Statistik for glasemballage 2002

6 Genanvendt skårmængde

Alle oplysninger i dette kapitel er modtaget fra Rexam Holmegaard med undtagelse af den eksporterede skårmængde, der stammer fra flaskehandlernes indberetninger.

6.1 Skår til omsmeltning

Af Tabel 6.1 fremgår det, hvor stor en mængde Rexam Holmegaard modtog i 2000, 2001 og 2002. Det ses endvidere hvor meget flaskehandlerne eksporterede i samme tidsrum.

Tabel 6.1 Fordeling mellem skårtyper leveret til Rexam Holmegaard. Tons

Skårtyper 2000 2001 2002
I alt genanvendt mængde fra indsamling, heraf:
- emballageglas fra dansk indsamling
- særlig sorteret glas
57.031
53.016
4.015
57.938
53.492
4.446
55.856
54.705
1.151
Bryggerier 10.069 9.291 5.863
Glas fra udenlandsk indsamling
Planglas, glødelamper m.v.
20.034
1.726
16.448
1.820
20.483
1.518
Skår i alt til Rexam Holmegaard 88.860 85.495 83.720
Eksport af skår fra danske flaskehandlere 9.787 10.584 19.931

Kilde: Rexam Holmegaard /5/, Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/.

I nærværende statistik for glasemballage indgår kategorierne "Emballageglas fra dansk indsamling" og "Særlig sorteret glas", da dette udgør den genanvendte mængde skår fra indsamlingerne.

Der blev i alt leveret 55.856 tons skår til Rexam Holmegaard fra danske indsamlinger. Et fald på 2.082 tons eller 3,6 % ifht. 2001. Figur 6.1 viser, at mængden af skår leveret til omsmeltning i Danmark fra dansk indsamlet glasemballage i de sidste 4 år frem til 2002 har været stigende. I 2002 indtrådte et fald bl.a. forårsaget af, at Rexam stoppede for tilgang og udsortering af særligt forurenede skår.

Den skårmængde som Rexam modtog, kan sammenholdes med den mængde, som flaskehandlere og skyllerierne har oplyst, jf. Tabel 5.1. Der kan konstateres en difference på 2.433 tons (55.856 – 53.423). Årsagen til differencen skyldes bl.a., at der ikke fra kommunerne er modtaget oplysninger om mængden af skår.

En geografisk fordeling af den tilførte skårmængde til Rexam Holmegaard ses i Bilag B.

Mængden af "Bryggeriskår" skal alene anvendes med henblik på indberetninger til EU jf. kapitel 8, hvor disse skår udgør affaldet fra retursystemet, og efterfølgende indgår som en del af den genanvendte mængde. Mængden af skår faldt markant i 2002 ifht. 2001 med 3.428 tons eller knapt 37 %.

De to kategorier "Glas fra udenlandsk indsamling" og "Planglas, glødelamper m.v.", indgår ikke i de videre beregninger. Det skyldes, at planglas mv. ikke er emballageglas og at glas fra udenlandsk indsamling hverken er forbrugt eller indsamlet i Danmark. I forhold til 2001er der sket en kraftig stigning i den importerede mængde på 4.035 tons eller knapt 25 %.

Figur 6.1 Dansk emballageglas og bryggeriskår afsat til omsmeltning

Figur 6.1 Dansk emballageglas og bryggeriskår afsat til omsmeltning

Som omtalt i afsnit 5.2 er det ikke dokumenteret, hvorvidt den registrerede - eller dele af den registrerede mængde eksport af skår i DS's statistik /9/ stammede fra emballageglas. Tallet blev derfor udeladt for årene før 1995, hvor der via de udsendte indberetningsskemaer for første gang blev dokumenteret en eksport af skår. For året 2002 er der via indberetningerne /6/ registreret en eksport af skår fra emballageglas på 19.931 mod 10.584 tons i 2001.

6.2 Farvefordeling i skår

Rexam Holmegaard registrerer fordelingen mellem farvede og hvide skår i den mængde, der modtages på anlægget, se Tabel 6.1.

Tabel 6.2 Fordeling mellem farvede og hvide skår. Tons

Farvefordeling 1998 1999 2000 2001 2002
Farvede
%
46.548
74%
50.326
77%
51.663
80%
52.499
81%
50.737
82%
Hvide
%
16.300
26%
14.683
23%
13.148
20%
12.104
19%
11.349
18%
I alt 62.848 65.009 64.811 64.603 62.086

Kilde: Rexam Holmegaard /5/.

I tallene indgår både skår fra emballageglas, bryggeriskår og skår fra planglas og glødelamper. Andelen af hvide skår falder fortsat, dog i et mere afdæmpet tempo. Det må antages, at den udfasning af klare glasflasker, der fandt sted efter indførelsen af PET-flasker på bryggerierne i 1995, snart er afsluttet.

6.3 Priser på skår

Priser på skår /8/ fremgår af Bilag C.

 



Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.