| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder
Forord
Denne vejledning er udarbejdet af FEHA (Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater) i samarbejde med Teknologisk Institut. Vejledningen er
udarbejdet i løbet af sidste halvår 2002 og 2003 med inddragelse af importører, grossister, producenter og anlægsbyggere. Der er i forbindelse med projektet lavet en workshop for at
indsamle ideer til områder, der ønskes behandlet. Resultaterne vil være tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside i form af en rapport til udvælgelse af kølesystemer i detailhandlen
samt i form af et beregningsprogram.
Projektet er igangsat i lyset af bekendtgørelsen, der angiver en udfasningsdato for HFC-kølemidler samt en maksimal grænse for fyldning ved fortsat anvendelse. Dette vil medføre et
skift i den måde, der bygges anlæg til detailhandlen. Omvæltningen vil være størst ved større anlæg, men det vurderes, at alle anlægstyper vil blive berørt heraf.
I denne forbindelse står den danske kølebranche over for et teknologiskifte af enorme dimensioner. Branchen har før været udsat for lignende omvæltninger, men ikke så store
omvæltninger, som den branchen står over for denne gang. Kravet til udfasning af HFC-kølemidler på nye anlæg med fyldninger på mere end 10 kg vil give anledning til, at der vil ske
store forandringer i anlægsudformningen.
Formålet med denne rapport er at hjælpe anlægsbyggere og anlægsejere med at vælge den mest hensigtsmæssige anlægstype i hvert enkelt tilfælde. Til rapporten er der lavet en
softwarepakke, der kan regne energiforbruget ud på de enkelte anlægstyper samt beregne et prisindeks for de i rapporten valgte anlægstyper. Rapporten omfatter bl.a. også en
risikovurdering af de enkelte anlægstyper, hvori risikoforholdene er beskrevet.
Rapporten er opbygget af 6 afsnit samt en konklusion, der behandler forskellige aspekter. Det er forsøgt at samle de vigtige informationer i konklusionen.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.
|