| Til bund | | Forside |

Miljø-Tema nr. 27, 2004

Når vi sætter pris på miljøet - Miljøøkonomi i praksis

Indholdsfortegnelse

Forord

Hvorfor miljøøkonomi?

Miljø fra en samfundsmæssig vinkel

Husholdningsaffald

Prisen på trafikstøj

Pris på forurening

Dieselafgift

Omsættelige CO₂ kvoter

Miljøøkonomigruppen

Få mere at vide

Forord

Hvad er en miljøgevinst værd? Hvordan "sætter man pris på" miljøet? Hvordan reducerer Danmark CO₂-udslippet omkostningseffektivt? Hvor meget falder støjramte grunde i værdi? Kan det betale sig at restaurere et vandløb? Det er nogle af de spørgsmål, miljøøkonomi beskæftiger sig med.

Miljøøkonomien vil fremover være en naturlig del af miljøforvaltningen. Alle nye miljøtiltag skal vurderes efter økonomiske principper for at forbedre beslutningsgrundlaget. Det er helt nødvendigt, når der skal prioriteres, og når man skal have størst miljøeffekt af miljøtiltag.

Formålet med dette temahæfte er at vise, hvordan de miljøøkonomiske tankegange –; som er kommet for at blive –; anvendes på helt konkrete eksempler i den daglige forvaltning.

Hæftet giver således en kort indføring i, hvordan vi arbejder med miljøøkonomi, og hvilke økonomiske virkemidler der er i spil. Desuden præsenteres nogle aktuelle eksempler på, hvordan det miljøøkonomiske arbejde har dannet grundlag for nye initiativer og politiske beslutninger.

Miljøøkonomi prioriteres højt i Miljøministeriet, og vore økonomer i Miljøstyrelsen er centralt placeret på linie med andre fagspecialister. Dialog og tæt samarbejde mellem miljøfagfolk og økonomer er en forudsætning for gode miljøøkonomiske analyser på samme måde som arbejdet med miljøøkonomer i andre institutioner.

God læselyst!

Ole Christiansen Direktør for Miljøstyrelsen

Hvorfor miljøøkonomi?

Hvert år bruger samfundet betydelige økonomiske ressourcer på at sikre renere luft, rent grundvand og en varieret natur. Formålet med miljøøkonomiske analyser er, at samfundet anvender sine ressourcer bedst muligt. Miljøøkonomiske regnestykker bruges til at kvalificere Miljøministeriets arbejde og kan pege på, hvilke tiltag, der er mest økonomisk effektive, når et bestemt mål skal nås. For eksempel, hvordan Danmark billigst reducerer sit CO₂-udslip med 21 % i 2012, som vi har forpligtet os til. Til brug for sådanne regnestykker søger miljøøkonomien at sætte pris på forskellige miljøindsatsers virkninger på miljø og sundhed.

Giver overblik
Miljøøkonomiske analyser bruges til at prioritere mellem forskellige miljøtiltag, som f.eks. hvorvidt affald skal brændes eller genanvendes ved at omdanne det til biogas eller kompost. Miljøøkonomien kan give overblik over konsekvenserne for samfundet ved forskellige miljøinitiativer. Miljøøkonomiske regnestykker forsøger at inddrage alle de relevante gevinster og omkostninger ved de enkelte initiativer. Dermed bliver der bedre grundlag for at vurdere og prioritere de forskellige indsatser i forhold til hinanden.

Miljøøkonomi handler også om, hvordan man kan anvende markedets kræfter på miljøområdet. Det kan f.eks. ske ved at bruge økonomiske virkemidler som afgifter, kvoter og tilskud til at begrænse forureningen og regulere brugen af naturressourcer.

Pris på miljøet
Udover at opgøre omkostninger forsøger miljøøkonomiske analyser at sætte pris på miljøet ved at beregne værdien af forskellige >miljøforbedringer eller -forringelser. De værdier, der indgår i det regnestykke, handles som regel ikke og har derfor ingen traditionel pris. Det kan f.eks. være mindsket partikelforurening i byerne, rent drikkevand, biologisk mangfoldighed eller herlighedsværdi af et naturområde. Men der findes metoder til at sætte kroner og ører på, så det bliver muligt at belyse, hvilke samfundsøkonomiske fordele og omkostninger, der er ved forskellige miljøinitiativer.

Bedre beslutninger om miljø
De miljøøkonomiske analyser gør det muligt at foretage en bevidst prioritering, ud fra en økonomisk tilgang, af miljøindsatsen i forhold til andre politiske hensyn. Og nuancerer dermed politikernes grundlag for at tage beslutninger på miljøområdet

Men miljøøkonomiske beregninger har også deres begrænsninger. For eksempel er det ikke altid muligt at gøre alle miljøeffekter op i mængder som f.eks. tons eller stk. Og selve værdisætningen –; det at sætte kroner og ører på miljøeffekterne –; kan være en stor faglig udfordring.

Det kan f.eks. være vanskeligt at afgøre præcist, hvor højt befolkningen værdsætter miljøgoder som renere luft eller snoede vandløb. Værdisætning af miljø- og sundhedseffekter er et område i hastig vækst, og der er behov for mere metodeudvikling og praktisk erfaring, så vi bliver bedre.

Miljø fra en samfundsmæssig vinkel

Miljøøkonomiske analyser bruges til at klarlægge konsekvenserne for hele samfundet af de miljøtiltag, det offentlige sætter i gang. De miljøøkonomiske regnestykker er velegnede som beslutningsgrundlag, når der skal indføres nye reguleringer på miljøområdet, eller når valget står mellem flere løsninger.

En budgetøkonomisk analyse beregner de direkte økonomiske virkninger af et konkret tiltag. Det vil sige, at man opgør omkostninger og indtægter for hver enkelt af de parter, som berøres, f.eks. stat, kommuner, virksomheder og husholdninger. En miljøøkonomisk analyse derimod ser på virkningerne for hele samfundet under ét, og det omfatter også værdien af miljøog sundhedseffekterne.

Man plejer at skelne mellem to typer af miljøøkonomiske analyser, nemlig cost-benefit analyser og analyser af omkostningseffektivitet.

Husholdningsaffald

Et eksempel på en cost-benefitanalyse er Miljøstyrelsens beregninger af, hvad der bedst kan betale sig for samfundet: At brænde husholdningernes organiske affald (f.eks. kartoffelskræller og madrester) på forbrændingsanlæg, der producerer el og varme, eller at genanvende det ved at omdanne det til enten biogas eller kompost?

I analysen undersøgte man både de direkte økonomiske konsekvenser og de samfundsøkonomiske konsekvenser af at øge genanvendelsen af organisk affald. Formålet var at give et bud på, om det nu også er en god idé samfundsøkonomisk at bruge ressourcer på at sortere og omdanne affaldet –; ud fra en økonomisk og miljømæssig betragtning. Samtidig var der fokus på, hvor der fås "mest miljø for pengene" i håndteringen af denne type affald.

Billigst for samfundet
Analysen viste, at ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er forbrænding den billigste løsning. Med andre ord: Samfundsøkonomisk kan det ikke betale sig at genanvende organisk husholdningsaffald. Det skyldes især, at genanvendelse kræver separat indsamling af husholdningsaffaldet –; og det er en dyr løsning. Desuden har det vist sig, at de miljø- og energimæssige fordele ved at omdanne affaldet til biogas frem for at brænde det, er relativt begrænsede.

Beslutningsgrundlag
Analysen blev brugt til at kvalificere beslutningerne på affaldsområdet. Beregningerne blev lavet på et tidspunkt, da både Danmark og EU overvejede at stille krav om tvungen indsamling af organisk affald fra husholdninger til genanvendelse. På baggrund af analysen blev det besluttet ikke at indføre en obligatorisk separat indsamling af madaffald mv. fra danske husholdninger for at genanvende det.

Netop på affaldsområdet er der behov for at udbygge den miljøøkonomiske tilgang, fordi den kan indgå som et vigtigt element i prioriteringen af indsatsen.

Prisen på trafikstøj

Et andet eksempel på en samfundsøkonomisk analyse er miljøøkonomigruppens analyse af, hvad trafikstøj koster samfundet.

Analysen blev lavet i forbindelse med den strategi for begrænsning af vejstøj, som Regeringen offentliggjorde i efteråret 2003. Strategien belyser muligheden for at reducere antallet af boliger, der er stærkt belastet af støj over 65 deciBel (dB).

Det er et faktum, at trafikstøj har konsekvenser for menneskers sundhed og velfærd. Men hvad koster støjen egentlig? Og hvad er en begrænsning af støjen fra vejene værd –; samfundsøkonomisk set? Generne fra støj blev værdisat via støjens betydning for huspriser og sundhedseffekterne blev skønnet via tal fra et omfattende studie udført for EU-kommissionen.

Støjen påvirker huspriserne
Trafikstøjens pris kan beregnes ved at se på, hvordan støjen påvirker huspriserne. Ved at undersøge de faktiske huspriser, får man et mål for, hvor meget folk er villige til at betale for at undgå støj.

Analysen viser, at huse, som er belastet af støj fra vejene, sælges for væsentligt lavere priser end tilsvarende huse, der ikke er belastet af støj. Prisen falder med 1,2 % pr. dB ved støj fra almindelige veje, mens trafikstøj fra motorveje betyder et fald på 1,6 % pr. dB. Det svarer til, at et hus til 2 mio. kr. falder med 24.000 kr. pr. dB over 55 dB, hvis det ligger ud til en "almindelig" vej og 32.000 kr. pr. dB, hvis det ligger ud til en motorvej.

Pris på forurening

Miljøøkonomiske analyser bruges også til at regne på og følge effekten af økonomiske virkemidler på miljøområdet. Økonomiske virkemidler er en af flere veje til at nå de miljøpolitiske mål. Eksempler er afgifter og omsættelige kvoter. Ved afgifter sker reguleringen ved, at der sættes en pris på forureningen. Ved kvoter fastlægges et maksimalt niveau for forureningen, og prisen reguleres via udbud og efterspørgsel på et marked for kvoterne.

Pris på forurening
Idéen med miljøafgifter er, at man forsøger at indregne omkostningerne ved forurening i priserne. En miljøafgift virker ved, at virksomhederne f.eks. skal betale for mængden af uønskede stoffer, der udledes. Forureningen –; i form af det uønskede stof –; får derved en pris, som producenten må regne med i produktionsomkostningerne. Dermed er det ikke længere gratis at forurene. Formålet er at tilskynde virksomhederne og forbrugerne til at ændre adfærd, så forureningen mindskes.

Billigst muligt
Fordelen ved miljøafgifter og andre økonomiske virkemidler er først og fremmest, at forureningen begrænses så billigt som muligt. Ved at virksomhederne får et valg mellem at begrænse/rense for forureningen eller betale en afgift, kan de virksomheder, der har høje renseomkostninger vælge at betale afgiften. Virksomheder med lave renseomkostninger vil derimod vælge at rense mere for at undgå afgiften. Miljøafgifter adskiller sig derved fra f.eks. et lovkrav om, at alle virksomheder skal opfylde et bestemt miljøkrav, uanset hvor dyrt det er for den enkelte virksomhed.

Økonomiske virkemidler kan opmuntre virksomhederne til at anvende renere og forbedrede teknologier. Dermed kan de være en vigtig drivkraft for udvikling af nye teknologier. Det er dog ikke alle miljøproblemer, der kan løses med økonomiske virkemidler. De er f.eks. ikke egnede, når det gælder reguleringen af meget farlige stoffer, hvor man ønsker at forbyde brugen helt eller delvis. Eller ved lokale forureninger, hvor det er afgørende, at en bestemt grænseværdi ikke overskrides.

De grønne afgifter

De såkaldte grønne afgifter –; afgifter på miljø-, energi- og transportområdet –; udgør ca. 65 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 10 % af de samlede skatter og afgifter i Danmark eller ca. 5 % af BNP. De grønne afgifter indrettes, så de tager hensyn til konkurrenceevne, fordelingseffekter og provenu. Derfor har afgifterne varierende miljøeffekt. Eksempler på afgifter med god miljøvirkning er svovlafgiften, afgift på klorerede opløsningsmidler og afgiften på nikkel-cadmium batterier.

Dieselafgift

Miljøøkonomiske analyser kan bruges til at vurdere, hvilke økonomiske virkemidler på miljøområdet, der vil være mest effektive. Analyser af afgiftsdifferentiering på diesel er et eksempel på en sådan beregning.

Partikeludslip fra dieseldrevne køretøjer er et af de væsentligste miljøproblemer fra transportsektoren. Her kan indførelse af mere miljøvenlig diesel spille en vigtig rolle. Allerede i begyndelsen af '90erne indførte Danmark differentiering mellem afgiften på henholdsvis svovlfattig og svovlholdig diesel for at fremme anvendelsen af miljøvenlige dieselkvaliteter.

Lavere svovlindhold giver
mindre partikeludslip I de senere år har flere undersøgelser peget på, at dieselbiler er den største synder, når det gælder de helt små partikler, som er meget sundhedsskadelige. Samtidig har EU gennemført omfattende måleprogrammer, som har givet bedre viden om sammenhængen mellem dieselkvalitet og partikeludslip. På den baggrund fik Miljøstyrelsen foretaget en analyse, der skulle belyse de tekniske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af en ændring af dieselkvaliteten i Danmark.

Analysen viste, at svovlindholdet i dieselen har stor indflydelse på udslippet af partikler. Derfor ville man opnå en væsentlig miljøeffekt ved at nedbringe svovlindholdet i autodiesel fra de daværende 0,05% til 0,005%.

Samtidig viste analysen, at de danske raffinaderier i løbet af ganske kort tid ville kunne omstille sig til at producere den svovlfattige diesel til hele det danske marked.

Differentiering med stor effekt
På baggrund af informationer om den øgede produktionspris for svovlfattig dieselolie foreslog Miljøstyrelsen, at der blev indført en afgiftsdifferentiering på mellem 6 og 9 øre/l. Ved behandlingen i Folketinget vedtog man at lempe afgiften for svovlfattig diesel med 9 øre/l og at forhøje afgiften på svovlholdig diesel med 9 øre/l, så at man i alt opnåede en afgiftsforskel på 18 øre/l.

Afgiftsdifferentieringen viste sig at være meget effektiv og havde en stor miljøeffekt. De differentierede dieselafgifter blev indført fra juni 1999, og fra samme tidspunkt blev svovlindholdet i al autodiesel i Danmark reduceret til max. 0,005% svovl. I realiteten svarer det til, at EU's krav om max. 0,005%, som egentlig først træder i kraft i 2005, blev opfyldt fem et halvt år før det blev obligatorisk.

Omsættelige CO₂ kvoter

Omsættelige eller salgbare kvoter er et andet økonomisk virkemiddel, som for alvor er ved at vinde indpas. På klimaområdet er omsættelige kvoter et helt centralt instrument. Ifølge EU-kommissionens CO₂-kvotedirektiv fra juli 2003 skal der skabes et marked for handel med CO₂-kvoter i EU fra 1. januar 2005. I Danmark har Miljøstyrelsen og Energistyrelsen i samarbejde ansvaret for at opstille rammerne for dette marked.

Stort behov for analyser
Der er stort behov for miljøøkonomiske analyser på klimaområdet. Særligt i forbindelse med indførelsen af EU's CO₂-kvotedirektiv. Her har Miljøstyrelsen flere væsentlige opgaver.

Styrelsen laver økonomiske analyser af fordelingen af kvoterne ud på sektorer og virksomheder. Beregningerne skal sikre, at kvotesystemet bliver designet hensigtsmæssigt, så det f.eks. tager hensyn til erhvervenes konkurrenceevne, eksisterende afgifter mv. I forbindelse med den danske kvotefordelingsplan er Miljøstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen, Skatteministeriet og Finansministeriet ved at analysere effekterne af kvotefordelinger til de berørte sektorer og virksomheder.

Desuden foretager Miljøstyrelsen økonomiske analyser af kvotepriser. Kvoteregulering er et relativt nyt reguleringsinstrument, og EU er ved at fastlægge rammerne for, hvordan markedet skal fungere. For at sikre Danmark indflydelse på de internationale forhandlinger og design af kvotemarkedet, undersøger Miljøstyrelsen, hvordan kvotepriserne forventes at udvikle sig under forskellige rammebetingelser.

Endelig har Miljøstyrelsen til opgave at lave økonomiske analyser af andre virkemidler end kvoter, f.eks. afgifter og tekniske tiltag til at reducere CO₂. Beregningerne gælder særligt for de sektorer, der ikke er omfattet af kvoterne –; for eksempel landbruget og transportsektoren.

Miljøøkonomigruppen

Miljøministeriets miljøøkonomigruppe er placeret i Miljøstyrelsen, men dækker hele ministeriets arbejdsområde, dvs. Miljøstyrelsen, Skov- & Naturstyrelsen, Kort- & Matrikelstyrelsen samt Miljøministeriets departement.

Miljøøkonomigruppen har til opgave at:

• Gennemføre samfundsøkonomiske analyser af tiltag i Miljøministeriet. Det kan eksempelvis være cost-benefit analyser eller analyser af omkostningseffektiviteten ved vandmiljøplaner, vejstøjstrategi og EU's vandrammedirektiv. De miljøøkonomiske vurderinger udarbejdes i tæt samarbejde med relevante fagfolk.
• Rådgive og vejlede Miljøministeriet. Miljøøkonomigruppen er en serviceenhed, der giver råd og vejledning om miljøøkonomiske problemstillinger inden for Miljøministeriets fagområder. Det kan f.eks. være input til EU-arbejde og direktivforhandlinger.
• Udvikle miljøøkonomiske metoder i samarbejde med danske institutioner og internationale arbejdsgrupper under OECD og EU- kommissionen.
• Arbejde med økonomiske virkemidler, der anvendes til at regulere forurening og brug af ressourcer. Eksempler er miljøafgifter og omsættelige kvoter.

Desuden svarer gruppen på spørgsmål fra Folketinget og betjener i øvrigt miljøministeren ved miljøøkonomiske spørgsmål.

En af tre
Miljøøkonomigruppen indgår i et samspil med to andre enheder under ministeriet, der beskæftiger sig med miljøøkonomi, nemlig Institut for Miljøvurdering (IMV) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). De tre enheder anvender samme værktøjer, men har forskellige roller: IMV er et helt uafhængigt institut, DMU er en sektorforskningsinstitution, som især fokuserer på forskning og metodeudvikling, mens miljøøkonomigruppen skal sikre, at miljøøkonomien indgår i ministeriets daglige arbejde og forvaltning, især i forarbejder til beslutninger om miljøtiltag.

Både IMV og DMU er uafhængige af det politisk-administrative system. IMV vælger selv sine opgaver. DMU udfører både selvvalgte opgaver og udfører eksternt finansierede konsulentopgaver. Miljøøkonomigruppens arbejde er integreret i styrelsernes arbejde og indgår i et tæt samspil med de faglige eksperter på natur, klima, vand mv. i ministeriet, når der skal tages nye initiativer og udformes ny lovgivning eller forhandles EU-direktiver.

Få mere at vide

På Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under Tværgående indsats ligger alle de miljøøkonomiske analyser og rapporter, Miljøstyrelsen har udgivet. Her kan du også finde de analyser, der er nævnt i pjecen, i deres fulde længde. Andre analyser er placeret under de enkelte fagområder på hjemmesiden.

Analyse af madaffald

• Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes? Samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af organisk dagrenovation. Miljøprojekt nr. 814, Miljøstyrelsen 2003.

Analyse af trafikstøj

• Hvad koster støj? –; værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Miljøprojekt nr. 795, Miljøstyrelsen 2003

Partikeludslip fra dieseldrevne køretøjer

• Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer. Arbejdsrapport nr. 1, Miljøstyrelsen 1998

CO₂-udledninger og omsættelige kvoter

• En omkostningseffektiv klimastrategi. Finansministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- & Erhvervsministeriet, 2003 –; herunder en række baggrundsrapporter.

Økonomiske virkemidler

• Grøn markedsøkonomi –; Mere miljø for pengene. Regeringen 2003
• Grøn markedsøkonomi –; mere miljø for pengene: Baggrund og status. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 17/2003
• Økonomiske virkemidler på natur- og miljøområdet. Miljøprojekt nr. 887, Miljøstyrelsen 2004.

Miljøøkonomigruppen

Christina Van Breugel: cb@mst.dk
Lisbeth Strandmark: lis@mst.dk
Jørgen Schou: js@mst.dk
Camilla K. Damgaard: ckd@mst.dk
Robert Heidemann: rh@mst.dk

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 August 2004 • © Miljøstyrelsen.