| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Emballageforsyningen i Danmark 2002
9 Bortskaffelsessteder for emballager
Fra og med opgørelsen for 2002 bliver der lavet en opgørelse af, hvorfra emballagerne skal bortskaffes. Med den tidligere opdeling mellem salgs- og transportemballager kunne man
næsten ud fra denne opdeling fastslå, at alle salgsemballager skulle bortskaffes fra de private husholdninger og alle transportemballager fra erhvervslivet eller i hvert tilfælde professionelle
organisationer. Men med den nye opdeling af salgs- og transportemballager holder denne tolkning ikke længere. Erhvervslivet bortskaffer også mange salgsemballager.
På denne baggrund er det besluttet, at der skal udarbejdes en separat opgørelse af, hvorfra de enkelte emballagefraktioner skal bortskaffes fra – altså med andre ord, hvilken enhed som
sluttelig tømmer emballagen og som derfor skal sørge for at emballagen bliver bortskaffet.
Opgørelsen er foretaget med basis den opgjorte emballageforsyning fordelt på varegrupper. For hver enkelt vareposition er det angivet, de steder hvor der er identificeret en
emballagemængde, hvorfra emballagemængden typisk skal bortskaffes fra. Af begrænsningshensyn er det i modellen kun muligt at tilknytte 3 affaldssteder pr. identificeret
emballagemængde. I tilknytning hertil er der så angivet hvilken andel af den samlede mængde, som det aktuelle bortskaffelsessted tegner sig for. Det har ikke været tilstrækkeligt kun at
angive bortskaffelsessteder for salgs- og transportemballager, idet enkelte fraktioner af transportemballagen skal bortskaffes ét sted fra, mens andre fraktioner skal bortskaffes fra andre
steder. Dette er f.eks. tilfældet med en palle importerende dagligvarer, hvor den plastfolie der anvendes til lastsikring skal bortskaffes fra dagligvaregrossistens lager, mens selve
bølgepapkasserne skal bortskaffes fra butikkerne. Men de fleste salgsemballager-materiale fraktioner bliver bortskaffet fra de samme steder uanset materialet.
Til opgørelsen er der anvendt følgende branchegruppering:
- Husholdninger
- Landbrug og gartnerier
- Dagligvarebutikker
- Andre butikker og specialbutikker
- Fødevareindustri
- Dagligvaregrossister inkl. f.eks. grøntorve
- Catering inkl. institutioner m.v.
- Byggeri
- Industri generelt inkl. offentlige værker, trykkerier m.v.
- Værksteder/servicestationer/mestervirksomheder (smedemester, malemester m.v.)
- Diverse grossister
- Sygehuse, læger og sundhedssektor
- Kontorer
- Diverse; f.eks. militær, skoler m.v.
Butikkerne er opdelt i dagligvarebutikker og andre butikker inkl. specialbutikker som f.eks. slagtere, bager m.v. Til dagligvarebutikker hører alle butikker, som har et bredt sortiment af
dagligvarer og som er tilknyttet en dagligvaregrossist. Det vil sige, at varehuse som Føtex, Bilka og Kvickly er rubriceret som dagligvarebutikker. Alle discountbutikker, supermarkeder
og kiosker hører også ind under denne gruppe.
Nu er dette der første forsøg på at lave en sådan opgørelse. Det vil givet vise sig at være nødvendigt eller ønskværdigt at foretage justeringer i denne gruppering.
Som tidligere nævnt er det i modellen kun muligt at have 3 forskellige bortskaffelsessteder pr. emballageposition. I nogle tilfælde vil dette i praksis ikke altid holde. Men der er altid
angivet de 3 tonnagemæssige største steder. Selve angivelsen er baseret på vurderinger af bortskaffelsesstedet. Men ud fra typen af vare er det i de fleste tilfælde temmelig entydigt,
hvorfra produkterne anvendes og hvorfra emballagerne skal bortskaffes fra. Opgørelserne er lavet separat for salgs- og transportemballager. I bilag D ses samlede skemaer for
bortskaffelsesstederne krydset med materialer for såvel salgs- som transportemballager.
På nedenstående skema ses bortskaffelsessteder og mængder opgjort samlet for salgs- og transportemballager:

Det er ikke overraskende, at husholdningerne tegner sig for de største emballageaffaldsmængder. Derefter er de største "emballageaffaldsproducenter" butikker, industrien og
catering/institutioner. Men samlet set ender de største emballageaffaldsmængder hos erhvervslivet. I alt ender 56,2% af den samlede emballageaffaldsmængde hos erhvervslivet.
Det skal igen noteres, at opgørelsen er lavet på basis af emballageforsyningen fordelt på varegrupper. Derfor er der nogen uoverensstemmelse mellem totalmængderne i denne opgørelse
og hovedemballagestatistikken. Der er redegjort nærmere for dette forhold under forrige afsnit.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juni 2004, © Miljøstyrelsen.
|