Miljøprojekt, 915 – Økonomisk vurdering af forskellige strategier til at imødegå BAM-problemer på vandværker

Økonomisk vurdering af forskellige strategier til at imødegå BAM-problemer på vandværker

Sammenfatning og konklusioner

Pesticider og specielt BAM udgør et stort forureningsproblem for vandværkerne i Danmark. Ud fra tidligere undersøgelser må det forventes, at der vil kunne findes BAM i grundvandet over grænseværdien for drikkevand på 0,1 μg/l i store dele af landet de næste 20-100 år.

Vandværker, der bliver ramt af en BAM-forurening, vil således stå over for både en række tekniske valg om afværgemuligheder over for BAM-forureningen og en række økonomiske udgifter til etablering af afværgetiltagene.

De tekniske tiltag til imødegåelse af BAM-forurening på vandværkerne kan være:

Renovering eller lukning af indvindingsboringer
Etablering af afværgepumpning
Etablering af ny kildeplads
Rensning af drikkevandet med aktivt kul
Tilslutning til en anden vandforsyning

Formålet med dette projekt har været at udarbejde et værktøj, som Miljøstyrelsen og vandværkerne kan bruge til at vurdere anlægs- og driftsøkonomien ved de forskellige afværgetiltag, så det bliver nemmere at vejlede vandværkerne både teknisk og økonomisk.

Hovedopgaven har derfor været udarbejdelse af en regnearksmodel, hvor investerings- og driftsomkostninger i de forskellige afværgestrategier kan beregnes.

Beregningsmodellen er opstillet ud fra et datagrundlag af både teknisk og økonomisk art og kan opgøre omkostningerne for en række nærmere definerede afværgestrategier inden for hovedgrupperne boringsrenovering, lukning af boringer, afværgepumpning, etablering af ny kildeplads, drikkevandsrensning og tilslutning til andet vandværk.

I modellen kan det enkelte vandværk indtaste oplysninger for de forhold, der er af særlig betydning for, hvor store afværgeomkostningerne er for en given strategi. Vandværket kan også vælge, hvilken strategi der ønskes belyst.

Til illustration af hvordan modellen fungerer, og hvilke typer omkostninger der indgår, er gennemgået en række beregningseksempler for henholdsvis et lille, et mellemstort og et stort vandværk.

I eksemplerne er opgjort investerings- og driftsomkostninger samt de samlede omkostninger udtrykt i såkaldt nutidsværdi over planperioden, dvs. den periode, hvor BAM forventes at være et problem for vandværket.

En opgørelse af nutidsværdien af omkostningerne er en forudsætning for at kunne vurdere, hvilken strategi der er den omkostningseffektive, dvs. den billigste for at eliminere problemerne med BAM. Nutidsværdien beregnes kun for de strategier, der har en levetid, der svarer til planperioden. Det betyder, at der ses bort fra strategier, der alene indebærer en levetidsforlængelse, nemlig boringsrenoveringer og de lukninger af boringer, der er kombineret med tiltag på den eksisterende kildeplads til opretholdelse af vandforsyningen.

Nutidsværdiberegningerne viser, at under en række nærmere specificerede forudsætninger er etablering af en ny kildeplads den strategi, der har de laveste samlede omkostninger.

En følsomhedsanalyse viser, at robustheden af denne konklusion især afhænger af, hvor mange boringer der er berørt af forureningen med BAM og af afstanden mellem den nye kildeplads og nærmeste tilslutningsmulighed for råvandsledningen til vandværket. Variationer i disse nøgleforudsætninger kan betyde, at tilslutning til andet vandværk bliver den billigste løsningsmulighed.

I en bredere sammenhæng viser følsomhedsanalysen, at det ikke er muligt at drage generelle konklusioner om, hvilken afværgestrategi der er den billigste til imødegåelse af BAM-problemer. Svaret på dette spørgsmål afhænger helt af de vandværksspecifikke forhold. Den udviklede beregningsmodel muliggør netop inddragelse af disse forhold i omkostningsopgørelsen.

Rensning af drikkevand gennem et aktiv kulfilter kan være en forholdsvis dyr strategi, specielt hvis forureningen med BAM ikke omfatter en stor andel af indvindingsmængden. Det skyldes, at hele vandmængden skal renses, således at der afholdes "unødvendige" omkostninger til rensning af ikke-forurenet vand.

Beregningseksemplerne forudsætter, at der kun vælges én strategi til imødegåelse af BAM. I praksis vil virkeligheden være en anden, idet implementering af de varige strategier vil være tidskrævende. Det gælder ikke mindst etablering af en ny kildeplads, hvor det kan tage op til flere år, før der kan indvindes, men også installation af et vandrensningsanlæg med aktivt kul, hvor der kan gå op til 1-2 år, før det er sat i drift.

I den mellemliggende periode vil det derfor være nødvendigt at iværksætte tiltag af midlertidig karakter, der kan være i form af boringsrenoveringer. Vandværket må derfor vælge en kombination af afværgestrategier, der består dels af en strategi, som hurtigt kan sættes i værk og som giver en levetidsforlængelse, dels af en strategi som resulterer i en varig løsning på problemerne med BAM.

Beregningseksemplerne har også peget på to vigtige forhold. For det første, at en varig løsning på en forurening med BAM vil være meget omkostningskrævende for de små vandværker. For næsten alle afværgestrategier er investeringsomkostningerne uafhængige af indvindingsmængden og dermed vandværkets størrelse. For alle strategier gælder, at investeringsomkostningerne pr. m³ er langt højere for de små vandværker.

Dernæst er det tydeligt, at mulighederne for finansiering af de nødvendige investeringer spiller en væsentlig rolle. En beregning af, hvorledes investeringer til imødegåelse af BAM påvirker vandprisen, viser, at såfremt halvdelen af investeringerne skal lånefinansieres, da kan finansieringsomkostningerne tegne sig for en ganske stor andel af stigningen i vandprisen, specielt for de små vandværker. For disse kan stigningen være på mere end 1,50 kr./m³ mod en nugældende vandpris på typisk mellem 2 og 5 kr./m³.

Begge forhold har indflydelse på den fremtidige vandforsyning i Danmark.

Samtidig med, at byrden for de små vandværker ved imødegåelse af BAM er betydeligt større, er det også de små vandværker, der er dårligst rustede til at finansiere de nødvendige investeringer. Det er den generelle opfattelse i branchen, at de små værker er forholdsvis ringe konsoliderede og dermed kun har begrænset finansiel kapacitet til egenfinansiering.

I denne situation vil bistand fra kommunerne være nødvendig. Det kan være i form af garantistillelse for lån eller lånefinansiering via mellemregningskontoen. Da finansieringsomkostningerne skal lægges på vandprisen, kan det indebære betydelige prisstigninger.

For at undgå prisstigninger kunne kommunerne alternativt give tilskud til de kommunale værker. Det betyder så en budgetmæssig belastning af en størrelse, der eventuelt ikke vil være acceptabel.

Uden kommunal bistand kan en lukning af vandværket i form af sammenlægning med et større vandværk være en konsekvens.

Risikoen for lukning af små vandværker må vurderes som ganske betydelig. Som nævnt i indledningen til denne rapport har de hidtidige undersøgelser vist, at BAM-forureningen kan udgøre et udbredt og langvarigt problem for vandværkerne. Allerede nu er der fundet et BAM-indhold over grænseværdien i 7 pct. af de undersøgte vandforsyningsboringer.

En lukning af vandværker betyder så, at det overordnede princip om en decentral vandforsyning ikke kan fastholdes.

De udarbejdede overslag over omkostningerne ved imødegåelse af BAM kan endelig siges at tjene som et skoleeksempel på, at forebyggelse ud fra et såvel privat- som samfundsøkonomisk synspunkt er langt billigere end helbredelse. Der foreligger ganske vist ikke oplysninger, der muliggør en omkostningsberegning på sektorniveau, men alene omfanget af BAM-forurening i dag betyder, at de fremtidige ekstraomkostninger for sektoren og for forbrugeren vil være betragtelige.

Vandværkerne i Danmark er også truet af andre forureninger end BAM: andre pesticider, klorerede opløsningsmidler og MTBE. De beskrevne afværgetiltag og dermed de økonomiske beregninger kan også bruges over for flere andre forureningstyper.

Renovering og sløjfning af boringer, etablering af en ny kildeplads og tilslutning til anden vandforsyning er afværgetiltag, der ikke er stofspecifikke. Den økonomiske model kan derfor umiddelbart bruges til alle typer grundvandsforureninger.

Afværgepumpning er heller ikke stofspecifik, men hvis myndighederne kræver rensning af vandet inden udledning til vandløb, afhænger omkostningerne til rensningen af det forurenende stof. Rensning for atrazin foregår efter samme principper som BAM, og de økonomiske beregninger kan derfor direkte anvendes ved forurening med atrazin.

Rensning af drikkevand for BAM med aktivt kul er en stofspecifik metode, da levetiden af kullene afhænger af forureningsstoffet og grænseværdien for stoffet i drikkevand. Som nævnt ovenfor fjernes atrazin i aktivt kul på samme måde som BAM, og de økonomiske beregninger kan derfor umiddelbart anvendes for atrazin.