| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af landbrugsprodukter

Sammenfattende artikel

Miljøvurdering af produkter fra landbrug kan nu foretages i tilknytning til udarbejdelse af grønne regnskaber

Tidligere undersøgelser har konkluderet, at en forudsætning for en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget er, at der kan beregnes nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt. Denne forudsætning er nu opfyldt med et nyt værktøj til miljøvurdering af produkter fra landbrug. Med udgangspunkt i de data, der findes i grønne regnskaber for landbrug, kan der beregnes nøgletal for de væsentligste emissioner og miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktion af landbrugsprodukter. De væsentligste miljøpåvirkninger er vurderet til at være drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, økotoksicitet og arealforbrug. En miljøvurdering viser, hvilke emissioner og hvilke kilder til emissioner, der potentielt kan påvirke miljøet mest. Nøgletal pr. produkt kan anvendes til bench-marking mellem landbrugsbedrifter og kan udgøre grundlaget for en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget. Miljøvurdering af produkter fra landbrug sætter landbrugets miljøpåvirkninger ind i et helhedsperspektiv.

Fremme af produktorienteret miljøindsats er formålet

Det primære formål med projektet "Grønne regnskaber i LCA-perspektiv" har været at fremme en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget ved at skabe et grundlag for at foretage miljøvurderinger af produkter fra landbrug. En tidligere undersøgelse (Weidema, 2002) konkluderede, at det er en forudsætning for en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget, at der kan beregnes nøgletal for de væsentligste emissioner og miljøpåvirkninger pr. produkt. Det har bl.a. været projektets mål at udpege de væsentligste miljøpåvirkninger fra landbrug set i et livscyklusperspektiv samt at beskrive hvordan der kan beregnes nøgletal for disse påvirkninger på grundlag af data fra grønne regnskaber og almindelige produktionsoplysninger i øvrigt. Der har været lagt vægt på at få udviklet en metode og et beregningsværktøj til brug i praksis. De potentielle brugere er i første omgang landbrugskonsulenter og landbrugslærere.

Bygger på resultater fra forskningsprojekt

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 2.-0 LCA consultans, Danmarks JordbrugsForskning og MAPP centret ved Århus Handelshøjskole. Projektet bygger i høj grad på resultater fra projektet "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler", der er gennemført af Danmarks JordbrugsForskning, 2.-0 LCA consultants m.fl. Dette projekt har bidraget med det datamateriale, der er en forudsætning for beregningerne af nøgletallene. En væsentlig opgave har bestået i at implementere - og i mindre omfang tilpasse til praksis - de beregningsmetoder, der er anvendt i projektet "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler". Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har stået for koordineringen af projektet og udviklingen af beregningsværktøjet "Emipro".

Grundlag for miljøvurdering af landbrugsprodukter

Med projektet er der skabt grundlag for at miljøvurdere produkter fra landbrug i det væsentlige på grundlag af de data, der er til rådighed i et grønt regnskab for et landbrug. Dermed er en væsentlig forudsætning for en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget opfyldt.

Miljøpåvirkningerne drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, økotoksicitet og arealforbrug er udpeget som de væsentligste miljøpåvirkninger fra landbrug set i et livscyklusperspektiv. Der er beskrevet en metode og udviklet et værktøj (regneark), der kan beregne nøgletal pr. produkt for disse miljøpåvirkninger med undtagelse af økotoksicitet, hvor det faglige grundlag endnu ikke er tilstrækkelig velkonsolideret til at beregningerne kan udføres i praksis. Der kan redegøres for alle de emissioner, der har væsentlig betydning for de nævnte miljøpåvirkninger. Det gælder både de emissioner, der fysisk har fundet sted på bedriften, og de emissioner, der har fundet sted i forbindelse med fremstilling og transport af de hjælpestoffer, der er anvendt på landbrugsbedriften.

Forbrugerne ønsker let forståelig information og ingen nøgletal

I projektet er gennemført en forbrugerundersøgelse (fokusgruppe) samt en bearbejdning af kendt viden om forbrugernes ønsker og holdninger til miljøoplysninger om fødevarer. Det konkluderes, at højst halvdelen af den voksne befolkning er interesseret at modtage egentlig miljøinformation. Og langt færre vil inddrage denne information i deres beslutninger om indkøb. Det vurderes som meget vanskeligt at kommunikere miljøoplysninger i form af nøgletal for miljøpåvirkninger, fordi informationen i sådanne nøgletal er kompleks og stiller betydelige krav til forbrugeren om at sætte sig ind i hvad det betyder.

Fokusgruppen var generelt positiv over for at få adgang til information om miljøpåvirkninger ved produktion af fødevarer. Fokusgruppen pegede på, at miljøinformationen skal have form af en kategorisering eller rangordning af de enkelte vares miljøpåvirkning. Fokusgruppen havde en klar præference for let overskuelig information frem for mere detaljeret information. Der blev lagt vægt på, at rigtigheden af miljøinformationen bliver garanteret af en uafhængig instans.

Afgrænsningen af miljøvurderingen er væsentlig

Arbejdet med at fastsætte en beregningsmetode og erfaringerne fra beregning af nøgletal for 16 landbrugsbedrifter har vist, at afgrænsningen af miljøvurderingen og dermed beregningerne af nøgletal er væsentlig og kan være problematisk i praksis. Beregninger af nøgletal for et produkt bør kun omfatte den produktion, der direkte vedrører det produkt, der skal vurderes, samt de produkter, der produceres som en konsekvens af det produkt, der skal vurderes. På kvægbrug produceres der f.eks. oksekød fra udsætterkøer og kalve i tilknytning til det primære produkt, der er mælk. Grovfoderproduktion er normalt en integreret del af en mælkeproduktion og indgår således også i miljøvurderingen af mælk. Hvis der også produceres salgsafgrøder på en kvægbedrift, så har de i denne sammenhæng ikke noget med mælke-produktionen at gøre og bør ideelt set holdes uden for vurderingen.

Ved miljøvurdering af svinekød bør beregningerne afgrænses til selve svineproduktionen, fordi afgrøderne ikke dyrkes som en konsekvens af svineproduktionen. Selv om nogle af afgrøderne fodres op, er det svineproduktionen uvedkommende, fordi afgrøderne kunne i stedet være solgt, og afgrøderne er ikke en forudsætning for svineproduktionen.

Ved beregning af nøgletal for et produkt skal der korrigeres for eventuelle biprodukter som f.eks. oksekød i forbindelse med mælkeproduktion og husdyrgødning i forbindelse med alle former for husdyrproduktion. De ekstra emissioner, der er forbundet med anvendelse af husdyrgødning i forhold til anvendelse af handelsgødning, skal altid belaste husdyrproduktionen.

De beregnede emissioner fordeles ikke mellem hovedprodukt og biprodukter ved allokering. Der korrigeres i stedet efter princippet om systemudvidelse. Det betyder, at emissioner og miljøpåvirkninger fra produkter, som biprodukterne fortrænger, inddrages i beregningerne.

Usikkerhed på næringsstofbalancer kan beregnes

I projektet er der udviklet en fremgangsmåde til beregning af usikkerhed på næringsstofbalancer. Det giver mulighed for at vurdere usikkerheden på en væsentlig del af datagrundlaget for beregning af emissioner på bedriften. Usikkerheden på næringsstofbalancen kan indgå i vurderingen af forskelle i nøgletal mellem bedrifter.

For miljøpåvirkningerne forsuring og næringssaltbelastning udgør emissionerne af ammoniak og nitrat på bedriften en meget stor del af den samlede påvirkning. Da beregningen af disse emissionerne i stor udstrækning er bestemt af bedriftens næringsstofbalance, vurderes det, at der er en forholdsvis snæver sammenhæng mellem usikkerhed på næringsstofbalancen og den samlede usikkerhed på nøgletallene for de to miljøpåvirkninger.

Emissioner af lattergas og metan, der vejer tungt i forbindelse med miljøpåvirkningen drivhuseffekt, bliver beregnet på grundlag af emissionskoefficienter, der kun i begrænset omfang tager højde for individuelle forhold på bedriften. Derfor er der risiko for, at nøgletal for drivhuseffekt er mere usikre end de øvrige nøgletal.

Nøgletal for miljøpåvirkninger ved produktion af svinekød og mælk

Der er beregnet nøgletal for miljøpåvirkningerne drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning og arealforbrug pr. kg svinekød for 3 bedrifter med søer og 5 bedrifter med slagtesvin (tabel 1). Der er ikke beregnet nøgletal for miljøpåvirkningen økotoksicitet, da det faglige grundlag for at gøre det ikke var tilstrækkeligt velkonsolideret.

Tabel 1. Gns. nøgletal for potentiel miljøpåvirkning ved produktion af svinekød på 3 bedrifter med søer og 5 bedrifter med slagtesvin 2002. Min. og max. værdier er anført i parentes.

Der er beregnet nøgletal for miljøpåvirkninger for 6 kvægbrug med mælkeproduktion (tabel 2).

Lattergas og metan er de emissioner, der bidrager mest til drivhuseffekt ved produktion af både svinekød og mælk. Emission af ammoniak udgør over 80 % af det samlede bidrag til forsuring ved produktion af svinekød og mælk. Bedrifter med høje kvælstofoverskud i forhold til produktionen på bedriften har også høje tal for forsuring – og omvendt.

Tabel 2. Gns. nøgletal for potentiel miljøpåvirkning ved produktion af mælk på 6 kvægbedrifter 2002. Min. og max. værdier er anført i parentes.

Nitrat og ammoniak er de vigtigste emissioner, der bidrager til næringssaltbelastning. For både forsuring og næringssaltbelastning bidrager de emissioner, der fysisk finder sted på bedriften, langt mere til den samlede miljøpåvirkninger, end emissionerne i forbindelse med fremstilling og transport af de hjælpestoffer, der anvendes i produktionen på bedriften.

Miljøvurdering af produkter føjer nye aspekter til miljøindsatsen

Miljøvurdering af landbrugsprodukter kan skabe opmærksomhed om emissioner, der har været ret upåagtede i landbruget. I den hidtidige miljøindsats i landbruget har der f.eks. ikke været fokuseret så meget på miljøpåvirkningen drivhuseffekt. Der har ikke været arbejdet systematisk med at begrænse emissionerne af lattergas og metan, der er de største bidragydere fra landbruget til drivhuseffekt.

Miljøpåvirkningerne forsuring og næringssaltbelastning er i væsentlig grad bestemt af emissionerne af ammoniak og nitrat, som der har været arbejdet meget med i den hidtidige miljøindsats, der især har gået på at reducere fladebelastningen, dvs. nitratudvaskningen pr. ha og depositionen af ammoniak pr. ha. Nøgletal pr. produkt kan føje en ny dimension til denne indsats, nemlig hvordan man kan producere en given mængde fødevarer med den mindst mulige miljøpåvirkning. Det handler bl.a. om at vurdere, hvordan og hvor en given produktion kan foregå mest effektivt.

Den hidtidige miljøindsats har også været afgrænset til bedriften. Der har ikke været særlig fokus på betydningen af de emissioner og det forbrug af ressourcer, der har fundet sted i forbindelse med produktion og transport af de hjælpestoffer, der anvendes i produktionen. Et nyt mål for miljøindsatsen kunne være at minimere miljøpåvirkningerne samlet set i hele produktkæden.

Referencer

Weidema B.P., Thodberg L., Nielsen A.H., Kristensen I.S., Hermansen J.E., Hvid S.K. 2002. Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion. København: Miljøstyrelsen. (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 19).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.