| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldshåndtering af udvalgte engangsemballager

Sammenfatning og konklusioner

Projektets formål

Formålet med projektet har været at belyse de:

• praktiske,
• miljømæssige,
• hygiejniske og
• økonomiske

konsekvenser ved alternativ affaldshåndtering af ikke-pantbelagte engangsemballage til drikkevarer og covenience-produkter (færdigretter m.v.).

Der er udvalgt 5 engangsemballagetyper med væsentlige salgsvoluminer til belysning af konsekvenserne ved en række alternative håndteringssystemer, der kan øge genanvendelsen af emballagerne.

Projektet er gennemført som en sammenligning af konsekvenserne af den eksisterende affaldshåndtering af de pågældende emballager med konsekvenserne ved alternative håndteringssystemer for de samme emballager.

Projektet skal således ses som et bidrag til at sikre den miljømæssigt, økonomisk og praktisk mest optimale affaldshåndtering af engangsemballage, blandt andet med henblik på opfyldelse af EU-målene for genanvendelse af emballage.

Afgrænsning

Projektet er afgrænset til ikke-pantbelagte engangsemballagetyper til drikkevarer og convenience-produkter, som omsættes i betydelig mængder, og som samtidig opfylder et eller flere af følgende kriterier:

• Stigende affaldsmængde
• Kan bidrage til at opfylde EU-krav til genanvendelse af plastemballager
• Bidrage til reduktion af henkastet af affald
• Kan relativ let indgå i eksisterende returtagningssystemer.

På denne baggrund er følgende ikke-pantbelagte emballagetyper udvalgt til de nærmere vurderinger:

• Engangsplastflasker til mineralvand uden kulsyre
• Engangsglasflasker til alkoholdrikke
• Vinflasker
• Plastdunke til mælk
• Plastbakker til convenience-produkter.

I hele rapporten forudsættes at de mineralvandsemballager, der indgår i beregningerne er emballager til mineralvand uden kulsyre og derfor ikke indgår i det pant- og retursystem, der i dag omfatter øl, sodavand og mineralvand med kulsyre. Der tages udgangspunkt i den nuværende omsætning af de pågældende emballager, bortset fra glasflasker til alkoholdrikke som stiger meget i disse år. Grænsehandlen, som er ret omfattende for visse af emballagetyperne, indgår ikke i beregningerne.

Rapportens kapitel 2 redegør for valget af emballagetyper. Kapitel 3 beskriver de eksisterende og alternative affaldshåndteringssystemer for de fem emballagetyper. Kapitel 4 beskriver de fem emballagetyper nærmere og redegør for de fælles beregningsforudsætninger for miljø- og økonomivurderingerne.

Miljøvurdering

Kapitel 5 indeholder miljøvurderingerne af de fem valgte emballagetyper, hvor den eksisterende bortskaffelse sammenlignes med alternative bortskaffelsesscenarier, hvor genanvendelsen er øget. Miljøvurderingerne er baseret på livscyklusvurderinger på et screenings-niveau.

Der er kun medtaget miljøeffekter for de processer, der ligger efter distribution fra butikkerne, da de forudgående faser forudsættes at være ens for både de eksisterende og de alternative systemer. Desuden er kun medtaget processer, der er forskellige for de alternative systemer. I kapitel 5 redegøres nærmere for de metodemæssige forudsætninger samt de detaljerede resultater og fortolkningerne af dem.

Resultaterne af miljøvurderingerne er sammenfattet i to diagrammer nedenfor med de enkelte scenariers miljø- og affaldseffekter. Fælles for de to typer effekter gælder, at jo lavere effekter, jo bedre er det miljømæssigt. Som det fremgår har nogle af scenarierne for plastemballager en miljø- eller affaldseffekt lavere end nul. Disse resultater fremkommer, fordi der kun er medtaget effekter for faserne efter distribution. I disse faser får emballagerne godskrevet de miljømæssige ”positive” effekter, der fremkommer ved bortskaffelse af plastmaterialerne, eksempelvis energifremstilling ved forbrænding og mindre produktion af plastråmaterialer ved genanvendelse. Hvis alle faserne i livscyklussen blev medtaget, ville de samlede miljøeffekter sandsynligvis være over nul for alle scenarier.

I det nedenstående præsenteres først resultater og konklusioner for de enkelte scenariers miljøeffekter, herefter præsenteres resultater og konklusioner for affaldseffekterne.

Miljøeffekter

Følgende miljøeffekter indgår i miljøvurderingen:

• Drivhuseffekt (øget opvarmning af kloden)
• Forsuring (sur nedbør)
• Næringssaltbelastning (udledning af næringsstoffer til vandløb, søer og havområder)
• Smog-dannelse (fotokemisk ozondannelse ved jordoverfladen).

Resultaterne af beregningerne af de sammenvejede miljøeffekter pr kg emballagemateriale er vist i nedenstående diagram.

Klik her for at se diagram

Som det fremgår af diagrammet er det samlet set en miljømæssig fordel at påbegynde eller øge genanvendelsen af alle de undersøgte emballager i alle de vurderede alternativer.

De miljømæssige fordele er markant størst for plastemballagerne (mineralvandsflasker, mælkedunke og bakker til convenience-produkter), indsamlet via butikkerne (privat system). De miljømæssige fordele ved de private systemer frem for de kommunale ligger i en højere indsamlings-effektivitet, som igen er begrundet i at emballagerne i de private systemer er pantbelagte. Resultaterne for glasemballagerne (flasker til alkoholdrikke og vin) viser, at der kun er marginale miljøfordele ved de alternative systemer i forhold til de eksisterende systemer.

Følgegruppen har vurderet at indsamlingseffektiviteten bliver størst for mineralvandsflasker og lavest for færdigbakker. Dette skyldes dels, at mineralvandsflaskerne minder meget om de typer emballager, der allerede findes genanvendelsessystemer for, dels at forbrugeren sandsynligvis vil opfatte mineralvandsflasker som mere hygiejniske at aflevere, modsat både mælkedunke og plastbakker til convenience-produkter.

For mineralvandsflasker opnås størst miljømæssige fordel pr kg emballagemateriale ved at oprette et genanvendelsessystem, såvel privat som kommunalt.

For mælkedunkene og plastbakker til convenience-produkter ses det, at det er miljømæssigt fordelagtigt at gennemføre et privat pantsystem, om end ikke så markant som for mineralvand, mens resultaterne for de kommunale systemer ikke kan siges at være signifikant forskellige fra de eksisterende systemer, når usikkerheden i datagrundlaget tages i betragtning.

Resultaterne for mælkedunke og plastbakker påvirkes af, at de skal tømmes og skylles, før de afleveres til genvinding. Det har især stor betydning for plastbakkerne til convenience-produkter, da de vurderes at indeholde en del madrester, der skylles af med varmt vand og sæbe.

De eksisterende affaldsordninger for henholdsvis plast og glas er meget forskellige, og denne forskel påvirker naturligvis resultaterne for de enkelte emballager. I de eksisterende systemer forbrændes de af undersøgelsen omfattede plastemballager, mens meget af glasemballagerne allerede i dag genvindes og smeltes om til nye emballager; det gælder især for vinflasker. Der er således et større vækstpotentiale i indsamlingen af plast end af glas. Det ses på resultaterne for plastemballagerne, at der er store miljømæssige fordele ved at påbegynde indsamling til genanvendelse, mens der ikke opnås så væsentlige fordele for glasflaskerne til alkoholdrikke. Sikre konklusioner kan dog ikke drages på baggrund af resultaterne for vinflasker, når usikkerheden i datagrundlaget tages i betragtning.

Affaldseffekter

I opgørelsen af affaldseffekter er der alene medtaget følgende effekter:

• Volumenaffald (frembringelse af fast affald)
• Farligt affald (frembringelse af olie- og kemikalieaffald)
• Slagge og aske (restprodukter fra kraftværker og forbrændingsanlæg).

Resultaterne af beregningerne af affaldseffekterne pr kg emballagemateriale, der ses i nedenstående diagram, viser at glasemballagerne (flasker til alkoholdrikke og vin) har de største affaldseffekter pr. kg for alle indsamlingssystemerne, bortset fra engangsbakker til convenience-produkter i privat system. Ved sammenligning mellem de eksisterende systemer og de alternative, opnås der størst reduktion i affaldseffekten for glasemballagerne.

Klik her for at se diagram

Grunden til, at der ses en stor forskel i affaldseffekter mellem glas- og plastemballagerne er, at glas danner slagge ved forbrændingen, hvilket plasten ikke gør. Ved at øge genanvendelsen af glasemballager kan mængden af forbrændingsslagge reduceres betydeligt.

For mineralvandsflasker og mælkedunke er resultaterne mellem de eksisterende og de kommunale systemer så tæt på hinanden, at det på grund af usikkerheden i datagrundlaget ikke kan siges at der er betydende forskel på affaldseffekterne for de forskellige systemer.

Forskel i affaldseffekterne er der til gengæld for plastbakkerne til convenience-produkter. Her har det private indsamlingssystem en noget større affaldseffekt end de to andre systemer. Dette skyldes, at rensningen af plastbakkerne før genanvendelse giver anledning til et energiforbrug, der danner volumenaffald, samt bortskaffelse af spildevandsslam.

Beregningerne af både miljø- og affaldseffekterne er forbundet med visse usikkerheder. De væsentligste usikkerhedsfaktorer er knyttet til skønnene over:

• Indsamlingseffektivitet for de forskellige emballager i de forskellige indsamlingssystemer
• Vand- og sæbeforbrug ved rengøring af visse emballager
• Mængden af madrester tilbage i plastbakkerne til convenience-produkter
• Synergieffekter ved fælles transport af flere emballagetyper.

Det er dog vanskeligt at foretage mere kvalificerede skøn over disse forhold uden at gennemføre praktiske forsøg over en længere periode.

Vurdering af henkastning af affald

De seneste års øget anvendelse af engangsemballage til bl.a. drikkevarer og convenience-produkter har øget opmærksomheden omkring problemet med henkastning af affald på offentlige arealer og i naturen (littering-problemet).

Det har ikke været muligt at foretage en kvantitativ vurdering af problemet, bl.a. fordi der ikke foreligger kvantitative opgørelser over problemets omfang. Vurderingen er således baseret på skøn og udenlandske erfaringer på området.

I tabellen nedenfor er effekten, som de forskellige affaldshåndteringssystemer vil have på henkastning af affald skønnet.

Tabel: Vurdering af potentialet for reduktion af henkastet emballager

Som det fremgår skønnes det, at der kan opnås væsentlige reduktioner i henkastning af emballagerne for de systemer, hvor der indføres et pantsystem, idet det vurderes, at det økonomiske incitament der ligger i en pant, vil sikre at en stor del af emballagerne leveres tilbage til butikkerne. Det skønnes dog, at motivationen i en vis udstrækning begrænses for de emballagetyper, som kræver rengøring inden returnering (plastbakker til convenience-produkter).

Der skønnes ingen reduktion af henkastning af vinflasker og mælkedunke, da der i dag praktisk talt ikke er problemer med henkastning af disse emballagetyper.

Generelt vurderes det, at den fysiske miljøeffekt ved henkastning af affald er begrænset, men at det henkastede affald til gengæld har en stor negativ æstetisk effekt. Dette kan indirekte medføre en negativ miljøeffekt, hvis det generelt bidrager til en ringere opmærksomhed om genanvendelse og korrekt affaldshåndtering.

Økonomivurdering

Økonomivurderingen inddrager kun real-økonomiske størrelser, altså forhold der direkte kan sættes et omkostnings- eller indtjeningsbeløb på.

Som udgangspunkt er beregningerne gennemført som beregning af marginalomkostninger i forhold til de eksisterende affalds- og håndteringssystemer – altså som mere eller mindre omkostninger i forhold til de eksisterende systemer. Der er kun medtaget de omkostninger, som varierer væsentligt i forhold til den nuværende håndtering.

Resultaterne af økonomivurderingerne er sammenfattet i diagrammerne nedenfor. De første sæt diagrammer angiver de samlede årlige udgifter ved drift af de alternative systemer for de fem emballagetyper, mens det efterfølgende sæt diagrammer viser meromkostningerne pr. emballage. Det sidste sæt diagrammer viser meromkostningerne pr. kg emballage.

Samlede årlige merudgifter pr. år for de alternative systemer, inkl./ekskl. husleje og omsætningsstab

Figurerne nedenfor viser de samlede årlige udgifter ved at drive de alternative håndteringssystemer for de fem emballagetyper, inklusiv henholdsvis eksklusiv beregnet husleje og omsætningstab ved opmagasinering af øgede mængder returemballager i butikkerne.

Klik her for at se diagram

Hvis butikkerne skal modtage emballager returneret af forbrugerne, skal der i butikkerne afsættes plads til modtagelse og lagring af emballagerne indtil de afhentes. Hos langt de fleste dagligvarebutikker er der ikke fysiske muligheder for at udvide det samlede butiksareal. Den nødvendige plads må således tages fra det eksisterende areal. Derfor skal der indregnes et beløb til husleje baseret på det areal, som emballagerne beslaglægger. I det omfang at det nødvendige areal må tages fra salgsarealet, skal der også indregnes et tab af dækningsbidrag som følge af en reduktion i omsætningen. Hvis det er teknisk muligt at udvide butikken, skal der ikke indregnes et omsætningstab, men dette anses ikke at være en realistisk løsning for mange butikker.

De pågældende flasker til mineralvand og alkoholdrikke udgør anslået kun ca. 5% af den eksisterende mængde emballager butikkerne i dag modtager, jf. afsnit 6.1.3.4. En eventuel udvidelse vil derfor kunne ske uden afgørende ændringer i butikkernes behov for plads, nye automater eller øvrigt udstyr.

Som det fremgår af figuren, hvor husleje og omsætningsstab er medtaget, vil returnering af emballagerne til vin, mælk og convenience-produkter via butikkerne betyde væsentlige årlige merudgifter. Det er især de private indsamlingssystemer via butikkerne, der er dyre. Disse merudgifter er især knyttet til de øgede pladskrav til opmagasinering af tomme emballager i butikkerne, idet det antages, at det vil være nødvendigt at tage denne plads fra salgsarealet og som minimum kræve betydelige investeringer i flaskerummet.

Spørgsmålet om hvorvidt øget pladskrav til opmagasinering af tomme emballager vil kræve plads fra salgsarealet, er mere udtalt hos nogle butikker end andre.

Hvis husleje og omsætningstab ikke medtages i opgørelsen af merudgifterne vil merudgifterne for de forskellige systemer, bortset fra vinflaskerne, ligge mellem 10 og 22 mio. kr. pr. år. Merudgifterne ved øget returnering af pantbelagte vinflasker gennem butikkerne vil ligge på omkring 75 mio. kr.

For mælkedunke og plastbakker til convenience-produkter vil det private system betyde højere merudgifter end for det kommunale indsamlingssystem. For mineralvandsflasker vil det være omvendt.

Meromkostninger pr. emballage for de alternative systemer, inkl./ekskl. husleje og omsætningstab

Hvis man ser på meromkostningerne pr. emballage, inklusiv henholdsvis eksklusiv husleje og omsætningstab (jf. figurerne nedenfor) ses det, at det især er indsamlingen af mælkeemballagerne og plastbakkerne til convenience-produkter, der er dyre.

Klik her for at se diagram

De private indsamlinger er billigst for så vidt angår emballager til mineralvand, både når husleje og omsætningstab er medregnet og når det ikke er medregnet.

For vinflaskerne er meromkostningerne betydelig højere når husleje og omsætningstab indregnes, fordi et øget antal flasker kræver megen lagerplads. Desuden vil kapacitetsbehovet til flaskeautomater i detailhandelen stige kraftigt med betydelige investeringer til følge.

Meromkostninger pr. kg emballage for de alternative systemer, inkl./ekskl. husleje og omsætningstab

I diagrammerne nedenfor er vist meromkostningerne pr. kg indsamlet emballage, dels inklusiv husleje og omsætningstab, dels eksklusive husleje og omsætningstab.

Klik her for at se diagram

Som det fremgår, er det billigst at indsamle plastemballage til mineralvand pr. kg plast, og især via butikkerne. Meromkostningerne ved indsamling af glasemballagerne er marginale, især hvis husleje og omsætningstab ikke inkluderes.

I tabellen nedenfor er givet en oversigt over de beregnede omkostninger pr. emballage ved etablering af butiksbaserede indsamlingssystemer.

Vurdering af lovgivning m.v.

Af Miljøbeskyttelseslovens § 9 fremgår det, at Miljøministeren kan fastsætte regler om pant- og rabatordninger for bestemte produkter. For så vidt angår emballagerne til mineralvand, alkoholdrikke og vin vil det f.eks. være teknisk muligt at benytte en model i lighed med den, der fungerer for engangsemballager til øl- og sodavand. Hvis emballage til nye produktgrupper skal medtages i det nuværende system, vil det kræve en forhandling med parterne bag Dansk Retursystem A/S samt en ændring af ”pant-bekendtgørelsen” (”Bekendtgørelsen om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke”).

For emballagerne til mælk og convenience-produkter, vil der være visse lovmæssige problemer, hvis disse forudsættes afleveret inde i selve butikkerne. Fødevaremyndighedernes krav til håndtering af emballagerne vil i henhold til fødevarelovgivningen givetvis være så omfattende, at det vil gøre en håndtering så besværlig og dyr, at man vil vælge en anden løsning.

Med hensyn til EU-lovgivning vil en ændring af de danske pant-regler kræve notifikation. Til sammenligning kan nævnes, at der i Sverige, Tyskland og Norge allerede er pantsystemer for emballager til mineralvand uden kulsyre. En genanvendelse af de plastemballager, som indgår i projektet, vil i et vist omfang kunne bidrage til at nå kravene til genanvendelse af plastemballageaffald i EU's emballagedirektiv.

Vurdering af praktiske forhold

Det har ikke været muligt at kvantificere de praktiske problemer med at indføre de beskrevne alternative affaldshåndteringssystemer, men tabellen nedenfor giver en oversigt over de væsentligste praktiske problemer, der skal tages højde for, hvis systemerne realiseres.

Væsentlige praktiske problemer ved alternativ håndtering af de udvalgte emballagetyper

Note 1:Der forventes kun en mindre øgning af pladskravene

Som det fremgår af tabellen, vil der især for mælkedunkene og plastbakkerne være problemer ved genanvendelsen. Ligeså vil der være problemer med anvendelse af de eksisterende automater til visse af emballagetyperne. Det er dog ikke muligt at kvantificere de pågældende parametre, så det har ikke været muligt at foretage en sammenvejning af de enkelte faktorer til en samlet bedømmelse.

Udover de her nævnte forhold vil indførelse af et pantsystem for alle vinflasker give øget besvær i importørleddet, fordi flaskerne skal påsættes specifikke danske pantmærker og stregkoder, for at kunne håndteres korrekt i det danske pantsystem.

Der er behov for en revision af afgrænsningerne af pantsystemet, hvis flere produktkategorier skal belægges med pant. Repræsentanter fra dagligevarehandelen har undervejs i projektet givet udtryk for, at mange kunder i dag har svært ved at overskue og forstå de gældende pantregler. I dag er nogle flasker til alkoholdrikke med pant – andre ikke. Emballager til mineralvand med kulsyre er pantbelagt, mens emballagerne til mineralvand uden kulsyre ikke er pantbelagt. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne bliver informeret om systemet og at emballagerne har tydelig mærkning om pant m.v. Hverken følgegruppen eller Panel for Detailhandel har i forbindelse med projektet vurderet, hvordan fremtidige afgrænsninger kan fastsættes.

Usikkerhedsvurdering af resultater

Miljøvurderingerne af emballagebortskaffelsessystemerne er foretaget på et screenings-niveau. Dette betyder, at resultaterne kun kan bruges til at give et fingerpeg om, hvilke miljøpåvirkninger der er væsentlige for de enkelte bortskaffelsessystemer og om der - overordnet set – er miljømæssige fordele eller ulemper ved at gå fra det eksisterende system til et alternativt med øget genanvendelse. De tendenser, der ses i resultaterne vurderes dog ikke at ændres væsentligt ved en evt. forbedring af datagrundlaget.

Til alle de basisdata, der er benyttet i de økonomiske beregningsmodeller, er der knyttet usikkerheder. Der vil altid være en usikkerhed, når data skal tages som et gennemsnit på landsplan. For at illustrere denne problemstilling kan nævnes, at den gennemsnitlige afstand, en indsamlingsbil skal køre til en modtagecentral – i visse dele af landet er stor, mens den andre steder er mindre. For at kunne udregne et rigtigt landsgennemsnit skal man kende alle indsamlingsstederne og de tilhørende mængder samt indsamlingsfrekvensen.

Dertil skal nævnes, at en faktor som salgsprisen af det genvundne materiale meget hurtigt kan ændre sig – afhængig af de aktuelle udbuds- og efterspørgselsforhold samt verdensmarkedsprisen.

Endvidere kan selv mindre forskydninger i returprocent og pantbeløb få store konsekvenser for beregningerne om økonomi og især den beregnede ”overskudspant.”

Samlet vurdering

Som det fremgår af vurderingerne ovenfor, er det vanskeligt at opnå et entydigt billede af fordelene og ulemperne ved de alternative affaldshåndteringssystemer, idet de miljøvurderingerne i visse tilfælde trækker i én retning, mens økonomivurderingerne trækker i en anden retning.

For de enkelte emballagetyper kan det sammenfattende konkluderes:

Plastflasker til mineralvand:

• For plastflasker til mineralvand er der en markant miljømæssig fordel ved at etablere et privat system for returnering og genanvendelse af emballagerne. Der er også en miljømæssig fordel ved at etablere et kommunalt indsamlingssystem, men fordelen er ikke så markant. Hvis der alene ses på affaldseffekterne, udgør de alternative genanvendelsessystemer ikke en fordel.
   
• Økonomisk vil etableringen af de alternative systemer betyde en meromkostning på 34 øre pr. emballage i det private system og 42 øre pr. emballage i det kommunale system (der forventes ikke øgede omkostninger til opbevaring af tomme emballager i butikkerne for denne emballagetype). Indførelsen af de alternative systemer kan føre til en forøgelse af forbrugerpriserne.
   
• Mængden af henkastet affald på offentlige arealer og i naturen forventes mindsket ved etablering af et pantsystem.
   
• Pantbelægningen af flaskerne vil sandsynligvis være logisk for forbrugerne, da emballager til mineralvand med kulsyre allerede er pantbelagte.
   
• Genanvendelsen vil desuden give et lille bidrag til at opfylde EU's genanvendelsesmål for plastemballager.

Glasflasker til alkoholdrikke:

• For glasflasker til alkoholdrikke er det en miljømæssig fordel at oprette et returnerings- og pantsystem til forøgelse af genanvendelsen. Hvis der alene ses på affaldseffekterne vil der være en betydelig fordel ved at indføre et returneringssystem, der kan øge genanvendelsen af emballagerne.
   
• Det forventes, at meromkostningerne ved indsamling af flaskerne vil beløbe sig til 24 øre pr flaske.
   
• Det vil sandsynligvis være logisk for forbrugerne, at flaskerne bliver belagt med pant, da nogle af de konkurrerende produkter allerede er pantbelagte (f.eks. de flasker til alkoholdrikke, hvor alkoholdrikken er baseret på malt).
   
• Det forventes at mængden af flasker, som smides på offentlige arealer og i naturen mindskes væsentligt ved etablering af et pantsystem.

Vinflasker:

• For vinflasker er det en miljømæssig fordel at øge genanvendelsen gennem etablering af et pant- og returneringssystem, om end effekten er marginal. Hvis der alene ses på affaldseffekterne, udgør det alternative genanvendelsessystemer en betydelig fordel.
   
• Det er beregnet at meromkostningerne til indsamling og øget genanvendelse af vinflaskerne vil beløbe sig til 38 øre pr. flaske hvis der ikke medregnes omkostninger til øget lagerplads, men 1,25 kr. pr flaske, hvis der medregnes omkostninger til øget lagerplads. Hertil skal lægges investeringer i detailhandelen til håndtering og modtagelse af flaskerne.
   
• Det forventes ikke at etablering af et indsamlingssystem med pant vil føre til reduktion af problemet med henkastning af affald, da vinflaskerne i forvejen ikke bidrager til dette.
   
• Det er vanskeligt at vurdere om indførelsen af et obligatorisk pantsystem for vinflasker vil føles logisk for forbrugerne. Det nuværende pantsystem for visse vinflasker er ikke særlig udbredt, men til gengæld er pant udbredt for mange andre drikkevareemballager.

Mælkedunke af plast:

• Der er markante miljømæssige fordele ved at etablere et pant-, returnerings- og genanvendelsessystem for mælkedunke af plast. Der er en marginal miljømæssig fordel ved at etablere et kommunalt indsamlings- og genanvendelsessystem. Beregning af affaldseffekterne viser, at der er en fordel ved indførelsen af det private system, men kun en marginal positiv effekt ved det kommunale system.
   
• Meromkostningerne ved indsamling af mælkedunke via et privat system beløber sig til 1,23 kr. pr. dunk, hvis omkostningerne til øget lagerplads ikke medregnes, men 9,03 kr. pr. dunk, hvis de indregnes. I et kommunalt system vil meromkostningerne beløbe sig til 1,03 kr. pr. dunk.
   
• Det forventes ikke at etablering af et indsamlingssystem med pant vil føre til reduktion af problemet med henkastning af affald, da mælkedunkene i forvejen ikke bidraget til dette.
   
• Det er vanskeligt at vurdere om indførelsen af et obligatorisk pantsystem for mælkedunke vil føles logisk for forbrugerne. På den ene side findes der for nuværende ikke pant på mælkeemballage, men til gengæld er pant udbredt for mange andre drikkevareemballager.
   
• Genanvendelsen vil desuden give et lille bidrag til at opfylde EU's genanvendelsesmål for plastemballager.

Plastbakker til convenience-produkter:

• Der er miljømæssige fordele ved at etablere et pant-, returnerings- og genanvendelsessystem for plastbakker til convenience-produkter. De beregnede miljømæssige fordele ved at etablere et kommunalt indsamlings- og genanvendelsessystem er så marginale, at de på grund af usikkerhederne på data ikke kan siges at bære den ene eller den anden vej. Beregning af affaldseffekterne viser, at det vil være en ulempe at etablere både det private og det kommunale system.
   
• Meromkostningerne ved indsamling af plastbakker til convenience-produkter via et privat system beløber sig til 91 øre pr bakke, eksklusiv lageromkostninger, eller 5,59 kr. pr. bakke, inklusiv lageromkostninger. I et kommunalt system er meromkostningerne beregnet til 60 øre pr. bakke.
   
• Etablering af et pant- og indsamlingssystem for plastbakker forventes at give en mindre reduktion af problemet med henkastning af affald på offentlige arealer og i naturen.
   
• Indførelsen af et pantsystem for plastbakker vil næppe føles logisk for forbrugerne, da der ikke findes pantsystemer for lignende emballager.
   
• Genanvendelsen vil desuden give et lille bidrag til at opfylde EU's genanvendelsesmål for plastemballager.

Etablering af et privat genanvendelsessystem for plastflasker til mineralvand indebærer største samlede fordele, efterfulgt af glasflasker til alkoholdrikke. Der synes at være både miljømæssige, forbrugermæssige og økonomiske perspektiver i et privat system frem for et kommunalt system. Disse to emballager bør derfor have en høj prioritet i det videre arbejde.

Vinflasker vurderes det ikke at være aktuelt at arbejde videre med på nuværende tidspunkt, da de miljømæssige fordele er begrænsede og da de samlede omkostninger er relativt høje.

For mælkedunke og plastbakker til convenience-produkter vurderes tilbagetagning via butikkerne ikke at være en realistisk løsning på grund af hygiejniske og tekniske problemer. Emballagerne vil være relativt dyre pr. kg plast at samle ind, både i et privat og i et kommunalt system.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.