| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Central sortering af dagrenovation

bst logo

Arbejdsmiljøet ved behandling af usorteret dagrenovation i Dewaster

Arbejdsmiljøet ved "Dewasting" af usorteret dagrenovation er gennemgået for teoretiske og faktiske arbejdsmiljøproblemer i forhold til fremtidig drift i fuldskala.

Vurderingen er udført som en samlet risikovurdering, eller en arbejdspladsvurdering, for arbejdet med behandling af usorteret dagrenovation ved Dewaster fra levering til aflevering til viderebehandling.

I vurderingen er følgende situationer gennemgået efter en disposition, der inddrager de væsentligste risikofaktorer ved affaldsbehandling under:

  • Drift
  • Vedligeholdelse
  • Reparation
  • Uheld

Der er specielt taget hensyn til udsættelse for det organiske materiale i dagrenovationen.

Speciallæge i arbejdsmedicin Jens Brandt BST Århus

Generel anlægsopbygning og arbejdsmiljø

Generelt bør alle anlægsdele opbygges, så de under normal drift kan køre uden tilstedeværelse af personer i produktionslokalet. I produktionsbygninger vil længerevarende ophold ofte kræve åndedrætsværn.

Ved projekteringen og opbygningen skal man overveje, under hvilken produktionsform personalet bliver mindst udsat for støv og aerosoler fra det organiske affald.

Indkapsling af transportbånd og maskiner vil begrænse støveksponeringen under normal drift. Men samtidig vil det erfaringsmæssigt mangedoble tiden, der går til den nødvendige rengøring og reparation af anlægget. Desuden skal det overvejes, om indkapslingen er tilstrækkelig til at sikre et arbejdsmiljø, hvor det ikke er nødvendigt at bruge åndedrætsværn.

Det anbefales at betragte anlægget og produktionslokalet som et lukket produktionssystem, hvor værnemidler er nødvendige ved ophold inde i produktionsapparatet. Personalets opholdstid i produktionslokalerne skal samtidig minimeres ved service- og rengøringsvenlig opbygning af produktionsapparatet.

Bygningskonstruktionen skal sikre bedst mulige adgangsforhold til service og renholdelse. Det bør være muligt, at en meget stor del af renholdelsen sker maskinelt.

Maskinkonstruktionen skal sikre gode adgangsforhold til service, renholdelse, reparation og gode adgangsforhold under uheld.

Gode adgangsforhold minimerer forbrug af arbejdstid, forbedrer arbejdsmiljøet og sikrer bedre drift.

Reservoirsilo

Ved modtagelse af affald deponeres det i en midlertidig silo til viderebehandling. Behandlingen er maskinel, og der er ingen risiko for kontakt med affald under normale arbejdsbetingelser. Der kan være støvdannelse ved aflæsning og behandling med oplæsser.

Behandling med entreprenørmaskiner forudsætter lukket førerkabine med overtryksventilation.

Modtagesilo

Modtagesiloen er opbygget, så der ikke er årsag til kontakt med affaldet under normal drift. Bevægelsen i transportør er så langsom, at der ikke sker nogen støvudvikling.

Bevægelseshastigheden af transportøren er så lav, at der ikke er nogen umiddelbar ulykkesrisiko ved "bevægelige maskindele".

Ved direkte tipning af dagrenovation i modtagesilo skal silokanter sikres mod nedstyrtning.

Reparation forudsætter maskinel tømning og manuel rengøring, før man risikofrit kan arbejde på konstruktionen.

Rengøring af modtagesilo kan ved den nuværende konstruktion ikke ske maskinelt/automatisk. Det indebærer en risiko for udsættelse for støv og aerosoler af organisk og uorganisk oprindelse. Dette forudsætter brug af relevante værnemidler.

Transportbånd

Transportbånd udgør en ulykkesrisiko og skal være afskærmet under normal drift og beskyttet mod utilsigtet start under service og reparation.

Transporten på bånd øger ikke støv og aerosoldannelsen. Men ved overgang mellem bånd og nedstyrtning af affald kan der ske støvophvirvling og aerosoldannelse.

Spild fra bånd øger arbejdet med renholdelse. Bånd skal være konstrueret til at spilde mindst muligt, og effektive afskrabere skal sikre mod spild ved båndender og fra bagsiden af bånd. Overgang mellem bånd skal sikres mod spild.

Poseåbner

Poseåbnerens bevægelige dele vil skabe luftbevægelser, støvdannelse og støvbevægelse.

Men affaldet er generelt så fugtigt, at støv ikke er et generelt problem under normal drift. Derimod ophvirvles endotoxiner. Støvudviklingen kan håndteres ved indkapsling og udsugning. Ved en eventuel indkapsling skal opbygningen af indkapsling og ventilation være således, at reparation og service kan ske uden risiko og uden øgning af den samlede risiko.

De bevægelige dele i poseopriveren er en ulykkesrisiko, og den skal sikres mod adgang under drift og sikres mod utilsigtet start under service og reparation.

Sneglesigte

Sneglesigtens bevægelige dele udgør en ulykkesrisiko og skal være afskærmet under normal drift og beskyttet mod utilsigtet start under service og reparation.

Men affaldet er generelt så fugtigt, at støv ikke er et generelt problem under normal drift. Derimod ophvirvles endotoxiner. Støvudviklingen kan håndteres ved indkapsling og udsugning. Ved en eventuel indkapsling skal opbygningen af indkapsling og ventilation være således, at reparation og service kan ske uden risiko og uden øgning af den samlede risiko.

Magnetseparator

Selve separatoren udgør ingen risiko for arbejdsmiljøet.

Desizer

Desizerens bevægelige dele udgør en ulykkesrisiko og skal være afskærmet under normal drift og beskyttet mod utilsigtet start under service og reparation.

Buffertank før Dewaster

Tankens indhold af organisk materiale udgør en risiko ved service og reparation. Under arbejde i en ikke rengjort tank skal der bruges passende sikkerhedsudstyr.

Dewaster

Dewasteren fungerer som lukket system og udgør ingen risiko ved normal drift.

Ved mekanisk stop i Dewasteren skal den adskilles for at fjerne årsagen, medmindre reversering af sneglen kan fjerne årsagen til stop.

Der skal være en procedure for håndtering af stop og adskillelse af Dewaster.

Platforme og gangbroer

For sikker adgang til alle dele af produktionsapparatet skal etableres platforme og gangbroer. Specielt skal der være sikker adgang til alle faste service- og rensningsadgange.

Risikofaktorer

Risiko for ulykker

Bevægelige dele

Der er bevægelige dele i anlægget, som skal være ordentligt afskærmet under alle arbejdsprocesser, og som skal sikres under service og reparation.

Nedstyrtningsfare

Der arbejdes i flere niveauer, og der kan være nedstyrtningsfare.

Produktionsapparatet skal vurderes samlet i henhold til Maskindirektivet.

Risiko for sundheden

Alle risikofaktorer beskrives, derfor vil der være gentagelser i de enkelte afsnit.

Den største risiko ved behandlingen af husholdningsaffaldet er støvet.

Støv i affald

Støv er små partikler, der kan svæve i luften. De helt små partikler kan, når de indåndes, komme helt ud i de fine lungeblærer. Større partikler sætter sig i næse, hals og svælg og kan sluges. På huden kan støvet dække og sætte sig i hudens porer. Små dråber, aerosoler, opfører sig ligesom støv og betragtes som støv.

Effekten afhænger af støvets sammensætning, støvkornenes størrelse og den måde, hvorpå støvet påvirker kroppen. Man skal vide, om støvet påvirker huden, sætter sig på slimhinderne, går i lungerne eller sluges. Det er nødvendigt at kende støvets sammensætning. Er det uorganisk støv, organisk støv eller mikroorganismer, og indeholder støvet særligt farlige stoffer, såsom tungmetaller eller asbest?

I husholdningsaffald er støvet en blanding af uorganisk og organisk materiale. Den organiske del består af vand, uspecifikt organisk materiale, mikroorganismer og mikroorganismernes nedbrydningsprodukter.

Alt støv er sundhedsskadeligt. Ved indånding afhænger risikoen af mængden. Afhængig af hvad støvet indeholder, kan det give:

  • Hoste (alt støv)
  • Bronkitis (alt støv)
  • Astma (specielt organisk støv)
  • Kemisk lungebetændelse (organisk støv, specielt svampe)
  • "Influenza" symptomer (organisk støv, specielt svampe)
  • Udslæt og eksem (alt støv)
  • "Stenlunger" (kvarts)

Organisk støv fra planter og dyr og fra bakterier, svampe og svampesporer er særligt sundhedsskadeligt. Selv i små mængder kan det give hoste, bronkitis, astma og allergisk lungebetændelse eller influenzasymptomer.

Organisk støv i affald

Organisk støv kommer fra planter og dyr. Det indeholder ofte bakterier, svampe og endotoxiner.

Det organiske støv er særligt sundhedsskadeligt ved indånding. Selv i små mængder kan det give hoste og bronkitis, men den særlige risiko ligger i udviklingen af astma, allergisk lungebetændelse med influenzasymptomer og endelig forbigående mave-tarm symptomer.

Det er uklart, hvad der er årsag til mave-tarmsymptomer. Meget tyder på, at det er gasser og dampe fra fermentering af det organiske materiale, fordi det har vist sig, at problemet ikke løses ved brug af velfungerende støvfiltermaske, før denne er kombineret med et kulfilter.

Mikroorganismer i affald

Organisk støv indeholder bakterier og svampe. Mikroorganismerne er typisk frit levende fra naturen.

Mikroorganismerne vokser særdeles godt i den våde fraktion af husholdningsaffald. Organiske materialer giver under fugtige betingelser mulighed for vækst af mikroorganismer.

Mikroorganismer er sundhedsskadelige ved indånding, og selv i små mængder kan de give hoste, bronkitis, astma, allergisk lungebetændelse eller symptomer på "influenza" og mavebesvær. Det er sjældent, at de giver anledning til en smitsom infektionssygdom.

Endotoxiner i affald

Endotoxiner findes i kapslerne på visse almindelige bakterier. Når bakterien dør, frigives endotoxin. Organisk støv i affald indeholder endotoxiner. Mikroorganismerne vokser særdeles godt i den våde fraktion af husholdningsaffald. Organiske materialer giver under fugtige betingelser mulighed for vækst af mikroorganismer og dannelse af endotoxiner.

Endotoxiner er sundhedsskadelige ved indånding, og selv i små mængder kan de give hoste, bronkitis, astma, allergisk lungebetændelse eller influenzasymptomer og mavebesvær.

Endotoxiner kan findes i luften omkring affaldsanlæg, selv når støvniveauet er lavt.

Generel vejledning for sikkerhed ved arbejde på anlægget

Følgende sikkerhedsmæssige forholdsregler skal betragtes som de grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger, der kan modificeres alt efter det konkrete anlægs opbygning.

Normal drift

Ved normal drift med ophold tæt på anlægget i hovedparten af arbejdsdagen bør man, efter en konkret vurdering, bruge:

  • Åndedrætsværn – helmaske med motor og P3+A2 filter
  • Støvafvisende arbejdstøj

Anlæg bør opbygges med produktionen adskilt fra medarbejdernes opholdszoner og kun ved ophold i produktionslokalerne, bør der bruges værnemidler.

Almindelig rengøring

Den almindelige rengøring kan udføres efter standsning af produktionsanlæg.

Ved daglig rengøring bruges, efter en konkret vurdering, følgende værnemidler:

  • Åndedrætsværn – helmaske med motor og P3+A2 filter
  • Regntøj
  • Gummistøvler
  • Hjelm
  • Handsker

Hovedrengøring

Ved hovedrengøring skal anlægget være stoppet, og der skal anvendes:

  • Åndedrætsværn – helmaske med motor og P3+A2 filter
  • Regntøj
  • Gummistøvler
  • Hjelm
  • Handsker

Vedligeholdelse

Ved rutinemæssigt vedligehold i produktionsområde, samtidig med at der behandles affald, skal der anvendes:

  • Åndedrætsværn – helmaske med motor og P3+A2 filter

Er man i kontakt med affaldet, skal der bruges:

  • Støvafvisende arbejdstøj
  • Handsker

Ved rutinemæssigt vedligeholdelsesarbejde på hovedrengjort anlæg er der ingen specielle krav om personlige værnemidler.

Reparation

Ved reparationsarbejde i produktionsområde, samtidig med at der behandles affald, skal der anvendes:

  • Åndedrætsværn – helmaske med motor og P3+A2 filter

Er man i kontakt med affaldet, skal der bruges:

  • Støvafvisende arbejdstøj
  • Handsker

Ved reparation på hovedrengjort anlæg er der ingen specielle krav om personlige værnemidler.

Uheld

Ved uheld hvor der sker forurening af området, skal der under oprydning bruges:

  • Åndedrætsværn – helmaske med motor og P3+A2 filter
  • Støvafvisende arbejdstøj
  • Handsker

Stoffer og materialer i produktionen

Biomasse

Biomassen består af organisk materiale opslemmet i vand. Dette udgør ingen risiko under normal drift. Ved spild bør der rengøres vådt for at undgå ophvirvling af tørt støv. Der må ikke bruges højtryksspuling under rengøring.

Ved lagring i tanke går biomassen i anaerob forgæring. Ved tilstedeværelse af sulfatreducerende bakterier dannes svovlbrinte. Svovlbrinte er en meget giftig gasart, der har været årsag til mange dødsfald.

Derfor skal adgang til lukkede tanke med biomasse kun ske med anvendelse af friskluftforsynet åndedrætsværn, brug af sikkerhedsline og 1 eller 2 vagtmænd.

Adgang til lukkede tanke med biomasse bør ikke ske som en del af rutinearbejdet. Arbejde i tankene bør kun ske efter grundig rengøring og under ventilation.

Proceduren for rutinearbejde under lignende forhold kan ses i kloakbekendtgørelsen.

Rejekt, jern, oversize

Rejektet er tørt restaffald, frasorteret før Dewasteren. Rejektet bør på grund af den organiske del ikke håndteres manuelt. Rengøring skal ske maskinelt eller vådt, men uden brug af højtryksspuling.

Værnemidler

Åndedrætsværn

Åndedrætsværn kan beskytte lunger og luftveje mod støv, aerosoler, dampe, gasser, bakterier og andre mikroorganismer.

Åndedrætsværn må kun anvendes som løsning, når problemet ikke kan løses på anden måde.

Filtrerende åndedrætsværn med batteridrevet motor (turboudstyr)

På grund af arbejdets mobile karakter anbefales en filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr), der med let overtryk blæser den filtrerede luft ind i åndedrætszonen og beskytter mod utætheder i filtermaskens tilslutning til ansigtet.

OBS! Filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr) kan ikke bruges i lukkede tanke med risiko for iltmangel.

Luftforsynet åndedrætsværn

Det luftforsynede åndedrætsværn beskytter også mod kvælningsfare, fordi der tilføres ren luft. Luften tages enten fra en kompressor eller fra trykflasker. Udstyret kan bruges i små lukkede rum, hvor der er mulighed for fortrængning af ilten og kvælningsfare.

OBS! Ved brug af kompressor til friskluftforsynet åndedrætsværn skal der bruges reservoirtank for at beskytte ved stop af kompressoren.

Støvfilter

Ved arbejde med affaldsbehandling bør der altid anvendes P3 støvfilter.

Filter mod lugt fra organisk affald

Ved arbejde med organisk affald kan P3 støvfiltret med fordel kombineres med et A-filter, der erfaringsmæssigt opfanger lugten og beskytter mod maveproblemer. Filtret skiftes ved lugtgennembrud.

Entreprenørmaskiner til affaldsbehandling

Bruges entreprenørmaskiner i støvende omgivelser, skal alt arbejdet kunne udføres fra en lukket førerkabine. Kabinen skal være overtryksventileret med et filter, der passer til belastningen. I de fleste tilfælde vil P3 filter være passende. Ved lugtproblemer fra organisk affald vil et kulfilter afhjælpe lugten. Førerkabinen skal rengøres med jævne mellemrum. Der skal være rutinemæssige eftersyn af maskinernes filtre og ventilationssystem.

Arbejdshygiejne ved affaldsbehandling med Dewaster

Sikkerheden ved affaldsbehandlingen afhænger meget af personalets hygiejne i forbindelse med arbejdet og efter arbejde. Dårlig arbejdshygiejne giver spredning af støv, forurening og mikroorganismer fra en arbejdsopgave til en anden, til kolleger og endog den ansattes egen familie. God arbejdshygiejne begrænser spredning af risikofaktorer som støv og mikroorganismer.

Arbejdsstedet skal indrettes, så det er muligt at udføre arbejdet på en forsvarlig måde, uden at udsætte sig selv eller andre for risiko.

  • Afgrænsning af forurenede områder
  • Sikre og gode adgangsveje til arbejdsstedet
  • Sikre arbejdsområder og opholdszoner

I arbejdets udførelse er god arbejdshygiejne:

  • Brug af de mindst forurenende arbejdsmetoder
  • Indkapsling eller adskillelse af forurenende processer
  • Brug af gode personlige værnemidler
  • Renholdelse af person og område straks efter forurenende arbejde

Velindrettede velfærdsforanstaltninger indeholder:

  • Spise- og pauserum uden forurening fra affald
  • Baderum, toilet og omklædning er indrettet, så man kan forlade arbejdspladsen uden forurening.

Ved nyindretning skal nedenstående lovgivning og regler opfyldes.

  • AT-meddelelse Nr. 4.04.21 om arbejde på affaldssorterings- og komposteringsanlæg
  • At-meddelelse nr. 1.01.3 Vejledning om garderober og omklædningsrum i forbindelse med faste arbejdssteder
  • Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
  • At-meddelelse Nr. 1.01.11 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

Personlig adfærd

For den enkelte medarbejder gælder følgende regler ved kontakt med organisk affald:

  • Der må ikke ryges, drikkes eller spises uden for spiserummet
  • Man skal vaske hænder før ryge-, drikke- og spisepauser
  • Forurenet arbejdstøj må ikke bringes ind i spiserummet
  • Ved arbejdstids ophør skal driftspersonalet tage bad

Den enkelte har et stort ansvar for hygiejnen på anlægget. På et velindrettet anlæg er personalets adfærd den afgørende faktor for sygdomsniveauet.

Lovgivning og regler for arbejdsmiljøet

  • Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
  • Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler
  • Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
  • Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
  • Bekendtgørelse om manuel håndtering
  • Bekendtgørelse om stoffer og materialer
  • Bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen
  • Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler
  • Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø
  • At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder
  • At-vejledning C.0.1 Grænseværdier for stoffer og materialer
  • At-meddelelse 1.01.3 Vejledning om garderober og omklædningsrum i forbindelse med faste arbejdssteder
  • At-meddelelse 1.01.11 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder
  • At-meddelelse 1.01.14 om inventar på faste arbejdssteder
  • At-meddelelse 4.00.1 om arbejdspladsvurdering
  • At-meddelelse 4.04.21 om arbejde på affaldssorterings- og komposteringsanlæg
  • At-meddelelse 4.09.1 om åndedrætsværn
  • At-anvisning 4.1.0.1. om manuel håndtering og transport af dagrenovation m.v.
  • At-anvisning 2.2.01 om maskiner og maskinanlæg
  • At-cirkulæreskrivelse Nr. 3/1995 om almindelige regler for maskiner og EU-direktivet

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.