|
Central sortering af dagrenovation 5 Resultater
Set ud fra de opstillede succeskriterier i afsnit 1.3 må projektet betegnes som en succes. Målet om at opnå et udbytte på 20 – 25% biopulp er opfyldt. På de tre af testdagene ligger udbyttet på 24%. Gennemsnittet for hele perioden er 21%. Den normale variation er fra ca. 19 til 26%, men en del småtest trækker gennemsnittet ned. Tørstofindholdet i biopulpen var på testdagene 29 – 34%. Det er således ikke urealistisk at man i et mere permanent produktionsforløb vil kunne opnå et gennemsnitligt udbytte på ca. 25% med den testede affaldssammensætning. Målet om at biopulpen skulle overholde slambekendtgørelsens krav mht. indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er stort set opfyldt – for de fleste stoffers vedkommende med god margin. For DEHP er der dog en mindre overskridelse, som i alle tilfælde er lavere end faktor 2 5.1 Sorteringsfraktioner, massebalanceI det følgende gennemgås de opnåede massebalance resultater, dels for de fire testdage og dels for hele forsøgsperioden. Tabellerne nedenfor viser sammensætningen for de fire testdage. I alt blev der behandlet godt 33 tons. Tabel 3 Massebalance data på testdage
Ved tre af forsøgsdagene blev der tilsat vand til affaldet. Dette skete i buffertanken umiddelbart før Dewaster enheden. Vandet blev tilsat for at kompensere for det tab af vand der, i forhold til kildesorteret affald, finder sted ved fugtvandring til f.eks. papir. Formålet var at opbløde en del "udtørret" biologisk materiale og dermed øge udbyttet. Det ses at tørstofudbyttet, i forhold til dagrenovationsmængden, var lavest den dag hvor der ikke blev tilsat vand, men nogen entydig sammenhæng ses ikke. Da vandet blev tilsat inden presningen i Dewaster enheden, er det ikke muligt at sige hvor stor en del af vandet der ender i rejekt hhv. biopulp. I databehandlingen er det derfor antaget at alt tilsat vand efterfølgende findes i biopulpen. Massebalance resultaterne er korrigeret således at den vejede mængde biopulp er blevet fratrukket den tilsatte vandmængde. Herved fås et ret konservativt skøn for det reelle biopulp udbytte, det ses således (Tabel 4 Massebalance %-fordeling)at det korrigerede tørstofindhold i biopulpen er væsentligt over de 28% som er normalt for kildesorteret affald. Tabel 4 Massebalance %-fordeling
Det har ikke været muligt, på det foreliggende datagrundlag, at se entydige sammenhænge. Nedenstående ses som eksempel det totale biologiske tørstofydbytte som funktion af vandtilsætningen i procent af dagrenovationsmængden. Det ses at det muligvis giver et øget udbytte at tilsætte vand og derved opbløde noget af det biologiske materiale inden presningen.
Figur 4 Tørstof udbytte i forhold til vandtilsætning, begge angivet i % af dagrenovationsmængden
Figur 5 %-fordeling på testdage Tabel 5 Massebalance data for hele perioden
Massebalancerne for hele forsøgsperioden viser et lidt lavere gennemsnitsudbytte af biologisk materiale end for de fire testdage. Der er under den "normale" drift foretaget en række justeringer og forsøg, bl.a. med forskellige snegle, modhold, vandtilsætning, hastighed mv. mens det på testdagene er forsøgt at holde så stabile forhold som muligt under de givne omstændigheder. Indledningsvist ses en højere andel af sigterest, hvilket kan henføres til en overfyldning af sneglesigten. På én af testdagene opstod denne situation igen på grund af et defekt stik. Over hele projektforløbet er der et svind på ca. 3%, hvilket overstiger den usikkerhed der er ved vejningerne. En del af svindet må formodes at hidrøre fra fordampning, hvor det især er rejektet, der med en stor overflade og porøs struktur samt en let opvarmning fra presningen kan give anledning til fordampning. Tabel 6 Massebalance %-fordeling for hele perioden
Figur 6 %-fordeling, skematisk oversigt Det fremgår af tidligere undersøgelser1,5 at det er muligt at indsamle op mod 80% af den potentielle mængde biologisk materiale, hvis der ydes en stor indsats i form af oplysning og opfølgning. Af en samfundsøkonomisk analyse af bioforgasning [10] viser erfaringerne at der indsamles omkring 61% af potentialet. Desuden fremgår det at mængden af fejlsorteringer gør at en mekanisk behandling er nødvendig inden det biologiske materiale kan tilføres til et biogasanlæg. Denne efterfølgende behandling fjerner typisk en rejektmængde på ca. 35% undtagen i nogle få områder med meget ren kildesortering. Det samlede udbytte af biologisk materiale (den del der når biogasanlægget) ved kildesortering er således omkring 40%, eller måske op til 50% hvis der gøres en ekstra informations indsats. Højst halvdelen af det biologiske materiale ender således i biogasanlægget ved kildesortering. Der regnes her med et tørstofindhold i det biologiske materiale på omkring 29% og VS ca. 88% af TS (gennemsnitstal fra tidligere undersøgelser1). Det totale VS indhold kan således sættes til ca. 25,5% af det udvundne biologiske materiale. Det fremgår af Tabel 4 og Tabel 12, at gennemsnitligt 22,9% af dagrenovationen ender som biopulp med et tørstofindhold på 32,4% og VS på 78% af TS. Det totale VS indhold kan således findes til 25,3% af den udvundne biopulp, hvilket er næsten identisk med gennemsnittet af tidligere undersøgelser på kildesorteret affald. Af den seneste undersøgelse3 af dagrenovations sammensætning fremgår det at i Odense området udgør det biologiske materiale omkring 39% af dagrenovationsmængden (tallet indeholder animalsk-, vegetabilsk- og haveaffald og er korrigeret for fugtvandring). Udbyttet på 22,9% svarer altså til at 59% af det biologiske potentiale sorteres ud af dagrenovations affaldet. Dette er således mere end der typisk opnås ved kildesortering. 5.2 Karakterisering af BiopulpGenerelt kan biopulpen beskrives som en brun/grå pastøs grød, der minder om spildevandsslam, men uden spildevandsslammets karakteristiske rådne lugt. Kun i forbindelse med tømning af container kan der opstå lugt som følge af anerobe forhold, ellers er lugten svagt sur-sødlig. Biopulpen er meget biologisk tilgængelig og efter kort tid ses en begyndende gasdannelse, det er derfor vigtigt at containeren med biopulp tømmes ofte, helst dagligt.
Figur 7 Biopulp 5.2.1 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer5.2.1.1 AnalyseusikkerhedFor at få et samlet billede af usikkerheden på bestemmelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som defineret i Slambekendtgørelsen, blev der foretaget kontrolanalyser. Det laboratorium, som var udset til at foretage alle analyserne, blev bedt om at foretage en akkrediteret prøvetagning af biopulpen iht. Plantedirektoratets retningslinier. Der blev udtaget en samleprøve på ca. 10 kg, repræsentativt for containerens indhold af biopulp. Samleprøven blev omrørt grundigt med elektrisk røreværk og opdelt i et antal delprøver. Laboratoriet hjemtog samme dag én prøve til analyse. En anden prøve blev samme dag leveret til et andet akkrediteret laboratorium. De øvrige delprøver blev frosset ned. Efter ca. 10 dage blev yderligere én delprøve sendt til det laboratorium, der havde udtaget prøverne. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7 Undersøgelse af analyseusikkerhed
Overskridelser af gældende grænseværdier er markeret med fed. Resultater under detektionsgrænsen er markeret med kursiv, halvdelen af detektionsgrænsen er indsat som værdi. Som det fremgår af resultaterne kan der være stor usikkerhed på enkeltanalyser. F.eks. er begge laboratorier enige om at indholdet af bly er langt under grænseværdien, mens det ene laboratorium i sin anden analyse ligger over grænseværdien. Usikkerheden på bly er altså større end grænseværdien! Det samme gør sig gældende for NPE. Her måler det ene laboratorium hhv. 2,9 og 12 mg/kg TS mens det andet laboratorium er under detektionsgrænsen. Igen en usikkerhed, der er større end grænseværdien. På kviksølv og DEHP er usikkerheden hhv. 63% og 44% af grænseværdien, her er laboratorierne dog enige om at der er en overskridelse. Man skal desuden være varsom med fokusere på enkeltresultater, idet de portioner biopulp som prøverne er taget af er relativt små, typisk omkring ét tons. Tabellen herunder viser prøvestørrelsen for de enkelte analyser på testdagene. Tabel 8 Biopulp analysebatch
Tallene er korrigeret for tilsat vand. 5.2.1.2 Analyseresultater tungmetallerGenerelt er tungmetalindholdet lavt. I forhold til en analyse på kildesorteret affald fra Århus ligger indholdet af nogle stoffer højere (Pb, Cr, Cu, Zn) mens andre er sammenlignelige (Cd, Hg, Ni). Én prøve skiller sig dog ud med en markant overskridelse på kviksølv. På alle otte prøver er der målt tungmetaller af to uafhængige laboratorier efter standarderne angivet i Slambekendtgørelsen2 og på de fleste resultater er der rimelig overensstemmelse. Nedenstående tabeller viser middelværdier og spredning i forhold til gældende2 grænseværdier. Tabel 9 Tungmetalindhold i Biopulp i mg/kg TS
Værdierne er baseret på to målinger, spredningen er angivet med småt. Ref. angiver værdier opnået i Århus på kildesorteret affald. Ved omregningen i nedenstående tabel i forhold til Slambekendtgørelsens grænser er følgende værdier benyttet i mg/kg TS: 
Tabel 10 Tungmetalindhold i Biopulp i procent af grænseværdier
Gennemsnitlige indhold af tungmetaller opgjort som procent af grænseværdien for hvert enkelt stof. Værdierne er baseret på to målinger, spredningen er angivet med småt. For kviksølv overskrider P016 slambekendtgørelsens regler mens P017 må gøre brug af reglen om at enkelte analyser må overskride med op til 50%. Den eneste måling, som ikke vil kunne overholde kravene i Slambekendtgørelsen2 er værdien for kviksølv i prøve nr. P016. Det har ikke været muligt at finde årsagen til denne overskridelse, men omregnet svarer overskridelsen til at der har været i alt ca. 1,5 g kviksølv i læsset, hvilket kunne svare til indholdet i et kviksølv termometer. Er denne antagelse korrekt er der tale om en ulovlig fejlsortering, idet termometre ikke må bortskaffes med dagrenovationen, men skal bortskaffes som farligt affald. Herudover overholder alle målinger bekendtgørelsens regler, med det forbehold at der for kviksølv i prøve nr. P017 skal gøres brug af reglen om at enkelte analyser må overskride grænseværdien med op til 50%. Nedenstående figurer viser en grafisk afbildning af Tabel 10, dog uden angivelse af spredningsintervaller.
Figur 8 Tungmetalindhold i Biopulp i procent af grænseværdier Nedenstående figurs afbildningsområde er begrænset til 100% af grænseværdierne, hvorfor de to værdier for kviksølv, der overstiger dette, ikke er medtaget. Uddraget er vist for at tydeliggøre de øvige værdiers placering.
Figur 9 Tungmetalindhold i Biopulp i procent af grænseværdier (undtaget to Hg værdier >100%) 5.2.1.3 Analyseresultater miljøfremmede stofferDet har vist sig overraskende vanskeligt for laboratorierne at analysere for miljøfremmede stoffer på biopulpen. Tilsyneladende skyldes dette at biopulpen, modsat spildevandsslam, indeholder en del fedt, som virker interfererede på analyserne. Undervejs blev det på den baggrund nødvendigt at skifte laboratorium. Nedenstående tabeller viser indholdet af miljøfremmede stoffer i reelle tal og i procent af grænseværdierne i Slambekendtgørelsen2. Tabel 11 Indhold af miljøfremmede stoffer i Biopulp
Værdierne er angivet i mg/kg TS. Tallene i kursiv angiver det relative indhold i forhold til grænseværdierne i Slambekendtgørelsen2 (NPE 10, PAH 3, DEHP 50, LAS 1300 mg/kg TS). Ref. angiver værdier opnået på kildesorteret affald hos Noveren I/S. Generelt ligger indholdet af miljøfremmede stoffer væsentligt under grænseværdierne. Kun for DEHP er der overskridelse i en del af prøverne. Laboratoriet har tilkendegivet at resultaterne for DEHP kan være meget varierende pga. små stykker plast i biopulpen, se afsnit 5.2.3. Nedenstående figur viser en grafisk afbildning af Tabel 11.
Figur 10 MFS i Biopulp 5.2.2 BiogasparametreTidligere undersøgelser1 af biopulp opnået ved kildesortering viser en typisk sammensætning på 22 – 32% tørstof, heraf 83 – 93% organisk stof (VS). Tørstoffet indeholder typisk 10 – 14% fedt, 13 – 15% protein, 10 – 16% stivelse, 4 – 10% sukker og 10 – 24% træstof. Nedenstående tabel viser resultaterne af denne undersøgelse. Resultaterne er baseret på et gennemsnit af de 8 prøver biopulp udtaget på testdagene. Umiddelbart er tallene sammenlignelige med tilsvarende kildesorteret materiale, vægtes tallene i forhold til VS er der stort set ingen forskæl. De samlede resultater findes i M&R DTU's redegørelse, der findes som billag 1 til denne rapport. Tabel 12 Biogasparametre
5.2.2.1 BiogaspotentialeUndersøgelser [11] af gaspotentialet i det biologiske materiale, opnået ved kildesortering og efterfølgende mekanisk behandling, viser at det teoretisk maksimale biogasudbytte ligger på 546 Nm3 CH4/ton VS. Typisk opnås et realudbytte på 100 – 150 Nm3 biogas (65% CH4) pr. tons biopulp. Omsætningen har i disse undersøgelser vist sig at være op til 80% af det teoretisk mulige. Der er i denne undersøgelse ikke foretaget målinger af biogaspotentialet, men en beregning af det teoretiske udbytte viser et CH4 (metan) potentiale på 126 Nm3 pr. tons biopulp (408 Nm3 pr. tons TS, eller 525 Nm3 pr. tons VS). Ved omregning til biogas (65% CH4) og 80% omsætning fås 154 Nm3 biogas pr. tons biopulp. I forhold til sammensætning og biogaspotentiale er den opnåede biopulp således sammenlignelig med det der typisk opnås med kildesortering. 5.2.3 Plast i biopulpIndholdet af mekaniske forureninger i biopulpen er ikke undersøgt specifikt under dette projekt, dels af omkostningshensyn og dels fordi der allerede ligger undersøgelser på Dewaster systemet som alle viser acceptabelt lave indhold af plast og andre fysiske forureninger. I forbindelse med pilotforsøget forud for dette projekt blev der foretaget en fysisk karakterisering af biopulpen. Da det er det samme udstyr der er anvendt ved dette forsøg og da karakteriseringen gav sammenlignelige resultater som tilsvarende undersøgelser med kildesorteret affald har vi valgt at lade disse resultater være dækkende for forsøget. Ved pilotforsøget blev der fundet mindre end 0,05% plast og 0,01% aluminium med en størrelse over 1,5 mm. Resume af fysisk karakterisering Under pilotforsøget blev der behandlet godt 2 tons dagrenovation fra Roskilde. Af den producerede biopulp blev der løbende udtaget prøver til en samlet prøve på ca. 22 kg. Heraf blev der udtaget ca. 6 kg til undersøgelse af mekaniske forureninger. Prøven blev fortyndet i varmt vand og sigtet på et 1,5 mm sold. Det frasigtede materiale blev tørret, sorteret og regnet tilbage til oprindeligt tørstof indhold i biopulpen. I alt blev der frasigtet knapt 300 g hvoraf det meste var plantefibre og papirfibre. 3,5 gram bestod af plast og 0,5 gram var aluminium. Undersøgelsen findes som bilag 3. 5.3 Karakterisering af sigterestSigteresten er en meget luftig/let fraktion med lav vægtfylde. Visuelt består den hovedsageligt af plast, men indeholder også en del pap og tekstil. Komponenterne er relativt store og intakte og kan derfor let genkendes. F.eks. indeholder sigteresten aviser/ugeblade, plastikposer, fødevareemballage og bleer.
Figur 11 Sigterest Det var formålet at vurdere om denne fraktion kunne anvendes til medforbrænding på anlæg med højere elvirkningsgrader end affaldsforbrændingsanlæg, alternativt som medforbrænding i industrielle anlæg, f.eks. cementfremstilling. Det var således målet at øge brændværdien og reducere indholdet af klor, svovl og alkalimetaller. I forhold til pilotforsøget forud for denne undersøgelse har det overrasket at sigteresten var mere våd. I gennemsnit lå tørstofindholdet på 61% mod 82% i forundersøgelsen. Forskellen kan måske tilskrives den separate indsamling af aviser og ugeblade som finder sted i Odense. Nedenstående tabel viser en række parametre i forhold til middelværdien for dagrenovation. Tabel 13 Forbrændingsparametre for sigterest
Middelværdien er fundet som et vægtet gennemsnit af indholdet i biopulp, sigterest og rejekt. Brændværdien er den øvre brændværdi. Tabel 14 Tungmetalscreening for sigterest
Det fremgår umiddelbart at tørstoffet i sigteresten har højere brændværdi end den gennemsnitlige dagrenovation. Dette skyldes dels at der er fjernet en del uorganisk materiale og dels at en stor del af sigteresten består af plastik. Tørstofindholdet er desuden øget omend mindre end forventet. Regnes brændværdien på våd basis er den i dagrenovationen ca. 9,8 GJ/tons men den for sigteresten er ca. 15,1 GJ/tons (øvre brændværdier), hvilket er en forøgelse på 54%. Klorindholdet er ikke umiddelbart reduceret målt på tørstof basis, men i forhold til brændværdien er der sket en reduktion på ca. 24% i forhold til den gennemsnitlige dagrenovation. Denne reduktion er lavere end forventet og skyldes formentligt at der fortsat er en del blød PVC i husholdningsaffaldet. Indholdet af PVC forventes at falde de kommende år, hvorved indholdet af klor i sigteresten forventes af falde tilsvarende. Alkalimetallerne og svovl er reduceret væsentligt i forhold til den gennemsnitlige dagrenovation. 5.4 Karakterisering af rejektRejekt er den tørre fraktion fra presningen i Dewaster enheden. Fraktionen består hovedsageligt af plante- og papirfibre samt plastik og uorganiske komponenter som aluminium, glas og kattegrus mv.
Figur 12 Rejekt Der er umiddelbart tre mulige anvendelser for rejektet: forbrænding i et affaldsforbrændingsanlæg, evt. medforbrænding i industrielle anlæg, f.eks. cement eller kompostering og efterfølgende anvendelse som afdækningsjord ved affaldsdeponering. Nedenstående tabel viser forbrændingsparametre for rejekt fraktionen. Tabel 15 Forbrændingsparametre for Rejekt
Middelværdien er fundet som et vægtet gennemsnit af indholdet i biopulp, sigterest og rejekt. Brændværdien er den øvre brændværdi. Tabel 16 Tungmetalscreening for rejekt
Det fremgår umiddelbart at brændværdien er lavere end for den gennemsnitlige dagrenovation, hvilket formentlig skyldes det relativt højere indhold af uorganiske komponenter. Klorindholdet er lavere mens alkalimetallerne er højere end for den gennemsnitlige dagrenovation. Dette skyldes formentligt at alkalimetalindholdet i uorganiske komponenter som f.eks. glas indgår i analysen. Ses klorindholdet i forhold til brændværdien er der ikke den store forskæl. 5.5 Øvrige fraktionerStorskrald og oversize fraktionerne udgør kun ca. 0,3% af dagrenovationsmængden og er i øvrigt uden betydning. De opstår kun for at beskytte systemet mod overbelastning og fastkøring. Metal fraktionen udgør ca. to procent af dagrenovationsmængden. Sorteringskvaliteten var under forsøget ikke optimal med den valgte magnettype. Til trods herfor var renheden tilstrækkelig til at metallet kunne genanvendes hos Uniscrap A/S uden problemer. I den sidste halvdel af forsøget opstillede Uniscrap en container til metalfraktionen og efter forsøgets afslutning blev de godt 4 tons metal kørt til behandling på Uniscraps oparbejdningsanlæg i Kolding.
Figur 13 Magnetisk metal En tidligere undersøgelse [12] af hvad der sker med metallet under en normal affaldsforbrændingsproces viser at kun ca. 30% af det tynde metal (blik) kan genanvendes efterfølgende. Hovedparten af det frasorterede metal vurderes at være blik (øldåser, kapsler, konservesdåser mv.), så der er basis for en øget genanvendelse af metal. 5.6 Kapacitet, elforbrug og slidMålingen af kapacitet, forbrug og især slid er behæftet med en del usikkerhed idet der under forsøget er fokuseret på klare massebalanceafgrænsninger. Derfor er der brugt en det "spildtid" ved opstart og afslutning af hver produktionsperiode, hvor anlægget har kørt på nedsat kapacitet. 5.6.1 KapacitetKapaciteten har i forsøgsperioden i gennemsnit ligget på 1,8 tons dagrenovation per time på én Dewaster. Det øvrige udstyr har kapacitet til at føde 2 – 3 Dewaster enheder. Variationen i kapacitet har været fra ca. 1,4 t/h til 2,4 t/h afhængig af de forskellige småforsøg der er foretaget samt indkøring af nye komponenter mv. Nedenstående diagrammer viser kapaciteten samt korrelation mellem kapacitet og biopulp udbytte.
Figur 14 Kapacitet og biopulp udbytte Af Figur 14 ses noget der ligner en sammenhæng mellem kapacitet og udbytte af biologisk materiale, således at lav kapacitet giver størst udbytte. Ser man imidlertid på Figur 15, der afbilleder de samme data i forhold til hinanden, er konklusionen ikke så entydig – især hvis de to enlige yderpunkter lades ude af betragtning.
Figur 15 Korrelation udbytte vs kapacitet Ved vurderingen af kapacitetsdata skal der her tages højde for at der er kørt relativt små portioner, ca. 8 tons dagrenovation dagligt. For at få så præcise massebalancer som muligt er anlægget kørt tomt for hver måling. Det har betydet en opstarts- og nedlukningsfase med lavere kapacitet end under kontinuerlig drift. Det vurderes at der er brugt ca. 30 min. ekstra i starten og slutningen af hver produktionsperiode i forhold til et anlæg i kommerciel drift. Hver produktionsperiode har i gennemsnit varet 493 min. med behandling af 14,6 tons. Ved kommerciel drift må det antages at den reelle produktionstid kan reduceres til ca. 433 min. (7,2 timer), hvilket giver en gennemsnitskapacitet på 2,0 tons/time. Dette tal er ikke korrigeret for den kapacitetsnedgang som de udførte forsøg har medført. 5.6.2 ElforbrugElforbruget har i forsøgsperioden ligget på gennemsnitligt 22 kWh per tons behandlet dagrenovation. Variationen har været ca. 15 – 25 kWh/tons. Det er vurderingen at elforbruget ligger en del højere end for et tilsvarende kommercielt anlæg. Dels er forbruget målt på hele anlægget incl. belysning mv. og i en kort periode incl. strøm til opvarmning af værkstedscontainer. Dels har forbehandlingsudstyret en kapacitet til at føde 2 – 3 Dewaster enheder og bruger derfor uforholdsmæssigt mere strøm ved lav kapacitet. Desuden gør der sig, som for kapaciteten, gældende at der har været brugt ekstra opstarts og nedlukningstid i forhold til et kommercielt anlæg. 
Figur 16 Elforbrug og biopulp udbytte Af Figur 16 ses en mulig sammenhæng mellem udbyttet af biologisk materiale og elforbruget, således at større udbytte kræver større elforbrug. Ser man imidlertid på Figur 17, der viser de samme data i forhold til hinanden, er billedet mindre entydigt. Her ses ikke umiddelbart nogen korrelation.
Figur 17 Korrelation udbytte vs elforbrug 5.6.3 SlidDet anlæg, der er anvendt under forsøget er med hårdmetalbelagte snegle i presseenhederne, mens de øvrige sliddele ikke har undergået nogen form for ekstra behandling. Under udformningen af anlægget i Århus var der, på baggrund af tidligere erfaringer fra et Dewaster anlæg hos I/S NOVEREN, fokuseret meget på optimering af sliddele og konstruktive ændringer, der kunne nedbringe sliddet. På det nuværende udviklingsniveau skal pressesneglene renoveres for hver ca. 1000 tons, mens stavene der danner pressekammer holder noget længere. Det har i løbet af forsøgsperioden ikke været muligt at sætte præcise tal på sliddet ved usorteret dagrenovation, men vurderingen er at sliddet ikke umiddelbart er større end for det kildesorterede affald. Referencer:[10] Miljøprojekt Nr. 814, 2003 "Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes? Samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af organisk dagrenovation". [11] Bl.a. Miljøprojekt Nr. 803, 2003 "Samlerapport for projekter om bioforgasning af organisk dagrenovation gennemført 2000 - 2002". [12] Miljøprojekt Nr. 731, 2002 "Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager"
|
|||||||||||||||||||||||||||
