Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 48 – Brug af regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer

Brug af regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer

1 Indledning

1.1 Baggrund

Der er stigende interesse i det danske samfund, såvel som i andre dele af verden, for at opsamle regnvand til forskellige formål, for på denne måde at spare på drikkevandsressourcen. Der er p.t. kun etableret få anlæg her i Danmark, men i Tyskland og Holland er regnvandsanlæg meget mere udbredte. Et enkelt firma har således gennem de sidste 10 år installeret mere end 100.000 tanke til decentrale regnvandsanlæg med en samlet opbevaringskapacitet på mere end 600.000 m³ (Herrmann & Schmida, 1999). Derudover har der altid været en tradition for at opsamle og anvende regnvand i egne med begrænset nedbør, som f.eks. i Sydeuropa og Australien.

Ud over at spare på drikkevandsressourcen, findes der en række argumenter for opsamling og brug af regnvand. Opsamlingen af regnvand reducerer belastningen af rensningsanlæggene, især ved kraftig regn. Dette er en fordel, da mange rensningsanlæg ikke er dimensioneret til at kunne håndtere de store vandvolumener som skal passere efter et kraftigt regnvejr, hvilket resulterer i overløb af urenset regn- og spildevand til recipienten. Regnvand er også blødere end det grundvand, som normalt bruges som vandforsyningsvand i Danmark, og derfor kan brugen af detergenter i vaskemidler reduceres, f.eks. ved tøjvask. Desuden er brug af regnvand i tråd med interessen for en ”grøn” eller ”bæredygtig” livsstil, hvor et af målene er at reducere forbruget af grundvand, energi og kemikalier.

I husholdningerne kan det opsamlede regnvand tænkes anvendt til toiletskyl, tøjvask, vask af vinduer og biler samt til havevanding. Brug i `det offentlige rum' er også blevet diskuteret, f.eks. i springvand og til vanding af græsplæner og golfbaner.

I langt de fleste tilfælde opsamles regnvandet fra tage, hvor der umiddelbart er et stort ressourcemæssigt potentiale. Det er imidlertid ikke alle tagtyper, der kan benyttes til at opsamle brugbart regnvand, og desuden betyder opbevaringstankens begrænsede kapacitet, at kun en del af større regnskyl kan udnyttes. Tages disse begrænsninger i betragtning er den udnyttelige regnvandsressource for husholdningerne beregnet til at udgøre ca. 64,3 mio. m³ per år, hvis alle huse i Danmark med anvendelige tage opsamler regnvand til toiletskyl og tøjvask. Dette svarer til 22% af husholdningernes vandforbrug, men kun til 6,8% af den totale drikkevandsproduktion (Albrechtsen et al., 1998). Regnvandsopsamling og -anvendelse giver således en relativ beskeden besparelse i forhold til den samlede drikkevandsproduktion. Denne besparelse er lille sammenholdt med den betragtelige investering, der ville være tale om, hvis alle huse skulle udstyres med regnvandsanlæg. Lokalt kan der imidlertid være forhold, som gør det hensigtsmæssigt at opsamle regnvand, f.eks. i områder hvor vandforbruget overstiger den naturlige grundvandsproduktion (f.eks. i det østlige Danmark). Desuden vil der antageligt kunne opnås fordele ved at etablere større anlæg, hvor opsamling af regnvand fra befæstede arealer som f.eks. parkeringspladser og veje kan komme på tale.

De fleste regnvandsanlæg er simpelt opbygget: Regnvandet opsamles fra en opsamlingsflade (tag eller befæstet areal) og ledes til en opbevaringstank. Denne tank er placeret frostfrit, enten i husets kælder eller nedgravet. Regnvandet pumpes fra tanken til forbrugsstedet via et svømmende sugefilter, hvorved der hverken suges fra bundlag eller flydelag. Udover sugefiltret er mange anlæg også udstyret med et filter ved indløbet. Endelig kan opbevaringstanken som regel efterfyldes med vandværksvand i tørre perioder.

Der indgår normalt hverken en egentlig rensning eller desinfektion af vandet, og det opsamlede regnvand kan således indeholde et stort antal forskellige kemiske stoffer og mikroorganismer, der kan give en række problemer ved anvendelse af regnvand. Problemerne kan være af sundhedsmæssig karakter, hvor mennesker bliver eksponeret for de mikroorganismer (bakterier, vira, parasitter) som findes i vandet. Kemiske forbindelser kan også forårsage sundhedsmæssige problemer f.eks. allergi eller cancer. Partikler og udfældninger kan give tekniske problemer som f.eks. tilstopning, og visse kemiske forbindelser kan være årsag til korrosion i anlæggene. Æstetiske problemer såsom misfarvning af tøj ved maskinvask eller udfældninger i toiletkummen kan også opstå.

Set i lyset af de potentielle problemer ved brug af regnvand er der behov for at gennemføre en god og veldefineret karakterisering af regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer. Denne karakterisering kan efterfølgende anvendes til en videregående vurdering af fordele og ulemper ved opsamling og brug af regnvand i husholdninger.

Figur 1.1 Opsamling og brug af regnvand.

Figur 1.1 Opsamling og brug af regnvand.

1.2 Formål og fremgangsmåde

Projektets formål er at definere et måleprogram til at karakterise kvaliteten af afstrømning fra tage og befæstede arealer, med henblik på opsamling og anvendelse som sekundavand til maskinvask, toiletskyl og vask af vinduer og biler (se figur 1.1).

I denne rapport anvendes begrebet parameter som betegnelse for de målestørrelser, der anvendes til karakterisering af vand.

Med henblik på at identificere de måleparametre som bør indgå i måleprogrammet, har projektet været opdelt i tre faser:

Karakteristik af opsamlet regnvand. Den eksisterende viden om forekomst og koncentrationer af forureningskomponenter i opsamlet regnvand blev kortlagt med udgangspunkt i et litteraturstudie.
Identifikation af stoffer og mikroorganismer, der potentielt kan forekomme i opsamlet regnvand. Forureningskomponenter, der potentielt kan optræde i opsamlet regnvand blev udpeget med udgangspunkt i et litteraturstudie.
Valg af relevante måleparametre. Forureningskomponenter, der kunne forårsage forskellige sundhedsmæssige, tekniske eller æstetiske problemer blev udpeget.

Syntesen af de tre faser blev udmøntet i et forslag til et måleprogram for opsamlet regnvand.

Projektet har haft til formål at identificere de parametre, der bedst beskriver opsamlet regnvand i forhold til nogle få begrænsede anvendelsesmuligheder; toiletskyl, maskinvask og vask af vinduer og biler (figur 1.1). Det betyder, at aspekter som omhandler risici for forurening af miljøet (jord, grundvand og recipienter) ikke er inkluderet i de scenarier, der ligger til grund for opstillingen af måleprogrammet. Det forudsættes endvidere, at vandet ikke skal drikkes, bruges til vanding eller skylning af grønsager. Projektet har ikke analyseret muligheden for rensning af det opsamlede regnvand eller problemstillinger som vedrører arbejdsmiljø i forbindelse med driften af opsamlingsanlæggene.