Miljøstyrelsen – Miljøredegørelse 1.1-31.12.2003 - verificeret

Miljøstyrelsen – Miljøredegørelse 1.1-31.12.2003 - verificeret

7 Resumé af miljøpåvirkninger

7.1 De direkte miljøpåvirkninger
7.2 De indirekte miljøpåvirkninger

Miljøstyrelsen påvirker med sin virksomhed det omgivende miljø. Med EMAS certificeringen redegøres for såvel direkte som indirekte miljøpåvirkninger af styrelsens virksomhed. Se afsnit 8 for specifik redegørelse af miljøpåvirkningerne.

7.1 De direkte miljøpåvirkninger

Miljøstyrelsens drift giver anledning til en række direkte miljøpåvirkninger. Det er primært papir-, el-, vand- og varmeforbruget samt affaldsproduktion og indkøb.

For de direkte miljøpåvirkninger som er specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser:

Gennemførelse af interne sparekampagner – visualisering af forbrug.
Reduktion i elforbrug samt udbygning af energiovervågning til alle styrelsens lejemål.
Reduktion af det samlede papirforbrug.
Efteruddannelse af internt anvendte håndværkere.

Miljøstyrelsens samlede forbrug af el, vand, og papir er faldet i 2003 både totalt og opgjort pr. ansat. Varmeforbruget er samlet set også faldet, mens forbruget pr. ansat er steget svagt, hvilket skyldes at styrelsens lejemål ikke kunnet afvikles så hurtigt, at der er overensstemmelse mellem et reduceret antal medarbejdere og areal.

For bedre at kunne holde kontrol med udviklingen af el-, varme- og vandforbruget, er der i Strandgade 29 installeret et overvågningssystem – Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Disse målinger er blevet offentliggjort via organisationens intranet.

Som følge af renovering af en stor del af toiletterne i Bygningen Strandgade 29, der blev afsluttet i 2003 er ressourceforbruget reduceret for vand med ny skylleteknik for toiletter og automatisk vandstyring ved vaskene og for el med montering af automatisk tænd/sluk af lys.

Miljøstyrelsens mål om at reducere elforbruget med 2% i forhold til forrige år, blev mere end nået da faldet udgør 8%.

Det samlede papirforbrug faldt med 25%, og et fald var ventet pga. et ekstra højt forbrug i 2002 pga. EU-formandskabet.

De interne kampagner i forbindelse med EMAS-registreringen ser hermed ud til at have skabt en øget bevidsthed om forbrug og besparelser, da alle områder på nær varmeforbruget viser faldende tendens.

Med hensyn til efteruddannelse af internt anvendte håndværkere er der udarbejdet grundlaget for en folder til Miljøstyrelsens håndværkere, der indeholder miljøkrav til håndværkere ved etablering eller ombygninger. Folderen nåede dog ikke at blive sat op i en populærudgave, men ventes færdig i 2004.

7.2 De indirekte miljøpåvirkninger

Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger omfatter ikke kun de direkte miljøpåvirkninger ved vores daglige drift. Det er også effekten af vores produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv.

Miljøstyrelsens handlinger og mål indenfor særligt prioriterede indsatsområder er beskrevet i styrelsens Institutionsmål og afrapporteres for 2003 i primært i Miljøstyrelsens årsrapport.

For de indirekte miljøpåvirkninger specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser:

Udarbejdelse af kommunikationsregnskab 2003.
Gennemføre Grønne indkøb - kontorartikler

For at kunne måle på Miljøstyrelsens indsats i forhold til interessenter er der gennemført en undersøgelse og udarbejdet et kommunikationsregnskab med fokus på 3 områder:

Miljøstyrelsen sætter tydeligt beskyttelse af miljø og mennesker på dagsordenen i Danmark.
Miljøstyrelsen medvirker til, at de decentrale myndigheder kan udføre miljøopgaver effektivt og ensartet, så miljøet beskyttes godt overalt i Danmark.
Miljøstyrelsen kendes udadtil og indadtil som en troværdig, grøn virksomhed, ligesom vi kendes som en attraktiv, dynamisk arbejdsplads.

Kommunikationsregnskabet blev offentliggjort juni 2004 på www.mst.dk. Regnskabet afspejler alle aspekter af hele styrelsens kommunikation med omverdenen, dvs. alt fra breve, telefonsamtaler over vejledninger og andre udgivelser.

Mere end 2000 spørgeskemaer er sendt ud til 12 målgrupper, der er blevet bedt om at tilkendegive deres oplevelse af vores kommunikation og dermed vores evne til at indfri visionerne i vores kommunikationsstrategi.

I forhold til regnskabet i 2000 kan der hos alle målgrupper konstateres fremgang i forhold til visionerne om åbenhed og om at sætte miljøet på dagsordenen. Vi har også forbedret vores image som en troværdig, grøn og attraktiv virksomhed. Det er til gengæld ikke gået frem i forhold til at tilføre borgere og virksomheder miljøviden, så de kan ændre adfærd i miljøvenlig retning. For borgere er det samlede billede status quo i forhold til 2000, hvorimod der kan registreres et klart fald for virksomheder. En nærliggende forklaring på den negative udvikling i virksomhedernes brugertilfredshed kan være nedlæggelsen af/reduktionen i en række tilskudsordninger - Renere Produkter, Øststøtte og Vandfonden. Brugertilfredsheden i amter og kommuner scorer heller ikke ligeså højt i 2003 som i 2000. Selvom den forvaltningsunderstøttende kommunikation stadig ligger relativt pænt samlet set, tyder det på, at færre medarbejderressourcer og deraf følgende omprioriteringer har haft betydning for tilfredsheden i forhold til visionen om at medvirke til, at de decentrale myndigheder kan udføre deres opgaver effektivt. Det er primært timingen, der får en lavere score. Derudover opleves de emner, vi har på dagsordenen, ikke ligeså relevante som tidligere.

I forhold til kommunikationsarbejdet internt fremgår det, at den ny vision om at skabe sammenhæng mellem den interne og eksterne kommunikation scorer rigtig pænt. Der er dog stadig behov for bedre videndeling på tværs af enhederne.

Endelig er der tale om en mindre nedgang mht. visionen om at bidrage til, at ministeren kan profilere sine holdninger og initiativer på miljøområdet bedst muligt. Det er primært timingen, der får en lavere score, end tilfældet var i 2000.

Miljøstyrelsen har i samarbejde med hele ministeriet udarbejdet et egentligt grønt katalog for kontorartikler. Dette katalog er til rådighed for ministeriets indkøbere af kontorartikler på leverandørens hjemmeside, og skal i forlængelse af Miljøministeriets miljøpolitik anvendes af indkøbere. Kataloget er samtidig udarbejdet, så det kan implementeres direkte i den fælles offentlige indkøbsportal – DOIP, når dette bliver relevant.