| Forside | | Indhold | | Forrige |
Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder
Bilag 3
Udvælgelse af anlægstyper
I dette bilag gives en kort beskrivelse at de anlægstyper, der i dag er kendskab til, og som er blevet diskuteret på workshoppen. Denne beskrivelse skal danne baggrund for den
endelige udvælgelse af de anlægstyper, som vil blive behandlet mere grundigt.
Efterfølgende udvælgelse vil ske på baggrund af de krav, der er gældende efter 31. december 2006. Der er lagt særlig vægt på økonomi, driftssikkerhed, miljø samt energiforbrug i den
indledende udvælgelse, men derudover skal det være muligt at bygge anlæggene i henhold til den gældende lovgivning efter 2006. Det vil sige, at det skal være muligt at bygge anlægget
med HC-kølemidler eller med mindre end 10 kg HFC pr. kreds.
Der er lagt vægt på, at alle størrelser af supermarkeder, kiosker og tankstationer skal kunne finde en anlægstype, de kan anvende.
I hovedrapporten vil de i afsnit 7 udvalgte anlægstyper blive analyseret, og der vil specielt blive lagt vægt på faktorer som økonomi, driftssikkerhed, miljø samt energiforbrug.
Type A: Plug-in møbler

Figur 29: Eksempler på plug-in units
Anlægsbeskrivelse
Kompakt enhed med kompressor, fordamper og kondensator i samme kabinet. Enhederne findes i forskellige udformninger, som ofte er udformet efter, hvilken vare der sælges.
Enhederne er ofte billige at producere, hvilket påvirker kvaliteten af kølesystemet. Kølemidlet kan være HC, HFC samt CO2, da fyldningen typisk er under 10 kg.
Energiforbrug
Energiforbruget på denne type enheder er ofte højt sammenlignet med et centralt placeret køleanlæg. Grunden hertil er små fordampere, små kondensatorer og mindre gode
virkningsgrader på kompressorer og ventilatorer. Energiforbruget er typisk ikke en konkurrenceparameter.
Økonomi
Anlægsinvesteringen er ofte lav sammenlignet med andre enkeltstående anlæg af samme størrelse, da installationsomkostningerne er meget lave. Driftsomkostningerne er relativt høje på
grund af det høje energiforbrug. Serviceomkostningerne vurderes til at være små, da der ikke er lovkrav om eftersyn.
Driftssikkerhed
Driftssikkerheden på denne type enheder er generelt god. Derudover er det hurtigt at udskifte en defekt enhed, da det ikke kræver indgreb i forretningen i øvrigt. Samtidig er det kun ét
møbel, der er berørt.
Personsikkerhed
Personsikkerheden omkring denne type anlæg er generelt god, da de er fremstillet i store styktal under kontrollerede forholde på en fabrik. Ved udskiftning af komponenter kan der
opstå problemer, hvis der er anvendt HC som kølemiddel.
Teknologisk stade
Anlægstypen har været kendt i mange år, og alle komponenter er tilgængelige med undtagelse af komponenter til CO2.
Type B: Direkte system

Figur 30: Kondenseringsunit udedel med kompressor og kondensator
Anlægsbeskrivelse
Ved et direkte system forstås et system, hvor der er direkte ekspansion af kølemiddel i møblet, men hvor kompressoraggregatet er placeret væk fra kølestedet. Denne type anlæg vil
efter den nye bekendtgørelse blive begrænset af fyldningsgrænsen på 10 kg. Det vil bevirke, at anvendelsen begrænses til split- eller kondenseringsunits. Denne type enheder er
kendetegnet ved, at kompressor og kondensator er sammenbygget fra fabrikken. Kølestedet og rørtrækket monteres på stedet.
Energiforbrug
Energiforbruget på denne type enheder er ofte højt sammenlignet med parallelanlæg. Grunden hertil er små kondensatorer og mindre gode virkningsgrader på kompressorer og
ventilatorer. Energiforbruget er ofte ikke en konkurrenceparameter.
Økonomi
Anlægsinvesteringen er ofte lav sammenlignet med parallelanlæg. Driftsomkostningerne er relativt høje på grund af det høje energiforbrug. Serviceomkostningerne vurderes til at være de
samme eller mere end et tilsvarende ved parallelanlæg.
Driftssikkerhed
Driftssikkerheden på denne type enheder er generelt god. Derudover er det hurtigt at udskifte en defekt enhed, da det typisk er en standardvare ved grossisten. Der er dog ikke nogen
form for backup i tilfælde af havari.
Personsikkerhed
Personsikkerheden omkring denne type anlæg er generelt god. Kølemidlet er typisk HFC, hvilket ikke anses for at udgøre en speciel risiko for nærmiljøet.
Teknologisk stade
Anlægstypen har været kendt i mange år, og alle komponenter er tilgængelige. Der mangler dog arbejde med at nedbringe fyldningen.
Type C: Parallelanlæg med fælles kondensator

Figur 31: Parallelanlæg med fælles kondensator
Anlægsbeskrivelse
Opbygget som to separate køle-/frostkredse med fælles kondensator. Ekspansionen sker direkte i møblerne, mens den øvrige del af anlægget er placeret i et maskinrum. Der anvendes
ofte flere kompressorer i parallel. Anlægstypen er i dag den mest anvendte på supermarkedsanlæg. Anvendelsesområdet er fra ca. 15 kW totalydelse. Anvendelsen af denne type
systemer vil efter 2006 blive begrænset af 10 kg grænsen til vedligehold af eksisterende systemer.
Energiforbrug
Energiforbruget på denne type anlæg vurderes til at være lavt, hvis anlægget er dimensioneret korrekt. Der anvendes oftest semihermetiske kompressorer med en god virkningsgrad.
Økonomi
Ved anlæg af en vis størrelse vurderes anskaffelsesprisen til at være god. Driftsøkonomien vurderes til at være god, hvis anlægget er dimensioneret korrekt. Serviceudgifterne vurderes til
at være middel, da der er lovkrav til eftersyn.
Driftssikkerhed
Driftssikkerheden er generelt god, da komponenterne er tilgængelige, og da der er flere kompressorer parallelt.
Personsikkerhed
Denne type anlæg anvender HFC, hvilket ikke betegnes som farligt for nærmiljøet.
Teknologisk stade
Teknologien er gennemprøvet og har været anvendt i en årrække.
Type D: Kombineret køl og frost

Figur 32: Kombineret køl og frost
Anlægsbeskrivelse
Typisk supermarkedsanlæg med en kompressor (eller flere parallel) og fælles kondensator. Kølemidler ekspanderes direkte i møblerne. Den resterende del af anlægget er anbragt uden
for butikken. Typisk vil det ikke være muligt at bygge denne type anlæg efter 2006, da fyldningen typisk er større end 10 kg.
Energiforbrug
Energiforbruget på denne type anlæg vurderes til at være højt, da der kun anvendes et sugetryk, som er dikteret af frostdelen.
Økonomi
Denne anlægstype er billig i anskaffelse, mens udgifterne til energi er høj. Serviceudgifterne vurderes til at være middel.
Driftssikkerhed
Driftssikkerheden på denne type anlæg er høj, da der anvendes komponenter, der er lagervare ved grossisterne, og ofte er der flere kompressorer parallelt i tilfælde af et havari.
Personsikkerhed
Personsikkerheden omkring denne type anlæg er generelt god. Kølemidlet er typisk HFC, hvilket ikke anses for at udgøre en speciel risiko for nærmiljøet.
Teknologisk stade
Alle komponenter er velafprøvede, og anlægstypen har været anvendt i en årrække.
Type E: Parallelanlæg - direkte anlæg med underkøling på frost

Figur 33: Parallelanlæg - direkte anlæg med underkøling på frost
Anlægsbeskrivelse
Typisk supermarkedsanlæg med en kompressor (eller flere parallel) og fælles kondensator. Kølemidler ekspanderes direkte på kølestedet. Den resterende del af anlægget er anbragt
uden for butikken. Anlægstypen adskiller sig fra Type C, ved at væsken til frosten underkøles, hvilket giver et lavere energiforbrug. Denne type anlæg vil det typisk ikke være muligt at
bygge efter 2006, da fyldningen typisk er større end 10 kg.
Energiforbrug
Energiforbruget på denne type anlæg vurderes at være lavt, hvis anlægget er dimensioneret korrekt. Der anvendes oftest semihermetiske kompressorer med en god virkningsgrad.
Økonomi
Ved anlæg af en vis størrelse vurderes anskaffelsesprisen til at være god. Driftsøkonomien vurderes til at være god, hvis anlægget er dimensioneret korrekt. Serviceudgifterne vurderes til
at være middel, da der er lovkrav til eftersyn.
Driftssikkerhed
Driftssikkerheden er generelt god, da komponenterne er tilgængelige, og da der er flere kompressorer parallelt.
Personsikkerhed
Denne type anlæg anvender HFC, hvilket ikke betegnes som farligt for nærmiljøet.
Teknologisk stade
Teknologien er gennemprøvet og har været anvendt i en årrække.
Type F: Boosteranlæg

Figur 34: Boosteranlæg
Anlægsbeskrivelse
Typisk supermarkedsanlæg med en kompressor (eller flere parallelle) og fælles kondensator. Kølemidler ekspanderes direkte på kølestedet. Den resterende del af anlægget er anbragt
uden for butikken. Anlægstypen adskiller sig fra Type C ved at kompressionen fra frost udføres i to trin med væskeindsprøjtning ved mellemtrykket. Opbygningen er mere kompleks
end ved type C-E, hvilket bevirker, at den oftest anvendes i større anlæg. Denne type anlæg vil det typisk ikke være muligt at bygge efter 2006, da fyldningen typisk er større end 10 kg.
Energiforbrug
Energiforbruget på denne type anlæg vurderes til at være lavt, hvis anlægget er dimensioneret korrekt. Der anvendes oftest semihermetiske kompressorer med en god virkningsgrad.
Økonomi
Ved anlæg af en vis størrelse vurderes anskaffelsesprisen at være god. Driftsøkonomien vurderes at være god, hvis anlægget er dimensioneret korrekt. Serviceudgifterne vurderes at
være middel, da der er lovkrav om eftersyn.
Driftssikkerhed
Driftssikkerheden er generelt god, da komponenterne er tilgængelige, og da der ofte er flere kompressorer parallelt.
Personsikkerhed
Denne type anlæg anvender HFC, hvilket ikke betegnes som farligt for nærmiljøet.
Teknologisk stade
Teknologien er gennemprøvet og har været anvendt i en årrække.
Type G: Kaskadeanlæg

Figur 35: Kaskadeanlæg
Anlægsbeskrivelse
System med et kompakt anlæg med HC eller HFC på toppen, som anvender et andet kølemiddel, f.eks. CO2, til lav temperatur. Anlægget omfatter ikke køl.
Energiforbrug
Hvis anlægget dimensioneres korrekt, vurderes energiforbruget at være det samme eller lavere end et traditionelt system uden kaskade, på grund af de gode lavtemperatur-egenskaber
og bedre termofysiske data ved CO2.
Økonomi
Anlægsprisen vurderes at være lidt højere end et traditionelt anlæg uden kaskade, da der indgår flere komponenter. På sigt vil priserne på CO2- komponenter falde, efterhånden som
efterspørgslen stiger. Det vurderes, at der i fremtiden vil være en lille merpris for denne type anlæg. Ved større anlæg vurderes prisen at blive den samme. Da energiforbruget vurderes til
at være lavere end et traditionelt anlæg, vil der være en besparelse på energiforbruget. Serviceomkostningerne for denne type anlæg vurderes ikke at være højere end normalt.
Driftssikkerhed
Generelt er driftssikkerheden god. Der kan dog være problemer i forbindelse med stop da fyldningen på lavtemperatur-delen kan blæse af til omgivelserne. Der kan opstå problemer
med fremskaffelse af komponenter, da anlægstypen ikke er særlig udbredt endnu.
Personsikkerhed
Generelt er CO2 ikke giftigt i lave koncentrationer. På højtemperatur-trinnet kan der anvendes HFC, ammoniak eller kulbrinter. Der er særlige regler vedrørende omgang med
ammoniak og kulbrinter.
Teknologisk stade
Der er bygget flere anlæg af denne type, der er i drift uden problemer. Komponenterne findes, men er ikke altid lettilgængelige.
Type H: CO2-anlæg til køl og frost med åben mellemkøler 130 bar

Figur 36: CO2 transkritisk anlæg
Anlægsbeskrivelse
Anlægget anvender udelukkende CO2 som kølemiddel. Da CO2 ikke kan kondensere ved temperaturer over 31°C, kører processen i perioder transkritisk, hvilket medfører, at trykket
kan komme op på 130 bar på højtryksdelen. Anlægget kan konstrueres sådan, at trykket ikke kommer over 75 bar i de dele, der er inde i butikken.
Energiforbrug
Energiforbruget er højere end energiforbruget på et tilsvarende kaskade- eller parallelanlæg. Det højere energiforbrug kan forsvares i de tilfælde, hvor varmen kan bruges til opvarmning
af brugsvand. Ved denne type anlæg kan hele varmeydelsen bruges til opvarmning af vand imod ca. 10% ved konventionelle anlæg, hvor kun overhedningen kan bruges.
Økonomi
Det er endnu ikke muligt at anslå en anskaffelsespris på et anlæg af denne type, da teknologien ikke er tilstrækkelig udbredt. Anlægsopbygningen minder dog meget om kendte
anlægstyper.
Driftsomkostningerne anses ikke for at være højere end ved et konventionelt system. Dog er energiomkostningerne højere end ved et konventionelt anlæg, mens udgiften til kølemiddel
trækker i den anden retning.
Driftssikkerhed
Der er endnu ikke erfaringer med dette anlæg i denne type applikationer.
Personsikkerhed
Denne anlægstype kører med op til 130 bar på højtryksdelen, hvilket stiller nogle krav til konstruktionen. Højtryksdelen kan dog laves meget kompakt, så den udelukkende består af
gaskøler og kompressor samt rørforbindelsen imellem dem. Den resterende del af anlægget er trykket maksimalt 75 bar.
Teknologisk stade
Teknologien er endnu ikke afprøvet på anlæg af denne type, og komponenterne er endnu ikke kommercielt tilgængeligt. Der er p.t. 2 anlæg i drift - ét i Danmark og ét i Italien.
Type I: 60 bar CO2-anlæg med kaskade til højtemperatur-del, som kan tilsluttes AC

Figur 37: 60 bar CO2-anlæg med kaskade til højtemperaturdel, som kan tilsluttes ac
Anlægsbeskrivelse
Anlægget består af to dele. En CO2-del som køler frost- og kølemøblerne i butikken, samt et højtemperatur-trin, der køler kaskadeveksleren. Lavtemperatur-delen er opbygget som et
konventionelt parallel- eller booster-anlæg. Der kondenseres op mod udeluften i perioder, hvor det er muligt (maksimum kondenseringstryk 60 bar). I perioden, hvor dette ikke er
muligt, fjernes overhedningen med en luftkøler, hvorefter der kondenseres op mod højtemperatur-trinnet, det også servicerer AC systemet. Der er god samtidighed med 60 bar
kondensering og behovet for AC.
Energiforbrug
Energiforbruget til køling vurderes at være væsentligt højere end ved 40 bar systemer eller konventionelle kaskadesystemer.
Økonomi
Da der ikke findes komponenter til 60 bar, der er kommercielt tilgængelige, er det ikke muligt at give et nøjagtigt skøn. Det vurderes dog, at det samlede system er billigere end et
kaskadesystem, hvis det kombineres med AC. Serviceomkostningerne vurderes at være lavere end for et kaskadesystem, hvis der kombineres med AC.
Energiforbruget er højere end for et kaskade- eller parallelanlæg, og derfor er driftsomkostningerne højere.
Driftssikkerhed
Komponenterne er endnu ikke kommercielt tilgængelige, og derfor kan der opstå problemer med reservedele på nuværende tidspunkt.
Personsikkerhed
Anlægstypen opererer med tryk op til 60 bar, hvilket stiller krav til montører og materialer.
Teknologisk stade
Komponenterne er endnu ikke kommercielt tilgængelige. Tidshorisonten vurderes til 1-5 år afhængig af, hvad tendensen er i udlandet.
Type J: HFC/HC højtemperatur-del med brine til køl og CO2 på frost

Figur 38: HFC/HC højtemperatur-del med brine til køl og CO2 på frost
Anlægsbeskrivelse
System med HFC- eller kulbrinteanlæg på højtemperatur samt et CO2-kaskadeanlæg til frost. Kølestederne forsynes via en brinekreds, der også køles af højtemperatur-anlægget.
Energiforbrug
Energiforbruget til denne type anlæg vurderes til at være det samme som for et konventionelt parallelt anlæg. Grunden er, at brinen virker som buffer, hvilket bevirker færre start/stop,
samt at CO2 kører med en bedre virkningsgrad.
Økonomi
Denne type anlæg er den alternative løsning, der til dato er bedst beskrevet i Danmark. Der er lavet beregninger, der viser, at merprisen for denne type er omkring 5-10%, og på sigt
vurderes det, at prisen vil være ca. det samme som for et konventionelt anlæg.
Energiomkostningerne vurderes også at være på samme niveau som konventionelle anlæg. Udgifterne til service vurderes at være højere end for konventionelle systemer, da
brinekredsen kræver mere vedligehold.
Driftssikkerhed
Komponenterne til denne type anlæg er i dag ikke normal lagervare ved alle kølemontører. Generelt vurderes driftssikkerheden at være på samme niveau som for konventionelle
systemer.
Personsikkerhed
Personsikkerheden omkring denne type anlæg vurderes at være på samme niveau som konventionelle systemer. Der er dog særlige forhold omkring kulbrintesystemer.
Teknologisk stade
Teknologien er blevet gennemprøvet i en del år i Sverige og Danmark, og alle komponenter er tilgængelige.
Type K: HFC/HC på højtemperatur-del og CO2 som brine på køl med pumpecirkulation og CO2 på frost, 40 bar

Figur 39: CO2 kaskadeanlæg med pumpecirkulation på køl
Anlægsbeskrivelse
Systemet er opbygget som et kaskadesystem med CO2 direkte ekspansion på frost og pumpecirkulation på køl. Det maksimale driftstryk på CO2-kredsen er 30-40 bar. På køledelen
køres fordamperne som oversvømmede, hvilket giver mulighed for bedre udnyttelse.
Energiforbrug
Energiforbruget på denne type anlæg vurderes at være lavere end for et konventionelt system.
Økonomi
Den samle anlægsomkostning belastes kraftigt af pumpen til køledelen. Derfor vurderes det at det på nuværende tidspunkt ikke er rentabelt at bygge denne type anlæg i mindre butikker.
Energiomkostningerne vurderes at være lavere eller på samme niveau som tilsvarende konventionelle systemer. Serviceomkostningerne vurderes til middel.
Driftssikkerhed
Komponenterne til denne type er kommercielt tilgængelige. Risikoen for tab af fyldning er til stede, ved stop af toptrinnet.
Personsikkerhed
Personsikkerheden omkring denne type anlæg vurderes at være på samme niveau som konventionelle systemer. Der er særlige forhold omkring kulbrintesystemer.
Teknologisk stade
Der er bygget flere systemer af denne type i Danmark og udlandet.
Type L: HC højtemperatur-del med brine til køl, samt brinekølet plug-in hybrid til frost

Figur 40: Kaskadesystem med brine, frostkaskade med brinekredsen
Anlægsbeskrivelse
Kaskadesystem med HC eller HFC på højtemperatur-kredsen, der køler en brine kreds. I Kondensatoren på frostmøblerne køles af brinekredsen. Brinekøleren bygges som en
kompakt unit, der er placeret i et maskinrum, og brinen føres ind i salgslokalet, hvor det anvendes direkte i kølemøblerne. Frostmøblerne er opbygget, som det kendes fra plug-in
møbler - dog køles kondensatoren med brinekredsen i stedet for med luft. Herved fjernes kondensatorvarmen fra salgslokalet samtidig med, at fyldningen minimeres.
Energiforbrug
Energiforbruget vurderes at være marginalt højere end for et tilsvarende brine CO2-system. Merforbruget afhænger dog af, hvor stor en del af den samlede køleydelse, der er placeret
på frosten.
Økonomi
Anlægsomkostningerne vurderes at være lave, da der er tale om en færdig kompakt unit, der køler brinen. Energiomkostningerne vurderes at være marginalt højere end for et
konventionelt system. Det afhænger dog af, hvor stor en del af den samlede ydelse, der er placeret på frosten. Serviceomkostningerne vurderes at være lave, da der i stort omfang er
mulighed for udskiftning af hele brinekølerunitten.
Driftssikkerhed
Driftssikkerheden er god, da der i høj grad er mulighed for udskiftning af brinekølerunitten.
Personsikkerhed
Personsikkerheden vurderes at være høj, da der er tale om meget kompakte systemer med meget små fyldninger. Der er også mulighed for service på stedet eller hjemme på
værkstedet, hvor forholdene er mere kontrollerede.
Teknologisk stade
Komponenterne til denne type løsning er tilgængelige. Der er ikke kendskab til anlæg af denne type, som er i drift.
Type M: Luftkølet væskekøler

Figur 41: Luftkølet væskekøler
Anlægsbeskrivelse
Kompakt anlæg med lille fyldning til køling af en brinekreds. Det vil være muligt at bygge anlæg med store ydelser og med en lille fyldning, da fyldningen på fordampersiden og
rørsystemet er meget lille. Anlægget kan kombineres med andre typer.
Energiforbrug
Energiforbruget vurderes at være det samme eller marginalt højere end for et tilsvarende anlæg med direkte ekspansion i kølestedet.
Økonomi
Anlægget vurderes at have en højere anskaffelsespris end et system med direkte ekspansion. Merprisen skal dog ses i forhold til den store fleksibilitet, systemet giver.
Driftssikkerhed
Da anlægget er meget kompakt, vil det typisk blive leveret som en chiller unit, hvilket giver mulighed for at skifte hele enheden hurtigt og servicere den hjemme på værkstedet.
Personsikkerhed
Det vurderes, at sikkerheden omkring enheden er bedre end for et tilsvarende system med direkte ekspansion. Der er dog specielle krav, hvis der anvendes kulbrinter.
Teknologisk stade
Alle komponenter findes og teknologien er gennemprøvet. I Sverige er denne type anlæg blevet anvendt i en årrække.
Type N: Væskekølet væskekøler
Figur 42: Kølesystem med indirekte kreds på den kolde og den varme side
Anlægsbeskrivelse
Systemet består af en kølekreds med to vandkredse - én på den kolde side og én på den varme side. Systemet udmærker sig ved at have mulighed for at nedbringe fyldningen til et
absolut minimum, da systemet er meget kompakt, og der kan anvendes pladevekslere til fordamper og kondensator.
Energiforbrug
Energiforbruget vurderes at være højere end for et system med luftkølede kondensator. Energiforbruget kan dog nedbringes betragteligt ved at anvende køletårn, men det er der ikke
tradition for inden for supermarkedssektoren.
Økonomi
Anlægsomkostningerne vurderes at være højere end for et tilsvarende konventionelt anlæg eller for en indirekte anlæg med luftkølet kondensator. Dertil kommer, at energiforbruget
under normale omstændigheder er højere end ved tilsvarende anlæg. Udgifterne til service vurderes også at være højere, selv om der er mulighed for hurtig og let udskiftning af enheden.
Driftssikkerhed
Driftssikkerheden vurderes at være god, da der er mulighed for hurtig udskiftning af køleenheden, og da der er tale om gennemprøvet teknologi.
Personsikkerhed
Det vurderes, at sikkerheden omkring enheden er bedre end for et tilsvarende system med direkte ekspansion. Der er dog specielle krav, hvis der anvendes
kulbrinter.
Teknologisk stade
Alle komponenter findes, og teknologien er gennemprøvet. I Sverige er denne type anlæg blevet anvendt i en årrække.
Opsummering
Vurderingerne fra de foregående afsnit sammenfattes, og der gives en kvalitativ vurdering af deres egenskaber.
Systemerne giver følgende karakterer inden for de valgte kategorier.
 |
God |
 |
Over middel |
 |
Middel |
 |
Under middel |
 |
Dårlig |
Klik her for at se tabellen.
Udvælgelse af systemer til nærmere undersøgelse
Ud af de ovenstående 14 anlægstyper vil de typer, der er relevante at bygge efter 31. december 2006 blive udvalgt. Enkelte anlægstyper vil blive fravalgt, da de i deres opbygning
minder meget om en eller flere af de valgte.
Udvælgelsen vil også ske, så det vil være muligt at udfylde alle felter i nedenstående matrix.
|
Nye anlæg
og nybygninger
|
Små anlæg (< 10 kW) |
Kategori 1 |
Mellem anlæg (< 40 kW) |
Kategori 2 |
Store anlæg (>40 kW) |
Kategori 3 |
Tabel 11: Gruppering af supermarkedstyper
Type A: Plug-in møbler
Det er valgt at tage denne anlægstype med, da der er et stort antal af disse apparater, og sandsynligvis vil der komme flere. Det skønnes, at det vil være muligt at lave enheder op til 10
kW inden for 10 kg grænsen.
Type B: Direkte system
Det er valgt at tage denne anlægstype med, da det vurderes, at denne anlægstype vil blive benyttet mere med 10 kg grænsen på fyldning.
Type C: Parallelanlæg med fælles kondensator
Denne anlægstype tages med som referenceanlæg. Det vil ikke være muligt at bygge denne type anlæg efter 2006 på grund af den store fyldning af HFC. Anlægstypen vil udgøre
reference for de andre anlægstyper.
Type D, E & F:
Disse anlægstyper er ikke taget med i det videre arbejde, da det ikke er muligt at bygge disse type anlæg efter bekendtgørelsen træder i kraft.
Type G: Kaskadeanlæg
Behandles under Type J.
Type H: CO2-anlæg til køl og frost med åben mellemkøler, 130 bar
Denne anlægstype er taget med i det videre arbejde, da teknologien er ved at blive modnet. Det vurderes, at det vil være muligt at bygge denne anlægstype inden 2006, da de første
anlæg er i drift.
Type I: 60 bar CO2-anlæg med kaskade til højtemperatur-del, som kan tilsluttes AC
Det er valgt at tage denne anlægstype ed, da der er mulighed for at kombinere den med AC-systemer i store centre. Det vurderes, at anlægstypen derved bliver økonomisk attraktiv.
P.t. er komponenter til 60 bar ikke kommercielt tilgængelige.
Type J: HFC/HC højtemperatur-del med brine til køl og CO2 på frost
Det er valgt at tage denne anlægstype med i det videre arbejde, da det skønnes, at denne type anlæg vil blive anvendt i større udstrækning i fremtiden.
Type K: HFC/HC på højtemperatur-del og CO2 som brine på køl med pumpecirkulation og CO2 på frost, 40 bar
Det er valgt at tage denne anlægstype med, da det vurderes at være denne type anlæg, der vil blive bygget ved større supermarkeder.
Type L: HC højtemperatur-del med brine til køl, samt brine kølet plug-in hybrid til frost
Denne anlægstype er taget med i det videre arbejde, da det vurderes at kunne blive en anlægstype, der vil kunne anvendes i mindre supermarkeder.
Type M: Luftkølet væskekøler
Behandles under type J.
Type N: Væskekølet væskekøler
Det er valgt ikke at medtage denne anlægstype med i det videre arbejde, da det skønnes at være en dyr løsning med et unødigt stort energiforbrug. Dette valg er truffet på trods af
muligheden for at lave systemer med en meget lille fyldningsmængde.
For at øge læsbarheden af rapporten vælges det at give anlægstyperne nye betegnelser. I tabellen nedenfor kan de nye betegnelser ses sammen med de gamle i parentes. Herefter vil der
kun blive anvendt de nye betegnelser.
|
Anlægstype og
ny typebetegnelse
|
Små anlæg (< 10 kW) |
Anlæg 1: (Type A) Plug-in møbler
Anlæg 2: (Type B) Direkte system
Anlæg 3: (Type L) HC højtemperatur-del med brine til køl, samt brinekølet plug-in hybrid til frost.
|
Mellem anlæg (< 40 kW) |
Anlæg 3: (Type L) HC højtemperatur-del med brine til køl,
samt brinekølet plug-in hybrid til frost.
Anlæg 4: (Type J) HFC/HC højtemperatur-del med brine til køl og CO2 på frost.
Anlæg 5: (Type K) HFC/HC på højtemperatur-del og CO2 som brine på køl med pumpecirkulation og CO2 på frost. 40 bar.
Anlæg 7: (Type H) CO2-anlæg til køl og frost med åben mellemkøler. 130 bar.
|
Store anlæg (>40 kW) |
Anlæg 5: (Type K) HFC/HC på højtemperatur-del og CO2
som brine på køl med pumpecirkulation og CO2 på
frost. 40 bar.
Anlæg 6: (Type I) 60 bar CO2-anlæg med kaskade til højtemperatur-del, som kan tilsluttes AC.
Anlæg 7: (Type H) CO2-anlæg til køl og frost med åben mellemkøler. 130 bar.
|
Tabel 12: Gruppering af anlægstyper. Referenceanlægget, som er et parallelanlæg med fælles kondensator, vil blive betegnet som anlæg 0.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |
Version 1.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.
|