| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder

6 Personsikkerhed

• 6.1 Personsikkerhed - CO₂
• 6.2 Personsikkerhed - kulbrinter
  • 6.2.1 Opstilling af anlægget
  • 6.2.2 Konstruktion
  • 6.2.3 Servicering
  • 6.2.4 Lovgivning og standarder
• 6.3 Krav til installationer ifølge lovgivningen
• 6.4 Konklusion på lovgivningssiden
• 6.5 Krav til installationer ifølge standarder
• 6.6 Opstillingssted og anlægstype

Med de nye anlægstyper og kølemidler bliver der rejst en række nye problemstillinger, som ikke har været aktuelle med HFC-kølemidler. Dette stiller en række nye krav til de personer, der omgås anlæggene i det daglige og i forbindelse med service og vedligehold.

Generelt er de nye anlægstyper ikke farligere end kølesystemer med HFC-kølemidler, da de er konstrueret efter et regelsæt, der tager højde for de risici, der er forbundet hermed. Der er dog nogle helt enkle regler, der skal overholdes. Disse regler gælder i princippet for alle anlægstyper, men der er særlige restriktioner ved brug af HC-kølemidler.

I de to kommende afsnit vil der blive givet en gennemgang af de aspekter, der kræver særlig opmærksomhed ved anlæg med CO₂ og kulbrinter.

6.1 Personsikkerhed – CO₂

Hvis anlægget er placeret mere end 1 meter under jordoverfladen, eller hvis det har en kapacitet, der er større end 58 kW, så skal der ifølge kølebekendtgørelsen forefindes 2 stk. åndedrætsværn ved anlægget. Anlægget skal opstilles i et ventileret maskinrum eller udendørs. Maskinrummet skal desuden have monteret CO₂-detektorer, der registrerer CO₂-gas ved 4000 ppm.

Udblæsning fra sikkerhedsventiler bør foregå til det fri eller til et ventileret maskinrum. Ved opstillingen af anlægget skal man desuden tage hensyn til, at den praktiske grænse for et udslip ikke overskrides. Denne grænse er efter EN 378 defineret som 0,1 kg/m3 rumvolumen.

Generelt er der ikke nogle specielle forhold for CO₂ i forhold til HFC-kølemidler. Dog skal man være opmærksom på, at trykket for et CO₂-anlæg er væsentlig højere end for HFC-anlæg. Typisk for anlægstyperne 3-5 er trykket 40 bar.

6.2 Personsikkerhed - kulbrinter

Kulbrinterne minder meget om HFC-kølemidler, hvad angår termodynamiske data m.m. bortset fra, at de er brændbare. Dette giver anledning til, at der skal strammes op på sikkerhedsprocedurerne specielt i forbindelse med aftapning og påfyldning af kølemiddel. Under normal drift er anlægget ikke anderledes end et almindeligt HFC-anlæg. Det må tilrådes, at personer, der skal lave service på udstyr med kulbrinter, bliver uddannet dertil for at sikre en sikker omgang med denne type systemer. Der er dog ikke noget egentligt lovkrav herom.

I det efterfølgende afsnit vil der blive gjort rede for aspekter i forhold til konstruktion af anlæg med brændbare kølemidler.

6.2.1 Opstilling af anlægget

For de anlægstyper, hvor det kulbrintefyldte anlæg opstilles i et offentligt rum, skal der søges særlig tilladelse ved Arbejdstilsynet. Desuden skal Beredskabsstyrelsens forskrifter følges. Dette medfører, at der skal laves en risikovurdering for opstillingsstedet. Og den lokale brandmyndighed skal kontaktes.

Kravene for, at en opstilling kan tillades i et offentligt rum, vil da være, at rummet kan klassificeres som et normalt område.

6.2.2 Konstruktion

Ved konstruktion af anlægget skal man tage hensyn til, at der er specielle krav for eludrustningen på kulbrinteanlæg, som skal være i overensstemmelse med zoneklassificeringen på anlægget og opfylde kravene i ATEX-direktivet. Dette vil sige, at f.eks. pressostater og tryktransmittere skal være sikret iht. zone 1 materiel. Desuden vil man tilstræbe at lave ventilationen omkring anlægget så god, så området kan klassificeres som normalt område eller zone 2. Kravene til ventilationen er, at koncentrationen ved et udslip kan holdes under 25% af nedre eksplosionsgrænse.

6.2.3 Servicering

Ved service på denne type anlæg vil det være tilrådeligt at flytte anlægget eller enheden ud i det fri. Er dette ikke muligt, skal der oprettes en tilstrækkelig ventilation omkring servicestedet, og døre til det fri skal åbnes. Desuden skal rummet lukkes for offentlig tilgang.

Inden et indgreb i kølekredsen, skal anlægget evakueres og skylles med nitrogen. Ved service på anlægget skal montøren bære en gasdetektor, som alarmerer om gasudslip ved 25% af nedre eksplosionsgrænse. Såfremt der forekommer en gasalarm, skal rummet forlades, og al elmateriel skal afbrydes. Nød og sikkerhedsventilation skal forblive kørende, således at gassen ledes bort.

Sikkerhedsventilatorer skal være ex-godkendte til zone 1, da de skal virke - også ved et gasudslip. Serviceudstyr skal være egnet for kulbrinter, herunder vakuumpumper. Efter brug skal vakuumpumpen gennemskylles med en ikke brændbar gas, inden den placeres i servicevognen.

6.2.4 Lovgivning og standarder

Et af de store spørgsmål i den danske kølebranche omkring opstilling og konstruktion af køleanlæg med brændbare kølemidler har været, om det er lovligt at opstille disse anlæg, og hvilke myndigheder, der bestemmer kravene til opstilling og konstruktion. Der har i branchen fejlagtigt været den opfattelse, at opstilling af anlæg med fyldninger over 150 g brændbart kølemiddel ikke er lovligt. I dansk lovgivning er der ingen opstillingsgrænser på 150 g, 1 kg eller 1,5 kg.

Disse grænser kommer fra produktstandarder, som ikke må opfattes som værende lovgivende.

Med indførelse af EU's indre marked er og bliver der udviklet en række direktiver, som er EU-lovgivning på produktområdet. Når disse direktiver bliver implementeret i den danske lovgivning ved f.eks. bekendtgørelser, bliver det til nationallovgivning.

Ved konstruktion og produktion af et produkt kan producenten konstruere og producere produktet direkte efter de væsentlige sikkerhedskrav i de for produktet relevante direktiver, eller ved at benytte en harmoniseret standard. Opfylder produktet og produktionen heraf kravene i de relevante direktiver, kan producenten CE-mærke produktet.

Kravene til opstilling, service og vedligehold er national lovgivning, og da køleanlæg er sammensat af forskellige teknologier, er der også flere myndigheder, der bliver involveret.

Arbejdstilsynet er lovgivende myndighed inden for følgende områder: opstilling, indretning og tilsyn med køleanlæg. Elektricitetsrådet har ansvaret for den elektriske sikkerhed, samt installation og godkendelse af elmateriel. Beredskabsstyrelsen har ansvaret for brandsikkerhed.

Tabel 9: Oversigtstabel for lovgivning og myndigheder

Figur 27 : Myndighedernes ansvarsområder

6.3 Krav til installationer ifølge lovgivningen

Arbejdstilsynet: AT-Bekendtgørelse nr. 539:

§13. I teatre, biografer, forsamlingsrum, varehuse og lignende må der til nyindrettede køleanlæg ikke uden særlig tilladelse anvendes brandfarlige, giftige eller stærkt irriterende kølemidler.

Beredskabsstyrelsen: LBK Nr. 912, Tekniske forskrifter for F-gas:

Pkt. 2.2.1 - Følgende oplag er undtaget fra disse bestemmelser

• Indendørs oplag på indtil 15 kg i flasker.
• Indendørsoplag på indtil 40 kg i flasker, når oplagsrummets gulv er over terrænhøjde til mindst en side.
• Oplag i det fri på indtil 40 kg i flasker.

Pkt. 3.2.1 - Ved beboelsesejendomme må der til hvert lejemål være opstillet 3 flasker af 13 kg pr. stk.

Beredskabsstyrelsen tager lovgivningsmæssigt udgangspunkt i disse bestemmelser, når de skal godkende opstillingen af et anlæg. Derudover stilles yderligere krav til ventilation og elsikkerhed omkring anlæggene. Kravene til elsikkerhed bestemmes ud fra en zoneklassificering af området omkring anlæggene. Denne kan foretages efter brandteknisk vejledning nr. 19 eller efter EN 60079-10.

6.4 Konklusion på lovgivningssiden

Lovgivningen kan da tolkes således, at der maksimalt må være 13 kg kulbrinter pr. kølekreds, og skal køleanlægget opstilles i et offentligt rum efter kølebekendtgørelsen §13, så skal der søges en særlig tilladelse.

På de anlæg, der er opstillet med kulbrinter i dag, er der lavet en risikovurdering, og der er søgt tilladelse for opstillingen ved den lokale brandmyndighed. Desuden er der ansøgt om en opstillingsgodkendelse ved Arbejdstilsynet.

6.5 Krav til installationer ifølge standarder

I henhold til EN 378 Annex C (Informativt) og for rumkategori A, som omfatter offentligt tilgængelige rum, må der efter pkt. C.2.3.2.1 være op til 1,5 kg fyldning for hermetiske systemer. Dog skal den praktiske grænse for rummet overholdes. Under jordniveau må der maksimalt være 1 kg fyldning på køleanlægget. Der må ikke være nogen antændingskilder i forbindelse med anlægget.

Den praktiske grænse for eksempelvis propan er 0,008 kg/m3, hvilket svarer til 25% af den nedre antændelsesgrænse.

EN 378 giver desuden en beskrivelse af, hvor stor ventilationen bør være for det opstillede anlæg.

Konklusion: EN 378 sætter således ingen grænser for antallet af anlæg, bare den praktiske grænse overholdes. Denne grænse skal også overholdes for andre typer af kølemiddel.

For R 134a er grænsen 0,25 kg/m3, og for CO₂ er grænsen 0,1 kg/m3.

IEC 60335-2-40, som er gældende for varmepumper og airconditionanlæg,

foreskriver, at de elektriske installationer på apparatet, som er påfyldt et brændbart kølemiddel, skal opfylde kravene i IEC 60079-15, sektion 3 og 4, hvilket er beskyttelsesklasse "n". Kravene til beskyttelsesklasse "n" er beskrevet i EN 50021 i sektion 3 og 4.

Kravene er, hvad der svarer til zone-2 udrustning. Det medfører, at kapslinger mindst skal være IP54. Klemtilslutningen og anden elektrisk materiel skal overholde kravene til sikringstype "n".

6.6 Opstillingssted og anlægstype

De lovgivningsmæssige krav til opstillingssted og anlægstype er sikkerhedsmæssige krav, hvor kølemiddeltypen, mængden og anlægstypen er de afgørende parametre.

Kølemidlerne er inddelt i to grupper i henhold til trykudstyrsdirektivet:

Gruppe 1: Giftige, og brændbare kølemidler (ammoniak, propan og andre kulbrinter)

Gruppe 2: Ikke giftige og ikke brændbare kølemidler (CO₂ og HFC-køle- midler).

I tabellen nedenfor ses de 7 forskellige anlægstyper med forskellige muligheder for kølemidler samt opstillingssted. Tallet, der aflæses i tabellen, refererer til en note på de efterfølgende sider.

Tabel 10: Tabel over de forskellige anlægstyper, kølemidler og opstillingssted

IR: Ikke relevant

1: Kælderrum og gruppe 1 kølemiddel

Dansk lovgivning:
Efter Kølebekendtgørelsen §13 skal der søges særlig tilladelse fra Arbejdstilsynet, hvis rummet er offentligt tilgængeligt.

I henhold til Beredskabsstyrelsens forskrifter for F-gas må der være et oplag af gas på op til 15 kg i flasker (total). Dette er grænsen under terrænniveau. Der er krav til den elektriske udrustning i nærheden af anlægget. Området skal også zoneklassificeres.

Standarder:
EN 378-1: I kælderrum er den maksimale fyldningsgrænse på 1 kg. Dog skal den praktiske grænse overholdes.

2: Maskinrum og gruppe 1 kølemiddel

Dansk lovgivning:
Efter Beredskabsstyrelsens forskrifter for F-gas må der være op til 3x13 kg kulbrinter i et maskinrum. Der er dog krav til ventilation og opsætning af yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Der er krav til elmateriel i nærheden af anlægget. Desuden skal området zoneklassificeres.

Standarder:
EN 378-1: Ubegrænset fyldning, hvis personer ikke har tilgang til rummet, og hvis personer har tilgang, må der maksimalt være 25 kg.

Der er krav til ventilation samt til opsætning af yderligere sikkerhedsforanstaltninger som gassensorer eller anden sikring af ventilation.

3: Offentligt tilgængelige rum og gruppe 1 kølemiddel

Dansk lovgivning:
Efter Kølebekendtgørelsen §13 er det ikke tilladt uden særlig tilladelse fra Arbejdstilsynet, hvis rummet er offentligt tilgængeligt.

I henhold til Beredskabsstyrelsens forskrifter for F-gas må der være et oplag af gas på op til 3x13 kg i flasker (total). Dette er grænsen over terrænniveau. Beredskabsstyrelsen sætter krav til tilstrækkelig ventilation og eventuelt til gasdetektering. Der er krav til den elektriske udrustning i nærheden af anlægget. Desuden skal området zoneklassificeres.

Standarder:
EN 378-1: Det er tilladt med op til 1,5 kg fyldning. Der skal dog tages hensyn til den praktiske grænse.

4: Udendørsopstilling og gruppe 1 kølemiddel

Dansk lovgivning:
I henhold til Beredskabsstyrelsens forskrifter for F-gas må der være et oplag af gas på op til 3x13 kg i flasker (total). Dette er grænsen over terrænniveau. Der er krav til den elektriske udrustning på anlægget.

Standarder:
EN 378-1: Ubegrænset fyldning.

5: Kælderrum og gruppe 2 kølemiddel

Dansk lovgivning:
Generelt skal de praktiske grænser overholdes.

Standarder:
EN 378-1: Den praktiske grænse skal overholdes.

6: Maskinrum og gruppe 2 kølemiddel

Dansk lovgivning:
Generelt skal de praktiske grænser overholdes. Der kan være krav om detektering af ikke lugtbare gasser som f.eks. CO₂.

Standarder:
EN 378-1: Den praktiske grænse skal overholdes.

7: Offentligt tilgængelige rum og gruppe 2 kølemiddel

Dansk lovgivning:
Generelt skal de praktiske grænser overholdes. Der kan være krav om detektering af ikke lugtbare gasser som f.eks. CO₂.

Standarder:
EN 378-1: Den praktiske grænse skal overholdes.

8: Udendørsopstilling og gruppe 2 kølemiddel

Ingen særlige krav.

I det efterfølgende afsnit sammenfattes de foregående afsnit, og der konkluderes på valget af anlægstyper.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.