| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af spildevandsafgiften

10 Velfærdsøkonomisk overskud

De velfærdsøkonomiske omkostninger forbundet med spildevandsafgiften er opgjort til ca. 19 mill.kr., jf. tabel 10-1. Disse omkostninger blev præsenteret i kapitel 8.

Tabel 10-1. Velfærdsøkonomisk overskud, mill.kr. pr. år

Disse omkostninger skal holdes op imod værdien af afgiftens miljøeffekt for at vurdere det samfundsøkonomiske nettooverskud ved afgiften. I kapitel 9 blev fremlagt forskellige priser på kvælstof, fosfor og organisk stof.

Priserne på 141 kr. pr. kg for både fosfor og kvælstof fra det internationale litteraturstudie giver et forholdsvis stort velfærdsøkonomisk overskud på ca. 40 mill.kr. pr. år, jf. tabel 10-1. De anvendte priser må imidlertid betegnes som højst usikre, og vi vil derfor betragte dette skøn som et optimistisk overkantskøn.

Priser svarende til spildevandsafgiftens satser giver et velfærdsøkonomisk overskud på ca. 4 mill.kr. pr. år. Dette kan dog ifølge sagens natur ikke være meget andet end en ringslutning at værdisætte afgiftens miljøeffekter med afgiftens satser.

Hvis der i stedet anvendes en pris for kvælstof på 29 kr. pr. kg fra VMPIII for vådområder, og værdien af fosfor og organisk stof prissættes svarende til spildevandsafgiftens satser, fås et overskud på ca. 7 mill.kr. pr. år. Anvendes fosforprisen fra VMPIII bliver overskuddet ca. 63 mill.kr. pr. år.

Kvælstofpriserne fra VMPIII for efterafgrøder kombineret med priser for fosfor og organisk stof svarende til spildevandsafgiftens satser giver et overskud på 0,5 mill.kr. pr. år. Fosforprisen fra VMPIII øger overskuddet til ca. 7 mill.kr. årligt.

Endelig kan beregnes en break-even pris for fosfor. Hvis kvælstofprisen er 29 kr. pr. kg fra VMPIII (vådområder) og prisen på organisk stof 11 kr. pr. kg svarende til spildevandsafgiftens sats, da skal prisen på fosfor være 52 kr. pr. kg for at det velfærdsøkonomiske resultat skal give nul, dvs. udgifter og indtægter balancerer. Denne pris kaldes en break-evenpris og angiver den pris, hvor resultatet vender; ved en højere pris er der et velfærdsøkonomisk overskud og ved en lavere pris er der et velfærdsøkonomisk underskud. Dette må betegnes som en relativ lav pris på fosfor.

Beregningerne for spildevandsafgiftens velfærdsøkonomiske overskud spænder fra ca. 0,5 mill.kr. pr. år til ca. 63 mill.kr. pr. år. Overskuddet baseret på priserne fra litteraturstudiet samt på fosforpriserne fra VMPIII er behæftet med overordenligt stor usikkerhed. Disse beregninger har mere karakter af følsomhedsberegninger med optimistiske priser, jf. afsnit 9.6. Ligeledes er priserne baseret på tiltaget efterafgrøder følsomhedsberegninger med priser i den lave ende.

Det vurderes at det mest realistiske interval for det velfærdsøkonomiske overskud er 4-7 mill.kr. På denne baggrund konkluderes det konservativt, at spildevandsafgiften har medført et velfærdsøkonomisk overskud af størrelsesordenen ca. 5 mill.kr. årligt.

Det skal bemærkes, at dette tal udtrykker et egentligt overskud (og ikke må forveksles med værdien af afgiftens miljøeffekter), idet udgifterne pga. spildevandsafgiften er fratrukket. Der er således tale om et velfærdsøkonomisk nettooverskud.

Ligeledes skal bemærkes, at overskuddet er et konservativt skøn, idet spildevandsafgiftens miljøgevinster formentlig er vurderet i den lave ende. Analysen dækker kun frem til år 2000, hvor afgiften kun har virket i fire år – heraf det første år med halve satser. Analysen har vist, at det tager tid før afgiftens effekt slår igennem, og adfærdsændringerne for ikke mindst renseanlæg opbygges gradvis over en tilpasningsperiode. Flere renseanlæg har således først reageret på afgiften i 1999-2000. Derfor er der sandsynligvis yderligere realiserede miljøgevinster af spildevandsafgiften, som ikke indgår i denne analyse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.