|
Miljøprojekt nr. 935, 2004 Statistik for glasemballage 2002Indholdsfortegnelse
Bilag B Tilførte skårmængder efter geografi Forord"Statistik for glasemballage 2002" er en opgørelse af udviklingen i potentialet, indsamlingen og oparbejdningen af flasker og skår i Danmark. Der er tale om en fortsættelse af tidligere års statistikker på området. Formålet med statistikken er at opstille et årligt datagrundlag for at følge udviklingen på området og på denne baggrund vurdere fordelingen mellem genanvendelse og affaldsbortskaffelse i forhold til den politiske målsætning. Krav fra EU om dataindsamling på området har dels det formål at overvåge opfyldelsen af målsætning om genvinding og genanvendelse af emballageaffald i Europa, og dels det formål at medvirke til opbygning af en fælles europæisk database, der skal kunne anvendes som oplysningskilde for området. Miljøstyrelsen anvender oplysningerne i statistikken som grundlag for indberetning til EU i henhold til emballagedirektivet. Ifølge Rådets direktiv 2004/12 skal Danmark - i lighed med de øvrige medlemsstater – senest den 31. december 2008 genanvende mindst 60 % (vægtprocent) af den markedsførte glasemballage. Udarbejdelsen er finansieret af Miljørådet for Renere Produkter. Udover "Statistik for glasemballage 2002" udarbejdes følgende tilsvarende statistikker:
Endvidere udarbejdes der et notat, der belyser det samlede emballageforbrug i Danmark. Notatet "Emballageforsyningen i Danmark 2002" beregner en række forsyningstal, der anvendes i flere af statistikkerne. Ole Kaysen, Econet AS har været udførende på "Statistik for glasemballage 2002". SammenfatningDenne statistik omfatter det danske forbrug af glasemballage, den indsamlede flaske- og skårmængde i 2002 samt udviklingen i mængden af glasemballage, der indsamles, genbruges og genanvendes. Pantbelagte øl- og vandflasker er ikke medtaget, da de indgår i et lukket retursystem. Formålet med statistikken er at opstille et årligt datagrundlag for at følge udviklingen på området og på denne baggrund vurdere fordelingen mellem genanvendelse og affaldsbortskaffelse i forhold til den politiske målsætning. I Oversigt A er resultaterne for 2000, 2001 og 2002 sammenfattet. De vigtigste hovedtræk omtales i det følgende.
Oversigt A. Forbrug, indsamling og genanvendelse af glasemballage bortset fra pantbelagte øl- og vandflasker.
1) Mængden er korrigeret. I "Statistik for glasemballage 2000" udgjorde mængden 14.665 tons. 2) Mængden er korrigeret. I "Statistik for glasemballage 2001" udgjorde mængden 11.798 tons. 3) Opgørelsen af forsvundne mængder skyldes, at der de pågældende år blev registreret en større mængde indsamlede flasker, end det senere var muligt at genfinde i det næste led (skylning og eksport). 4) Ifht. 2001 er der tale om en fordobling primært som følge af en beregningsmæssig justering. Forbruget af glasemballage på 193.038 tons i 2002 svarede til et forbrug på 35,9 kg/person eller 78,4 kg/husstand. Indsamlingen af glasemballage på 136.521 tons i 2002 svarede til en indsamling på 25,4 kg/person eller 55,5 kg/husstand. SummaryThese statistics deal with the use in Denmark of glass packaging, the amount of glass bottles and broken glass collected in 2002, as well as the amount of glass collected, recycled and reutilised. Bottles for beer and carbonised soft drinks in the deposit system are excluded, as they are reused in a closed system. The purpose of the statistics is firstly to establish an annual data basis to show developments within this area, and secondly to evaluate the current recycling and waste disposal levels compared to the political targets. In table A the findings for 2000, 2001 and 2002 are summarised. The main features are as follows:
Table A. Consumption, collection and recycling of glass packaging apart from beer and soft drink bottles with returnable deposit
1) The amount for 2000 and 2001 is adjusted. 2) Compared to 2001 the amount has doubled, primarily due to new method of calculation. 3) The recording of the "Unaccounted for" is due to the fact that in the years referred to a larger amount of collected bottles was recorded than it was later possible to trace in the next link (rinsing and export). The consumption of glass packaging of 193,038 tonnes in 2002 corresponds to a consumption of 35.9 kg/person or 78.4 kg/household. The collection of glass packaging of 136,521 tonnes in 2002 corresponds to a collection of 25.4 kg/person or 55.5 kg/household. 1 Metode
1.1 Statistikkens dækningNærværende statistik beskriver potentiale (forbrug), indsamling, genbrug og genanvendelse af glasemballage i Danmark i 2002. I forhold til en massestrømsanalyse indgår der ikke data for forbrug af råvarer til glasemballageproduktion. Af hensyn til opgørelsen af data jf. EU's emballagedirektiv (94/62/EF) indeholder kapitel 8 en særlig opgørelse, der skal opfylde EU's indberetningskrav. 1.2 Statistikkens grundlagStatistikkens grundlag baseres på to typer data, nemlig data fra:
Offentliggjorte statistiske oplysninger Hertil regnes oplysninger fra Danmarks Statistik, Skatteministeriet, Rexam Holmegaard, der er Danmarks eneste glasemballageproducent og VSOD, der er brancheorganisation for importører og forhandlere af vin og spiritus i Danmark. Oplysningerne anvendes fortrinsvis til at beregne glasemballagepotentialet. Indberetninger til projektet For at belyse indsamlingen af brugt glasemballage i Danmark udsender projektet hvert år indberetningsskemaer til flaskehandlere og flaskeskyllerier. De kilder der er anvendt beskrives i det følgende. 1.2.1 PotentialeBeregning af glasemballagepotentialet baserer sig på mængden af den banderolerede mængde vin og spiritus, der sælges i Danmark. Oplysningerne fås fra VSOD, /1/ (Vin- og Spiritus Organisationen i Danmark) og Danmarks Statistik, /2/. Mængden justeres for vin solgt i papemballage. Oplysningerne hertil fås fra VSOD. Der korrigeres for vin og spiritus købt i grænsehandel. Oplysninger om grænsehandelen indhentes hos Skatteministeriet, /3/. Data vedrørende konserves- og fødevareglas, medicinglas mm. fås fra "Emballageforsyningen i Danmark 2002" /4/. Notatet baserer sig på resultater fra en samkørsel af data fra Danmarks Statistiks udenrigshandel og varestatistik. Primæroplysninger om dansk produktion af emballageglas herunder engangs øl- og vandflasker hentes fra Rexam Holmegaard /5/. I kapitlet om indberetninger til EU (kapitel 8) indgår der en beregning af den mængde glasemballager der cirkulerer i retursystemer. Det drejer sig her om øl- og vandflasker. Oplysninger herom er hentet fra "Emballageforsyningen i Danmark 2002" /4/. 1.2.2 Indsamling af flaskerOpgørelsen af den mængde flasker, der indsamles, baserer sig på oplysninger i indberetningsskemaerne, /6/. Flaskehandlere Flaskehandlerne bliver bedt om at oplyse det antal flasker, de har indsamlet og sorteret med fordeling på flasketyper og karakteren af indsamlingsordningen (kommunal, detailhandel eller restaurant). Hvis der er tale om eksport af flasker anføres dette tillige. Der skal videre gives oplysninger om afsætning og slutbehandling af skårmængden (eksport, indenlandsk afsætning eller deponering,). Skyllerier Der er i Danmark fire flaskeskyllerier. Disse bliver bedt om at give oplysninger om antallet af uskyllede og skyllede flasker der håndteres på skyllerierne. Opgørelserne indeholder fordeling på flasketyper. Videre ønskes det oplyst, hvad der sker med den skårmængde, der genereres under håndteringen. Genbrugscentre og affaldsselskaber En række genbrugscentre og affaldsselskaber indsamler og grovsorterer glasemballager. Disse modtager et indberetningsskema, der er identisk med det skema, der sendes til flaskehandlerne. Genbrugscentre og affaldsselskaber afhænder normalt deres indsamlede glasemballager til flaskehandlerne, der således fungerer som mellemhandlere i forbindelse med den videre afsætning af genbrugelige flasker. 1.2.3 Indsamling af skårUdover oplysninger fra indberetningsskemaerne /6/ om skårmængden, indsamles også data om skår fra to andre kilder, nævnt nedenfor. Rexam Holmegaard Fra glasværket modtages oplysninger /5/ om den mængde skår, der er modtaget til omsmeltning. Mængden er fordelt på typer og efter farve. Videre oplyses der om mængden af importerede skår samt om den skårmængde, der kasseres. Mængden af skår til omsmeltning sammenholdes med de oplysninger, som modtages fra indsamlingsleddet herunder skyllerierne. Danmarks Statistik Fra Danmarks Statistik modtages oplysninger om den skårmængde, som i følge udenrigshandelsstatistikken importeres og eksporteres /9/. 1.2.4 DatakvalitetKvaliteten af de oplysninger, der indsamles fra de forskellige kilder, beskrives i kapitel 9. 1.3 DefinitionerPotentiale Potentialet eller forbruget defineres her som den mængde af vin- og spiritusflasker, konserves- og fødevareglas, medicinglas samt engangs øl- og vandflasker, der omsættes i Danmark. Det er her forudsat at køb og forbrug sker samme år. Potentialebegrebet anvendes synonymt med forbrug eller forsyning. Grænsehandel Grænsehandel defineres som ind- og udførsel af varer i de rejsendes bagage, betinget af afgiftsforskelle. Størrelsen af grænsehandlen indgår i beregning af potentialet. Indsamling Indsamling defineres som den mængde flasker og skår, der indsamles via kommunale genbrugscentre, kommuner, flaskehandlere og flaskeskyllerier. Der kan i enkelte år registreres andre virksomheder, som beskæftiger sig med indsamling end de, der er nævnt ovenfor. Indsamlingsprocent Denne størrelse udtrykker i procent, hvor stor en del af potentialet, der indsamles. Genanvendelse Ved genanvendelse forstås her den mængde brugt glas, der kan genudnyttes. Det kan ske som brugte men skyllede emballager (genbrug) eller som knuste glasemballager, der anvendes i en ny glasproduktion. Genanvendelsesprocent Denne størrelse udtrykker i procent, hvor stor en del af potentialet, der indsamles og genanvendes. 1.4 BeregningerDer gennemføres en række beregninger, der danner grundlag for opgørelserne i den foreliggende statistik. Potentialet Potentialet eller forbruget opgøres som vægten af emballage fra dansk salg af vin og spiritus i glas, mængden af glas fra vin og spiritus der er blevet indført via grænsehandel, samt årets forbrug af anden glasemballage (der omfatter konserves-, fødevare- og medicinglas). Potentialet af glasemballage = Glasemballage fra vin- og spiritussalg i Danmark
Indsamling Grundlaget er her de oplysninger, der modtages via indberetningsskemaerne. Denne kilde er den eneste, der kan give oplysninger om mængden af indsamlede og skyllede flasker. Flasker opgøres i antal stk. og skår i tons. Skemaerne giver også oplysninger om den indsamlede skårmængde. Tilsvarende oplysninger fås også fra Rexam Holmegaard. Er der forskel mellem de to opgørelser anvendes oplysninger fra Holmegaard. Skår opgøres i tons. Retursystemer Til EU-indberetningerne er der foretaget en opgørelse af den mængde glasemballage, der cirkulerer i retursystemer. Det drejer sig her om øl- og vandflasker. Oplysningerne er hentet fra "Emballageforsyningen i Danmark 2002", hvor denne mængde er beregnet. Oplysninger om engangsøl- og vandflasker i retursystemer fås fra bryggerierne. Tomme og fyldte emballager Til EU-indberetningerne er der foretaget en opgørelse af produktion, import og eksport af tomme glasemballager. Mængden af importerede og fyldte glasemballager er ligeledes opgjort. Oplysningerne er hentet fra "Emballageforsyningen i Danmark 2002", hvor disse mængder er beregnet. Flaskevægte Statistikkens nøgletal oplyses i tons. De kilder der er anvendt opererer med forskellige enheder. Til omregning fra antal flasker til vægt er der benyttet følgende omregningsfaktorer. Vægten af vinflaske er sat til 475 gram. Vægten af en spiritusflaske er sat til 650 gram. Vægten af en genbrugt engangsølflaske er sat til 200 gram. En flaske vejer mellem 160 og 240 gram afhængigt af om der er tale om en korthalset eller langhalset flaske. 1.5 LovgrundlagRåstofloven har bl.a. til formål at sikre, at naturbundne råstoffer i videst mulig omfang erstattes med affaldsprodukter. Dette kan i høj grad udnyttes i glasproduktion, hvor glasskår kan erstatte jomfruelige råstoffer. Der sker ingen kvalitetsforringelse af glasset, der kan smeltes igen og igen uden materialesvækkelse. Der er derfor et politisk ønske om at genanvende flasker, glas og skår, dels for at udnytte råstofferne bedre og dels for at minimere affaldsmængden. 1.5.1 Bekendtgørelse 619/2000Ifølge bekendtgørelsen /10/ skal kommunerne iværksætte indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2000 husstande. 1.5.2 Bekendtgørelse 101/2001Ifølge bekendtgørelsen om afgifter på visse detailsalgs-pakninger /11/ skal der betales en afgift på 1,60 kr. både af nyproducerede og af importerede fulde og tomme flasker med volumen på 60-110 cl. Ved eksport af brugte flasker kan der opnås refusion for denne emballageafgift på betingelse af, at der har været en dokumenteret import af tilsvarende flasketyper - en dokumentation, der kan handles mellem de enkelte firmaer. 1.5.3 EU's emballagedirektivStatistikken for glasemballage blev i 1995 ændret på enkelte områder i forhold til tidligere år, således at opgørelserne på visse områder blev tilpasset indberetningskravene i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emballage og emballageaffald, /12/ – også kaldet emballagedirektivet - med henblik på, at de indsamlede resultater fremover skal kunne anvendes i forbindelse med den samlede danske indberetning til EU. I februar 2004 blev ændringer til direktivet tiltrådt /15/. Ifølge ændringer til direktivet skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå følgende mål (artikel 3.1):
Medlemsstaten kan således ikke opfylde sin forpligtelse ved ensidigt at satse på de materialer, der er lettest at indsamle og oparbejde. 2 Potentiale
2.1 DefinitionerI dette kapitel bliver det danske forbrug af glasemballage i 2002 opgjort. Her medregnes vin- og spiritusflasker, konserves-, medicin- og fødevareglas samt engangs øl- og vandflasker. Flasker med etiketpant, der er en del af et retursystem i supermarkedsregi, er på trods af dette medregnet i forbruget. Etiketpant er et pantsystem for visse vin- og spiritusflasker, der alene tages retur i de butikskæder, hvor de er indkøbt. Pantbelagte øl- og vandflasker er ikke medregnet, da de indgår i et lukket retursystem. Øl- og vandflasker bliver behandlet særskilt i kapitel 8 med henblik på den danske indberetning i henhold til EU's emballagedirektiv. 2.2 ForudsætningDet er forudsat i statistikken, at mængden af varer påfyldt glasemballage, der er indkøbt til forbrug i året, også er tømt og bortskaffet samme år. Denne mængde kan derfor betragtes som frembragt affald og vil udgøre glasemballagepotentialet, det vil sige den mængde glasemballage, der potentielt vil kunne indsamles via forskellige indsamlingsordninger. 2.3 Salg af vin- og spiritusForbruget af flasker til vin og spiritus beregnes på baggrund af den banderolerede mængde af vin og spiritus, der er solgt i Danmark i 2002, idet der modregnes for vin solgt i papemballage. 2.3.1 VinsalgI 2002 blev der solgt 164.164.578 liter vin i Danmark mod 167.999.341 liter i 2001. Dette er en nedgang på 2,3 %. Opgørelsen er beregnet på baggrund af den beskattede mængde vin, og registreres først ved salg til forbruger. Mængden af importeret vin var 195,5 mio. liter (uden fradrag af reeksport). Af denne mængde blev 36,9 % tappet i Danmark. Mængden af vin indført i bulk steg med 3,4 procentpoint fra 33,5 (2001) til 36,9 % i 2002, /1/. 2.3.2 SpiritussalgSpiritusmængden er opgjort i 100 % alkohol. I 2002 blev der solgt 6.203.355 liter alkohol mod 6.056.737 liter i 2001. Salget steg med 2,4 % ifht. 2001. /1/ Forbruget af spiritusflasker beregnes ud fra den forudsætning, at alkoholindholdet i den solgte spiritusmængde gennemsnitligt har været 40 %. I 2002 udgjorde den beregnede mængde således 15.508.388 liter spiritus. 2.4 Vin- og spiritussalg i grænsehandelDer foreligger ingen statistik, der fuldt ud belyser omfanget af grænsehandel. I den seneste rapport /3/ fra Skatteministeriet gives et skøn over omfanget af vin- og spiritussalg i grænsehandel for år 2001. Der foreligger ikke data for 2002. I følge Skatteministeriet anslås grænsehandlen for vin og spiritus at have følgende omfang (i 2001) - Tabel 2.1. Tabel 2.1 Grænsehandlens omfang 2001.
Kilde: Skatteministeriet /3/ 2.5 Dansk forbrug af vin og spiritusI Tabel 2.2 er det danske forbrug af vin og spiritus sammenstillet og fordelt dels på køb af afgiftspligtigt vin og spiritus i Danmark og dels på køb i grænsehandel. Tabel 2.2 Dansk forbrug af vin og spiritus. Mio. liter
Kilde: 1)VSOD og Danmarks Statistik /1,2/ og 2)Skatteministeriet /3/ Note: For spiritus i grænsehandel er der anvendt oplysninger fra 2001 Det samlede vin- og spiritusforbrug i Danmark kan opgøres til 198,5 mio. liter i 2002. 2.5.1 Vin i papAndelen af vin i papemballage udgør en lille del af det samlede vinsalg og branchen mener, at denne andel bliver stadig mindre. Der er stigende efterspørgsel efter bedre vinkvaliteter - herunder slotsaftapninger. Denne efterspørgsel sker på bekostning af billigere vin, som bl.a. markedsføres i papemballage. Tapperibranchen har tidligere vurderet, at vin solgt i andet end glasemballage udgjorde ca. 10 % af den beskattede vinmængde og ca. 5 % af den samlede indførte mængde. Andelen af vin solgt i papemballage (beskattet) menes at være vigende og anslås i 2002 at ligge på et niveau omkring 5-6 % /15/. Hvis der regnes med 6 % kan den papemballerede mængde vin sættes til henholdsvis 9,8 mio. liter (6 % indkøbt i Danmark) og 0,7 mio. liter (5 % i grænsehandel) eller i alt 10,5 mio. liter vin i 2002. 2.6 Forbrug af vin- og spiritusflaskerForbruget af vin i glasflasker beregnes som den samlede mængde solgt vin fratrukket mængden af vin emballeret i pap. I 2002 blev forbruget af glasemballeret vin beregnet til 154,3 mio. liter indkøbt i Danmark (164,1 – 9,8) og 14,4 mio. (15,1 – 0,7) mio. liter fra grænsehandlen. Det bliver i alt 168,7 mio. liter vin. Forudsat, at vinen emballeredes på flasker med en gennemsnitlig flaskestørrelse på 0,75 liter, fås et forbrug på 224,8 mio. vinflasker. Med en gennemsnitlig flaskevægt på 475 gram fås en samlet vægt på ca. 106.800 tons i 2002. Det er forudsat, at al spiritus er emballeret i glas med en gennemsnitlig flaskestørrelse på 0,75 liter. Det samlede forbrug af spiritus blev opgjort til 19,4 mio. liter, hvilket giver et flaskeforbrug på 25,9 mio. spiritusflasker. Vægten af en spiritusflaske sættes til 650 gram, hvilket giver en samlet vægt på ca. 16.800 tons i 2002. Tabel 2.3 Forbrug af vin- og spiritusflasker.
Der er således beregnet et samlet forbrug i 2002 på 250,7 mio. vin- og spiritusflasker med en totalvægt på 123.570 tons. Til sammenligning var der i 2001 et forbrug på ca. 245,9 mio. glasflasker med en samlet vægt på 121.252 tons. De samlede resultater fremgår af Tabel 2.3. 2.7 Anden glasemballageHvis der ses bort fra pantbelagte øl- og vandflasker fra retursystemet, udgøres hovedparten af den samlede glasemballage i Danmark af vin- og spiritusflasker. For at finde det samlede potentiale af glasemballage, skal glasemballage fra nærings- og nydelsesmiddel- samt medicinalsektoren dog også opgøres. Mængden af fødevare-, konserves- og medicinglas er beregnet med baggrund i vare- og udenrigshandelsstatistikken. En detaljeret beskrivelse af den anvendte fremgangsmåde fremgår af "Emballageforsyningen i Danmark 2002" /4/. Mængden af engangsøl- og vandflasker købt i grænsehandel beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra Miljøprojekt 906, 2004 /14/. Resultatet af beregningerne fremgår af Tabel 2.4. 2.8 Det samlede forbrug af glasemballageDet samlede glasemballagepotentiale i 2002, ekskl. pantbelagte øl- og vandflasker, er vist i Tabel 2.4. Tabel 2.4 Samlede forbrug af glasemballage. Tons
Anm.: ekskl. pantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation Note: Ifht til "Statistik for glasemballage 2001" er grænsehandelen justeret op med 607 tons Kilde: Tabel 2.3 Det samlede forbrug af glasemballage for 2002 udgør 193.038 tons, hvilket er et fald på 7.910 tons eller 3,9 % ifht. 2001. Faldet skyldtes særligt beregningsmæssige justeringer af forbruget af glas til konserves- og fødevarer og engangs øl- og vandflasker. Mængden af vin- og spiritus solgt i Danmark steg med 2.318 tons eller 2,1 %. En del af denne stigning skyldes en nedgang af andelen af vin solgt på pap. 2.9 Sammenligning med Emballageforsyningen 2002"Emballageforsyningen 2002" opgør ligeledes et glasemballagepotentiale. For 2002 er dette opgjort til 156.202 tons. Der er således en forskel mellem de to opgørelser på ca. 36.800 tons, der primært skyldes at effekten af grænsehandel ikke medregnes i "Emballageforsyningen". 3 Indsamling af glasemballage3.1 IndsamlingGlas og flasker indsamles i dag på tre principielt forskellige måder, nemlig via:
3.1.1 Kommunal indsamlingKommunale indsamlinger kan bestå af en henteordning (husstandsindsamling) eller en bringeordning (flaskecontainere og genbrugsstationer) eller af en kombination heraf. Nogle kommuner har desuden indgået aftale med frivillige organisationer og foreninger, som forestår en del af indsamlingen for kommunen. Det glas, der indsamles kommunalt, vil bestå af blandede flasker og emballageglas. Langt den største mængde skår stammer fra de kommunale indsam-linger. Dels på grund af knusningsgraden i forbindelse med indsamling og håndtering, men også på grund af indsamlingens indhold af andet emballageglas end flasker. 3.1.2 DetailhandelAlle kiosker og levnedsmiddelforretninger, der sælger pantbelagte øl- og vandflasker tager også flaskerne retur. FDB og andre supermarkeder tager imidlertid også andre pantbelagte flasker retur. Der er pant på snapseflasker fra De Danske Spritfabrikker som f.eks. Gl. Dansk, Pære Dansk, Rød Ålborg m.fl., og der er etiketpant på en lang række vine. Der er dog i øjeblikket kun etiketpant på dansk tappede vin- og spiritusflasker. Flaskehandlerne vurderer, at omkring 80 % af de pantbelagte vin- og spiritusflasker kommer retur gennem detailhandlen, og at yderligere op til 10 % af de pantbelagte flasker indsamles via kommunal indsamling. Nogle af de butikker, der tager vin- og spiritusflasker med etiketpant retur, modtager også flasker, som ikke er pantbelagte. En del butikker har flaskeautomater, som udbetaler pant for de flasker automaten modtager og genkender elektronisk - heriblandt nogle, som er belagt med etiketpant i nogle butikskæder men ikke i andre. 3.1.3 RestauranterRestauranter, caféer, værtshuse o.l. sælger som regel de tomme vinflasker direkte til en flaskehandler, der igen afsætter glasset til skyllerierne - eventuelt efter forudgående sortering. 3.1.4 SorteringDet indsamlede glas sorteres efterfølgende på genbrugscentre, hos flaskehandlere eller på et af de 4 flaskeskyllerier, der findes i Danmark. De genbrugelige flasker, der er afsætning for, frasorteres til skylning og genpåfyldning. Omfanget af indsamling og genbrug af flasker beskrives i dette kapitel (3) og kapitel 4. Den resterende mængde glas defineres som skår, der ved omsmeltning kan benyttes til produktion af nyt glas eller eventuelt andre glasholdige produkter. Mængden og anvendelsen af skår beskrives i kapitel 5 og 6. 3.2 indsamling af genbrugelige flaskerI det følgende præsenteres hovedtal for indsamling i 2002 af glasflasker i Danmark. Flaskemængden indberettes som et absolut antal /6/. Beregning af den totale mængde glasemballage sker i tons. Omregning fra antal flasker til tons sker ved at anvende gennemsnitlige flaskevægte. Tabel 3.1 Indsamling af flasker 2002.
Anm.: Der er anvendt en flaskevægt på 475 gram. 1) De Danske Spritfabrikker Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage 2002 /6/ En række kommunale genbrugscentre og affaldsselskaber foretager en grovsortering, hvor hele genbrugelige flasker sorteres fra. De genbrugelige flasker leveres til flaskehandlerne, der normalt finsorterer flaskerne. Ikke genbrugelige flasker og skår eksporteres eller afsættes til Rexam Holmegaard. I følge indberetningerne fra kommuner, genbrugscentre og flaskehandlere havde disse sammenlagt indsamlet 125.975.620 flasker. Særskilt indsamling af engangs øl- og vandflasker ophørte med udgangen af 2000. I 2002 modtog flaskehandlere 42,4 % af den totalt indsamlede mængde fra kommunale ordninger og 57,6 % fra private virksomheder og foreninger. I forhold til 2001 er den kommunale indsamling faldet med 3,4 %. Indsamlingen på 125.975.620 dækker 101,7 % af de i alt 123.785.650 flasker, der blev afsat til genbrug i 2002 (jf. Tabel 4.1). Forskellen på 2,1 mio. flasker kan skyldes usikkerhed om træk på flaskehandlernes lagerbeholdning. Dette forhold kan ikke fuldt ud bekræftes, da ikke alle flaskehandlere meddeler ændringer i deres lagerbeholdning. Den indsamlede mængde svarer til 59.838 tons og mængden til genbrug svarer til 58.798 tons. 3.3 AfstemningMængden af flasker som flaskehandlerne sender til skyllerierne, skal svare til den mængde, som skyllerierne modtager fra flaskehandlerne. For 2002 er der ganske god overensstemmelse. Flaskehandlerne har oplyst, at de sendte 105,5 mio. flasker til skyllerierne og skyllerierne har oplyst at de modtog 105,8 mio. fra handlerne. 4 Flasker til genbrug4.1 FlaskemarkedetEt stadigt stigende antal skyllede såvel som uskyllede vinflasker er blevet eksporteret til genpåfyldning i udlandet, dog afbrudt af et fald i 2001, jf. Figur 4.1.Udviklingen i de seneste år skyldes, at størstedelen af den vin, der sælges i Danmark, bliver indført på flaske, mens en mindre del påfyldes flasker her i landet. Vin importeret på flaske udgør ca. 2/3 af det banderolerede salg og har mængdemæssigt været stigende gennem en lang årrække. Den generelle tendens har været, at trods en fortsat stigning i mængden af vin, der drikkes, udgør den dansk tappede vin en stadig mindre del, og der opstår dermed et overskud af vinflasker i landet. Den ovenfor nævnte tendens harmonerer imidlertid dårligt med den udvikling, der er konstateret for 2002. Importen af vin på bulk steg fra 33,5 % i 2001 til 36,9 % i 2002 samtidig med, at eksporten af genbrugelige flasker også steg. I følge lovbekendtgørelse nr. 726 af 7. oktober, 1998 om afgift på visse detailsalgspakninger mv. /11/ betales en afgift på 1,60 kr. af nyproducerede samt importerede fulde og tomme flasker. Virksomheder, der har importeret fyldte flasker fra udlandet, kan imidlertid få godtgjort den erlagte afgift for et tilsvarende antal brugte flasker, der eksporteres til fornyet genbrug i udlandet. Der har gennem de sidste år været en stor stigning i denne eksport jf. Figur 4.1. Virksomheder kan indbyrdes handle med dokumentation for import af flasker med henblik på eksport af tilsvarende flasketyper og deraf følgende udbetaling af den indbetalte afgift. Tidligere blev antallet af skyllede flasker på de danske flaskeskyllerier taget som udtryk for flaskegenbruget. Med den stigende eksport af skyllede som uskyllede flasker er den i Danmark skyllede mængde ikke længere et dækkende udtryk for, hvor mange flasker der genpåfyldes og dermed genbruges. Det er således ikke længere alene skyllerierne, der står for den samlede eksport. Flasker til Gl. Dansk og snaps er de eneste spiritusflasker, der indsamles med henblik på genpåfyldning i Danmark. Engangs øl- og vandflasker, der er afsat til genpåfyldning blev første gang medtaget i statistikken i 1994. Da genpåfyldning af denne flasketype ophørte med udgangen af 2000 indgår oplysninger herom således ikke i statistikken for 2002. 4.2 Genbrug af dansk indsamlede flaskerDet samlede genbrug af dansk indsamlede flasker fremgår af Tabel 4.1 og er oplyst af flaskehandlere og skyllerierne /6/. Tabel 4.1 Genbrug af dansk indsamlede flasker 2002.
Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/ Skylleriernes lagerbeholdning i forhold til 2001 faldt med 4,5 mio. uskyllede flasker. Der blev genbrugt knap 124 mio. flasker i 2002, hvilket er et fald på 6,3 mio. flasker ifht. 2001. Eksporten af flasker steg fra 62,5 mio. stk. i 2001 til 71,2 mio. i 2002. Dette er en markant stigning på 14 %. Op i mod 60 % af alle vinflasker til genbrug anvendes nu uden for Danmarks grænser. I 2001 var andelen 48 %. Figur 4.1 Eksporterede vinflasker
Som det fremgår af Figur 4.1 er der siden 1994, hvor der første gang blev registeret en eksport af uskyllede flasker, sket en kraftig stigning i den eksporterede andel af uskyllede flasker bortset fra i 2001, hvor der indtrådte et fald. I 2002 afløstes dette fald af en ny stigning i eksporten fra 39,7 mio. til 52 mio. uskyllede flasker. Eksporten af skyllede flasker faldt fra 22,9 mio. til 19,2 mio. flasker og udgør nu godt og vel 25 % af den samlede eksport af flasker. 5 Indsamling af skår5.1 Disponering af SkårHovedparten af den samlede mængde skår stammer fra kommunale indsamlinger. Det skyldes, at der i de kommunale indsamlinger i modsætning til indsamling hos detailhandlen eller på restauranter m.m. også indsamles andet emballageglas samt ukurante flasker, som ikke indgår i noget pantsystem eller på anden måde kan afsættes til genanvendelse som andet end skår. Knusning af flasker under skylning forekommer og skyllerierne kalkulerer med et svind på ca. 5 % af inputmængden. Den del af indsamlingsmængden, der ikke udgøres af genbrugelige flasker, består af skår egnet til omsmeltning eller skår der skal kasseres. 5.1.1 Afsætning af skårRexam Holmegaard er den eneste virksomhed i Danmark der modtager og oparbejder større mængder glasskår. Afsætning af skår til virksomheden sker efter særlige retningslinier. De danske virksomheder, der indsamler og sorterer brugt glasemballage afsætter normalt deres skår til Rexam Holmegaard, men der forekommer også en vis eksport af skår. 5.1.2 Skår til deponeringEn del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenet med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi. 5.1.3 Anden skåranvendelseEnkelte glaspustere i Danmark benytter emballageglas til produktion af kunstglas, men den forbrugte mængde er ubetydelig i forhold til den samlede anvendte skårmængde på Rexam Holmegaard. Denne skåranvendelse indgår ikke i statistikken. Der blev tidligere anvendt skår fra emballageglas til produktion af glasuld, men på grund af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med håndtering af skårene er denne praksis stoppet. 5.2 afsætning af skårTabel 5.1 Afsætning af skår i 2002. Tons
1) Indeholder endvidere skårmængder fra kommunale anlæg Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/, Rexam Holmegaard /5/ Afsætning af skår sker primært til Rexam Holmegaard, men enkelte flaskehandlere leverer også skår til andre virksomheder. Der findes i dag virksomheder, der indsamler og oparbejder skår med henblik på afsætning til eksport. Det viser sig, at den mængde som flaskehandlerne afsætter til andre virksomheder, eksporteres. I følge Danmarks Statistik /9/ bliver eksporterede skår registreret på positionsnummer 70.01.00.10. Det er ikke muligt hverken via Danmarks Statistik eller Told- og Skattestyrelsen at få afklaret, hvorvidt det alene er skår fra emballageglas, eller om andet glas også registreres under dette nummer. Det antages dog at eksport af planglas også kan optræde under denne position. For året 2002 oplyser Danmarks Statistik, at den eksporterede mængde glasaffald under dette positionsnummer udgør 4.645 tons. Der er tale om en stor forskel mellem oplysningen fra Danmarks Statistik og de mængder som flaskehandlerne oplyser. Der er i nærværende statistik regnet med de 19.931 tons, som den eksporterede mængde skår fra glasemballage indberettet til statistikken. Det skal bemærkes, at skårmængden på 53.423 tons oplyst af flaskehandlere og skyllerier mv. ikke helt stemmer overens med Rexam Holmegaards egne oplysninger, jf. tabel 6.1. Det fremgår af tabel 6.1 at glasværket modtog 54.705 tons samme år. Det bemærkes videre, at skyllerierne ifølge egne oplysninger leverede 1.788 tons skår til glasværket. Det beregnede svind for skyllerierne er på 4,9 % svarende til 2.925 tons skår. Der er således en difference på ca. 1.140 tons som ikke umiddelbart kan forklares. 5.3 Skår til deponeringEn del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenede med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi. Indberetninger fra flaskehandlere og flaskeskyllerier samt fra Rexam Holmegaard viser, at en mængde på 1.936 tons deponeredes i 2002. Skyllerierne har ifølge deres egne indberetninger ikke deponeret skår hverken i 2000, 2001 eller 2002. Tabel 5.2 Deponeret skårmængde. Tons
Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/, Rexam Holmegaard /5/ Mængden af deponerede skår bør betragtes som et minimum. Dels på grund af skylleriernes manglende deponering dels fordi der ikke er modtaget oplysninger om den kommunale aktivitet på dette område. 6 Genanvendt skårmængdeAlle oplysninger i dette kapitel er modtaget fra Rexam Holmegaard med undtagelse af den eksporterede skårmængde, der stammer fra flaskehandlernes indberetninger. 6.1 Skår til omsmeltningAf Tabel 6.1 fremgår det, hvor stor en mængde Rexam Holmegaard modtog i 2000, 2001 og 2002. Det ses endvidere hvor meget flaskehandlerne eksporterede i samme tidsrum. Tabel 6.1 Fordeling mellem skårtyper leveret til Rexam Holmegaard. Tons
Kilde: Rexam Holmegaard /5/, Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/. I nærværende statistik for glasemballage indgår kategorierne "Emballageglas fra dansk indsamling" og "Særlig sorteret glas", da dette udgør den genanvendte mængde skår fra indsamlingerne. Der blev i alt leveret 55.856 tons skår til Rexam Holmegaard fra danske indsamlinger. Et fald på 2.082 tons eller 3,6 % ifht. 2001. Figur 6.1 viser, at mængden af skår leveret til omsmeltning i Danmark fra dansk indsamlet glasemballage i de sidste 4 år frem til 2002 har været stigende. I 2002 indtrådte et fald bl.a. forårsaget af, at Rexam stoppede for tilgang og udsortering af særligt forurenede skår. Den skårmængde som Rexam modtog, kan sammenholdes med den mængde, som flaskehandlere og skyllerierne har oplyst, jf. Tabel 5.1. Der kan konstateres en difference på 2.433 tons (55.856 – 53.423). Årsagen til differencen skyldes bl.a., at der ikke fra kommunerne er modtaget oplysninger om mængden af skår. En geografisk fordeling af den tilførte skårmængde til Rexam Holmegaard ses i Bilag B. Mængden af "Bryggeriskår" skal alene anvendes med henblik på indberetninger til EU jf. kapitel 8, hvor disse skår udgør affaldet fra retursystemet, og efterfølgende indgår som en del af den genanvendte mængde. Mængden af skår faldt markant i 2002 ifht. 2001 med 3.428 tons eller knapt 37 %. De to kategorier "Glas fra udenlandsk indsamling" og "Planglas, glødelamper m.v.", indgår ikke i de videre beregninger. Det skyldes, at planglas mv. ikke er emballageglas og at glas fra udenlandsk indsamling hverken er forbrugt eller indsamlet i Danmark. I forhold til 2001er der sket en kraftig stigning i den importerede mængde på 4.035 tons eller knapt 25 %. Figur 6.1 Dansk emballageglas og bryggeriskår afsat til omsmeltning
Som omtalt i afsnit 5.2 er det ikke dokumenteret, hvorvidt den registrerede - eller dele af den registrerede mængde eksport af skår i DS's statistik /9/ stammede fra emballageglas. Tallet blev derfor udeladt for årene før 1995, hvor der via de udsendte indberetningsskemaer for første gang blev dokumenteret en eksport af skår. For året 2002 er der via indberetningerne /6/ registreret en eksport af skår fra emballageglas på 19.931 mod 10.584 tons i 2001. 6.2 Farvefordeling i skårRexam Holmegaard registrerer fordelingen mellem farvede og hvide skår i den mængde, der modtages på anlægget, se Tabel 6.1. Tabel 6.2 Fordeling mellem farvede og hvide skår. Tons
Kilde: Rexam Holmegaard /5/. I tallene indgår både skår fra emballageglas, bryggeriskår og skår fra planglas og glødelamper. Andelen af hvide skår falder fortsat, dog i et mere afdæmpet tempo. Det må antages, at den udfasning af klare glasflasker, der fandt sted efter indførelsen af PET-flasker på bryggerierne i 1995, snart er afsluttet. 6.3 Priser på skårPriser på skår /8/ fremgår af Bilag C. 7 EffektivitetGenanvendelsesordningernes effektivitet kan vurderes på baggrund af opgørelser over forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker. Beregnede effektiviteter fremgår af Tabel 7.1. En oversigt for perioden 1994-2002 fremgår af Bilag A. Tabel 7.1 Effektiviteten af den danske glasindsamling.
7.1 Kommentarer til 2000-2002Forbruget af glasemballage steg fra 193.500 i 2000 til 201.000 tons i 2001, hvorefter det faldt i 2002 til 193.000 tons. Den indsamlede mængde steg fra 129.100 tons i 2000 til 136,5 tons i 2002. I perioden ses en stigning i den genanvendte mængde vin- og spiritusflasker og skår. Mængden steg fra 124.900 til 134.500 tons i 2002. Indsamlingsprocenten, der udtrykker forholdet mellem den indsamlede mængde og forbruget varierer i perioden mellem 66 og 71 %. Mindst i 2001. Genanvendelsesprocenten, der udtrykker forholdet mellem den genanvendte mængde og forbruget stiger i perioden fra 65 til 70 % i 2002. 7.2 Kommentarer til 2001I 2002 faldt forbruget af glasemballage ifht. til 2001. Oplysninger om grænsehandelen er fra 2001. Årsagen til faldet skyldtes primært en kraftig nedgang i forbruget af emballageglas til konserves og fødevarer. Indsamlingsmængden steg med godt 4.000 tons ifht. 2001. Genanvendelsesmængden voksede ligeledes med 4.000 tons ifht. 2001. Denne stigning skyldtes udelukkende indsamlingen af flere genanvendelige skår, idet indsamlingen af genbrugelige flasker faldt. Indsamlingsprocenten i 2002 steg med 5 % til 71 % og genanvendelsesprocenten steg ligeledes med 5 % til 70 % ifht. 2001. Genpåfyldningsprocenten faldt fra 31 % til 30 % i 2002, som følge af den store nedgang i indsamlingen af genbrugelige flasker. 8 Indberetninger til EU
8.1 EmballagedirektivetI henhold til direktivet om emballage og emballageaffald (94/62/EF) og EU-Kommissionens beslutning af 3. februar 1997 (97/138/EF) skal der foretages en særlig indberetning til kommissionen. I indberetningen til Kommissionen indgår oplysninger, der hentes dels fra nærværende notat, dels fra notatet "Emballageforsyningen i Danmark 2002" /4/. 8.2 FormålMiljøstyrelsens indberetning til EU indgår som en del af overvågningen vedrørende opfyldelsen af emballagedirektivets målsætninger, ligesom den skal danne grundlag for fremtidige initiativer på området. Overvågningen af målsætningerne drejer sig udelukkende om genvinding og genanvendelse af det samlede emballageaffald, da det alene er på disse områder, der er fastsat målkrav. 8.3 EmballageforsyningsmængdenForsyningsmængden af glasemballage og dermed den potentielle affaldsmængde opgøres i dette kapitel ved en kortlægning af tre emballagestrømme:
Desuden er der opstillet en delmodel, så emballagestrømmen af udvalgte retursystemer kan kvantificeres. 8.4 Tom emballageProduktion af tom emballage er en delopgørelse, der indgår i den markedsførte mængde glasemballage (forsyningsmængden) i Danmark. Tom emballage omfatter således: nyproduktion af glasemballage i Danmark + mængden af nye tilførte pantbelagte øl- og vandflasker + mængden af skyllede vin- og spiritusflasker anvendt i Danmark. Disse tre delelementer udgør tilsammen den danske produktion af tom emballage. Mængden af nyproduceret glasemballage og øl- og vandflasker til retursystemet hentes fra "Emballageforsyningen i Danmark 2002" /4/. Mængden af skyllede vin- og spiritusflasker opgøres via det indberetningsskema, der hvert år udsendes til de danske flaskeskyllerier /6/. 8.4.1 Import/eksportFor at beregne den markedsførte mængde emballage er det nødvendigt at opgøre mængden af tom glasemballage, der henholdsvis im- og eksporteres. Nettoimporten beregnes på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Selve opgørelsesmetoden af både tom og af fyldt emballage er nærmere beskrevet i "Emballageforsyningen i Danmark 2002" /4/. Nettoimporten af fyldt- og tom emballage sammenholdt med mængden af den danske produktion af tom emballage, giver tallet for den samlede forsyningsmængde af glasemballage. Tabel 8.1 Glasemballage på det danske marked. Tons
Anm.: Glasemballage på det danske marked jf. krav til opgørelser iht. Emballagedirektivet Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2002" /4/. 8.5 ReturflaskerDet er frivilligt, hvorvidt medlemslandene vil udfylde oplysninger om anvendelse af genbrugsemballage. Hvis det vælges, skal genbrugsemballagen ifølge Kommissionen opgøres særskilt. Til genbrugsemballagen medregnes pantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation, vin- og spiritusflasker til genbrug og genpåfyldte engangs øl- og vandflasker. Genpåfyldning af engangs øl- og vandflasker i Danmark ophørte med udgangen af 2000. I Tabel 8.2 og Tabel 8.3 præsenteres en række data for forskellige typer af retur- og genbrugsemballager beregnet for 2002. Tabel 8.2 Retur- og genbrugsemballage af glas 2002.
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2001 /4/ I Tabel 8.3 er der vist det årlige forbrug af retur og genbrugsemballage opgjort i antal enheder og i vægt. Antallet af genbrugsenheder fås på følgende måde. Fra tabel 8.3 kendes antal brug pr. år. Denne størrelse divideres med triptallet. Resultatet tillægges 20 % fordi der altid bør være en sikkerhedsbeholdning af flasker svarende til en femtedel af den cirkulerende mængde. Dette gælder ikke for flasker med et triptal = 1 pr. år. Tabel 8.3 Forbrug af retur- og genbrugsemballage af glas 2002.
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2002 /4/ Der var i alt 1,4 mia. brug af retur- og genbrugsemballage i glas. Hvis denne anvendelse blev udgjort af engangsemballage svarer det til en affaldsmængde på ca. 405.000 tons. med de anførte flaskevægte. Hvis der ikke blev anvendt genpåfyldelige øl- og vandflasker, ville man i stedet anvende tynde engangsflasker. I arbejdsrapport nr. 71, 1995 fra Miljøstyrelsen har Rexam Holmegaard anbefalet, at der ved beregninger i forhold til engangsflasker af glas tages udgangspunkt i DS 9515 (svarende til de små buttede eksportflasker). Disse flasker vejer 160 gram. Med ovennævnte forbrug, ville dette have givet en affaldsmængde på ca. 227.000 tons emballage fra øl og vand i engangsflaske i glas. Det betyder, at tilstedeværelsen af øl- og vandflasker i retursystemet i 2002 mindskede affaldsmængden med netop disse ca. 227.000 tons skår. 8.6 Indsamlet mængdeDet fremgår af Kommissionens krav til indberetning, at den danske stat er pligtig til at oplyse om mængden af eksporterede skår til genanvendelse, genbrugte vin- og spiritusflasker, mængden af skår fra disse, samt mængden af bryggeriskår der genanvendes i Danmark. Summen af disse oplysninger giver mængden af den genanvendte glasemballage, og denne mængde skal opdeles i henholdsvis genanvendt glas i Danmark og genanvendt glas uden for landets grænser. Disse opgørelser stammer fra de udsendte indberetningsskemaer samt kvartalsvise oplysninger fra Rexam Holmegaard om modtagne skårmængder fordelt på forskellige fraktioner. Oplysningerne er alle tidligere præsenteret i kapitel 6. Det skal bemærkes, at der i den indsamlede mængde der indberettes til EU medtages bryggeriskår til omsmeltning - i modsætning til den opgørelse der er præsenteret i kapitlerne 3-6. Dette modsvarer, at der i indberetningen til EU ligeledes medtages nye tilførte øl- og vandflasker i opgørelsen af det samlede potentiale. Endelig er opgørelsen af den deponerede mængde skår nødvendig for at få et fuldstændigt billede af den samlede mængde glasemballage, der er indsamlet - set i forhold til den samlede forsyningsmængde. Det bliver herefter muligt at opgøre både den genanvendte og den indsamlede mængde, hvilket fremgår af Tabel 8.4. Tabel 8.4 flaske- og skårmængde. EU-indberetning. Tons
Som nævnergrundlag for 2002 er der her anvendt en forsyning af glasemballage på 163.820 tons jf. Tabel 8.1 9 Datakvalitet
Statistik for glasemballage 2002 bygger på flere datakilder. Kvaliteten af de data, der har indflydelse på statistikken, beskrives nedenfor. 9.1 Beregning af glasemballagepotentialetBeregningen gennemføres ved at anvende data fra Danmarks Statistik, VSOD, Skatteministeriet og Emballageforsyningen i Danmark 2002. Fordelingen af importen af vin fordelt på bulk og flasker fås af VSOD. Forbruget af alkoholholdige varer solgt i Danmark opgøres af Danmarks Statistik. VSOD offentliggør imidlertid disse oplysninger i en mere egnet form, hvorfor denne kilde er anvendt i notatet. Usikkerheden er primært knyttet til vurderingen af, hvor stor en andel vin der sælges på papemballage. Mængden er tidligere opgjort til 10 % af den beskattede del. Tapperierne skønner, at denne procentsats er i overkanten og at et realistisk niveau ligger på 5-6 % gældende for 2002. I statistikken for 2002 er der anvendt en sats på 6 % svarende til ca.14 mio. flasker eller 6.600 tons. Det er således usikkerheden på denne størrelse, der skal vurderes. Tapperierne oplyser, at introduktionen af vin på 3 og 5 liter bag-in-box papemballage antageligvis fremover vil betyde øget markedsandel for denne type salgsemballage. Omfanget af vin og spiritus i grænsehandel er beregnet af Skatteministeriet på baggrund af oplysninger for 2000-2001. Der er ikke oplysninger af nyere dato. Størrelsen er beregnet til 12.405 tons glasemballage i 2001. Det er vanskeligt at vurdere usikkerheden på denne beregning. I forhold til tidligere skøn i glasemballagestatistikken medtog Skatteministeriet også udlændinges køb af vin og spiritus i grænsehandel. Før 1999 indgik dette køb ikke i statistikken. Alt andet lige kan beregningerne for 2001 derfor siges at være mere dækkende uden, at det dermed kan konkluderes, at grænsehandlens niveau er korrekt. Omfanget af øl og vand på engangsflaske i grænsehandel er bestemt ud fra en gennemsnitsbetragtning baseret på oplysninger fra Skatteministeriet og fra en undersøgelse af danskernes handel over landegrænsen. Undersøgelsen er gennemført af Institut for Grænseregionsforskning i foråret 2003. Mængden af øl og vand solgt i grænsehandel er anslået til knap 225 mio. liter. Det er antaget at 75 % af denne mængde tappes på dåse. De resterende 25 % tappes på glasflaske. Hovedparten nemlig anslået 75 % tappes på engangsflaske. Som det fremgår af ovenstående er beregningerne baseret på antagelser. For det første er det samlede volumen en usikker størrelse. For det andet er fordelingen mellem salg på dåse og flaske et bedste bud. De faste procentfordelinger medfører endvidere, at når salget af øl i grænsehandel stiger, så stiger salget af øl på engangsflaske og vice versa. I beregningerne tages der således ikke højde for at der kan ske et skift i valg af emballage. Den beskrevne fremgangsmåde er anvendt siden 1999. Oplysninger om andre glasemballager end flasker hentes fra "Emballageforsyningen i Danmark 2002", hvor denne størrelse beregnes på baggrund af data fra Danmarks Statistik. For en beskrivelse af usikkerheden henvises til kilden. 9.2 Beregning af indsamlingen af glasemballageBeregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaer, der for 2002 kun er udsendt til flaskehandlere og flaskeskyllerier. I de foregående år er også kommuner og genbrugscentre blevet spurgt som et led i opdatering af Kommunedatabasen /7/. Databasen har sidste gang været benyttet som kilde til statistikken for året 1999. De manglende oplysninger fra kommunerne betyder at den beregnede skårmængde i 2002 kan være undervurderet. Alle skyllerier indgår i statistikken og det vurderes, at det samme gælder for flaskehandlere. Kvaliteten af oplysningerne er svingende men generelt tilfredsstillende, idet branchen er domineret af få meget store virksomheder, der har en god registrering. For 2002 er der kun konstateret en mindre afvigelser mellem den mængde, som flaskehandlerne oplyser de indsamler, og den mængde, som skyllerierne oplyser de modtager fra flaskehandlerne. Visse flaskehandlere lagerfører uskyllede flasker. Flaskehandlerne bliver bedt om at oplyse om ændring i lagerbeholdningen af uskyllede flasker. Oplysninger herom har forbedret opgørelsen af indsamlingen af flasker. Usikkerheden på beregningen af glaspotentialet knytter sig bl.a. til vægtenheden. Alle data vedrørende flasker indberettes i antal stk. Der omregnes med en flaskevægt på 475 gram pr. flaske i gennemsnit. Fordelingen mellem vinflasker og spiritusflasker i indsamlingen kendes ikke. Hvis forholdet i indsamlingen er den samme som i potentialet udgør spiritusflasker ca.10 %. Anvendes fordelingen som i potentialeberegningen (med en flaskevægt for vin på 475 gram og for spiritus på 650 gram) fås en stigning i indsamlingsmængden på 1.000 tons eller knap 2 %. Konsekvensen af ændrede vægtberegninger er således marginal. 9.3 Genbrugelige engangs øl- og vandflaskerMed udgangen af 2000 ophørte genbruget af engangsøl- og vandflasker. Oplysninger om mængden af genbrugelige engangsøl- og vandflasker er tidligere modtaget fra kommunale genbrugscentre og sammenholdt med oplysninger fra de bryggerier, der genpåfyldte disse. Mængden blev skønnet og udgjorde i 2000 ca. 300 tons. 9.4 Beregning af indsamlet skårmængdeBeregningen gennemføres ved primært at anvende data fra indberetningsskemaerne. Beregningen suppleres og korrigeres eventuelt på baggrund af oplysninger fra Rexam Holmegaard. Fra indberetningsskemaerne modtages data for skårmængden og disponeringen heraf. Den mængde, som de indberettende virksomheder oplyser, at de transporterede til Rexam Holmegaard i 2002 stemmer ikke helt overens med den mængde, som glasværket registrerer. Skårmængden fra flaskehandlerne og skyllerierne er 2.433 tons lavere eller en afvigelse på godt 4 % ifht. glasværkets oplysninger. Forskellen skyldes formodentlig en kombination af manglende oplysninger fra en række kommuner, tapperier mv.. I "Statistik for glasemballage 2002" er der regnet med data, der modtages fra glasværket. 9.5 Eksport af skårBeregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaerne. Der sammenholdes med oplysninger fra Danmarks Statistik. Den eksporterede mængde er opgjort til 19.331 tons i 2002. DS' udenrigshandelsstatistik viser en eksport på 4.644 tons. Der er således en markant forskel mellem de to opgørelser. I statistikken er der regnet med data fra flaskehandlernes og skåreksportørernes indberetninger. 9.6 Vægt af flaskerBranchen besluttede i efteråret 1992 at benytte en gennemsnitlig flaskevægt på 475 gram for vinflasker og 650 gram for spiritusflasker. Det er disse gennemsnitlige flaskevægte, der er benyttet i statistikken. Der er fra branchens side ikke givet udtryk for, at flaskevægtene, trods forekomst af letvægtede flasker på 300 gram, skal justeres endnu. Udviklingen i resten af Europa tyder dog på, at man på lidt længere sigt må forvente, at flaskevægtene vil falde. 9.7 Indberetninger til EUOpgørelsen af tomme og fyldte emballager i kapitel 8 stammer fra "Emballageforsyningen i Danmark 2002", hvor usikkerheden også er beskrevet. 9.8 Samlet vurdering"Statistik for glasemballage 2002" vurderes som helhed at være dækkende og pålidelig. Dækkende fordi alle væsentlige flaskehandlere og alle flaskeskyllerier indgår i statistikken. Pålidelig fordi de indsamlede oplysninger viser god indbyrdes konsistens. Den største usikkerhed knytter sig primært til vurderingen af omfanget af grænsehandlen. Et forhold der har betydning for beregningen af det samlede potentiale for glasemballagen og dermed for beregningen af indsamlings- og genanvendelsesprocenten. Da formålet med statistikken bl.a. er at kunne vurdere aktiviteterne på genanvendelsesområdet må betydningen af denne usikkerhed ikke undervurderes. 10 Referencer
Bilag A OversigterHer bringes 2 ukommenterede tabeller, der alene tjener til at belyse den historiske udvikling. Tabel A1 Effektiviteten af den danske glasindsamling
7) Omfanget af grænsehandelen blev revurderet for 1999 på baggrund af rapport fra Skatteministeriet Tabel A2 Indsamlet glasmængde Bilag B Tilførte skårmængde efter geografiFor at øge tilgangen af skår til Rexam Holmegaard indførte glasværket en fragttilskudsordning pr. 1. april 1986. Frem til oktober 2002 var tilskuddet på 78 kr. pr. ton skår leveret ved mindst 5 tons, der transporteredes fra Bornholm, Fyn og Jylland til Rexam Holmegaard ved Næstved. I oktober 2002 blev fragttilskuddet nedsat til 50 kr. pr. ton. I 1986 modtog Holmegaard 9.900 tons svarende til 32% af deres skårtilgang fra de nævnte områder. I 2002 fik glasværket tilført 26.941 tons fra landsdele, som modtager transporttilskud, svarende til 43,4% af den totalt leverede skårmængde. I 2002 stoppede glasværket for tilgangen af særligt forurenede skår til genanvendelse. I 2001 udgjorde denne mængde ca. 4.500 tons og i 2002 ca. 1.000 tons. De tilførte mængder til Rexam Holmegaard vises landsdelsopdelt nedenfor. Tallene dækker udover vin- og spiritusflasker, også bryggeriskår og skår fra fx. planglas og glødelamper. Tabel B1. Geografisk fordeling af tilførte skår
1) Inkl. Bornholm Kilde: Rexam Holmegaard Bilag C SkårSkårpriserPrisen på skår afhænger af råvarepriser, energipriser, hvorvidt skårene er farvesorterede skår, farve og forureningsgrad. Endelig har udbuddet af skår i forhold til efterspørgslen naturligvis en betydning. Rexam Holmegaards afregningspris er derfor afhængig af sorteringen. Skår, der leveres uden at være sorteret, men i øvrigt opfylder kvalitetskravene, vil blive afregnet til en væsentligt lavere pris end sorterede skår. Figur 1. Udvikling i skårpriser (glas) 1993-2002 GlasfremstillingRåvaren til glasfremstilling er normalt sand, soda og kalk samt en række tilsætningsstoffer. Skår kan med fordel anvendes; dels begrænses behovet for råvarer og dels reduceres energiforbruget væsentligt, idet skårene fremmer sandets smeltning, og samtidig selv er mindre energikrævende at omsmelte. Glasskårs renhedGlasskår kan indeholde en række urenheder, som kan ødelægge egenskaberne i det færdige glasprodukt. Som følge heraf stilles der fra glasproducenternes side store krav til skårs renhed. Nedenfor er gengivet Rexam Holmegaards kvalitetsspecifikationer for glasskår. Generelle kvalitetskravSkårene må ikke indeholde urenheder, der kan give problemer i produktionsprocessen. Derfor må følgende materialer ikke forekomme i den modtagne skårmængde:
Undersøgelse af leverancernes indhold af urenheder foretages ved hjælp af stikprøver af de tilførte læs. Man er især opmærksom på indholdet af keramik og porcelæn, der ikke smelter ved de temperaturer, der anvendes ved omsmeltning af glas. Hvis indholdet af urenheder vurderes at overstige 100 g pr. ton glasskår, kasseres hele det pågældende læs. Den kasserede skårmængde vil således hovedsageligt bestå af glas. I visse tilfælde vil det være muligt ved hjælp af magneter, filtre o.l. at frasortere urenheder i skårmængden inden omsmeltning. Det er dog vigtigt, at skårmængden er så ren som overhovedet muligt inden levering til Holmegaard. Derved opnår leverandøren også en højere pris. Skårene må gerne indeholde låg, kapsler, hætter, halsringe og etiketter svarende til den mængde glas og flasker, der er i leverancen, forudsat at disse urenheder er naturligt spredt i skårmængden. Farveopdelt produktionRexam Holmegaards glasproduktion er opdelt i 4 glastyper:
Sortering efter glastypeMaterialesammensætningen af de indsamlede glasskår kan variere meget. Det skyldes, at skårene stammer fra mange forskellige glas-produkter (fx ølflasker, syltetøjsglas, vinflasker), hvis fremstilling er foregået efter hver sin "recept". Forskelle i den kemiske sammensætning af de enkelte glastyper gør, at det er nødvendigt at stille krav til farvesortering. Derfor har Rexam Holmegaard opstillet følgende retningslinier til farvesorteringen: Farveløse skår Minimum 90% skår af hvide (klare) glas og flasker. Maximum 10% halvhvide skår af glas og flasker samt planglas fra vinduer, som skal være fri for kit og tætningslister. Farvede skår Minimum 85% brune og diverse grønne skår. Maximum 15% hvide eller halvhvide skår. Maximum 5% skår af diverse andre farver herunder spejlglas. Blandede skår Blandede skår som ikke opfylder nogen af ovennævnte farvesorteringskriterier. Flaskehandlere, genbrugscentre, skyllerier m.fl., der sorterer flasker til genbrug, foretager i en vis udstrækning farvesortering af skår, ukurante flasker og glas. Den endelige oparbejdning foretages på Rexam Holmegaard. Fra 1. januar 1989 indførte Holmegaard en afregningspris gældende for rene blandede skår. Disse skår har kun en begrænset brugsværdi og problemerne med at anvende disse stiger som nævnt i takt med de voksende skårmængder. Forudsætning for priserDer afregnes til følgende priser, idet det forudsættes at skårene leveres på skårpladsen ved Rexam Holmegaard. Desuden skal hvert læs være på mindst 5 tons. For alle skårkategorier, der modtages fra Bornholm, Fyn og Jylland ydes der transportgodtgørelse på 50 kr. pr. ton jf. note til Tabel C1. Priserne fastsættes normalt gældende for et år. Tabel C1. Skårpriser 1993 – 2002. Kr./ton
1) Reviderede priser 1. marts 1993 - 31. dec. 1993. 2) Reviderede priser 1. august 2002 - 31. dec. 2002. Pr. 1. oktober 2002 blev transportgodtgørelsen nedsat til 50 kr. pr. ton.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
