| 
   
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | 
Substitution af overflade aktive stoffer i kosmetiske produkter 
    
Forord
Denne rapport omfatter de resultater, der er blevet opnået i projektet "Substitution af overfladeaktive stoffer i kosmetiske produkter". Projektet er udført af DHI – Institut for Vand og 
Miljø i samarbejde med virksomhederne Plum Hudsikkerhed, DermaPharm og Persano. Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter, område 2.1.1: Særlig 
indsats over for fremstillingsvirksomheder. Formålet med projektet har været at bringe den eksisterende miljøviden om overfladeaktive stoffer i anvendelse i forbindelse med 
produktudvikling, samt at udvikle værktøjer, der kan støtte virksomhederne i beslutninger om substitution af overfladeaktive stoffer, som vurderes at være miljømæssigt problematiske. 
Dette formål er søgt opnået ved at:  
- gennemføre en miljøscreening af virksomhedernes vigtigste råvarer 
 
- forankre den opnåede miljøviden om overfladeaktive stoffer i virksomhedernes aktiviteter for substitution og produktudvikling 
 
- udpege overfladeaktive stoffer, der er anaerobt bionedbrydelige og i øvrigt kendetegnet af miljøegenskaber, der medfører en lav risiko for effekter i vandmiljøet 
 
- undersøge sammenhængen mellem log Kow-værdier og bioakkumulerbarhed af overfladeaktive stoffer i henholdsvis korttids- og langtidstest, og dermed forbedre 
virksomhedernes beslutningsgrundlag og dokumentation i forhold til den fremtidige anvendelse af bestemte råvarer 
 
- arbejde målrettet i retning af substitution af overfladeaktive stoffer, der er miljømæssigt problematiske, gennem vurdering af alternative stoffers tekniske og miljømæssige 
egenskaber, således at nye råvarer gøres klar til anvendelse i virksomhedernes produkter
 - formidle den opnåede miljøviden i en åben rapport, således at resultatet kan anvendes af andre danske virksomheder 
 
 
Følgende personer har deltaget aktivt i gennemførelsen af projektet:  
Jørgen Hyldgaard, Plum Hudsikkerhed  
Anette Severin Jensen, Plum Hudsikkerhed  
Connie Mørch Hansen, DermaPharm  
Jens Erik Hansen, Persano  
Hørsholm, 17. december 2003  
Gitte I Petersen og Trine Thorup Andersen, DHI - Institut for Vand og Miljø  
  
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | 
 
 Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen. 
 |