Emballageforsyningen i Danmark 2002

4 Import/eksport af fyldte emb.

Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og adgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som så forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.

For at komme frem til den samlede danske emballageforsyning skal opgørelsen af netto-emballageforsyningen gennem udenrigshandel med emballerede produkter tillægges den indenlandske forsyning af tom emballage.

Opgørelsen af emballagebidraget fra udenrigshandelen er foretaget ved at gennemgå samtlige 9.500 varepositioner i udenrigshandelsstatistikken, som der er indeholdt i år 2002-statistikken. For hver vareposition er emballageanvendelsen vurderet m.h.t. vægt pr. emballeret enhed, antal enheder pr. emballage, vægt af emballage samt anvendte emballagematerialer. Emballageanvendelsen er opdelt i salgs- og transportemballager.

Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning vil holde i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke er nogen produktion her i landet af de aktuelle produkter.

Det skal pointeres, at private forbrugeres indkøb ved grænsehandel ikke optræder i opgørelsen. Det vil sige, at den emballagemængde, som kommer til landet gennem indkøb i Tyskland, ikke er med i opgørelsen. På tilsvarende vis registreres svenskeres indkøb ikke, hvorved den emballagemængde, de tager med hjem, i opgørelsen figurerer som om, den ender her i landet.

Netto-forsyningen af emballager i forbindelse med udenrigshandelen fordelt på hovedmaterialegrupperne fremgår af nedenstående skema:

Emballagematerialer Import, tons Eksport, tons Netto-forsyning, tons
Bølgepap 156.848 143.750 13.098
Andet pap 42.127 41.255 872
Papir 26.951 23.302 3.649
Papir og pap, i alt 230.782 222.847 7.934
Glas, i alt 132.775 94.860 37.915
PVC 1.218 1.161 57
PP 9.333 5.242 4.091
PS 5.539 6.448 (909)
EPS 13.449 11.118 2.331
PC 654 568 86
PET 10.336 8.523 1.813
HDPE 27.886 22.832 5.054
LDPE 52.647 44.519 8.128
Anden plast 2.727 3.630 (903)
Plast, i alt 123.592 106.828 16.765
Jern -    
Aluminium 8.296    
Hvidblik 31.956    
Metal, i alt 41.452 80.917 -39.465
Tekstiler, i alt 1.432 759 674
Træ, i alt 12.510 10.142 2.369
I alt 542.543 516.352 26.191

Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Der bliver altså importeret 26.191 tons mere emballage gennem emballerede produkter end der eksporteres. I år 2001 var nettoforsyningen på godt 51.000 tons.

I nedenstående skema er de samme mængder fordelt ud på de enkelte emballagematerialer:

Forsyning af fyldte emballager fra udenrigshandel
Emballagematerialer Import, tons Eksport, tons Netto-forsyning, tons
Bølgepap 161.985 157.848 4.137
Andet pap 41.918 42.371 -453
Papir 24.335 20.784 3.550
Papir og pap, i alt 225.926 208.307 17.619
Laminat-pap 2.544 1.843 701
Glas 132.775 94.860 37.915
PVC 658 553 106
PP 9.726 9.035 691
PS 4.855 4.083 772
EPS 13.588 11.786 1.802
Laminat-plast 7.601 10.136 -2.534
PET 10.140 8.181 1.959
HDPE 29.305 21.944 7.361
LDPE 46.488 39.439 7.049
Anden plast 1.230 1.672 -442
Plast, i alt      
Aluminium 6.854 17.121 -10.267
Hvidblik 34.598 63.796 -29.197
Metal, i alt      
Tekstiler 1.432 759 674
Træ 12.510 10.142 2.369
I alt 542.543 516.352 26.191

 



Version 1.0 Juni 2004, © Miljøstyrelsen.