| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Diffus jordforurening og kulturlag

3 Testareal A - Nyboder

3.1 Historisk redegørelse og arealafgrænsning

Den sydlige del af Nyboder, fra Sølvgade til Suensonsgade, blev etableret af Christian IV i 1641, og bestod af ét-etageshuse med lergulv og kalkpudsede vægge. I 1779 blev en større del af Nyboder ødelagt ved en eksplosion af et krudttårn ved Østerport. I området kaldet "Grønland" mellem Kastellet og Østervold nord for Gernersgade etableredes fra 1788 rækkehuse i to etager. Af den oprindelige sydlige del af Nyboder ses kun én længe i Skt. Pauls Gade, mens den nordlige del af Nyboder er intakt. I perioden 1850-1900 sælges forskellige grunde i den sydlige del af Nyboder til privat bebyggelse og der etableres diverse etageejendomme /12/. Tidligere og nuværende industrigrunde (bl.a. baggårdsvirksomheder) er tidligere blevet kortlagt /4, 5/. Der er ikke udtaget prøver fra disse lokaliteter. Endvidere er der ingen oplysninger om opfyldte arealer eller lossepladser i området /6/.

Testarealet afgrænses af Sølvgade, Rigensgade og St. Kongensgade, og udgør i alt ca. 0,21 km², jf. figur 3.1.

3.2 Prøvetagning og resultater

Jordbunden er beskrevet sammen med feltobservationer i forbindelse med prøvetagningen. Prøverne er udtaget i juni 2002. Prøvetagningspunkterne er indtegnet på figur 3.1.

Der er udtaget prøver fra 41 prøvetagningspunkter, fordelt på 21 felter. I baghaverne til rækkehusene er udtaget prøver fra 22 punkter, fordelt på 9 felter. I baggårdene ved etageejendommene er der udtaget prøver fra 15 punkter, fordelt på 10 felter. I græsplænen omkring Skt. Pauls kirke er der udtaget prøver fra 4 punkter, fordelt på 2 felter.

Jordbunden er hovedsagelig beskrevet som fyld, muld sandet/gruset med indhold af teglstykker, mørkbrun. Fyldlaget er ikke gennemboret i 1 m’s dybde. I dybden er jorden ofte mere leret. Terrænkoten varierer fra +3,3 m DNN til +7,6 m DNN.

Resultaterne for de kemiske analyser er samlet i et Excel regneark på en CD-ROM. En oversigt over analyseresultaterne er gengivet i tabellerne 3.1, 3.2 og 3.8. Resultaterne er behandlet og evalueret i afsnit 3.3, 3.4 og 3.5.

Feltobservationerne har ikke indikeret, at der er andre kilder til jordforurening end de diffuse belastninger fra bymæssige aktiviteter, herunder arealanvendelsen.

Figur 3.1 Oversigtsplan over testareal A - Nyboder
Overview of test area A – Nyboder

3.3 Deskriptiv statistik for tungmetaller, olie og PAH

I tabel 3.1, 3.2 og 3.8 angives oversigter over resultaterne. I henhold til beskrivelsen i afsnit 2.11 angives kun en gennemsnitsværdi, hvis 85% af resultaterne er over detektionsgrænsen. Ved beregning af gennemsnit, hvor mindre end 15% af dataene er under detektionsgrænsen, anvendes - hvor intet er påvist - en værdi svarende til det halve af detektionsgrænsen. Gennemsnittet vises, selv om forudsætningen om en normalfordeling ikke nødvendigvis er opfyldt. Koncentrationsniveauerne for arsen, chrom og nikkel er typisk omkring eller under detektionsgrænsen for EDXRF-metoden, mens de ligger over detektionsgrænsen for ICP-metoden. Resultaterne for disse metaller er derfor vist særskilt for de to analysemetoder. Ved mindre end 7 data er der kun vist minimum, medianværdi og maksimum, samt eventuelt gennemsnit. Ved fraktilværdier under detektionsgrænsen anvendes betegnelsen i.p.(ikke påvist).

Tabel 3.1 Oversigt over resultater – metaller. Testareal A - Nyboder (mg/kg TS)
Overview of results - metals. Test area A – Nyboder (mg/kg dw)

Klik her for at se Tabellen.

Tabel 3.2 Oversigt over resultater - organiske parametre. Testareal A - Nyboder (mg/kg TS)
Overview of results – organics. Test area A - Nyboder (mg/kg dw)

Klik her for at se Tabellen.

Som det ses af tabel 3.1 og 3.2, er der konstateret overskridelser af jordkvalitetskriterierne (JKK) for bly, cadmium, kviksølv, zink og PAH, herunder af benzo(a)pyren (BaP) i mere end 50% af prøverne (se 0,5 fraktil – medianværdi i tabellerne). Forureningen ses især i det øverste jordlag fra 2-30 cm’s dybde, men fortsætter til mindst 1 m’s dybde. Medianværdierne er dog mindre end afskæringskriterierne (ASK). ASK overskrides i en række prøver for bly, kviksølv, zink og PAH, herunder BaP.

Datafordelinger

Af hensyn til forudsætningerne i den efterfølgende statistiske databehandling, er der foretaget forskellige tests til at vurdere, hvorvidt resultaterne for de forurenede prøver er normalfordelte. En mere detaljeret beskrivelse af teknikker til vurdering af datafordelinger er angivet i afsnit 2.11 og bilag A.

I tabel 3.3 angives en oversigt over de statistiske analyser af fordelinger. Resultaterne for Shapiro Wilk test viser, at bly cadmium, kobber, kviksølv, zink og BaP fra 10 og 30 cm’s dybde ikke er normalfordelte. Ligeledes viser resultaterne, at dataene for bl.a. bly og BaP i 10 cm’s dybde er asymmetriske med en lang hale til højre og med høje værdier (værdierne for skewness er høje) samt fordeling har en høj top (værdierne for Kurtosis er høje). Ved sammenligning af medianværdier fra forskellige dybder anvendes derfor Wilcoxon Rank Sum test og ikke en t-test.

Tabel 3.3 Oversigt over den statistiske analyse af fordelinger. Testareal A - Nyboder
Overview of the statistical analysis. Test area A - Nyboder

Korrelation imellem parametre

I tabel 3.4 vises Pearsons korrelation imellem flere af parametrene i 2 - 10 cm’s dybde. Bemærk, at beregningen af korrelationen forudsætter, at dataene er normalfordelte. Dette er ikke opfyldt for flere af parametrene, og det er derfor muligt at en sammenligning af de logaritme-transformerede data vil vise en bedre sammenhæng, jf. bilag A.

Der ses god korrelation imellem Zn og Cd (ligeledes imellem Cd og BaP/PAH), dog er der kun 13 målinger for Cd. Der er en rimelig korrelation imellem Pb og Cd. Herudover er der kun tvivlsom eller ingen korrelation imellem de andre parametre. Der er god korrelation imellem BaP og sum af PAH, se også afsnit 15.5. Ingen af parametrene viser korrelation med organisk indhold (glødetab).

Korrelation imellem parametre udnyttes i den geostatistiske databehandling, jf. afsnit 3.5.

Tabel 3.4 Korrelation imellem organisk indhold, Pb, Cd, Cu, Hg, Zn, BaP og PAH i 10 cm’s dybde
Correlation between organic content, Pb, Cd, Cu, Hg, Zn, BaP and PAH in 10 cm’s depth

Arsen

Arsenniveauet ligger omkring baggrundsniveauet for landområder (3 – 4 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Ingen jordprøver overskrider JKK

Bly

Blyniveauet er væsentlig højere end baggrundsniveauet for landområder (10 – 12 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Som det fremgår af tabel 3.1 og figur 3.2, overskrides JKK i de fleste prøver i alle dybder. ASK overskrides ligeledes i 14 - 41% af prøverne. Blydata er ikke normalfordelte, og koncentrationsniveauerne i de fire forskellige dybder er sammenlignet ved Wilcoxon Rank Sum test. Koncentrationsniveauerne i de fire dybder er ikke forskellige fra hinanden ved et signifikansniveau (p) på 0,05, jf. tabel 3.5.

Tabel 3.5 Wilcoxon Rank test for Pb i forskellige dybder.
Wilcoxon Rank test for Pb in different depths

På figur 3.2 ses en tendens til, at blyindholdet falder i henholdsvis 0,5 og 1 m’s dybde, dog er der kun målt i få punkter.

Figur 3.2 Fraktilplot for bly – Testareal A – Nyboder
Quantile plot for lead – Test area A - Nyboder

Cadmium

Koncentrationsniveauet ligger over baggrundsniveauet for landområder (0,13-0,22 mg/kg TS, jf. tabel 2.1), og JKK er overskredet i flere af jordprøverne (>50%).

Chrom

Chromniveauet er omkring 9 mg/kg TS, hvilket svarer til baggrundsniveauet for landområder (6,4 - 17 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Ingen jordprøver overskrider JKK.

Kobber

Kobberniveauet er væsentligt højere end baggrundsniveauet for landområder (5,6 - 9 mg/kg TS, jf. tabel 2.1), men ingen jordprøver overskrider JKK. Der ses ingen tendenser til aftagende koncentrationer i dybden, jf. figur 3.3.

Figur 3.3 Fraktilplot for kobber – Testareal A – Nyboder
Quantile plot for copper – Test area A - Nyboder

Kviksølv

Kviksølvniveauet er væsentligt højere end baggrundsniveauet for landområder (0,03 - 0,06 mg/kg TS, jf. tabel 2.1), og flere jordprøver overskrider JKK, jf. figur 3.4. Der er for få data til at kunne foretage vurdering af den dybdemæssige fordeling.

Figur 3.4 Fraktilplot for kviksølv – Testareal A – Nyboder
Quantile plot for mercury – Test area A - Nyboder

Nikkel

Nikkelniveauet er omkring 9 mg/kg TS, hvilket svarer til baggrundsniveauet for landområder (2,9 - 9,6 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Ingen jordprøver overskrider JKK.

Zink

Zinkniveauet er væsentligt højere end baggrundsniveauet for landområder (18 - 45 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Som det fremgår af tabel 3.1 og figur 3.5, overskrides JKK i halvdelen af prøverne i 10 cm’s dybde. ASK er ikke overskredet. Zinkdata er ikke normalfordelte, og koncentrationsniveauerne i de fire dybder er sammenlignet ved Wilcoxon Rank Sum test. Koncentrationsniveauerne i de fire dybder er forskellige fra hinanden ved et signifikansniveau (p) på 0,05, jf. tabel 3.6.

Tabel 3.6 Wilcoxon Rank test for Zn i forskellige dybder.
Wilcoxon Rank test for Zn in different depths

Figur 3.5 illustrerer den faldende tendens med dybden.

Figur 3.5 Fraktilplot for zink – Testareal A – Nyboder
Quantile plot for zinc – Test area A - Nyboder

Totalkulbrinter

Som det fremgår af tabel 3.2, er koncentrationerne i de fleste af prøverne mindre end JKK, og medianværdien 16 mg/kg TS i 0,1m’s dybde. Der er dog målt én enkelt høj værdi på 740 mg/kg TS. De få forurenede prøver er beskrevet som indeholdende kulbrinter med et kogepunktsinterval som tjære/asfalt. Ingen af prøverne har vist udslag ved måling med en Photoionisationsdetektor, som måler flygtige kulbrinter.

PAH

Som det fremgår af tabel 3.2 og figur 3.6, overskrider BaP JKK i flere af prøverne. Indhold af BaP, DiBahA og Sum af PAH er direkte korreleret, jf. tabel 3.4 og afsnit 15.5. Det er indholdet af BaP, som hyppigst overskrider JKK.

BaP-data er ikke normalfordelte, og koncentrationsniveauerne i de fire dybder er sammenlignet ved Wilcoxon Rank Sum test. BaP-koncentrationerne ligger på samme niveau i 10 og 30 cm’s dybde, mens de er signifikant lavere (p<=0,05) i 50 – 105 cm’s dybde, jf. tabel 3.7.

Tabel 3.7 Wilcoxon Rank test for BaP i forskellige dybder
Wilcoxon Rank test for BaP in different depths

Figur 3.6 Fraktilplot for BaP – Testareal A – Nyboder
Quantile plot for BaP – Test area A - Nyboder

Andre bemærkninger

Der er fundet uforurenede jordprøver (alle parametre) i felt 21 (boring 439-441), i felt 10 (boring 422) og i felt 11 (boring 423). Disse felter er beliggende i to gårdhaver ved to etageejendomme og i en fælles gård til Nyboderrækkehusene, som er vurderet som relativt nyanlagte.

3.4 Deskriptiv statistik for øvrige organiske parametre

I tabel 3.8 angives resultaterne for de øvrige organiske parametre.

Tabel 3.8 Oversigt over resultater - øvrige organiske forureninger. Testareal A -Nyboder
Overview of results - other organic parameters. Test area A - Nyboder

Klik her for at se Tabellen.

Som det ses af tabel 3.8, viser analyserne for et udvidet antal PAH samme forureningsniveau for PAH, som i tabel 3.2. Analyserne anvendes til at vurdere PAH-sammensætningen, jf. tabel 3.9.

Kun én prøve ud af 11 fra det øverste jordlag indeholdt PCB (33 µg/kg TS). Én prøve fra 30 cm’s dybde er forurenet (481 µg/kg TS).

Dioxinindholdet målt som internationale toksicitetsækvivalenter, defineret af NATO/CCMS – ITE (NATO/CCMS), er højere end det tyske baggrundsniveau for landbrugsjord (omkring 1- 5 ng ITE/kg TS), men på samme niveau som i tyske byområder (10 – 30 ng ITE /kg TS) /25/.

PAH- og dioxinsammensætning

I tabel 3.9 er beregnet er række forhold mellem udvalgte enkeltparametre, som indgår i PAH- og dioxinsammensætningen. Disse forhold er anvendt til at vurdere, om forureningen har forskellig karakter (sammensætning) i forskellige byområder, og er vurderet i afsnit 15.3. Med forbehold for det lille antal analyser, kan det bemærkes, at indekset for emission fra trafikken (alkylphen./phen.) og forbrænding af nåletræer (reten/DiBahA), jf. afsnit 2.6, er højere i 0,3 m’s dybde end i 0,1 m’s dybde, mens de øvrige indekser for emissionen fra trafikken (coronen/BaP og B(ghi)P/BaP) ikke er forskellige i disse dybder.

gns.: gennemsnit

Tabel 3.9 Vurdering af PAH- og dioxinsammensætning. Testareal A – Nyboder
Assessment of PAH and dioxin composition. Test area A - Nyboder

3.5 Geostatistisk vurdering

Geostatistikken bygger principielt på en antagelse om, at alle data er normalfordelte. Der er i det foregående deskriptive afsnit redegjort for, at fordelingerne af de målte enkeltparametre i Nyboder adskiller sig signifikant fra normalfordelingen, når alle data og hele arealet betragtes under et. Heller ikke de logaritme-transformerede data er normalfordelte. I geostatistikken modificeres kravet til fordelingen imidlertid til en antagelse om, at de undersøgte parametre er i overensstemmelse med en regionaliseret normalfordeling, der er karakteristisk ved en lokal middelværdi, der er forskellig fra et delområde til et andet. Der er derfor her gjort en ekstra indsats for at redegøre for fordelingen af de undersøgte parametre, dvs. bly, kobber, zink, benzo(a)pyren og sum af PAH. Undersøgelsen tager udgangspunkt i fordelingen af de logaritme transformerede data, og har primært til hensigt at beskrive, hvorvidt fordelingerne kan betragtes som udfald af en regionaliseret normalfordeling, på trods af afvigelserne fra normalfordelingen, når hele testarealet og datamaterialet beskrives samlet.

Datahåndtering

Den enkeltstående og meget høje blymåling på 2.665 mg/kg TS (B434) er ikke bekræftet ved ICP-analyse på delprøven. Denne måling betragtes derfor som en ekstrem værdi, og er derfor udeladt af analysen.

Figur 3.7 viser et histogram for de logaritme-transformerede blymålinger fra 0,1 m u. t. Af histogrammet fremgår det, at fordelingen har en forholdsvis flad venstreside med en stor spredning, samt en markeret top i intervallet (ln(bly)>5).

Betragtes værdierne i denne del af fordelingen (ln(bly)>5) alene i et Q-Q-plot, ses en relativ god tilnærmelse imellem normalfordelingen og de transformerede data, jf. figur 3.8.

Figur 3.7 Histogram for logaritmetransformerede blydata i 0,1 m's dybde
Histogram for the log transformed values for lead in 0.1 m’s depth

Figur 3.8 Q-Q-plot for logaritmetransformerede blydata (0,1 m’s dybde), ln(bly)> 5
Quantile-quantile plot of a subset of the log transformed data; ln(Pb)>5

En Shapiro-Wilk test for afvigelser fra normalfordelingen for (ln(Bly)>5) er ikke signifikant (p=0,64), dvs. at hypotesen om normalfordeling ikke forkastes. De mindre toppe i histogrammet består af så få observationer, at det ikke er meningsfuldt at undersøge disse særskilt. Det må på dette grundlag alligevel vurderes, at fordelingen kan være fremkommet ved at prøverne er udtaget i forskellige områder med hver deres karakteristiske fordelinger, og at dette kan være årsagen til afvigelserne fra normalfordelingen. Fordelingen kunne derfor opfylde betingelserne for en regionaliseret, normalfordelt variabel.

Figur 3.9 Histogrammer for logaritmetransformerede data for kobber, zink, BaP og sum af 7 MST PAH (0,1 m’s dybde)
Histograms for log transformed data for copper, zinc, BaP and sum of 7 PAH in 0.1 m’s depth

Histogrammerne for de øvrige undersøgte parametre ligner i en vis udstrækning histogrammet for bly, jf. figur 3.9, med forholdsvis markerede toppe i den høje ende af skalaen og en venstre hale bestående af forholdsvis spredte observationer. Det er derfor en mulighed, at afvigelserne fra normalfordelingen generelt skyldes et tilfældigt sammenfald af undersøgelsesdesign og den faktiske geografiske fordeling af de undersøgte parametre.

Spatiel analyse af varians

Blymålingernes fordeling i planen er vist på kortet over Nyboder i figur 3.10. Det fremgår, at der er en fordeling af forholdsvis høje målinger i den nordlige del, og forholdsvis lavere koncentrationer i den sydlige del.

For at undersøge, om der en spatiel korrelation, er der ved anvendelse af softwareprogrammet gstat /30/ foretaget en undersøgelse af både semivariogrammerne og krydsvariogrammerne for de fem parametre. Hvor der er flere prøver fra ét prøvetagningspunkt (dobbelt-bestemmelser), er der i analysen anvendt et gennemsnit af de logaritme-transformerede data. Semivariogrammer og krydsvariogrammer er vist i figur 3.11.

Semivariogrammerne giver ikke noget overbevisende bevis for spatiel korrelation, idet semivarianserne ikke entydigt vokser med afstanden. Der er derfor ikke på dette grundlag basis for at anvende en geostatistisk model til at forudse forureningsniveauet.

Det blev omtalt i foregående deskriptive afsnit, at der på enkelte prøvetagningslokaliteter kan være udskiftet jord i forbindelse med gårdsaneringer (B422, B423 og B439-B441). Udeladelse af disse prøver viser dog ikke ingen væsentlig forbedring af spatiel korrelation, jf. figur 3.12.

Figur 3.10 Kort som viser blydata i 0,1 m’s dybde
Map showing lead measurements in 0.1 m’s depth

Klik her for at se figuren.

Den spatielle korrelation er også undersøgt for parametrene bly, kobber, zink, benzo(a)pyren og sum af PAH fra 0,3 m u. t. (ikke vist). Semivariogrammerne viser heller ikke her nogen entydig spatiel korrelation for de undersøgte parametre.

Figur 3.11 Semivarigrammer og krydsvariogrammer for bly, kobber, zink, BaP og sum af MST PAH i 0,1 m’s dybde i testareal A - Nyboder
Semivariograms and crossvariograms for lead, copper, zinc, BaP and sum of PAH in 0.1 m’s depth. Test area A - Nyboder

Figur 3.12 Semivarigrammer og krydsvariogrammer for bly, kobber, zink, BaP og sum af MST PAH i 0,1 m’s dybde (Ekstreme værdier udeladt) i testareal A – Nyboder
Semivariograms and cross variograms for lead, copper, zinc, BaP and sum of PAH in 0.1 m’s depth (Extreme values removed) in test area A - Nyboder

At der i datamaterialet ikke kan påvises en spatiel korrelation, betyder ikke nødvendigvis, at en sådan ikke findes, men at den måske forekommer på en anden skala end den, der er anvendt i dette undersøgelsesdesign.

Det er karakteristisk for flere af semivariogrammerne, at semivarianserne især er store omkring middelafstanden. Det gælder såvel 0,1 m u. t. (figur 3.12) som 0,3 m u. t. (ikke vist). Desuden synes der, som allerede fremhævet og på trods af den manglende spatielle korrelation, at være en tendens til en højere blykoncentration i det nordlige delområde. Dette kan bero på, at det undersøgte testareal udgøres af to omtrent lige store delområder, et nordligt og et sydligt, med hver deres karakteristiske fordelinger for de undersøgte parametre. Dette kan også forklare, at parvise semivarianser mellem prøvepunkter vil være store ved middel-lagafstande, der indeholder særligt mange prøvepar, og hvor prøvepunkterne kommer fra hver sit delområde.

Opdeling og afgrænsning af delområder

Underopdelingen af undersøgelsesområdet i to delområder kan begrundes i områdets historik. Bebyggelsen i området nord for Gernersgade er opført i slutningen af 1700-tallet og består af de karakteristiske to-etagers Nyboder huse, mens området syd for Gernersgade er opført i slutningen af 1800-tallet, og således består af nyere etageejendomme. Der kan således være tilført nyere jordpartier til det sydlige område.

For at undersøge denne hypotese nærmere er fordelingerne af de fem parametre hver for sig blevet undersøgt i de to delområder, henholdsvis nord og syd for Gernersgade.

Den nordlige del af testareal A

Q-Q-plot for bly, kobber, zink, BaP og sum af MST PAH 0,1 meters dybde er vist for det nordlige område, jf. figur 3.13.

Ingen af de fem parametre (som logaritmetransformerede værdi) adskiller sig signifikant fra en normalfordeling, når fordelingerne testes i en Shapiro-Wilk test, jf. tabel 3.10. Dog er udfaldet tæt på signifikansniveauet for bly (p=0,07).

Inden for det nordlige delområde er der hverken fundet bevis for spatiel korrelation i 0,1 eller 0,3 m u. t. Dette betyder, som allerede nævnt, ikke, at en sådan ikke findes, men måske blot, at den ikke kan påvises i det anvendte undersøgelsesdesign. En medvirkende årsag til den manglende spatielle korrelation kunne også være det forholdsvis begrænsede antal prøver fra delområdet. Flere parametre viser vage antydninger af en flertoppet fordeling, hvilket igen kunne antyde en geografisk variation inden for området.

Figur 3.13 Q-Q-plot for logaritmetransformerede data for bly, kobber, zink, BaP og sum af MST PAH (0,1 m’s dybde) i den nordlige del af testareal A - Nyboder
Quantile-quantile plot for log transformed data for lead, copper, zinc, BaP and sum of 7 PAH (0.1 m’s depth) in the northern part of test area A - Nyboder

* Ekstrem minimumsværdi på 3mg/kg TS er udeladt. Extreme value of 3 mg kg dw excluded

Tabel 3.10 Shapiro-Wilk testudfald for logtransformerede parametre for den nordlige del af testareal A - Nyboder
Shapiro-Wilk test for log transformed data in the northern part of test area A – Nyboder

På det foreliggende grundlag må vi imidlertid gå ud fra en antagelse om, at der er en ensartet normalfordeling inden for delområdet.

På dette grundlag er estimaterne for koncentrationen samt et 95% konfidensinterval for det nordlige del af Nyboder, sammen med en vurdering af sandsynligheden for området som helhed overskrider JKK, men ikke ASK angivet i tabel 3.11.

* Ekstrem minimumsværdi på 3 mg/kg TS er udeladt. Extreme value of 3 mg /kg dw excluded

Tabel 3.11 Estimat og 95% konfidensinterval samt sandsynlighed for forureningsniveauerne i området i forhold til JKK og ASK for den nordlige del af testareal A - Nyboder
Estimate and 95 % confidence limits for concentrations as well as estimate for probability that the area has a concentration level higher than soil quality and lower than the soil intervention limit in the northern part of test area A – Nyboder

Den sydlige del af testareal A

I det sydlige delområde er der punkter med meget høje koncentrationer såvel som punkter med meget lave koncentrationer. Der kunne heller ikke her påvises spatiel korrelation i de undersøgte parametre, når delområdet betragtes isoleret. En medvirkende årsag kan være, at der indgår områder, hvor der på grund af gårdsaneringer er uskiftet jord. Men heller ikke, når disse punkter udelades, er der indikation for spatiel korrelation i de undersøgte parametre.

Betragtes den sydlige del af området i detaljer, jf. figur 3.10, er det imidlertid værd at iagttage, at de største blykoncentrationer, undtaget den enkeltstående ekstreme måling på 2.665 mg/ kg TS, findes ved Skt. Pauls Kirke og på torvet foran denne. En forklaring kunne være, at kirken og torvet er opført tidligere end det øvrige byggeri og at bly i højere grad er anvendt i bygningsmateriale. Der kunne dermed tegne sig et generelt billede for hele Nyboderkvarteret, hvor koncentrationerne af de undersøgte parametre er korreleret med bebyggelsens art (bygningsmaterialer) og dermed med alder.

Det er på det foreliggende grundlag, med de forholdsvis få punktobservationer - kombineret med et meget heterogent variationsmønster, ikke muligt entydigt at vurdere koncentrationsniveauet for de enkelte parametre i det sydlige område. Et mere sikkert grundlag for kortlægning af diffus jordforurening i den sydlige del af testareal A – Nyboder vil kræve et mere fintmasket undersøgelsesnet, kombineret med en detaljeret gennemgang af historikken i området, helt ned på ejendomsniveau.

3.6 Konklusion vedrørende databehandling

I figur 3.14 opsummeres databehandlingen, jf. flowdiagram i figur 2.9.

Figur 3.14 Sammenfatning over databehandling Testareal A – Nyboder
Summary concerning data treatment Test area A - Nyboder

Klik her for at se figuren.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.