Miljøprojekt, 954 – Miljøvurdering af landbrugsprodukter

Miljøvurdering af landbrugsprodukter

4 Bench-marking mellem bedrifter

4.1 Sammenligningstal baseret på nøgletal fra bedrifter
4.2 Sammenligningstal baseret på typelandbrug
4.3 Bench-marking kræver nøgletal fra flere bedrifter

Et af målene i dette projekt har været at skabe mulighed for at foretage bench-marking mellem bedrifter med hensyn til miljøpåvirkninger pr. produkt. Den enkelte bedrifts nøgletal for miljøpåvirkninger skal kunne vurderes i forhold til andre bedrifters nøgletal. Det giver mulighed for at vurdere den enkelte bedrifts miljøpræstation i forhold til gennemsnittet og hvor meget miljøpåvirkningerne kan reduceres i forhold til de bedrifter, der har de mindste miljøpåvirkninger pr. produkt.

Bedrifter, der bench-markes, skal selvsagt have sammenlignelige nøgletal. Umiddelbart er det kun relevant at sammenligne nøgletal for bedrifter med samme hovedprodukt, f.eks. kvægbrug med hovedvægt på mælkeproduktion.

Det fremgår af de case-beregninger, der er redegjort for i kapitel 6, at afgrænsningen af beregningerne kan have stor betydning for beregningsresultatet. Beregningerne af nøgletal for et produkt bør kun omfatte den produktion, der direkte vedrører det pågældende produkt. Ved miljøvurdering af f.eks. svinekød eller mælk kan en produktion af salgsafgrøder på samme bedrift føre til misvisende resultater, hvis denne produktion indgår i beregningerne. Nøgletallene for miljøpåvirkninger pr. kg svinekød vil være påvirket af hvor høje udbytter, der opnås i afgrøderne på marken, hvis planteproduktionen indgår i miljøvurderingen af svineproduktionen. Det skal bemærkes, at de ekstra emissioner, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til i forhold til anvendelse af handelsgødning under alle omstændigheder skal belaste husdyrproduktionen.

Ved bench-marking af nøgletal for miljøpåvirkninger ved produktion af svinekød får man derfor det bedste udtryk for forskellene i miljøpåvirkninger fra selve svineproduktionen ved at holde planteproduktionen på de pågældende bedrifter uden for beregningerne. Nøgletal for miljøpåvirkninger ved produktion af mælk omfatter også grovfoderproduktionen, fordi det er en integreret del af mælkeproduktionen. Produktion af salgsafgrøder på kvægbrug bør ideelt set holdes uden for beregningerne, men det kan være problematisk i praksis, fordi salgsafgrøderne ofte produceres i et sædskifte med grovfoderafgrøderne. Nøgletal for mælk kan også påvirkes af omfanget af slagtekalveproduktion på kvægbedriften. Det bedste udtryk for forskellene i miljøpåvirkninger fra selve mælkeproduktionen fås derfor hvis slagtekalveproduktionen holdes udenfor beregningerne eller hvis slagtekalveproduktionen har nogenlunde samme omfang på de bedrifter, der sammenlignes.

4.1 Sammenligningstal baseret på nøgletal fra bedrifter

Hvis der findes nøgletal for miljøpåvirkninger for et vist antal bedrifter med samme hovedprodukt, kan der beregnes sammenligningstal, der f.eks. er udtryk for, hvordan disse bedrifter i gennemsnit har præsteret. Sammenligningstal, der er angiver "Bedste praksis" kan f.eks. baseres på tallene for den fjerdedel eller femtedel af bedrifterne, der har de mindste miljøpåvirkninger pr. produkt.

Der findes pt. kun nøgletal for enkeltbedrifter fra de cases, der er regnet på i dette projekt. I kapitel 6 er der beregnet sammenligningstal for mælk og svinekød baseret på data for 16 landbrugsbedrifter.

4.2 Sammenligningstal baseret på typelandbrug

I basisprojektet er der udarbejdet nøgletal for 31 typelandbrug, der tilsammen repræsenterer hele dansk landbrug. I princippet er nøgletallene udtryk for, hvordan bedrifter hørende til en bestemt type med samme hovedprodukt i gennemsnit har præsteret. Tallene fra typelandbrugene kan anvendes som sammenligningsgrundlag i stedet for sammenligningstal baseret på data fra enkeltbedrifter.

Nøgletallene for typelandbrugene er baseret på regnskabsdata for 1999, hvorfor man skal være opmærksom på, at nøgletallene ikke tager højde for udviklingen siden da. Under hver enkelt type indgår en vægtet blanding af staldsystemer og husdyrgødningstyper.

Tabel 4.1 Potentiel miljøpåvirkning ved øget efterspørgsel efter planteprodukter. Data fra typelandbrug (Basisprojektet), august 2004. Kan anvendes som sammenligningstal.

Produkt	Drivhuseffekt g CO₂-ækviv./kg	Forsuring g SO₂-ækviv./kg	Næringssalt-belastning g NO₃-ækviv./kg	Arealforbrug m² år/kg
Vinterhvede	708	5,3	65	1,5
Brødhvede	847	6,1	78	1,5
Vinterbyg	615	5,4	43	1,7
Vårbyg	654	5,8	57	2,0
Havre	566	6,0	33	2,3
Vinterrug	716	6,0	68	2,0
Markært	500	5,2	24	3,1
Rapsfrø	1.510	11,8	149	3,5
Kartofler	157	1,2	14	0,3
Sukkerroer	58	0,6	2	0,2

Tabel 4.2 Potentiel miljøpåvirkning ved øget efterspørgsel efter mælk, svinekød og oksekød. Data fra typelandbrug (Basisprojektet), august 2004. Kan anvendes som sammenligningstal.

Produkt	Drivhuseffekt g CO₂-ækviv./kg	Forsuring g SO₂-ækviv./kg	Næringssalt- belastning g NO₃-ækviv./kg	Arealforbrug m² år/kg
Mælk	1.180	10	52	1,4
Svinekød	3.010	40	214	6,8
Oksekød, kødkvæg	20.900	191	1.740	28,1

4.3 Bench-marking kræver nøgletal fra flere bedrifter

Talmaterialet fra individuelle bedrifter er endnu så spinkelt, at grundlaget for bench-marking mellem bedrifter i praksis er utilfredsstillende. Det er også nødvendigt at talmaterialet løbende opdateres. Der er derfor behov for, at der årligt foretages beregninger af nøgletal pr. produkt for så mange bedrifter, at det meste af den variation, der findes i praksis, bliver afspejlet i talmaterialet.

For at forbedre grundlaget for bench-marking kan det anbefales, at der gennemføres beregninger af nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt på nogle af de bedrifter, der i forvejen udarbejder grønne regnskaber. Det vurderes, at det er nødvendigt med et økonomisk tilskud til denne opgave, da der for den enkelte driftsleder endnu ikke er tilstrækkelige incitamenter til at gøre det uden økonomisk kompensation.