Miljø-Tema nr. 28, 2004 – Tilpasning til fremtidens klima

Hvilke skovejere husker ikke stadig orkanen i 1999, som gjorde stor skade på både skov og økonomi. Det var især grantræer, der væltede. Fakta er nemlig, at en stor andel af de danske skove består af plantager med én træart – oftest rødgran – og rødgran er hverken særlig stormfast eller specielt egnet til at imødegå klimaændringer i det hele taget.

Flere storme med større styrke kan imidlertid blive én af de negative konsekvenser af et ændret klima i Danmark – og er der noget, der rammer skovbruget hårdt, så er det massivt stormfald.

Rødgrans udbredelse i Nordeuropa

Figur 2
Rødgrans udbredelse
Rødgran har brug for kolde vintre, og dens naturlige vækstområde følger nogenlunde en temperaturgrænse for januar på -2°C. Hvis temperaturen fx stiger 4°C, vil grænsen kunne flytte sig til den nuværende -6°C-linie. Bemærk at det naturlige vækstområde allerede nu ligger uden for Danmark.

(Efter: J. Bo Larsen).

Skovbruget har en omdriftstid på 50-150 år, hvis man undtager produktionen af juletræer. Mange af de træer, vi planter i dag, skal derfor også kunne trives i klimaet i det 22. århundrede. Derfor er det nødvendigt allerede nu at begynde at tilpasse sig følgerne af klimaændringerne i Danmark.

Danske studier har vist, at de forventede klimaændringer generelt vil fremme træernes vækst, særligt for de arter, der har deres nordlige udbredelsesgrænse i Sydskandinavien. En faldende sommernedbør vil dog kunne begrænse fordelen, hvorved mere tørketålende arter vil være en fordel. Selvom man altså ikke kan være sikker på, hvordan klimaet vil udvikle sig de næste 100 år, må der alligevel træffes beslutninger ud fra de foreliggende scenarier for fremtidens klima.

Det danske skovprogram
Foreløbig er der med Danmarks nationale skovprogram lagt op til store ændringer af skovene. Det vigtigste er en omstilling af den nuværende skovdrift til en naturnær driftform. I skovprogrammet er opstillet nogle retningslinier for bæredygtig skovdrift, som den enkelte skovejer frivilligt kan bruge som et praktisk redskab, hvis man ønsker at drive sin skov på et bæredygtigt grundlag – herunder også et økonomisk solidt grundlag. Retningslinierne går bl.a. ud på at indføre blandingsskov med træarter, som naturligt hører hjemme på vore breddegrader og dermed er mere robuste. Målet er at opnå en større stabilitet i skovene ved i højere grad end tidligere at lade skoven udvikle sig på naturens egne præmisser.

Dette er den strategi, der samtidig på bedste vis tager højde for fremtidige klimaændringer.

En blandingsskov vil således rumme flere træarter i forskellige aldre, hvilket naturligt spreder risikoen for stormfald og tørke. Den vil også være mindre sårbar over for sygdomme og skadedyr, som ellers vil kunne give problemer i et ændret klima med et deraf følgende større forbrug af bekæmpelsesmidler. Samtidig vil det skabe skove med et rigere plante- og dyreliv.

Cyklister på skovtur

Mange grunde til at tænke fremtidige klimaændringer ind i skovudviklingen

Der er fortsat brug for produktion af træ.
Skovene er flittigt besøgt af mange mennesker og bruges til utallige rekreative formål.
Skovene har en vigtig funktion ved at bidrage til sikring af grundvandsressourcen og ved at sikre, at vi fortsat har levesteder til de mange forskellige dyr og planter, der hører til i vore skove.
Skovene optager kulstof fra atmosfæren og dæmper derfor klimaændringerne.

Udmøntningen af skovprogrammet lægger op til at fremme en sådan naturnær skovdrift.

Rødgran på retur
Lige siden slutningen af 1700-tallet er rødgran blevet plantet i danske skove, og denne træart er nu så almindelig, at den dækker ca. 27 procent af det danske skovareal. Dermed er rødgranen Danmarks mest udbredte skovtræ. Samtidigt er det den eneste træart herhjemme, der med rimelig sikkerhed kan forventes at vise tilbagegang i et varmere klima.

Et væsentlig aspekt i en mere robust skovudvikling vil være at holde op med at plante rødgran i renbestand og under uegnede jordbundsforhold. Andelen af rødgran skal nedsættes i dansk skovbrug, men indtil vi råder over mere sikre klimafremskrivninger, vil rødgranen fortsat kunne bruges som indblandingstræart på velegnede lokaliteter.

Dette er en strategi, som skovbruget siden orkanen i 1999 er begyndt at tænke og handle efter.

Allerede nu har rødgranen vist tegn på svækkelse – senest i 1989-91. Det kan skyldes for høje vintertemperaturer for rødgranen.

Skovbrande
I et varmere klima med mindre sommernedbør vil skovbrande kunne blive hyppigere, men det forventes dog ikke at udgøre noget større problem i Danmark. Man kan dog i alle tilfælde kigge sit beredskab efter i sømmene og finde ud af, om man er ordentligt forberedt, hvis ulykken skulle være ude.