| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Statistik for glasemballage 2002
4 Flasker til genbrug
4.1 Flaskemarkedet
Et stadigt stigende antal skyllede såvel som uskyllede vinflasker er blevet eksporteret til genpåfyldning i udlandet, dog afbrudt af et fald i 2001, jf. Figur 4.1.Udviklingen i de seneste år
skyldes, at størstedelen af den vin, der sælges i Danmark, bliver indført på flaske, mens en mindre del påfyldes flasker her i landet.
Vin importeret på flaske udgør ca. 2/3 af det banderolerede salg og har mængdemæssigt været stigende gennem en lang årrække. Den generelle tendens har været, at trods en fortsat
stigning i mængden af vin, der drikkes, udgør den dansk tappede vin en stadig mindre del, og der opstår dermed et overskud af vinflasker i landet.
Den ovenfor nævnte tendens harmonerer imidlertid dårligt med den udvikling, der er konstateret for 2002. Importen af vin på bulk steg fra 33,5 % i 2001 til 36,9 % i 2002 samtidig
med, at eksporten af genbrugelige flasker også steg.
I følge lovbekendtgørelse nr. 726 af 7. oktober, 1998 om afgift på visse detailsalgspakninger mv. /11/ betales en afgift på 1,60 kr. af nyproducerede samt importerede fulde og tomme
flasker.
Virksomheder, der har importeret fyldte flasker fra udlandet, kan imidlertid få godtgjort den erlagte afgift for et tilsvarende antal brugte flasker, der eksporteres til fornyet genbrug i
udlandet.
Der har gennem de sidste år været en stor stigning i denne eksport jf. Figur 4.1. Virksomheder kan indbyrdes handle med dokumentation for import af flasker med henblik på eksport af
tilsvarende flasketyper og deraf følgende udbetaling af den indbetalte afgift.
Tidligere blev antallet af skyllede flasker på de danske flaskeskyllerier taget som udtryk for flaskegenbruget. Med den stigende eksport af skyllede som uskyllede flasker er den i
Danmark skyllede mængde ikke længere et dækkende udtryk for, hvor mange flasker der genpåfyldes og dermed genbruges. Det er således ikke længere alene skyllerierne, der står for
den samlede eksport.
Flasker til Gl. Dansk og snaps er de eneste spiritusflasker, der indsamles med henblik på genpåfyldning i Danmark.
Engangs øl- og vandflasker, der er afsat til genpåfyldning blev første gang medtaget i statistikken i 1994. Da genpåfyldning af denne flasketype ophørte med udgangen af 2000 indgår
oplysninger herom således ikke i statistikken for 2002.
4.2 Genbrug af dansk indsamlede flasker
Det samlede genbrug af dansk indsamlede flasker fremgår af Tabel 4.1 og er oplyst af flaskehandlere og skyllerierne /6/.
Tabel 4.1 Genbrug af dansk indsamlede flasker 2002.
|
Stk. |
Tons |
Pct. |
Uskyllede flasker sat på lager (netto) |
-4.557.973 |
-2.165 |
|
Skyllede flasker sat på lager (netto) |
-1.795.606 |
-853 |
|
Skyllede flasker solgt i Danmark |
58.922.353 |
27.988 |
|
Dansk genbrug |
52.568.774 |
24.970 |
42,5 |
Uskyllede flasker eksporteret |
52.037.785 |
24.718 |
|
Skyllede flasker eksporteret |
19.179.091 |
9.110 |
|
Udenlandsk genbrug |
71.216.876 |
33.828 |
57,5 |
Flasker til genbrug i alt |
123.785.650 |
58.798 |
100 |
Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/
Skylleriernes lagerbeholdning i forhold til 2001 faldt med 4,5 mio. uskyllede flasker. Der blev genbrugt knap 124 mio. flasker i 2002, hvilket er et fald på 6,3 mio. flasker ifht. 2001.
Eksporten af flasker steg fra 62,5 mio. stk. i 2001 til 71,2 mio. i 2002. Dette er en markant stigning på 14 %. Op i mod 60 % af alle vinflasker til genbrug anvendes nu uden for
Danmarks grænser. I 2001 var andelen 48 %.
Figur 4.1 Eksporterede vinflasker

Som det fremgår af Figur 4.1 er der siden 1994, hvor der første gang blev registeret en eksport af uskyllede flasker, sket en kraftig stigning i den eksporterede andel af uskyllede flasker
bortset fra i 2001, hvor der indtrådte et fald. I 2002 afløstes dette fald af en ny stigning i eksporten fra 39,7 mio. til 52 mio. uskyllede flasker.
Eksporten af skyllede flasker faldt fra 22,9 mio. til 19,2 mio. flasker og udgør nu godt og vel 25 % af den samlede eksport af flasker.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.
|