De fleste af de opstillede hypoteser er blevet bekræftet, idet de er baseret på forventninger til forureningsfordelingen i henhold til bidragsmodellen. Bidragsmodellen synes dermed yderligere bekræftet som egnet til at beskrive forureningsmønstret i de afgrænsede testarealer.
Der er opstillet følgende hypoteser om relationerne mellem den diffuse jordforurening og den bymæssige anvendelse af områderne.
| Hypoteser |
Konklusion |
| Hypoteser om undersøgelsesstrategien: |
| 1. |
Undersøgelsesstrategien (en statistisk sammenligning af prøvetagningsfelter og en visualisering af forureningsniveauerne over arealet) er en effektiv metode til at sikre et datagrundlag for kortlægning på Vidensniveau 2, dvs. en statistisk dokumentation for, at jordkvalitetskriterierne i topjord fra delområder er overskredet. |
Ja, på flere af arealerne, men ikke alle.
Arealer med stor heterogenitet, hvor der er foretaget diverse renovering og jordskiftning, kan formentlig kun kortlægges ved en traditionel undersøgelsesstrategi på ejendomsniveau. |
| 2. |
Anvendelsen af feltteknikker forbedrer datagrundlaget for kortlægning på Vidensniveau 2. |
Nej, ikke hvis den økonomiske fordel ved feltteknikker kun medfører, at der kun kan udføres 3 feltanalyser i stedet for 2 laboratorieanalyser. Da feltmålinger introducerer ekstra variationer i forhold til laboratorieanalyser, må der kompenseres ved, at der måles på væsentlig flere prøver, mindst 3-4 gange antallet af laboratorieprøver.
Feltteknikkers fordele hvad angår hurtighed og fleksibilitet er ikke relevant ved undersøgelse af diffus jordforurening. |
| 3. |
Dataindsamling baseret på den anvendte prøvetagningsplan (antal af prøvepunkter/km²) giver et tilstrækkeligt grundlag for kortlægning på vidensniveau 2. |
Ja, i de fleste tilfælde. Dvs. det vil kunne beregnes, om jorden på et givet sted med en vis sandsynlighed ligger over jordkvalitetskriteriet ved en undersøgelse af mindst 40 punkter med en tæthed på mindst 200 punkter/km². For nogle områder vil man kunne nøjes med færre punkter Andre vil kræve flere og nogle vil kræve at man undersøger på ejendomsniveau, idet der er problemer med arealer med stor heterogenitet.
Bemærk, at der vil fremkomme "grå arealer", hvor sandsynligheden for, at jordkvalitetskriteriet er overskredet, er f.eks. 50%.
Der mangler en administrativ beslutning om, hvilken grad af sandsynlighed, der skal anvendes i forbindelse med kortlægninger af diffust forurenede arealer (ikke ejendomme). |
| 4. |
Dataindsamling baseret på den anvendte prøvetagningsplan (antal af prøvepunkter/km²) giver et tilstrækkeligt grundlag for indsats ved overskridelser af afskæringskriterierne. |
Ja, i de fleste tilfælde. Dvs. det vil kunne beregnes, om jorden på et givet sted med en vis sandsynlighed ligger under afskæringskriteriet ved en undersøgelse af mindst 40 punkter med en tæthed på mindst 200 punkter/km². For nogle områder vil man kunne nøjes med færre punkter. Andre vil kræve flere og nogle vil kræve at man undersøger på ejendomsniveau, idet der er problemer med arealer med stor heterogenitet.
Der mangler en administrativ beslutning om, hvilken grad af sandsynlighed, der skal anvendes i forbindelse med kortlægninger af diffust forurenede arealer (ikke ejendomme). |
| 5. |
Dataindsamling baseret på den anvendte analyseplan (parametervalg og analysemetode) giver et tilstrækkeligt grundlag for kortlægning på Vidensniveau 2. |
Ja, de anvendte analyseparametre og laboratorieteknikker har været mere end tilstrækkelige. |
| Hypoteser om forureningsmodellen: |
| 6. |
Diffus jordforurening kan beskrives ved en bidragsmodel, idet der er et statistisk højere indhold af forureningskomponenter i kulturlag i forhold til referenceværdier for jord fra landområder. |
Ja |
| 7. |
Diffus jordforurening kan beskrives ved en bidragsmodel, når der er et varierende og tilfældigt indhold af forureningskomponenter i kulturlag over hele arealet, dvs. der er ingen tendens til højere indhold i bestemte retninger. |
Ja |
| 8. |
Forureningsniveauerne aftager med dybden i jordlaget. |
Ja, på de fleste arealer undtagen de ældste. |
| 9. |
De forurenede kulturlag findes til mere end 0,5 m i de ældste boligområder (>50 år). |
Ja |
| 10. |
De forurenede kulturlag findes til mindre end 0,5 m i de nyere boligområder (<50 år). |
Ja |
| 11. |
Forureningsniveauerne er forskellige for arealer med forskellig bymæssig alder og udnyttelsesgrad. |
ja |
| 12. |
Forureningsniveauer er højere i Københavns kommune end i provinsen. |
Ja |
| Hypotese om arealspecifikke analyseparametre: |
| 13. |
Foruden tungmetaller og PAH findes olie (totalkulbrinter), dioxiner, PCB, phthalater og pesticider. |
Ja, men kun på lavt niveau under danske eller udenlandske jordkvalitetskriterier. |
| 14. |
Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af benzo(a)pyren (BaP), dibenz(a,h)anthracen (DiBahA) og summen af MST 7 PAH. |
Ja |
| 15. |
Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af bly og zink. |
Der er rimelig sammenhæng (R² = 0,68). |
| 16. |
Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af cadmium og zink. |
Der er tvivlsom sammenhæng for de 5 testarealer i København (R² = 0,53), men væsentlig bedre ved at der inddrages flere data fra område på Amager omkring valseværket (R²= 0,76). |
| 17. |
Der er en sammenhæng mellem koncentrationerne af bly og summen af 7 PAH. |
Nej, der er ingen sammenhæng (R² =0,02) |
| 18. |
De kritiske forureningsparametre er identiske med indikatorparametre fra andre undersøgelser, nemlig BaP og bly. |
Ja
(Men andre parametre er nyttige for at kunne karakterisere forurening og korrelere forureningsforhold over testarealet) |