| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder

2 Netværkenes funktion

• 2.1 Introduktion
• 2.2 Netværksforståelse
• 2.3 Aktiviteter
  • 2.3.1 Kerneaktiviteter og udviklingsaktiviteter
  • 2.3.2 Temaer
  • 2.3.3 Forskellige former for aktiviteter
• 2.4 Aktører
  • 2.4.1 Virksomheder
  • 2.4.2 Myndigheder
• 2.5 Ressourcer
  • 2.5.1 Kompetenceudvikling
  • 2.5.2 Lokale/regionale netværks samspil med omgivelserne
• 2.6 Karakteristika ved de fire netværksmodeller
  • 2.6.1 Modellernes grundlag
  • 2.6.2 Karakteristika ved modellerne
  • 2.6.3 Netværkenes udviklingsdynamik og effekt
  • 2.6.4 Kritiske succesfaktorer - hvordan kan netværk udvikles?
  • 2.6.5 Forskelle mellem modellernes udviklingsmuligheder
  • 2.6.6 Netværksunderstøttende funktioner - Miljøforum Danmark og Partnerskab for miljø og erhverv
  • 2.6.7 Udvikling af netværkenes funktion
• 2.7 Model 1: Tilsyn og miljøledelse
  • 2.7.1 Formål
  • 2.7.2 Aktører
  • 2.7.3 Aktiviteter
  • 2.7.4 Organisering
  • 2.7.5 Økonomi
  • 2.7.6 Virksomhedernes interesse
  • 2.7.7 Myndighedernes interesse
  • 2.7.8 Andre deltagende aktører
  • 2.7.9 Kompetence og udvikling
  • 2.7.10 Netværkenes samspil med omgivelserne
• 2.8 Model 2: Dialog om miljø
  • 2.8.1 Formål
  • 2.8.2 Aktører
  • 2.8.3 Aktiviteter
  • 2.8.4 Organisering
  • 2.8.5 Økonomi
  • 2.8.6 Virksomhedernes interesse
  • 2.8.7 Myndighedernes interesse
  • 2.8.8 Andre deltagende aktører
  • 2.8.9 Kompetence og udvikling
  • 2.8.10 Netværkets samspil med omgivelserne
• 2.9 Model 3: Regional, bæredygtig erhvervsudvikling
  • 2.9.1 Formål
  • 2.9.2 Aktører
  • 2.9.3 Aktiviteter
  • 2.9.4 Organisering
  • 2.9.5 Økonomi
  • 2.9.6 Virksomhedernes Interesse
  • 2.9.7 Myndighedernes interesse
  • 2.9.8 Andre deltagende aktører
  • 2.9.9 Kompetence og udvikling
  • 2.9.10 Samspil med omgivelserne
• 2.10 Model 4. Kommercialisering af miljøviden
  • 2.10.1 Formål
  • 2.10.2 Aktører
  • 2.10.3 Aktiviteter
  • 2.10.4 Organisering
  • 2.10.5 Økonomi
  • 2.10.6 Virksomhedernes interesse
  • 2.10.7 Myndighedernes interesse
  • 2.10.8 Kompetence og udvikling
  • 2.10.9 Netværkets samspil med omgivelserne

2.1 Introduktion

Netværkene er i beskrivelsen af deres funktion grupperet i fire typer. Grupperingen er sket på baggrund af netværkenes formål og kerneaktivitet. De fire typer netværk er:

1. Netværk med fokus på miljøtilsyn og miljøledelse
2. Netværk med fokus på dialog om miljø
3. Netværk med fokus på regional, bæredygtig erhvervsudvikling
4. Netværk med fokus på kommercialisering af miljøviden.

De fire modeller er hver især opbygget på grundlag af en række netværk, hvor formål og kerneaktiviteter er ens. Netværkene inden for samme model kan være forskellige steder med hensyn til deres etableringsgrad, og der kan være forskelle mellem netværkene med hensyn til, hvordan deres aktiviteter er organiserede m.m. I beskrivelsen af den enkelte model er der derfor lagt vægt på forskelligheden mellem netværkene inden for samme model, herunder netværkenes forskellige oplevelser af problemer og løsninger.

Indledningsvist i dette kapitel introduceres først den netværksforståelse, der er anvendt til at beskrive og karakterisere de fire netværksmodeller. Derefter beskrives karakteristika ved de fire modeller. Til slut følger uddybende beskrivelser af hver af de fire modeller.

De grønne netværk anskues i denne evaluering som organisatoriske omdrejningspunkter for udvikling, implementering og spredning af miljøaktiviteter. Fokus er på synliggørelse af netværkenes organisatoriske egenskaber og muligheder for organisatorisk udvikling. En analyse af de organisatoriske kendetegn ved netværkene, hvordan dynamikken kan forstås og hvilke anbefalinger, der kan gives i forhold til udvikling og fastholdelse af grønne netværk kan på den ene side udnyttes fremadrettet af grønne netværk til egenudvikling og på den anden side indgå i analysen af netværkenes muligheder for at håndtere problemstillinger i POMS og Grøn Markedsøkonomi.

Hovedsigtet med udvikling af modellerne er på den ene side at beskrive de forskellige typer grønne netværks organisatoriske egenskaber og muligheder for organisatorisk udvikling som bidrag til netværkenes egne refleksioner om barrierer og muligheder. Og på den anden side at udvikle en platform for vurdering af de forskellige netværksmodellers muligheder for at bidrage til POMS og Grøn Markedsøkonomi med udgangspunkt i modellernes organisatoriske egenskaber.

Ved at bruge modeller som et analytisk værktøj bliver det muligt:

• at beskrive den enkelte models stærke og svage sider, at identificere hvad der er kritiske succesfaktorer inden for den enkelte model og at pege på muligheder for at få det enkelte netværk til at fungere inden for modellen.
• at diskutere modellernes muligheder for at understøtte POMS og Grøn Markedsøkonomi, hvor det er underforstået, at netværkene inden for modellerne fungerer.

2.2 Netværksforståelse

Til at karakterisere modellerne indgår tre kategorier, som er:

1. Aktiviteter
2. Aktører
3. Ressourcer, herunder netværkenes samspil med omgivelserne.

Aktiviteter er netværkets knudepunkter, og det er aktiviteterne, der binder et netværk sammen.

Aktører er dem der agerer i netværket. Forståelsen af aktørers netværksdeltagelse og dermed stabiliteten i et netværk er, at der skal være en sammenhæng mellem aktørernes allokering af ressourcer til netværksdeltagelse og aktørernes oplevelse af, at deltagelsen i netværket er virksom. Tidligere blev enkeltaktøren i forhold til sine omgivelser forstået som optimerende sine egne aktiviteter i forhold til homogene omgivelser, f.eks. et frit marked. Med netværksforståelsen bliver der lagt en ekstra arena ind mellem den enkelte aktør og de homogene omgivelser. Som del af et netværk, indgår aktører i forpligtende relationer med andre aktører. Dette målretter aktørernes handlemuligheder. Samtidig kan aktørerne få større indsigt i deres omgivelser, hvorved de kan reducere usikkerhed og gøre deres aktiviteter mere virksomme.

Ressourcer er dels de ressourcer (tid, viden m.m.), hvormed den enkelte aktør bidrager til netværket, dels den synergi, der opnås ved summen af de fælles ressourcer fra alle aktørerne. Den synergi, der opstår i et netværk, har betydning for dets samspil med omgivelserne. Netværkenes samspil med omgivelserne er dialektikken mellem det enkelte netværk og dets omgivelser. På den ene side påvirkes netværkene af deres omgivelser, og på den anden side har netværkene mulighed for at påvirke omgivelserne. Omgivelserne forstås i denne evaluering som markedet, den samfundsmæssige regulering og den samfundsmæssige 'viden'.

I det følgende uddybes de tre kategorier hver for sig.

2.3 Aktiviteter

Netværkenes aktiviteter er knudepunkterne i netværkene, og det er aktiviteterne, der binder aktørerne i et netværk sammen. I analysen af netværkenes aktiviteter skelnes mellem:

• Kerneaktiviteter og udviklingsaktiviteter, der peger på netværkenes kapacitet til at arbejde med nye områder
• Temaer, der peger på netværkenes bredde med hensyn til hvilke temaer, der bringes op i netværkene.
• Former for aktiviteter, der peger på de læringsprocesser, der knytter sig til aktiviteten.

2.3.1 Kerneaktiviteter og udviklingsaktiviteter

Formålet med at skelne mellem netværkenes kerneaktiviteter og udviklingsaktiviteter er at identificere netværkenes potentialer for at arbejde med nye områder.

Kerneaktiviteter er de aktiviteter, der gentages ved, at der er opbygget en 'driftsorganisation', der driver aktiviteterne. Kerneaktiviteter afgrænses af, at de udgør det 'stabile' i netværket.

De sociale og teknologiske strukturer, der udgør driftsorganisationen, kan være mere eller mindre formaliserede. De sociale og teknologiske strukturer er f.eks.:

• En fastlagt opgavefordeling mellem de forskellige aktører i netværket
• Udviklede metoder og værktøjer, der tages i anvendelse af aktørerne >
• Traditioner for vidensdeling mellem aktørerne
• Udviklede forventninger til netværket, f.eks. 'at det er frugtbart at samarbejde'
• Historier om netværkets resultater (både succeser og fiaskoer). Historier kan f.eks. handle om, hvad virksomheder få ud af at deltage i netværket.

Udviklingsaktiviteter er de aktiviteter, som netværkene sætter i gang for at udvide deres aktiviteter. En udvidelse af netværkenes aktiviteter kan både handle om at rekruttere nye målgrupper til netværkenes eksisterende aktiviteter og udvikling af nye aktiviteter. En udviklingsaktivitet kan organiseres som et projekt af mere eller mindre formel karakter, og størrelsen af projekter kan variere.

En driftsorganisation og et projekt har forskellige organisatoriske kendetegn. Den traditionelle driftsorganisation er kendetegnet ved, at løsning af driftsopgaver er fastlagt med hensyn til, hvem der gør hvad med hvilke metoder og til hvilken tid. Driftsaktiviteter er styret af rutiner, og deltagernes opmærksomhed er på, hvorvidt rutinerne følges. Et projekt er kendetegnet ved, at organisation, anvendelse af tid, valg af metoder er aftalt midlertidigt. Projektets opgave er at tilvejebringe en situation, der fremover kan løse en opgave (f.eks. en driftsopgave) eller at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for f.eks. organisering af nye aktiviteter. I et projekt er deltagernes opmærksomhed på, hvordan opgaven kan løses og hvorvidt den bliver løst. Gennemførelse af projekter giver derfor mulighed for læringsprocesser inden for nye områder, og læringsprocesserne kan bidrage til etablering af nye forståelser, nye rutiner og nye samarbejdsrelationer hos og mellem de involverede aktører. Sammenhængen mellem en driftsorganisation og projektopgaver er, at driftsorganisationen udgør en platform for igangsættelse af nye aktiviteter, og driftsorganisationen har betydning for, hvordan erfaringer og resultater fra udviklingsaktiviteter efterfølgende kan spredes i netværket.

Ved at identificere modellernes kerneaktiviteter, sættes fokus på de opgaver, de enkelte modeller er organiserede om at løse og dermed den 'driftsorganisation', der fungerer i netværket. Ved at skelne mellem kerneaktiviteter og udviklingsaktiviteter sættes fokus på modellernes forskellige erfaringer med at initiere og gennemføre udviklingsprojekter.

Modellernes forskellige kerneaktiviteter og muligheder for at initiere og gennemføre udviklingsprojekter er organisatoriske egenskaber, og de siger noget om modellernes muligheder for at arbejde med nye områder og netværkenes muligheder for efterfølgende at forankre resultaterne i netværkene.

2.3.2 Temaer

Temaer er alle de forskellige emner, der arbejdes med i netværkene. I analysen af modellernes aktiviteter redegøres der for hvilke emner de forskellige modeller tager op som områder i netværkene.

2.3.3 Forskellige former for aktiviteter

Netværkene anvender temaarrangementer, erfaringsudveksling mellem aktørerne og udviklingsprojekter i deres netværksarbejde. De forskellige netværksaktiviteter kan indgå både i netværkenes drift af kerneaktiviteter og i deres udviklingsaktiviteter. De forskellige former for aktiviteter understøtter forskellige processer i netværkene. I forbindelse med at et tema bringes op i et netværk, er der mulighed for at kombinere flere forskellige former for aktiviteter og derved understøtte flere forskellige processer i netværket. I det følgende uddybes kort hvilke processer, der understøttes i forbindelse med de forskellige former for aktiviteter.

2.3.3.1 Temaarrangementer

Temaarrangementer giver mulighed for information fra oplægsholdere ud til deltagere og dialog med deltagere. Oplægsholdere kan være deltagere fra netværket eller aktører hentet uden for netværket. Temaarrangementer vil give anledning til øget viden hos de enkelte deltagere, som deltagerne derefter kan anvende i egne beslutningsprocesser.

Figur: Information og vidensdeling i netværket ved temaarrangementer. Cirkler er aktører i netværket og streger er kommunikationsveje.

2.3.3.2 Erfaringsudveksling – f.eks. erfa-grupper

Erfa-grupper giver mulighed for at udveksle erfaringer inden for et indsatsområde, f.eks. miljøledelse, og for feedback på egne aktiviteter. Erfa-grupper vil oftest baseres på deltagelse af medlemmer inden for netværkene og vil derfor bygge på eksisterende viden. Erfa-grupper kan give anledning til, at deltagerne kan blive inspireret af de øvrige deltageres måder at håndtere indsatsområdet på samt mulighed for at diskutere erfaringer med egen håndtering af indsatsområdet.

Figur: Information og vidensdeling i netværket ved erfaringsudveksling. Cirkler er aktører i netværket, og streger er kommunikationsveje.

2.3.3.3 Udviklingsprojekter

Udviklingsprojekter med deltagelse af aktører uden for netværkene giver mulighed for metode- og videnstilførsel til netværkene fra aktører uden for netværkene og for en fælles kompetenceudvikling blandt deltagerne i netværkene inden for nye områder. Udviklingsprojekter mellem flere aktører kan give anledning til, at der både sættes fokus og gøres erfaringer med et nyt indsatsområde hos aktørerne, men også fokus på og erfaringer med samarbejdsrelationer m.m. mellem aktørerne, f.eks. mellem myndigheder og virksomheder.

Figur: Information og vidensdeling i netværket ved udviklingsprojekter. Cirkler er aktører i netværket, og streger er kommunikationsveje.

2.4 Aktører

Aktørerne er de handlende i netværkene. Karakteristisk for netværksdeltagelse er:

• at aktørerne forpligter sig til netværksdefinerede aktiviteter, som derved påvirker aktørernes "handlefrihed"
• At aktørerne kan opnå at få større indsigt i deres omgivelser, hvorved deres usikkerhed i forhold til omgivelserne reduceres og derved kan de gøre deres aktiviteter mere virksomme.

Stabiliteten i et netværk afhænger af, at aktørerne i netværket oplever, at deres allokering af ressourcer til netværket er virksom for aktørerne. Fokus i denne evaluering er de lokale/regionale netværk med deltagelse af virksomheder og myndigheder.

2.4.1 Virksomheder

Virksomhederne deltager i de lokale/regionale netværk med udgangspunkt i deres eksisterende miljøarbejde. Virksomheders miljøarbejde udvikles mellem på den ene side virksomhedens eksisterende værdier, kultur og traditioner og på den anden side virksomhedens fortolkning af eksterne krav til dens produktion og produkter. Forhold, der har betydning for virksomhedernes miljøarbejde og dermed deres deltagelse i netværkene, er:

• Virksomhedernes størrelse, der siger noget om deres ressourcer til at arbejde med miljø.
• Brancheforhold, hvor der er store forskelle mellem de forskellige brancher med hensyn til, hvilke miljøproblemer virksomhederne har og hvad der inden for branchen opfattes som 'almindelig' miljøpraksis. Dette har betydning for, hvad der opfattes som 'at det skal blot være i orden'.
• Virksomhedernes placering på markedet og formulerede kundekrav.
• Virksomhedernes placering i produktkæden.
• Virksomhedernes interesse for miljø .

2.4.2 Myndigheder

Myndighedernes deltagelse i de lokale/regionale netværk sker i et samspil mellem deres rolle i forhold til virksomhedernes lovpligtige og frivillige miljøindsats. Det er forskelligt, om myndighedernes netværksdeltagelse tager udspring i det lovpligtige eller det frivillige miljøarbejde, men fælles for deres deltagelse er nødvendigheden af at finde koblinger mellem det lovpligtige og det frivillige myndighedsarbejde.

Centrale forhold, der spiller ind på myndighedernes deltagelse, er:

• Den lokale, politiske opbakning, der kan have betydning for adgang til ressourcer og hvordan lokale/regionale strategier formuleres.
• Traditioner for samarbejde på tværs af lokale/regionale politikområder f.eks. miljø, erhvervsfremme og arbejdsmarkedet/beskæftigelse.
• Myndighedernes ressourcer (tid og viden) til at udvikle/udvide den lovpligtige indsats i forhold til virksomhedernes lovpligtige miljøarbejde og til at indgå i virksomhedernes frivillige miljøarbejde.
• Tilsynstraditioner hos myndighederne.
• Tradition for samarbejde på tværs af kommuner.
• Organisering af miljøindsatsen, herunder om tilsynsarbejdet er udliciteret til miljøcentre.

Ovenstående forhold skal alle forstås som dynamiske rammebetingelser for et netværks etablering og udvikling. Når netværk etableres og udvikles, tager de på den ene side afsæt i de eksisterende lokale/regionale rammebetingelser, og på den anden side kan netværk i deres samspil med de lokale/regionale rammebetingelser være med til at udvikle rammebetingelserne for kommunernes/amtets håndtering af virksomhedernes miljøforhold.

2.5 Ressourcer

Ressourcer er dels de ressourcer (tid, viden m.m.), som de enkelte aktører bidrager med til netværkene, dels den synergi, der opnås ved summen af de fælles ressourcer fra alle aktørerne. Synergien i netværkene analyseres dels i forhold til hvilken kompetenceudvikling netværkene giver anledning til, dels hvilket samspil netværkene har med deres omgivelser i form af lovgivning og samfundsmæssige strategier, vidensudvikling og markedet.

2.5.1 Kompetenceudvikling

Synergien i netværkene kan give anledning til kompetenceudvikling. Det er kompetenceudviklingen i netværkene, der åbner for nye refleksioner og nye handlemuligheder. I analysen af netværkenes bidrag til kompetenceudvikling skelnes mellem kompetenceudvikling:

• Hos aktørerne
• I relationerne mellem aktørerne
• I netværkene som helhed.

Kompetenceudvikling hos de enkelte aktører er, at deltagerne øger deres informationsniveau, deres kendskab til egne miljøforhold, deres kendskab til nye metoder, anvender metoderne, m.m..

Kompetenceudvikling i relationerne mellem aktørerne er, at aktører får øget kendskab til hinandens arbejdsfelter, der kan være med til at præcisere forventninger til hinanden, at aktørerne udveksler nye former for informationer, der kan være med til at reducere aktørernes usikkerhed, at aktørerne udvikler nye rutiner for samarbejde m.m.

Netværkskompetence kan opfattes som den synergi, netværkene opnår ved at være et netværk og som ligger udover enkeltaktørernes egne kompetencer og handlemuligheder. Netværkskompetencen kan f.eks. bidrage til udvikling af lokale og regionale handlemuligheder og samfundsmæssige miljøstrategier. Udvikling i netværkskompetence er når netværkene udvikler deres ressourcer.

2.5.2 Lokale/regionale netværks samspil med omgivelserne

Lokale/regionale netværk indgår i et samspil med netværkenes omgivelser. På den ene side påvirkes netværkene af omgivelserne, og på den anden side har de mulighed for at påvirke omgivelserne.

Netværkenes samspil med omgivelserne ses i form af formidling og operationalisering af omgivelsernes krav m.m. på lokalt/regionalt niveau og 'tilbagespil' til omgivelserne fra de lokale/regionale erfaringer.

Eksempler på samspil er:

• Formidling af eksterne krav og strategier i netværket
• Oversættelse af eksterne krav og strategier til lokale handlemuligheder
• Indsamling af erfaringer med systematisk anvendelse af virkemiddel, f.eks. miljøredegørelsen og tilbagespil til omgivelserne
• Identificering af lokale behov og organisering af udviklingsprojekter i samspil med f.eks. konsulenter.
• Operationalisering af dialog mellem virksomheder og markedet
• Operationalisering af samfundsmæssige miljøstrategier i f.eks. udviklingsprojekter og tilbagespil af erfaringer til omgivelserne.

I følgende figur er samspillet mellem lokale/regionale, grønne netværk og centrale aktører i omgivelserne illustreret. Der er dog forskel mellem netværkene med hensyn til hvem, der er medlemmer i netværkene. Videnscentre er f.eks. medlemmer af Green City.

Figur: Netværk i samspil med omgivelser

2.6 Karakteristika ved de fire netværksmodeller

2.6.1 Modellernes grundlag

Der er udviklet fire netværksmodeller, som afspejler forskelle i netværkenes formål, organisering og deltagere. Modellerne bygger på beskrivelser af 21 netværk, der er blevet identificeret og beskrevet (delrapport 1) og uddybende case undersøgelser af 7 af netværkene (delrapport 3).

Modellerne er:

• Miljøtilsyn og miljøledelse
• Lokal dialog om miljø
• Regional, bæredygtig udvikling
• Kommercialisering af miljøviden

Skemaet på næste side viser en oversigt over alle netværkene, om der er udarbejdet en uddybende case for det enkelte netværket og deres gruppering i forhold til de udviklede modeller. Flere af netværkene har inspireret til flere af modellerne ligesom flere af netværkene ikke falder "fuldstændigt" ind under en model. For uddybende beskrivelse af de enkelte netværk henvises derfor til delrapport 1: Katalog over grønne netværk mellem myndigheder og virksomheder i Danmark, hvor alle netværkene er beskrevet, eller til delrapport 3: Dokumentation af cases, hvor udvalgte netværk er blevet yderligere undersøgt og beskrevet.

Tabel: Oversigt over identificeret grønne netværk mellem myndigheder og virksomheder i Danmark, hvorvidt der er lavet en uddybende case for det enkelte netværk og til hvilke modeller de enkelte netværk har bidraget med inspiration. Grunden til at der er 8 X er, at der er lavet en fælles casebeskrivelse for netværkene: Industriens miljøklub Fyn og Miljøforum Fyn.

2.6.2 Karakteristika ved modellerne

Følgende tabel giver en oversigt over de fire netværksmodeller og deres karakteristika i form af formål, aktiviteter, deltagende aktører og nødvendige ressourcer.

Tabel: Oversigt over sammenhænge mellem netværksmodeller og deres karakteristika

Erfaringer på tværs af netværkene peger på, at netværkene beskæftiger sig bredt med miljøområdet. Netværkene inden for netværksmodellerne 'Lokal dialog om miljø', 'Regional, bæredygtig erhvervsudvikling' og 'Kommercialisering af miljøviden' beskæftiger sig således med en bred vifte af miljøtemaer, og der er tilsyneladende ikke begrænsninger for, hvad der kan tematiseres.

Modellerne adskiller sig fra hinanden ved at kerneaktiviteterne og muligheder for at igangsætte udviklingsaktiviteter i netværkene er forskellige. Det fremgår af tabellen hvilke kerneaktiviteter de forskellige modeller arbejder med. Det er primært modellerne 'Regional, bæredygtig erhvervsudvikling' og 'Kommercialisering af miljøviden', der løbende sætter egentlige udviklingsprojekter i gang, og som derved har mulighed for en egentlig operationalisering af nye miljøtemaer i form af udvikling af nye kompetencer m.m.

Modellerne har forskellige ressourcer til at koordinere netværkets aktiviteter m.m. I

'Regional, bæredygtig udvikling' og 'Kommercialisering af miljøviden' har man etableret egentlige sekretariater med ansatte til at varetage koordinering af netværkets aktiviteter, mens de to øvrige modeller klarer koordinering m.m. ved 'frivillig' indsats. Det kræver tilsyneladende et sekretariat, hvis modellerne skal have ressourcer til løbende at igangsætte nye udviklingsaktiviteter.

Det økonomiske grundlag i modellerne adskiller sig væsentligt fra hinanden. I modellerne 'Tilsyn og miljøledelse' og 'Lokal dialog om miljø' er udgifterne lave, og netværkene finansieres primært ved, at lokale aktører finder tid til netværksaktiviteter i deres eksisterende aktiviteter. I modellerne 'Bæredygtig, regional erhvervsudvikling' og 'Kommercialisering af miljøviden' er finansieringsbehovet stort, og der skal findes måder at dække udgifterne. Som det fremgår af tabellen, er de mest almindelige måder medlemsbetaling, støttemidler til udviklingsaktiviteter m.m.

Modellerne adskiller sig fra hinanden med hensyn til hvem, der er de centrale aktører og hvilken rolle de spiller.

I princippet kan alle private og offentlige virksomheder være medlem af 'Miljøtilsyn og miljøledelse', 'Lokal dialog om miljø' og 'Regional, bæredygtig erhvervsudvikling', mens 'Kommercialisering af miljøviden' primært henvender sig til virksomheder med miljøviden og miljøprodukter, og virksomheder med erfaringer inden for renere teknologi.

Myndighederne kan deltage i alle modellerne. Det er kun 'Miljøtilsyn og miljøledelse', og 'Regional, bæredygtig erhvervsudvikling', der arbejder systematisk med at udvide den eksisterende dialog mellem myndigheder og virksomheder. Dette gøres ved aktivt at inddrage henholdsvis miljøledelse og miljøredegørelser i dialogen.

2.6.3 Netværkenes udviklingsdynamik og effekt

Evalueringen har identificeret fire hovedtyper af effekt af netværkene:

• Betydning for deltagende virksomheder
• Betydning for deltagende myndigheder
• Betydning for lokale rammebetingelser (dvs. effekt, der også kan omfatte ikke-deltagende virksomheder og myndigheder)
• Samspil med samfundsmæssige miljøstrategier i form af formidling og operationalisering af disse på lokalt/regionalt niveau og 'tilbagespil' til de samfundsmæssige miljøstrategier fra de lokale/regionale erfaringer.

Følgende tabel sammenfatter de identificerede effekter.

Tabel: Oversigt over sammenhænge mellem netværksmodeller og deres effekt

Selvom flere netværkssekretariater fremhæver tildeling af diplomer til virksomheder og institutioner, der udarbejder miljøredegørelser, som grundlag for markedsføring af miljøindsatsen, tyder interview med virksomheder i forbindelse med evalueringens case studier ikke på, at virksomhederne anvender diplomerne i markedsføring.

I de følgende afsnit diskuteres netværkenes udviklingsdynamik og nogle af de identificerede effekter.

2.6.3.1 Tilsyn og netværk

Dialog mellem virksomhed og myndighed i forbindelse med udvikling af miljøledelse eller udarbejdelse af miljøredegørelse i modellerne for henholdsvis miljøtilsyn og miljøledelse og regional, bæredygtig erhvervsudvikling giver virksomheder bedre mulighed for at planlægge, da myndighedskrav ikke kommer overraskende.

De ressourcer, miljømyndighederne anvender i netværksarbejdet i modellerne for henholdsvis miljøtilsyn og miljøledelse og regional, bæredygtig erhvervsudvikling, spares ikke i tilsynsarbejdet. Alle disse netværk giver udtryk for, at netværksarbejdet betyder øget ressourcebehov. Til gengæld er der i disse netværk mulighed for, at der opnås flere forebyggende tiltag i virksomhederne. Der er ikke i nogle af modellerne set eksempler på, at myndighedskrav er blevet lempet i forbindelse med netværksarbejdet, men der udvikles en mere dialog-baseret relation mellem virksomhed og myndighed.

2.6.3.2 Samspil mellem netværk og samfundsmæssige miljøstrategier

Netværkene kan ikke stå alene som organisationsform i miljøreguleringssystemet. De tager således udgangspunkt i samfundsmæssige miljødiskussioner og miljølovgivning og anden form for regulering i deres aktiviteter. Dvs. at netværkenes dynamik er afhængig af miljøreguleringen og af samfundets miljødiskussioner. Set fra 'samfundets' side kan netværkene være med til at operationalisere miljødiskussioner og -regulering, når en ny problemstilling lokalt foreslås af en miljøpositiv virksomhed eller en myndighed, og der derefter igangsættes udviklingsaktiviteter. Eksempler herpå er Green Network's arbejde med strategisk miljødialog og med virksomheders sociale ansvar. Via operationaliseringen gennem udviklingsprojekter og indsatsområder sker der en spredning til en bredere gruppe virksomheder end 'frontløberne', således at netværkene kan udvikle miljøarbejdet hos en bred kreds af virksomheder. Dette forudsætter dog, at de nødvendige ressourcer til udviklingsaktiviteter er til stede eller kan tilvejebringes via sekretariatet, ansøgninger eller lokal allokering fra virksomheder eller myndigheder. Denne form for aktiviteter er først og fremmest set hos netværkene inden for regional, bæredygtig erhvervsudvikling og kommercialisering af miljøviden.

Muligheden for at give 'tilbagemelding' til den statslige regulering findes først og fremmest i 'Miljøtilsyn og miljøledelse', 'Regional, bæredygtig udvikling' og 'Kommercialisering af miljøviden', der som del af deres forpligtende samarbejde arbejder med konkrete tiltag, og som derfor har mulighed for systematisk at indsamle erfaringer om det pågældende tiltag (miljøledelse, miljøredegørelse, markedsføring). Om denne potentielle mulighed udnyttes står uklart. 'Regional, bæredygtig erhvervsudvikling' og 'Kommercialisering af miljøviden' har endvidere ressourcer til løbende at iværksætte udviklingsprojekter inden for nye områder, hvilket gør dem i stand til løbende at skabe 'nye læringsrum' for operationalisering af samfundsmæssige strategier. Et eksempel på det sidste er Green City's projekt om spredning af LCA via tilsynsmyndigheder.

2.6.3.3 Samspil mellem virksomhederne i netværkenes aktiviteter

Der er set forskellige former for samspil mellem virksomhederne i netværkene. De typiske samspil er:

• Ad hoc samspil i form af udveksling af erfaringer og synspunkter på møder – eventuelt fulgt op af et eller flere efterfølgende møder i en kreds af interesserede virksomheder.
• Formaliserede former for samspil i form af dannelse af egentlige erfa-grupper med en gruppe virksomheder inden for en problemstilling som f.eks. miljøledelse og som det f.eks. er set i forbindelse med en gruppe-tegnestues udvikling af en fælles checkliste for miljørigtig projektering af bygge- og anlægsprojekter.
• Samspil mellem virksomheder, der deltager i egentlige udviklingsprojekter, hvor virksomhederne deler erfaringer undervejs i projekterne, og erfaringerne ofte efterfølgende spredes i netværkene til brug for andre medlemmer, f.eks. via et udviklet værktøj.

Alle modellerne bruger ad hoc og formaliserede samspil, mens det typisk kun er 'Regional, bæredygtig erhvervsudvikling' og 'Kommercialisering af miljøviden', der er vært for egentlige projekter. Større, miljøpositive virksomheder, der har erfaringer med miljøledelse og andre former for miljøarbejde, vil gerne bringe disse videre til andre virksomheder i netværkene. Det kræver dog, at netværkene samtidig tilbyder udviklingsmuligheder for de miljøpositive virksomheder gennem udvikling af nye indsats- og aktivitetsområder. Et eksempel er en virksomhed, der tilbød at viderebringe sine erfaringer med at udarbejde miljøredegørelser, hvis det kunne muliggøre, at netværkets sekretariat kunne udvikle nye aktiviteter i netværket. Omvendt har en mindre virksomhed givet udtryk for, at den på grund af begrænsede personaleressourcer ikke formår at viderebringe sine erfaringer til andre virksomheder i større omfang. Virksomheden ville hellere købe sig til erfaring på nye aktivitetsområder end at skulle indgå som aktiv deltager i udbredelsen af netværkets aktiviteter.

2.6.3.4 Samspil med eksterne aktører

Flere netværk har også rådgivnings- og konsulentvirksomheder og nogle også uddannelsesinstitutioner som medlemmer. Der er set eksempler på, at netværk har kunnet danne ramme om formulering af fælles vidensbehov, som derefter er formuleret som projekter og/eller konsulentopgaver. Eksempler herpå er etableringen af LCA-vækstgrupper i Green Network-regi og udviklingen af en kemi-guide i Green Network. Sidstnævnte blev udviklet af Vejle Amt i samarbejde med et rådgivende firma (og finansieret af amtet) som led i en arbejdsgruppe i Green Network regi og efterfølgende stillet til rådighed for netværket. Som tidligere nævnt er det først og fremmest netværk med sekretariater, der har mulighed for at initiere en sådan proces med formulering af vidensbehov og efterfølgende rekvirering af ekstern kompetence.

2.6.4 Kritiske succesfaktorer – hvordan kan netværk udvikles?

Der er stor forskel mellem netværkene inden for den enkelte model med hensyn til hvor udviklede og forankrede netværkene er. Variationen fremtræder som forskelle i opbakning til netværkene, forskelle i netværkenes ressourcer, forskelle i netværkenes grad af etablering m.m. Modellernes kritiske succesfaktorer og udviklingsmuligheder er blevet synlige i analysen ved at sammenligne netværkene inden for den enkelte model. På denne måde er det dels blev synligt, hvad der er centrale barrierer for netværkenes udvikling og forankring dels hvilke handlemuligheder netværkene har for at overvinde barriererne. Der er ofte ikke kun en måde at overvinde barrierer på. For flere af modellerne sås en vifte af løsningsmuligheder blandt netværkene. Da Green City er det eneste netværk i modellen Kommercialisering af miljøviden har det ikke på samme måde som for de øvrige modeller været muligt at identificere kritiske succesfaktorer og udviklingsmuligheder for modellens funktion. I følgende tabel er modellernes kritiske succesfaktorer og udviklingsmuligheder listet op.

Tabel: oversigt over sammenhænge mellem netværksmodeller og netværksmodellernes succesfaktorer og muligheder for udvikling

2.6.5 Forskelle mellem modellernes udviklingsmuligheder

Modellerne er meget forskellige og har hver deres styrker og svagheder. Der er ikke en glidende forskydning af netværkene mellem modellerne, men i højere grad en udvikling af de enkelte netværk inden for den enkelte model forstået på den måde at netværkene hele tiden udvikler sig indenfor den enkelte model bl.a. inspireret af de øvrige netværk inden for samme model. Dette er tydeligst inden for modellen Regional bæredygtig udvikling, hvor netværkene samarbejder om metodeudvikling m.m. og udveksler erfaringer.

Dette skal ikke forstås som at netværkene ikke kan vælge at ændre formål m.m. og derved i højere grad begynde at arbejde indenfor en af de andre modeller, men snarer som at der ikke findes en "naturlig" udviklingsvej mellem modellerne. Det er både set at netværk er begyndt som netværk med fokus på dialog og derefter er begyndt at arbejde med mere forpligtende netværksaktiviteter mellem aktørerne og omvendt.

En væsentlig forskel mellem modellerne er, hvorvidt netværkene har sekretariater. Kun inden for to af modellerne etablerer netværkene egentlige sekretariater, hvilket er i modellerne: Regional bæredygtig udvikling og Kommercialisering af miljøviden. Sekretariaterne har betydning for netværkenes muligheder for at igangsætte udviklingsaktiviteter, der ligger udover netværkenes kerneaktiviteter. Sekretariaterne har derfor stor betydning for netværkenes muligheder for at arbejde systematisk med nye problemstillinger, f.eks. muligheder for at få at tilvejebringe rammer for nye erfaringsdannelser mellem forskellige aktører (f.eks. myndigheder og virksomheder) inden for nye områder. Dette kræver dog at sekretariaterne har ressourcer m.m., hvilket er en kritisk succesfaktor for netværkene, som beskrevet i forrige afsnit.

2.6.6 Netværksunderstøttende funktioner - Miljøforum Danmark og Partnerskab for miljø og erhverv

Miljøforum Danmark har fungeret som grønne lokale/regionale netværks netværk i en afgrænset periode. Miljøforum Danmark blev finansieret af bl.a. projektmidler fra Miljøstyrelsen. Miljøforum Danmark var forankret i Green Network og delte sekretariat med Green Network. Netværkets formål var at være forum for erfaringsudveksling mellem netværkene samt at bidrage med rådgivning til netværk under opstart m.m. Forummet er i dag videreført i Partnerskab for miljø og erhverv som et nyt mere permanent initiativ. Initiativet er dels statsligt finansieret som led i implementering af strategien "Grøn Markedsøkonomi" dels finansieret af kontingenter fra medlemmer. Partnerskab for miljø og erhverv er forankret som en selvstændig enhed i Fredericia. Hensigten med etablering af Partnerskab for miljø og erhverv er at understøtte miljøindsatsen på danske virksomheder, herunder specielt virksomhedernes muligheder for at bruge miljøet aktivt som en konkurrenceparameter. De regionale grønne netværk bliver anset som et godt forum for udvikling af virksomheders miljøarbejde. Ved at understøtte regionale netværk med et Partnerskab for miljø og erhverv forventes det, at indsatsen i netværkene kan effektiviseres og "standardiseres".

Formålet for Partnerskab for miljø og erhverv er:

- at styrke den markedsdrevne indsats i dansk erhvervsliv, gennem øget dialog mellem myndighed og virksomhed, herunder:

4. at styrke kompetencer og vidensdeling i de eksisterende regionale netværk
5. at sikre en stærkere koordinering og ensartethed i anvendelsen af værktøjer og metoder i de regionale netværk og en klarere sammenhæng til internationale standarder og retningslinier
6. at bidrage til etablering af nye netværk i Danmark

-at bidrage til at udvikle arbejdet med bæredygtighed/samfundsmæssigt ansvar - miljø, arbejdsmiljø og socialt ansvar samt at omsætte dette arbejde til markedsmæssige fordele.

I det følgende beskrives de lokale/regionale netværks behov og forventninger til Partnerskab for miljø og erhverv og afslutningsvis peges på forhold som Partnerskab for miljø og erhverv kan være opmærksomme.

Netværkene oplever generelt at der er behov for et forum for erfaringsudveksling mellem netværkene og alle har været glade for den erfaringsudveksling, der er forgået i Miljøforum Danmark. De håber derfor på at muligheden for erfaringsudveksling bliver videreført i Partnerskab for miljø og erhverv.

En del netværk indenfor modellen Regional bæredygtig erhvervsudvikling oplever et behov for støtte til udviklingsaktiviteter, da det er svært for netværkene at finde ressourcer i netværkene til at igangsætte udviklingsaktiviteter. Samtidig oplever netværkene et stort behov for at igangsætte udviklingsaktiviteter for at imødekomme og fastholde frontløbervirksomheder i netværkene.

Netværk indenfor modellen Regional bæredygtig erhvervsudvikling oplever endvidere at skal netværkenes indsats (miljøredegørelse m.v. ) have betydning for virksomhedernes mulighed for at bruge miljøindsatsen som konkurrencefaktor er der behov for en større ensartethed i udformning af metoder og værktøjer m.m. nationalt, samtidig med at det skal sikres at metoderne også er anvendelige internationalt. Netværk indenfor modellen Miljøtilsyn og miljøledelse peger på, at skal de kunne bruge mere standardiserede koncepter skal koncepterne være mindre komplicerede end de koncepter som i dag anvendes inden for modellen Regional bæredygtig udvikling. Netværk indenfor Lokal dialog om miljø forventer ikke at kunne bruge fælles værktøjer og metoder, da det ville kræve at netværkene ændrer fokus fra dialog til mere forpligtende samarbejdsformer og det vurderes, at det er der ikke lokale forudsætninger for.

Partnerskab for miljø og erhverv skal være opmærksomme på om partnerskabet arbejder udfra en top-down tilgang eller en bottom up tilgang. Ved en top-down forstås en tilgang der primært bygger på udvikling og udbredelse af modellen Regional bæredygtig erhvervsudvikling. Der er meget variation mellem de forskellige netværksmodeller med hensyn til aktiviteter, aktører, ressourcer osv. De forskellige netværk lokalt/regionalt afspejler de lokale/regionale forudsætninger og udviklingsdynamikken i de enkelte netværk er afhængig af de muligheder der er lokalt/regionalt. Ved en top-down tilgang vil Partnerskab for miljø og erhverv primært understøtte de netværk, der enten allerede har sekretariater og et udbygget samarbejde mellem myndigheder og virksomheder eller har lokale forudsætninger for at opbygge sekretariater og udvikle et udbygget samarbejde mellem myndigheder og virksomheder. Det vurderes i flere af de eksisterende netværk inden for de andre modeller, at der ikke på nuværende tidspunkt er lokal forudsætninger for dette. Ved en bottom up tilgang vil Partnerskab for miljø og erhverv kunne imødegå behov for udviklingsstøtte inden for flere netværksmodeller, men det vil samtidig gøre det svære for netværket at arbejde målrettet mod øget standardisering m.m.

2.6.7 Udvikling af netværkenes funktion

På tværs af modellerne har de enkelte netværk en række muligheder for at udvikle deres funktion. Dette vil kræve:

• At netværkene er opmærksomme på at bruge frontløbervirksomhederne både som gode eksempler, men også som drivkræfter i planlægningsarbejde, udviklingsaktiviteter m.m.
• At netværkene trækker på hinandens erfaringer og er opmærksomme på både forskelle i erfaringer inden for den enkelte model, men også på forskelle mellem modellerne. F.eks. kan netværk inden for modellerne Regional bæredygtig erhvervsudvikling og Kommercialisering af miljøviden med fordel trække på hinandens erfaringer om henholdsvis miljøredegørelser og markedsføring
• At netværkene trækker på ressourcer til metodeudvikling og udviklingsaktiviteter i Partnerskab for miljø og erhverv. Dette kan øge det enkelte netværks ressourcer. Det forudsætter dog at Partnerskab for miljø og erhverv er opmærksom på de forskellige modeller og de forskellige behov de forskellige modeller/netværk har og tager hensyn til dette i deres aktiviteter.
• At netværkene bruger deres lokale viden og erfaringer og muligheder for lokal koordinering som udgangspunkt for samspil med eksterne aktører f.eks. konsulenter.
• At netværkene er opmærksomme på at de kan påvirke samfundsmæssige miljøstrategier ved løbende "tilbagespil" til Miljøstyrelsen m.fl. Deres muligheder er f.eks. at lave løbende systematiske erfaringsopsamlinger på kerneaktiviteter og at gennemføre udviklingsaktiviteter.

2.7 Model 1: Tilsyn og miljøledelse

Flere kommuner har taget initiativ til at arbejde med miljøledelse sammen med en mindre gruppe virksomheder. Kommunerne inddrager på forskellige måder miljøledelse i tilsynsarbejdet, for at understøtte forebyggende miljøarbejde på de lokale virksomheder, og for at udvikle tilsynsarbejdet til at udnytte dynamikken hos miljøpositive virksomheder til kvalitativt at optimere tilsynsindsatsen. Netværkene, der ligger til grund for denne beskrivelse, er specielt Grenaa Kommune, hvor der er udarbejdet en case, og derudover Aalborg Kommune, Roskilde Miljøforum, Erhvervslivets Miljøforum – Albertslund Kommune.

2.7.1 Formål

Formålet med denne type netværk er:

• at understøtte de miljøpositive virksomheders miljøarbejde ved at støtte miljøpositive virksomheder i at implementere miljøledelse.
• at tilpasse og udvikle tilsynsarbejdet til miljøpositive virksomheder.

2.7.2 Aktører

Det er de kommunale myndigheder, der er omdrejningspunkt for netværkene, og oftest er det myndighederne, der rekrutterer de virksomheder, der deltager i netværkene. Der er forskel mellem netværkene med hensyn til hvilke virksomheder, der deltager. I Grenaa Kommune deltager små og mellemstore virksomheder, der ønsker at arbejde med miljøledelse, men som ikke er parate til et miljøcertificeret system. I Aalborg Kommune deltager både store og små virksomheder, og miljøledelsessystemet kan være certificeret.

2.7.3 Aktiviteter

2.7.3.1 Kerneaktiviteter

Kerneaktiviteten i netværkene er gennemførelse af miljøledelsesforløb for grupper af virksomheder og systematisk opfølgning. Centrale aktiviteter i netværkene er:

• udvikling af relevant koncept for miljøledelse.
• udvikling af model for samarbejde mellem virksomheder og myndigheder, herunder præcisering af forpligtigelser for henholdsvis virksomheder og myndigheder.
• gennemførelse af miljøledelsesforløb for grupper af virksomheder, hvor virksomhederne introduceres til miljøledelse og opbygger et miljøledelsessystem på virksomhederne.
• opfølgning hos de deltagende virksomheder.

Miljøledelsesforløbene gennemføres typisk som en vekslen mellem fælles aktiviteter, hvor virksomhederne introduceres til miljøledelse og udveksler erfaringer og individuelt arbejde på virksomhederne, hvor deltagerne implementerer miljøledelse på virksomhederne. I forbindelse med gennemførelsen af forløbene deltager typisk fra 3-5 virksomheder, tilsynsmyndigheder og en ekstern konsulent til at støtte processen.

2.7.3.2 Udviklingsaktiviteter

Der er ikke set udviklingsaktiviteter i denne type netværk.

2.7.4 Organisering

Det er de lokale miljømyndigheder, der driver netværket, og det er de lokale tilsynsmedarbejdere, der er involverede i samarbejdet med virksomhederne. Der er forskel på, hvordan netværkene organiserer indsatsen og hvilke forpligtigelser deltagerne har.

Grenaa Kommune supplerer det traditionelle tilsynsarbejde med miljøledelsesaktiviteterne. Det formelle grundlag for samarbejdet er, at virksomhederne er forpligtede til at opbygge et miljøledelsessystem, og myndighederne er forpligtede til at vurdere virksomhedernes indsats og tildele virksomhederne et miljødiplom, hvis de er berettigede til det. Formålet med diplomet er, at virksomhederne kan dokumentere over for tredje part, at de har 'styr' på miljøet. Diplomet gælder for 2 år ad gangen. Hvert andet år er myndighederne forpligtede til at besøge virksomheder med et miljøledelsesdiplom for at fortage en miljøgennemgang. Den enkelte virksomhed har derved mulighed for en fornyelse af diplomet.

I Aalborg Kommune er miljøledelsesaktiviteterne integrerede i det almindelige tilsynsarbejde, men med en udvidet dialog med den enkelte virksomhed. Grundlaget for samarbejdet er en miljøaftale. Virksomhederne forpligter sig til årligt at sende miljørapportering og handlingsplaner til kommunen, og kommunen forpligter sig til at aflægge et årligt besøg på virksomheden, hvor de informerer om nye tiltag og diskuterer miljørapporteringen og handlingsplaner. Det årlige besøg erstatter det regelmæssige tilsyn med virksomhederne.

2.7.5 Økonomi

Netværkenes aktiviteter er hovedsageligt finansierede ved, at tilsynsmyndighederne og de deltagende virksomheder selv betaler egen arbejdstid i forbindelse med netværkenes aktiviteter.

2.7.6 Virksomhedernes interesse

2.7.6.1 Motivation

Virksomhederne er alle miljøpositive virksomheder, og deres motivation for at deltage er ønsket om at have orden på deres miljøforhold og at have en god dialog med de lokale myndigheder.

2.7.6.2 Kerneaktiviteter

Erfaringerne med netværkene er, at virksomhederne udnytter den udvidede dialog med myndighederne til at kvalificere egne beslutningsprocesser. Myndighedernes løbende information om nye kommunale tiltag m.m. giver virksomhederne mulighed for at inddrage fremtidige krav m.m. i deres planlægning. Samtidig kontakter virksomhederne oftere myndighederne tidligere i deres egne beslutningsprocesser, hvor miljø indgår, for at drage nytte af myndighedernes viden og for at tilpasse beslutningerne myndighedernes krav og planer.

I Grenaa, hvor virksomhederne får et miljødiplom som bevis for deres indsats, er erfaringerne, at virksomhederne ikke bruger diplomet til at profilere sig i forhold til markedet, men hvor kunderne kræver at se dokumentation for virksomhedernes miljøforhold, er diplomet ofte tilstrækkeligt.

Selvom myndighederne anbefaler virksomhederne at bruge hinanden til at udveksle erfaringer – også i dagligdagen – er erfaringerne, at det gør virksomhederne ikke; de udnytter primært netværkene til at udvide dialogen med myndighederne.

2.7.6.3 Udviklingsaktiviteter

Der er ikke set udviklingsaktiviteter i denne type netværk.

2.7.7 Myndighedernes interesse

2.7.7.1 Motivation

Miljømyndighedernes motivation for at udvikle/tilpasse tilsynsmetoden til at imødekomme miljøpositive virksomheder er en forventning om, at en udvidet dialog med denne gruppe virksomheder på længere sigt kan optimere tilsynsindsatsen. Målgruppen er virksomheder, der gerne vil gøre en miljøindsats, og ved at støtte gruppens egendynamik forventer tilsynet flere miljøresultater for samme tilsynsressourcer.

2.7.7.2 Kerneaktiviteter

Kommunernes erfaringer er:

• at de miljøpositive virksomheder er interesserede i at udvide dialogen med miljømyndighederne,
• at indsatsen kræver ekstra ressourcer hos myndighederne i selve udviklingen af konceptet for den udvidede dialog,
• at den udvidede dialog med virksomhederne betyder, at virksomhederne ringer mere til miljømyndighederne og ønsker at bruge miljømyndighederne i deres planlægning af miljøindsatsen.

Kommunerne opfatter indsatsen som et tilbud til de miljøpositive virksomheder. Aalborg Kommune vil gerne sprede tilbuddet ud til alle de miljøpositive virksomheder men vurderer, at for at det kan lade sig gøre, er der behov for at udvikle formelle spilleregler for den udvidede dialog for at sikre, at den udvidede dialog ikke trækker flere tilsynsressourcer end det traditionelle tilsyn. De overvejer i øjeblikket, hvordan de hidtidige erfaringer kan bruges til at tilpasse tilsynsarbejdet, således at tilbuddet forbliver ressourceneutralt for myndighederne.

De kommunale myndigheder har ikke planer om at formalisere tilbuddene som led i at differentiere tilsynet med virksomhederne, men ønsker at fastholde aktiviteterne som et tilbud, der supplerer det eksisterende tilsyn.

2.7.7.3 Udviklingsaktiviteter

Der er ikke set udviklingsaktiviteter i denne type netværk.

2.7.8 Andre deltagende aktører

Udover virksomheder og myndigheder deltager der ikke andre aktører i netværkene. Netværkene har dog alle samarbejdet med eksterne konsulenter om at udvikle og gennemføre miljøledelsesforløbene.

2.7.9 Kompetence og udvikling

Deltagerne i netværkene er afgrænsede til tilsynsmyndigheder og miljøpositive virksomheder. Endvidere deltager eksterne konsulenter periodevist. Netværkene er forankrede i lokale miljøforvaltninger, hvor tilsynsmedarbejderne er tovholdere for netværkene. Deltagernes mål for netværkene er at udvide dialogen mellem virksomhederne og myndighederne med udgangspunkt i miljøledelse.

Det er kompetencen i netværkene (hos aktørerne, mellem aktørerne og i netværkene som helhed), der åbner muligheder for nye refleksioner og handlinger. I det følgende uddybes, hvordan netværk med fokus på miljøledelse bidrager til kompetenceudvikling på de forskellige niveauer.

2.7.9.1 Hos de deltagende aktører

Netværkene bidrager til udvikling af deltagernes videns- og handlingsniveau. For de deltagende virksomheder og myndigheder gælder, at de ved at deltage i netværkene får viden om miljøledelse, og de deltagende virksomheder får opbygget rutiner til at håndtere miljøarbejdet. Endvidere opnår både virksomhederne og myndighederne bedre indsigt i hinandens områder og muligheder for handling. Dette øger deres vidensniveau og kan medvirke til at kvalificere de beslutninger, der har betydning for virksomhedernes miljøforhold m.m.

2.7.9.2 Interaktion mellem aktørerne

Samarbejdstemaerne i netværkene er implementering af miljøledelse på virksomhederne, dialog om virksomhedernes miljøforhold og planer med udgangspunkt i miljøledelsessystemet, informering om kommunernes planer m.m. Både myndigheder og virksomheder oplever, at de ved at udvide deres dialog om miljø opnår bedre forudsætninger og muligheder for at kvalificere deres beslutninger vedrørende miljø. Dette sker f.eks. ved, at der tidligere end normalt sker en udveksling af erfaringer og planer mellem parterne, og det giver dem mulighed for tidligere at inddrage hinandens erfaringer og planer i beslutningsprocesser.

Virksomhederne opfordres til at kontakte hinanden, men erfaringen er, at det sker sjældent. Den forbedrede kontakt og udveksling af erfaringer sker derfor primært mellem myndighederne og den enkelte virksomhed og ikke mellem virksomhederne.

2.7.9.3 I netværkene

Netværkene sætter ikke nye initiativer i gang. Netværkenes udviklingspotentiale ligger derfor væsentligst i deres muligheder for at sprede konceptet til flere virksomheder.

2.7.10 Netværkenes samspil med omgivelserne

Netværkenes aktiviteter er afgrænsede til at handle om miljøledelse. Deres samspil med vidensinstitutioner er karakteriseret ved, at netværkene trækker på eksterne konsulenter i forbindelse med udvikling af koncept for miljøledelse og implementering af miljøledelse hos de deltagende virksomheder. Der er derfor gensidig vidensdeling mellem netværkene og vidensinstitutioner, men vidensdelingen er afgrænset til at handle om miljøledelse.

Netværkenes samspil med reguleringsinitiativer er karakteriseret ved, at netværkene understøtter forebyggende miljøarbejde, der er en samfundsmæssig miljøstrategi. Da initiativerne er baserede på forpligtende adfærd hos deltagerne i netværkene (virksomhederne og tilsynsmyndighederne), er der mulighed for systematisk at samle op på erfaringerne med koncepterne. Netværkene har derfor mulighed for at formidle erfaringer til Miljøstyrelsen med at bruge miljøledelse i tilsynsarbejdet.

Netværkene har ikke direkte samspil med markedet i form af kunder m.fl., men netværkene forbedrer virksomhedernes muligheder for at gå i dialog med kunder m.fl., ved at støtte virksomhederne i at dokumentere, at de har miljøledelse.

Nedenstående figur viser netværkenes dominerende samspil med omgivelserne.

Figur: Samspil mellem netværk med fokus på miljøledelse og netværkenes omgivelser. Cirklerne angiver forskellige typer omgivelser. Pilene indikerer retningen af påvirkning, og pilenes karakter (henholdsvis stiplede og hele linier) indikerer påvirkningens styrke.

2.8 Model 2: Dialog om miljø

Der er flere netværk med fokus på dialog om miljø. Netværkenes sigte er at fremme dialog og erfaringsudveksling om miljø, arbejdsmiljø m.m. mellem virksomheder og andre lokale aktører inden for et afgrænset lokalområde. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at netværkene er åbne for alle med interesse i at udveksle synspunkter og erfaringer.

De forskellige netværk med fokus på dialog om miljø har forskellige baggrundshistorier.

HolbækRegionens Miljøforum opstod på baggrund af, at en medarbejder fra BST i forbindelse med sit afgangsprojekt fra efteruddannelsen 'teknisk miljøleder' på DTU undersøgte erfaringer med grønne netværk og blev inspireret til konkret at tage initiativ til at etablere netværket. Netværket blev etableret i 1999 i samarbejde med HolbækRegionens Erhvervsråd, som i dag er sekretariat for netværket.

Miljøerfa blev etableret i 2000 i Vestsjællands Amt ud fra samme koncept som HolbækRegionens Miljøforum. Miljøerfa er etableret i samarbejde mellem Vestsjællands Erhvervsråd og WWW.BST.dk

Udviklingsforum for Grenaas erhvervsliv (UGE) har eksisteret siden 1994. UGE har sekretariat hos Grenaa Kommune, Teknik og Udvikling, Miljøafdelingen. I 1990-1994 deltog 23 miljøtunge virksomheder i kommunen i et renere teknologiprojekt. Projektet blev iværksat på grund af et øget ydre fokus på virksomheders miljøforhold. Projektet førte til reduktioner i miljøbelastninger og symbiose mellem virksomheder på energiområdet. De deltagende virksomheder oplevede store fordele ved det lokale samarbejde mellem virksomhederne. De ønskede derfor at fortsætte samarbejdet, og det blev anledningen til, at UGE blev etableret.

2.8.1 Formål

Netværkenes formål er at opretholde et forum for lokal debat, vidensformidling og erfaringsudveksling. HolbækRegionens Miljøforum og Miljøerfa afgrænser debatten til miljø og arbejdsmiljø, mens UGE er bredere og f.eks. inddrager aspekter vedrørende virksomhedsudvikling.

2.8.2 Aktører

Deltagerne i et dialognetværk forpligter sig til at være villige til at deltage i den lokale dialog og at udveksle erfaringer med de andre deltagere, men der er ikke opstillet krav til, hvordan deltagelsen skal være. Afgrænsningen af deltagerne er derfor i højere grad bestemt af, hvem der er 'tovholder' i netværkene. I HolbækRegionens Miljøforum og Miljøerfa er det de lokale erhvervsråd og BST, der er tovholdere, og virksomhederne i netværket vil ofte være medlem hos enten de lokale erhvervsråd og/eller BST. I UGE er det Grenaa Kommune, der koordinerer indsatsen, og netværket er for virksomheder m.fl. i Grenaa Kommune. Karakteristisk for netværkene er, at deltagerne er fordelt på mange brancher, og at der deltager både store og små virksomheder i netværkene. Erfaringen fra netværkene er dog, at det primært er frontløberne og de miljøpositive virksomheder, der deltager.

Ud over virksomheder deltager lokale aktører inden for erhvervsfremme og miljø-/arbejdsmiljøfremme samt miljømyndigheder, således at tovholderne i netværket suppleres med de øvrige aktører.

2.8.3 Aktiviteter

2.8.3.1 Kerneaktiviteter

Netværkenes kerneaktiviteter er afholdelse af temamøder. Aktiviteternes formål er at øge dialog og udveksle erfaringer i lokalområdet. Aktiviteter er:

• Afholdelse af temamøder med aktuelle emner, der har interesse for alle virksomhedstyper. Temamøderne er typisk fyraftensarrangementer, og de afholdes ofte hos lokale virksomheder. Det er styregruppen/forretningsudvalget, der fastlægger temaerne på baggrund af ønsker fra virksomheder og egne ideer. Temamøderne benyttes til: 1) at informere om ny eller kommende lovgivning og eller nye indsatsområder, 2) at informere om lokal/regional håndtering af nye indsatsområder og 3) at videregive lokale/regionale virksomheders erfaringer med miljø, arbejdsmiljø m.m. Der benyttes både eksterne oplægsholdere som f.eks. medarbejdere fra forskellige ministerier, styrelser og forskellige former for konsulenter, og lokale oplægsholdere som f.eks. repræsentanter fra de lokale virksomheder, myndigheder og lokale konsulenter.
• Formidling af netværkets aktiviteter. Formidling sker enten via hjemmesider, der løbende opdateres med informationer om kommende temaarrangementer m.m., eller årlige nyhedsbreve med information om årets temaarrangementer og aktiviteter i erfaringsudvekslingsgrupperne.

2.8.3.2 Udviklingsaktiviteter

Netværk af denne type støtter etablering af erfaringsudvekslingsgrupper. Der er forskel på om grupperne i netværkene er 'ad hoc' grupper eller 'faste' temagrupper. Ad hoc grupper nedsættes løbende og sammensættes på grundlag af et fælles behov hos en gruppe deltagere for at fordybe sig i et specielt emne. Faste temagrupper er sammensat på grundlag af en fælles interesse i et overordnet tema, og gruppernes opgave er løbende at identificere nye emner inden for temaet.

2.8.3.3 Temaer, der tages op i netværket

Erfaringerne fra netværkene er, at der tages emner op, der bredt dækker problemstillinger inden for miljø, arbejdsmiljø m.m. Eksempler på temaer, der har været oppe på temamøder er vist i nedenstående tabel:

Tabel. Oversigt over temaer, der har været oppe i netværkene

2.8.4 Organisering

Til netværkenes aktiviteter er nedsat styregrupper/forretningsudvalg til at varetage den koordinerende rolle. Gruppernes væsentligste rolle er at koordinere og planlægge temamøder. Grupperne er sammensat af miljø- og erhvervsfremmeaktører i lokal-/regionalområdet. Tovholderrollen ligger forskellige steder i netværkene afhængigt af hvor initiativet til netværkene kommer fra. I et netværk ligger tovholderrollen hos de kommunale miljømyndigheder, mens tovholderrollen i andre netværk er placeret hos de lokale erhvervsråd og i BST.

Det varierer mellem netværkene, om virksomhederne deltager direkte i styregrupperne/forretningsudvalget eller om de deltager med input indirekte ved at komme med forslag til temamøder på baggrund af virksomhedernes arbejde i nedsatte erfa-grupper.

2.8.5 Økonomi

Karakteristisk for netværkene er, at de fungerer med meget lave budgetter og primært trækker på 'frivilligt' arbejde både i forhold til koordinationsindsatsen og i forbindelse med netværkenes anvendelse af oplægsholdere. Netværkene finansieres forskelligt. Et netværk er afhængigt af en årlig kommunal bevilling (50.000 kr.), der hovedsageligt dækker omkostninger ved udgivelse af det årlige nyhedsbrev med informationer om årets temaarrangementer og afholdelse af temaarrangementerne. Andre netværk finansieres ved lave medlemskontingenter. For netværkene, hvor det er lokale erhvervsråd og BST, der er tovholdere, er det gratis at deltage for virksomheder, der allerede er medlem af erhvervsrådene eller BST, mens andre virksomheder betaler i henhold til ansatte: 1-49 ansatte kr. 500 og 50 ansatte og derover kr. 1000.

2.8.6 Virksomhedernes interesse

2.8.6.1 Motivation

Virksomhedernes motivation for at deltage i netværkene er muligheden for at få:

• information om nye lovtiltag og nye ordninger
• viden om lokal og regional håndtering af miljøforhold f.eks. affaldshåndtering
• indsigt i andre virksomheders håndtering af miljøforhold, arbejdsmiljøforhold m.m., og virksomheders håndtering af de lokale og regionale myndigheder.
• kendskab til nabovirksomheder.

2.8.6.2 Kerneaktiviteter

De formaliserede aktiviteter i netværkene er at gennemføre temaarrangementer. Det er frivilligt for medlemsvirksomhederne at deltage i temaarrangementerne. Ved at deltage i temamøderne oplever virksomhederne, at de får mulighed for at komme på forkant med fremtidige krav til virksomhedernes miljøforhold, da de ved at høre om fremtidige lokale og regionale krav og planer har mulighed for at inddrage kravene i deres planlægning af produktion m.m. Endvidere oplever virksomhederne, at de ved at høre om andre virksomheders erfaringer, kan få ideer til at løse egne problemer. Hvordan virksomhederne konkret bruger informationen og inspirationen afhænger af den enkelte virksomheds egne forudsætninger og behov. Det er ofte enkeltpersoner i virksomheder, der bruger netværkene som inspiration, hvilket gør virksomhedernes tilknytning til netværkene sårbar i forbindelse med personskift på virksomhederne. Temaarrangementerne bidrager ikke til, at der skabes yderligere kontakt mellem virksomhederne uden for temaarrangementerne, se f.eks. eksempel 1.

En vigtig aktivitet i netværkene er planlægning af deres aktiviteter. I styregruppen fastlægges, hvilke temaer det er aktuelt at bringe op på temaarrangementerne. I Holbæk deltager virksomhedsrepræsentanter i styregruppen, og de rekrutteres primært blandt virksomheder, der er langt fremme i deres miljøindsats. For disse virksomheder er erfaringen, at de gennem deres deltagelse i styregruppen får et uddybende kendskab til andre lokale miljøaktører, kendskab til de lokale rammebetingelser for miljøarbejdet og indflydelse på hvilke temaer, der skal uddybes i forbindelse med temaarrangementerne, se f.eks. eks 2.

2.8.6.3 Udviklingsaktiviteter

Erfa-grupperne udgør et vigtigt omdrejningspunkt for netværkenes aktiviteter ved for det første at være det forum, hvor virksomhederne kan mødes og erfaringsudveksle om fælles problemstillinger over en længere periode og ved for det andet at være inspirator til netværkenes bredere aktiviteter

Når virksomheder deltager i erfa-grupper udvikles mere forpligtende indbyrdes samarbejde i form af forventninger til aktiv deltagelse. I erfa-grupperne er der mulighed for at gå i dybden med et fælles interesseområde for de deltagende virksomheder. Der er i princippet ingen begrænsninger for, hvad en erfa-gruppe kan vælge at arbejde med.

Der er som tidligere skrevet forskel på, om netværkene har faste erfa-grupper eller nedsætter løbende ad-hoc erfa-grupper efter behov.

I HolbækRegionens Miljøforum nedsættes ad hoc grupper efter behov. Der har i netværkets levetid været nedsat 2 erfa-grupper – en om miljøledelse og en om udarbejdelse af checkliste til tilbudsgivning ved miljørigtigt byggeri, se f.eks. eksempel 3.

I UGE er erfa-grupperne faste grupper organiserede omkring temaer. Erfa-gruppernes formål er foruden udveksling af erfaringer m.m. at bidrage med ideer til temaarrangementer i netværket. Netværkets erfaringer med erfa-grupperne er, at:

• der er stor variation mellem, hvordan de forskellige erfa-grupper fungerer og at det kan variere over tid,
• det er vigtigt med en tovholder til at igangsætte og/eller vedligeholde en erfa-gruppe. Hvis en tovholder stopper, risikeres let at aktiviteten går ned, og det kan være svært igen at puste liv i gruppen,
• det er snarere personer, der er medlemmer af netværkene end virksomheder, og det betyder, at hvis f.eks. folk fyres på grund af rationaliseringer eller skifter job, kan det være svært at finde nye repræsentanter fra den pågældende virksomhed til at deltage i erfa-gruppen,
• der er en tendens til, at gruppens engagement falder, når aktuelle problemer er løst. F.eks. var implementering af miljøledelse længe på dagsordenen, men efter at de deltagende virksomheder havde implementeret systemet, faldt engagementet,
• der er en tendens til, at det er de store virksomheder, der er med i erfa-grupperne. De små virksomheder har tilsyneladende ikke ressourcer til at indgå i en kontinuerlig erfaringsudveksling.

Se f.eks. eksempel 4.

2.8.7 Myndighedernes interesse

2.8.7.1 Motivation

Myndighedernes motivation for at deltage i netværkene er primært myndighedernes muligheder for at få informationer ud til lokale virksomheder.

2.8.7.2 Kerneaktiviteter

Der er forskel på myndighedernes rolle i netværkene med fokus på dialog. HolbækRegionens Miljøforum er forankret hos det lokale erhvervsråd og i den lokale BST. I dette netværk er der en fælles forståelse af, at de lokale miljøforvaltningers deltagelse i netværket primært er et tilbud til virksomhederne. Myndighederne er repræsenterede i styregruppen og deltager som oplægsholdere i forbindelse med temaarrangementer. I UGE er netværket forankret i en lokal miljøforvaltning, der driver netværket. Disse forskelle har betydning for myndighedernes interesse i netværkene.

HolbækRegionens Miljøforums betydning for de lokale miljømyndigheders godkendelses- og tilsynsarbejde er afgrænset til, at de deltagende, mindre kommuner benytter netværkets temaarrangementer til at komme ud med informationer til de deltagende virksomheder. De væsentligste begrænsninger for de lokale myndigheder for at integrere netværkets aktiviteter i myndighedsarbejdet, oplever myndighederne som værende netværkets størrelse og medlemsvirksomhedernes miljøadfærd. Netværkets medlemskreds udgør kun en begrænset del af de virksomheder, kommunerne fører tilsyn med, og det betyder, at tilsynsmyndighederne alligevel er nødt til at satse på flere formidlingsstrategier, for at nå ud til alle virksomheder. Endvidere er det typisk de mest miljøpositive virksomheder i området, der deltager, og de virksomheder har myndighederne allerede i forvejen en positiv dialog med.

I UGE oplever miljømyndighederne, at fordi de sidder som sekretariat for netværket, får de mulighed for hele tiden at have en god føling med ønsker/forventninger til netværkets aktiviteter og tilbud. Miljømyndighederne benytter selv UGE til at få informationer om miljøerfaringer og nye miljøtiltag ud til en bredere gruppe af virksomheder. Temaarrangementerne skaber mulighed for en mere uformel dialog. Ved at bruge UGE kan mange af miljømyndighedernes budskaber formidles via erhvervsfolk, der har arbejdet praktisk med tingene - og det er myndighedernes oplevelse, at det er en langt mere effektiv formidling, end når de selv siger det samme. Myndighederne oplever desuden, at der er god tilslutning til temaarrangementerne, hvilket gør formidlingsformen relevant.

For begge typer netværk gælder, at aktiviteterne understøtter kommunernes egne virksomheder i deres miljøarbejde. De kommunale virksomheder har på linie med private virksomheder mulighed for at deltage i møder m.m. og på den måde få del i den lokale informationsudveksling. For HolbækRegionens Miljøforum varierer denne betydning dog fra kommune til kommune, idet der er stor forskel på hvor meget de enkelte kommuner benytter netværket.

2.8.7.3 Udviklingsaktiviteter

Netværkenes muligheder for at igangsætte egentlige udviklingsaktiviteter ligger primært i erfa-grupperne. Myndighederne deltager ikke i erfa-grupperne.

2.8.8 Andre deltagende aktører

Det er forskelligt, hvilken rolle øvrige aktører spiller i netværkene.

De væsentligste aktører i HolbækRegionens Miljøforum udover virksomheder og myndigheder er BST og Erhvervsrådet. BST og Erhvervsrådet oplever, at samarbejdet med miljømyndighederne i styregruppen har fremmet kendskabet til myndighedernes arbejdsområder. De har endvidere fået opbygget personlige kontakter til deltagerne i styregruppen. For BST og Erhvervsrådet betyder det, at de oplever, at det er blevet nemmere at kontakte de lokale miljømyndigheder, når de har spørgsmål, og det er blevet nemmere at henvise virksomheder til miljømyndighederne, når virksomhederne står med problemer, fordi de nu i højere grad kender til myndighedernes arbejdsområder og kan henvise til konkrete personer. Konkret nævner BST, at det er blevet nemmere i forbindelse med nye regler at tage telefonen og ringe til myndighederne for at høre, hvordan de vil håndtere de nye regler. BST oplever, at det øgede kendskab til myndighederne kvalificerer BSTs arbejde, da BST på denne måde kan bidrager til mere hos virksomhederne i forbindelse med BST-opgaver.

For UGE betyder den geografiske afgrænsning (Grenaa Kommune), at en del af netværkets deltagende erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner, BST m.m. i deres funktion dækker et større geografisk område end netværket. En begrænsning ved netværket for disse aktører er derfor, at de parallelt med UGEs aktiviteter er nødt til at have aktiviteter ved siden af, for at nå ud til alle de virksomheder, de servicerer. Konkret har det betydet, at i forbindelse med sammenlægning af erhvervskontorer fra de enkelte kommuner til et regionalt erhvervskontor, der dækker hele Djursland, er erhvervskontorets engagement i netværket faldet.

Erfaringen fra netværkene er generelt, at der er ikke stor interesse for netværkene blandt politikerne i kommunerne.

2.8.9 Kompetence og udvikling

Netværket har dialog som omdrejningspunkt, og der er ikke udviklet egentlige forpligtigelser for medlemmerne i netværket. Gennem dialog i styregruppen identificeres miljøtemaer, der er centrale for den lokale udvikling af miljøarbejdet. Temaerne kvalificeres ved at rekruttere oplægsholdere m.m. med indsigt i de pågældende områder, og erfaringerne/informationerne spredes ud via temaarrangementer til en bred skare af virksomheder.

Det er kompetencen i netværkene (hos aktørerne, mellem aktørerne og i netværkene som helhed) der åbner muligheder for nye refleksioner og handlinger. I det følgende uddybes, hvordan netværk med fokus på dialog bidrager til kompetenceudvikling på de forskellige niveauer.

2.8.9.1 Hos de deltagende aktører

Netværkene bidrager til udvikling af enkeltaktørernes videns- og handlingsniveau. For de deltagende aktører gælder, at de ved at deltage i netværkene får informationer om forskellige aspekter ved miljø, arbejdsmiljø m.m. Endvidere opnår aktørerne bedre kendskab til hinandens funktion. Dette øger enkeltaktørernes vidensniveau og kvalificerer aktørernes handlinger m.m.

2.8.9.2 Interaktion mellem aktørerne

Netværkenes fokus på dialog øger informationsflowet mellem aktørerne i netværkene, men giver ikke anledning til ændring af samarbejdsrutiner mellem aktørerne. Ændring af samarbejdsrutiner mellem f.eks. myndigheder og virksomheder kræver udvikling af forventninger til samarbejdet og forpligtigelser i samarbejdet.

2.8.9.3 I netværkene

Netværkene giver anledning til øget vidensdeling mellem aktører. De giver ikke anledning til ændring i arbejdsdeling eller på anden måde ændring i de lokale, institutionelle rammer. Netværkene har ikke ambition om at udvikle mere forpligtende samarbejder mellem deltagerne. Netværkenes udviklingsmuligheder er derfor primært at rekruttere flere deltagere på den måde sprede dialogen ud til flere.

2.8.10 Netværkets samspil med omgivelserne

Netværkenes samspil med omgivelserne er karakteriseret ved, at deres funktion understøtter lokal dialog om eksterne krav og ny viden. Netværkene bidrager til lokal oversættelse af eksterne krav til lokale handlingsmuligheder. Da netværkene bygger på dialog uden systematisk, fælles opfølgning på handlemulighederne, har netværkene omvendt svært ved at påvirke omgivelserne i form af feedback. Det ville kræve mere forpligtende aktiviteter i netværkene og en systematisk opsamling af erfaringerne. Netværkenes samspil med vidensinstitutioner er karakteriseret ved, at netværkene trækker på konsulenter m.fl. til at holde oplæg i forbindelse med temaarrangementer. Da netværkene ikke initierer egentlige udviklingsaktiviteter, f.eks. ved at identificere fælles behov hos virksomhederne og etablering af udviklingsprojekter med konsulenter m.fl., bidrager netværkene ikke til udvikling af konsulentydelser m.m. hos vidensinstitutioner. Netværkene kan dog godt indirekte kvalificere virksomhederne til enkeltvist at bruge konsulenter m.fl. Med kvalificering tænkes her på virksomhedernes kompetence til at oversætte egne behov til krav til konsulentydelser.

Netværkenes samspil med reguleringsinitiativer er karakteriseret ved, at netværkene bidrager til at formidle nye reguleringsinitiativer, f.eks. ved at invitere repræsentanter fra Miljøstyrelsen til at holde oplæg om nye tiltag til temaarrangementer og ved at formidle lokale virksomheders erfaringer med at håndtere nye krav og initiativer. Netværkene understøtter derfor en lokal dialog om nye reguleringsinitiativer. Dialogen kan føre til, at lokale virksomheder udvikler nye forståelser og tilpasser adfærd til nye reguleringsinitiativer. Da netværkene ikke er ramme om systematisk opfølgning, men aktiviteterne sker individuelt på de enkelte virksomheder, er det svært for netværkene at formidle egentlige praksiserfaringer med reguleringsformer tilbage til f.eks. Miljøstyrelsen.

Netværkene inddrager markedskrav og metoder til at forbedre dialogen mellem virksomhederne og markedet, herunder dialogen i produktkæder, i den lokale dialog.

Følgende figur viser netværkets dominerende samspil med omgivelserne.

Figur: Netværket 'Dialog og erfaringsudvekslings' samspil med omgivelserne. Cirklerne angiver forskellige typer omgivelser, og pilene indikerer i hvilken retning påvirkningen er.

2.9 Model 3: Regional, bæredygtig erhvervsudvikling

I flere amter er der taget initiativ til at danne netværk i amtet med det formål at understøtte en regional, bæredygtig erhvervsudvikling. Kerneaktiviteten i netværkene er udarbejdelse af miljøredegørelser. Der er forskel på hvor udbredt og forankret netværkene er i de forskellige amter og om myndighederne i amtet og i de tilhørende kommuner er medlemmer af netværkene eller samarbejdspartnere til netværkene. Fælles for netværkene er: 1) En forpligtigelse for medlemsvirksomhederne til at udarbejde en miljøredegørelse, 2) Dialog mellem myndighederne og virksomhederne om miljøredegørelserne og 3) En organisering med et sekretariat som omdrejningspunkt for netværkene. De forskellige netværk samarbejder om metodeudvikling m.m., herunder konkret om den manual, som virksomhederne bruger, når de udarbejder deres miljøredegørelse. Netværk af denne type er Green Network, Grønt Netværk Sønderjylland, Industriens Miljøklub Fyn og Ribe Netværk. I forbindelse med evalueringen er der udarbejdet cases for de tre første netværk, hvorfor denne beskrivelse væsentligst bygger på erfaringer herfra.

De tre netværk, der indgår i denne beskrivelse, adskiller sig fra hinanden ved, at

Green Network er et veletableret netværk, Grønt Netværk Sønderjylland er undervejs, og Industriens Miljøklub Fyn er et mere afgrænset netværk forstået således, at målgruppen er afgrænset til produktionsvirksomheder.

Green Network er geografisk afgrænset af Vejle Amt. Netværket blev dannet i sin nuværende form i 1994. Forinden var gået nogle år, hvor flere af Green Networks hovedaktiviteter allerede var sat i gang. I forbindelse med konkurrencen om at blive udpeget til 'Green City Denmark, Danmarks miljøindustrielle udstillingsvindue ud mod resten af verden', arbejdede regionen på at vinde konkurrencen men tabte til 'Det Grønne Bælte'. Imidlertid havde det indledende arbejde med at ruste sig til konkurrencen skabt netværk og interesse for en fælles miljøindsats mellem myndigheder og virksomheder, og beredskabet blev i stedet brugt som udgangspunkt for at etablere Green Network.

Grønt Netværk Sønderjylland (GNS) er geografisk afgrænset af Sønderjyllands Amt. Netværket opstod på initiativ af Teknisk Chefforening i amtet og startede med en pilotfase i 97-98. GNS er inspireret af Green Network m.fl. Netværket er stadig svagt forankret i amtet, og netværkets fokus er derfor væsentligst på forankring af netværkets funktion, herunder: 1)Udvikling af netværkets samspil med det politiske niveau, 2) Rekruttering af medlemmer til netværket blandt amtets kommuner og virksomheder, 3) Identificering af relevante aktiviteter og koordinering af opgaver og 4) Vidensdeling i netværket.

Industriens Miljøklub Fyn (IMF), der er stiftet i 1998, er en industridrevet forening. Initiativet til IMF er taget af direktørerne for seks større fynske virksomheder sammen med Fyns Amt. Industriens Miljøklub Fyn og Miljøforum Fyn er to formelt adskilte netværk, der imidlertid er delvist overlappende og formentlig på vej mod en fusion. Miljøforum Fyn har en bredere medlemsbasis og består af brancheopdelte miljøklubber.

2.9.1 Formål

Formålet med netværkene er:

• at understøtte et udvidet samarbejde mellem myndigheder og virksomheder om miljø
• at reducere ressource og miljøbelastning
• at medvirke til en regional erhvervsudvikling, der er bæredygtig.

Der er lidt forskel på hvor bredt netværkene definerer bæredygtig udvikling. Green Network arbejder for bæredygtighed med fokus på miljø og social ansvarlighed, mens de øvrige netværk afgrænser bæredygtighed til miljø og arbejdsmiljø.

2.9.2 Aktører

Medlemmer i netværkene er virksomheder og myndigheder. Der er lidt forskel på, om myndighederne er medlem af netværket eller har et tæt samarbejde med det.

I Green Network og GNS skelnes mellem tre medlemskategorier:

1. Virksomheder (private og offentlige), der ved indmeldelse forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse, der som minimum opfylder netværkenes krav til miljøredegørelsen. Miljøredegørelsen skal udarbejdes inden henholdsvis 2 og 3 år efter indmeldelsen. Derefter skal redegørelsen opdateres hvert 2. år. Kun virksomheder, der er hjemmehørende i henholdsvis Vejle Amt, Vestfyns og Sønderjyllands Amt kan blive medlem inden for denne kategori.
2. Offentlige medlemmer, der er kommuner inden for amterne og de pågældende amter.
3. Interesserede medlemmer, der er øvrige interesserede virksomheder, uddannelsesinstitutioner, rådgivere, andre kommuner m.fl., der ønsker at følge netværkenes arbejde og have mulighed for at deltage i aktiviteter.

I øjeblikket er det de store kommuner i Vejle Amt, der er med i Green Network. Det har været svært at mobilisere de små kommuner, hvilket blandt andet begrundes med, at der er et stort størrelsesmæssigt spring mellem de store og små kommuner i Vejle Amt. De små kommuner har haft svært ved dels at afsætte de økonomiske ressourcer i de kommunale budgetter, dels manglet faglig kompetence i de miljøansvarlige afdelinger. For at imødekomme forskellene har Green Network for nylig indført yderligere en fjerde medlemskategori for de mindre kommuner i amtet. Disse kan indgå som partnere i redegørelsesprojekter over for 'egne' virksomheder, men har i øvrigt ikke haft andre forpligtelser i Green Network.

Netværkene henvender sig især til listevirksomheder, dvs. virksomheder, hvor der er væsentlige miljøbelastninger. Det fremgår af medlemslisterne, at medlemmerne hovedsageligt er store virksomheder spredt på mange brancher.

I IMF kan optages private og offentlige produktionsvirksomheder inden for Fyns Amt, som gennem deres erhvervsudøvelse eller funktioner har vist en særlig interesse i udarbejdelse af bæredygtige løsninger for miljøområdet og eksport af denne viden. Medlemsvirksomhederne dækker mange forskellige brancher og størrelser. Miljømyndighederne er ikke medlemmer af IMF, men der er et tæt samarbejde med miljømyndighederne, der er politisk repræsenterede i IMF's bestyrelse.

Som noget nyt inden for alle netværkene har produktionsvirksomheder inden for jordbrug også mulighed for at blive medlem af netværkene.

I nedenstående tabel vises antal medlemmer i netværkene i 2002 fordelt på forskellige medlemskategorier.

Tabel: Oversigt over antal medlemmer i netværkene i 2002

2.9.3 Aktiviteter

2.9.3.1 Kerneaktiviteter

Der gennemføres en række aktiviteter i denne type netværk, der alle understøtter miljøredegørelsesindsatsen. Aktiviteterne er:

• Nyhedsbreve.
• Hjemmesider med opdatering af aktiviteter m.m. i netværkene.
• Uddannelse af miljøproceskonsulenter i samarbejde med AF. Miljøproceskonsulenterne er ledige akademikere med interesse for miljø.
• Samarbejde mellem virksomheder og deres tilsynsmyndigheder om udarbejdelse af miljøredegørelser m.m. Minimumskravene til miljøredegørelsen omfatter: Miljøpolitik, nøgletal, prioritering, mål, handlingsplan. Miljømyndighederne hjælper med information og procesvejledning. Hvis virksomhederne ønsker det, kan de få yderligere støtte fra en miljøproceskonsulent fra miljøproceskonsulentordningen til f.eks. at kortlægge virksomhedens miljøforhold. Endvidere kan der være mulighed for at deltage i erfa-møder, hvor virksomheder mødes over 4-5 gange om miljøredegørelsesarbejdet.
• Løbende opfølgning på miljøredegørelser. Myndighederne er forpligtede til at følge op på de udarbejdede miljøredegørelser og skal i den forbindelse aflægge virksomhederne et besøg. Det er forskelligt - både mellem netværkene og i de enkelte netværk - om opfølgningsarbejdet er integreret i det løbende tilsynsarbejde eller om det forløber som en selvstændig aktivitet.
• Uddeling af diplomer og flag for godkendte miljøredegørelser til medlemsvirksomheder efter netværkenes retningslinier. Hvis virksomhederne af Arbejdstilsynet tillige er vurderet som niveau 1 virksomheder, kan de også få diplom for arbejdsmiljøet. Såvel flag som diplom tildeles for en 2-årig periode. Begge dele bliver fornyet, hvis processen fortsætter.
• Løbende møder for de deltagende virksomheder. Målet med møderne er at sikre udveksling af viden i forbindelse med miljøredegørelsesarbejdet og at fungere som et forum, hvor medlemmerne skaber uformelle kontakter.
• Løbende møder og kurser for tilsynsmedarbejdere. Målet med møderne er at sikre en løbende udveksling af erfaringer mellem myndighederne om miljøredegørelsesarbejdet m.m. samt sikre en løbende opkvalificering af tilsynsmedarbejderne.
• Løbende vedligeholdelse og ajourføring af manual for udarbejdelse af miljøredegørelser.

2.9.3.2 Udviklingsaktiviteter

Der er forskel mellem netværkene med hensyn til omfanget af udviklingsaktiviteter. Green Network, der er det største og mest etablerede netværk, har sat flest udviklingsaktiviteter i gang, mens Grønt Netværk Sønderjylland, der er under etablering, hidtil primært har fokuseret på netværkets kerneydelse.

I Green Network nedsættes løbende projektgrupper i takt med, at nye projekter besluttes. Grupperne bemandes fortrinsvist med offentlige miljømedarbejdere, men i visse grupper er også repræsenteret private medlemmer. Gruppernes arrangementer og informationer koordineres af sekretariatet. Projekterne har forskellig karakter. Nogle er primært udredningsprojekter, mens andre er egentlige udviklings- og kompetenceopbygningsprojekter.

Green Network har hidtil blandt andet sat udviklingsaktiviteter i gang inden for:

• Grønne indkøb. I forbindelse med projektet mødtes kommunale miljømedarbejdere og -indkøbere for at udveksle erfaringer. Projektet har dels understøttet formulering af kommunernes grønne indkøbspolitik dels tilført indkøbere miljøkompetence.
• Genbrugsbørsen.
• Kommunikation og synliggørelse af virksomhedernes sociale engagement. I projektet udviklede og afprøvede en gruppe virksomheder sammen med konsulenter m.fl. et koncept for social rapportering.
• Landbrug. I projektet er udviklet en manual for udarbejdelse af miljøredegørelser til landbruget.
• Strategisk Miljødialog. I projektet er der blevet arbejdet med udvikling af tilsynsmodeller.
• Transport.
• Produktorienteret miljøarbejde – livscyklusprojekter. I projektet blev der gennemført et LCA-vækstgruppeforløb for interesserede virksomheder og myndigheder. I det første forløb arbejdede 5 virksomheder og deres tilsynsmyndigheder med vejledning fra COWI og IPU med livscyklusbelastninger fra et enkelt eller nogle få af virksomhedernes produkter. I projektet blev der udviklet en manual, der er tilgængelig for interesserede medlemmer.
• Fremtidens arbejdskraft.
• Motivationskoncepter.
• Grønne nøgletal.
• Kemikaliestyring.

I forbindelse med projektgennemførelse og projektresultater iværksættes løbende uddannelsesaktiviteter inden for de forskellige temaer.

2.9.3.3 Temaer der tages op i netværkene

I nedenstående tabel er listet de temaer, som netværkene selv peger på, at de arbejder med:

Tabel: Oversigt over temaer der har været oppe i netværkene.

2.9.4 Organisering

Netværkene har alle en bestyrelse til at tegne de langsigtede mål og visioner og et sekretariat til at varetage den daglige ledelse og koordinering. Den konkrete sammensætning af bestyrelsen og den konkrete udformning af sekretariatet varierer mellem netværkene og afspejler deres historie. I det følgende redegøres for variationerne mellem de tre netværk, som der er udarbejdet cases for med hensyn til organisering af netværket og forpligtigelser i netværket.

Fælles for netværkene er, at bestyrelserne er sammensat af ledende personer fra de deltagende virksomheder, kommuner og amtet. Det prioriteres højt i alle netværkene, at personer, der sidder i bestyrelserne, kan tage beslutninger på højt niveau, og medlemmerne er derfor oftest direktører, borgmestre, udvalgsformænd chefer m.m.

Formændene for bestyrelserne i alle tre netværk vælges blandt virksomhedsrepræsentanterne i bestyrelserne.

Bestyrelserne sammensætning i de tre netværk fremgår af følgende oversigt .

Tabel: Oversigt over bestyrelsens sammensætning i netværkene.

Refererende til bestyrelsen er i flere af netværkene nedsat en koordinationsgruppe. Gruppen varetager spørgsmål af fælles interesse, er garant for, at de nødvendige ressourcer i nye og fortsatte projekter er til stede og har en forberedende funktion i forhold til sager, der forelægges bestyrelsen.

Til at varetage den daglige ledelse og drift i de tre netværk er etableret et sekretariat. Sekretariatet servicerer netværkets medlemmer, bestyrelse, m.m. Sekretariaterne fungerer også som forbindelsesled til de til enhver tid fungerende projektgrupper.

Sekretariaterne varierer i størrelse og med hensyn til fysisk placering, hvilket fremgår af følgende oversigt.

Tabel: Oversigt over sekretariernes størrelse og placering.

Når V-medlemmerne melder sig ind, forpligter de sig til at udarbejde en miljøredegørelse, der som minimum opfylder krav opstillet af netværkene. Netværkene samarbejder om udvikling af den manual, som virksomhederne bruger i forbindelse med udarbejdelse af miljøredegørelsen, og de stiller alle krav om, at den udarbejdede miljøredegørelse skal leve op til forpligtelser i forbindelse med grønne regnskaber. For alle netværkene gælder endvidere, at virksomhederne kan vælge at inddrage arbejdsmiljø, og hvis de gør det, skal de af Arbejdstilsynet være placeret som niveau 1 virksomheder.

For Green Network og Grønt Netværk Sønderjylland gælder, at virksomhederne inden for en periode på 3 år efter indmeldelse skal have udarbejdet en miljøredegørelse, mens indleveringspligten er 2 år for Industriens Miljøklub Fyn. For alle netværkene gælder, at virksomhederne derefter hvert 2 år skal opdatere miljøredegørelsen og indlevere den til godkendelse.

I forbindelse med miljøredegørelsen forpligter amter og kommuner i netværkene sig til dels at kontrollere, at de udarbejdede miljøredegørelser afspejler forholdene, herunder at virksomhederne ikke har udeståender med myndighederne, dels at gennemføre et opfølgningsmøde på virksomhederne med udgangspunkt i de udarbejdede miljøredegørelser.

Green Network har sammen med AT og medlemsvirksomheder udviklet en enkel metode / manual til at tilrettelægge miljøarbejdet. Metoden sikrer, at de miljømæssige resultater, der bliver nået, har samme vægt som en international miljøstandard. Til manualen har Green Network udviklet en værktøjsdel. Når virksomhederne vælger at arbejde efter Green Networks metode, opfylder arbejdet kravene til både 'grønne regnskaber' og 'arbejdspladsvurderinger'. Medlemmerne får materialet gratis, mens det kan købes af andre. Endvidere er der udarbejdet en håndbog i livscyklusvurdering, der ligeledes er gratis for medlemmer i netværket. Manual, håndbog osv. stilles til rådighed for andre netværk og interesserede og bliver anvendt i stort omfang. De andre netværk inden for denne model bruger i dag Green Networks redegørelsesmanual, og der er etableret samarbejde mellem flere af netværkene om vedligeholdelse og videreudvikling af manualer m.m. .

Alle netværkene har en hjemmeside til at formidle information til medlemmerne samt til markedsføring af netværket over for eksterne aktører. Det er sekretariaterne, der vedligeholder hjemmesiderne.

2.9.5 Økonomi

Netværkene finansieres via kontingenter fra medlemsvirksomhederne, kontingenter/tilskud fra kommuner og amter samt projektmidler. Det varierer mellem netværkene, hvordan den konkrete finansiering er sammensat. I følgende tabel gives en oversigt over de forskellige finansieringsformer.

Tabel: Oversigt over netværkenes forskellige finansieringsformer

2.9.6 Virksomhedernes Interesse

2.9.6.1 Motivation

Netværkenes forskellige historier afspejler sig i hvilke virksomheder, der deltager i netværkene. Der er dog en stigende tendens til, at målgrupperne for netværkene er ved at være ens. Green Networks oprindelige målgruppe var de mest miljøbelastende produktionsvirksomheder i området, f.eks. karakteriserede ved at være listevirksomheder. Medlemmerne er i dag en bredere målgruppe, dels fordi flere virksomheder har vist interesse for at være medlem, dvs. også virksomheder, der ikke er listevirksomheder, dels fordi netværket er begyndt at rekruttere flere andre brancher som medlemmer, senest transport og landbrug. Medlemmerne, der bliver rekrutteret, er de virksomheder m.fl., som myndighederne oplever er motiverede for en ekstra miljøindsats, dvs. virksomheder, der enten er på forkant med miljøområdet eller viser, at de er interesserede i at have deres miljøforhold i orden. Grønt Netværk Sønderjylland, der er et nyere netværk, har fra starten af været bredere i sin målgruppe. Det har henvendt sig til alle virksomheder, der enten var på forkant med miljøet eller var motiveret for at gøre en ekstra indsats. Industriens Miljøklub Fyn, der er et industridrevet netværk, startede op med kun seks virksomheder, der alle var store industrivirksomheder med stor interesse for at gøre en miljøindsats. Det oprindelige medlemskontingent var 25.000 kr./år men er som tidligere skrevet i dag reduceret til 8000 kr./år. Netværket er derfor blevet åbnet for flere virksomheder. Netværket regner stadig med, at kontingentstørrelsen kan være med til at afholde interesserede virksomheder fra at være med, og arbejder derfor på at gøre det muligt i begyndelsen af medlemskabet at være med på mere fleksible vilkår. Målgruppen for netværket er i dag blevet udvidet til både at være frontløberne blandt de store industrivirksomheder og virksomheder, der gerne vil gøre en miljøindsats. Endvidere er landbruget kommet med som målgruppe.

2.9.6.2 Kerneaktiviteter

Når virksomheder bliver medlem af netværkene, forpligter de sig til at udarbejde en miljøredegørelse. For Green Network og Grønt Netværk Sønderjylland skal det være inden for 3 år, og for Industriens Miljøklub Fyn skal det være inden for 2 år. Miljøredegørelsen skal leve op til krav fastsat af netværkene og gælder for 2 år ad gangen, dvs. at der skal udarbejdes en ny redegørelse hvert andet år.

Erfaringerne fra alle netværkene er, at virksomheder, der er på forkant med miljøområdet, ofte hurtigt kan udarbejde en miljøredegørelse. De har ofte overblik over deres miljøbelastninger, og indsatsen er derfor hovedsageligt at skrive data ind i den form, som miljøredegørelsen lægger op til. For virksomheder, der ønsker at have deres miljøforhold i orden, men som endnu ikke har tilvejebragt et overblik, er den nødvendige indsats mere krævende, da de i forbindelse med udarbejdelsen af miljøredegørelsen først er nødt til at tilvejebringe et overblik, dvs. kortlægge virksomhedens miljøforhold. Erfaringen er, at disse virksomheder oplever, at de med udarbejdelsen af redegørelsen får et grundlag for deres miljøindsats, som de ikke tidligere har haft. Samlet vurderer virksomhederne, at de med miljøredegørelsen opnår overblik over egne miljøforhold og dokumentation af miljøforholdene, som de kan bruge i forhold til kunder og leverandører på forespørgsler om miljøforhold. For virksomheder, der ikke tidligere har haft overblik over sine miljøforhold viser erfaringerne endvidere, at de ofte opnår økonomiske besparelser. Virksomhederne bruger ikke miljøredegørelserne og/eller diplomerne aktivt i deres markedsføring.

Da virksomhederne oftest har en god dialog med myndighederne før de bliver medlem af netværkene, oplever de ikke, at deres relation til myndighederne ændres, men for virksomheder, der ikke tidligere har haft et samlet overblik over sine miljøforhold, ændres grundlaget for dialogen.

Flere virksomheder udtrykker, at muligheden for at trække på konsulentstøtteordningen har været en god og nødvendig måde at tilføre ressourcer og kompetence til virksomhederne i forbindelse med deres miljøarbejde. For uddybning se eksemplerne 5-13.

2.9.6.3 Udviklingsaktiviteter

Der er stor spredning på netværkenes iværksættelse af udviklingsaktiviteter.

Green Network sætter løbende udviklingsaktiviteter i gang. En del udviklingsaktiviteter er initieret af, at virksomheder, der er på forkant med miljøindsatsen, har tematiseret områderne, som områder netværket bør arbejde med, hvis virksomhederne skal blive ved med at have interesse i at være medlem af netværket. Det, at netværket har en 'driftsorganisation' betyder for virksomheder, der er på forkant med et område, at de for det første har et forum, hvortil de kan formulere ønsker og krav til aktiviteter og for det andet, at 'driftsorganisationen' udgør en platform, hvorfra kravene kan omsættes til handlingsmuligheder for virksomhederne i form af projekter, der iværksættes. Udviklingsområder netværket arbejder med er f.eks.:

• LCA, hvor der i netværket har været projekter med deltagelse af virksomheder, myndigheder og eksterne konsulenter om udvikling af metoder og konkret gennemførelse af LCA-aktiviteter på de deltagende virksomheder. Der har været iværksat et vækstgruppeforløb, hvor erfaringerne blev omsat til en manual, der er blevet spredt ud til resten af medlemmerne i Green Network, og aktuelt kører et projekt i en kommune, hvor formålet er at opbygge kompetence hos myndigheder og deltagende virksomheder og at udvikle en metode til mindre virksomheder, se eksempel 15.
• Virksomhedernes sociale ansvar, hvor der i Green Network er igangsat et projekt med deltagelse af miljømyndigheder, sociale myndigheder, virksomheder og en ekstern konsulent om udvikling af metode til afrapportering af virksomhedens sociale forhold parallelt til dens udarbejdelse af en miljøredegørelse. Formålet med projektet er at tilvejebringe et grundlag for Green Network, således at de fremover kan arbejde med både miljø og socialt ansvar. Fokus i projektet er dels udarbejdelse af en manual til afrapportering af virksomhedens sociale forhold, dels en undersøgelse og udvikling af de organisatoriske forudsætninger, som en integration af miljø- og sociale forhold vil kræve hos de kommunale myndigheder.

Da det typisk er virksomheder, der er på forkant med miljø- og/eller de sociale forhold, der også deltager i de igangsatte udviklingsaktiviteter, er den direkte effekt af aktiviteterne, at disse virksomheder får et nyt grundlag for at arbejde med de pågældende udviklingsområder.

Effekten for de øvrige virksomheder er, at deres muligheder for at arbejde med de pågældende områder forbedres på længere sigt, dels ved at der foreligger materiale/manualer, som virksomhederne kan anvende, hvis de vælger at arbejde med det pågældende udviklingsområde, dels ved at de lokale rammebetingelser i form af myndighedskompetence og -koordinering er udviklet til at understøtte processerne.

Grønt Netværk Sønderjylland er stadig i gang med at opbygge en platform for indsatsen omkring miljøredegørelsesarbejdet. De centrale udviklingsaktiviteter har derfor hidtil været dels at rekruttere flere virksomheder og flere myndigheder til netværket, dels at udvikle et koncept for koordinering af og videndeling om miljøredegørelsesarbejdet.

En del af medlemsvirksomhederne i Grønt Netværk Sønderjylland, der har været igennem udarbejdelsen af en miljøredegørelse, er begyndt at overveje, hvad netværket fremover skal kunne ud over miljøredegørelsesarbejdet, for at sikre relevans for virksomhederne også på langt sigt. Det er primært virksomheder, der er på forkant med sin miljøindsats, der overvejer fremtidige krav til netværket, og karakteristisk for deres overvejelser er, at forslagene rummer sammenhængende strategier for virksomhedernes behov for nye ydelser og løsninger til, hvordan de kan opfyldes organisatorisk og ressourcemæssigt i netværket.

Der er forskel på hvilke krav store og små virksomheder stiller til fremtidige netværksaktiviteter og hvordan de mener netværket skal løse koordinations- og ressourceproblemerne. De store virksomheder peger på behov for at udvikle trin, som medlemsvirksomhederne kan bevæge sig opad i takt med, at deres miljøarbejde udvikles. Miljøredegørelsen opfattes som første trin, mens de efterfølgende trin f.eks. kan handle om LCA-aktiviteter. Til at løse koordinations- og ressourceproblemer har en stor virksomhed foreslået, at miljøredegørelsesarbejdet gøres til en løbende aktivitet, som virksomhederne selv varetager således, at de der har gjort sig erfaringer med at udarbejde miljøredegørelser, tager ansvaret for at sparre nye medlemmer i netværket. Derved frigøres ressourcer i sekretariatet, der kan bruges til at udvikle nye aktiviteter. På denne måde sikres videndeling mellem virksomheder, der kan danne udgangspunkt for udbygning af relationer i netværket, og samtidig udvikles aktiviteter, der kan fastholde de virksomheder, der gerne vil mere end miljøredegørelsesarbejdet i netværket, se f.eks. eksempel 8.

De mindre virksomheder oplever ikke, at de har ressourcer til at varetage støtte og sparring til nye virksomheder, men er i stedet indstillede på at indføre brugerbetaling for f.eks. nye tilbud i netværket. Samtidig fokuserer de mindre virksomheder i højere grad på muligheder for at fremme de økonomiske fordele ved en miljøindsats lokalt og regionalt. En lille virksomhed foreslår, at miljøpositive virksomheder betaler mindre i gebyr for tilsyn, således at det er de virksomheder, der har brug for tilsyn, der betaler for denne ydelse. Flere andre små virksomheder peger på det offentliges muligheder for at fremme grøn efterspørgsel ved at prioritere grønne indkøb. For flere af de mindre og mellemstore virksomheder gælder, at de servicerer og producerer til blandt andet kommuner og amt. For små og mellemstore virksomheder, se f.eks. eksemplerne 9, 10, 11 og 12.

Virksomhederne i Grønt Netværk Sønderjylland peger endvidere på behov for opsamling af erfaringer med håndtering af de forskellige miljøområder, f.eks. håndtering af affald eller spildevand. De peger på, at det ville være et godt tilbud til virksomhederne i netværket at kunne søge i en løbende, opdateret database på de forskellige områder og/eller at kunne trække på en specialist inden for det pågældende område. De forskellige kommuner og amtet har ofte medarbejdere siddende med forskellige specialer, og ved at gøre deres viden synlig og tilgængelig i netværket på tværs af kommuner, ville mange virksomheder undgå at skulle løse samme problemer fra bunden af. En hindring for dette indsatsområde er, at myndighedernes ressourcer i dag er bundet til at løse problemer inden for kommunegrænsen, men det vil være muligt at købe ydelser hos myndighederne på tværs af kommunegrænserne.

2.9.7 Myndighedernes interesse

2.9.7.1 Motivation

Det er primært myndighedernes opgave at rekruttere nye medlemmer til netværkene. Det udtrykkes generelt for alle netværkene, at myndighederne har en speciel interesse i at få miljøtunge virksomheder med (f.eks. listevirksomheder). Det er efter deres opfattelse i den gruppe der kan opnås størst reduktion af miljøbelastninger. Alle netværkene rekrutterer dog bredt interesserede virksomheder. Rekrutteringen sker ud fra en vurdering af, om virksomhederne er motiverede for at indgå i netværkene og udarbejde en miljøredegørelse. Rekrutteringen begrænser sig derved til de virksomheder, der på forhånd er positivt indstillede over for miljøaktiviteter.

For alle netværkene gælder, at der fra de deltagende myndigheders side er en interesse i at få flere virksomheder med i netværkene, for på den måde at opnå en udvidet dialog med flere virksomheder.

Det er ikke alle kommuner i Green Network og Grønt Netværk Sønderjylland, der er med i netværkene. I Industriens Miljøklub Fyn er kommunerne ikke medlem men er samarbejdspartnere til virksomhederne i netværket.

I Green Network er det de store kommuner i Vejle Amt samt amtet, der er medlem af netværket. Det har været svært at mobilisere de små kommuner, hvilket blandt andet begrundes med, at der er et stort spring størrelsesmæssigt mellem de store og små kommuner i Vejle Amt. De små kommuner har haft svært ved at afsætte økonomiske ressourcer i de kommunale budgetter til medlemskontingentet og har konkret manglet faglig kompetence til at involvere sig i Green Networks aktiviteter. For at imødekomme forskellene har Green Network indført nye medlemsmuligheder for de små kommuner, men det har endnu ikke ført til indmeldelser

I Grønt Netværk Sønderjylland er der i dag 12 ud af 23 kommuner med. Netværket oplever, at det er svært at rekruttere kommunerne og tror, at det skyldes manglende politisk opbakning lokalt i kommunerne, og at netværket ikke er synligt i regionen. Netværkets erfaringer med rekruttering af kommuner er, at en indmeldelse af en kommune kan ske på baggrund af interesserede, kommunale politikere, medlemsvirksomheder i kommunen, som presser deres kommune til medlemskab, og/eller interesserede lokale myndigheder. Netværket arbejder på at synliggøre erfaringer med sammenhænge mellem virksomheders miljøarbejde og økonomiske besparelser, for på den måde at tiltrække flere medlemsvirksomheder og eventuelt flere kommuner.

2.9.7.2 Kerneaktiviteter

Myndighedernes forpligtigelser i netværkene er at introducere til miljøredegørelsesarbejdet, at kontrollere de udarbejdede miljøredegørelser og at gennemføre et opfølgningsmøde på virksomhederne med udgangspunkt i miljøredegørelsen. Det er virksomhedernes tilsynsmyndighed, der har forpligtigelsen i forhold til deres medlemsvirksomheder. Det er forskelligt, hvordan de deltagende kommuner og amtet har organiseret sig omkring de forpligtende aktiviteter inden for netværkene. Nogle af myndighederne har valgt at samle miljøredegørelsesaktiviteterne på få medarbejdere, mens andre har valgt at lægge aktiviteterne ud på alle medarbejderne, således at den medarbejder, der har tilsynskontakten til virksomheden, også f.eks. varetager opfølgningsmødet. Endvidere er der forskelle mellem kommunerne med hensyn til om tilsynsarbejdet varetages af kommunen selv eller om aktiviteten er udliciteret til et miljøcenter. Erfaringer med miljøredegørelsesarbejdet er:

• Miljøredegørelserne giver et nyt grundlag for dialogen mellem virksomhederne og myndighederne. Fra at have fokus på kontrol med virksomhedens miljøudledninger, bliver det muligt at sætte fokus på forebyggelse og virksomhedens handlemuligheder.
• Myndighederne har en kontaktperson på virksomheden, som de benytter som indgang til virksomheden. Myndighedernes adgang til virksomhederne er løsning af miljøproblemer i produktionen. Når problemer forfølges, kan det både give anledning til, at myndighederne bevæger sig op ad i organisationen, hvor de har kontakt til ledelsen, og nedad i organisationen, hvor de har kontakt til 'viceværter', tekniske medarbejdere m.fl. Strategiske overvejelser om produktet, herunder produktudvikling, er ofte ikke et 'naturligt' tema for dialog og samarbejde mellem myndighederne og virksomhederne.
• Miljøredegørelsesarbejdet effektiviserer myndigheds-/virksomhedssamarbejdet kvalitativt, men endnu ikke kvantitativt. Kvalitativt effektiviseres miljøarbejdet ved, at miljøindsatsen forbedres og giver bedre løsninger for 'miljøet'. Kvantitativt effektiviseres miljøarbejdet ikke, da myndighederne ikke bruger mindre tid på medlemmerne. Green Network begrunder dette med, at miljøredegørelsesindsatsen er en proces. I Green Network er den overordnede strategi med miljøredegørelserne at kvalificere virksomhederne til selv at kunne håndtere deres miljøindsats, så de i sidste ende kan indgå en partnerskabsaftale med myndighederne. Dette kræver, at virksomhederne har overblik over deres miljøforhold og selv kan håndtere f.eks. udarbejdelse af miljøgodkendelsesdokumenter, VVM-redegørelser m.m. Når virksomheder er nået så langt, ændres myndighedernes rolle fra en ofte aktiv rolle i udarbejdelse af f.eks. miljøgodkendelser til i højere grad blot at godkende færdige redegørelser. På sigt vil myndighederne derfor i forhold til den enkelte virksomhed kunne opnå besparelser i tilsynsarbejdet. Erfaringerne i Green Network, der har eksisteret længst, er, at amtet i dag har medlemsvirksomheder på mange niveauer af selvforvaltning. Udover tilsynsarbejdet oplever Green Network endvidere, at de ofte opnår besparelser på sagsbehandling af f.eks. naboklager, da de i forhold til medlemmer af Green Network ofte kan klare klagen via en telefonsamtale, og sagen udvikler sig sjældent til en egentlig konflikt.
• Myndighederne benytter ikke miljøredegørelserne til at differentiere sin tilsynsindsats mellem virksomheder, der har eller ikke har udarbejdet en miljøredegørelse. Begrundelsen er blandt andet, at dels ønsker både myndighederne og de virksomheder, der har udarbejdet en miljøredegørelse, at fastholde en kontinuerlig kontakt med fokus på sparring m.m., dels ønsker myndighederne at fastholde muligheden for at benytte kontrolmuligheder, også over for medlemsvirksomheder i de tilfælde, hvor der er behov for det. Green Network påpeger, at netværket er en overordnet miljøstrategi i amtet, hvor formålet er at rekruttere relevante virksomheder, der endnu ikke er medlem, snarere end at virksomhederne kan fravælge miljøredegørelsesarbejdet ved at betale et dyrere tilsynsgebyr. I Sønderjyllands Amts industriafdeling er der et pilotprojekt på området.
• Det er forskelligt, hvor forankret netværksarbejdet er hos myndighederne i de forskellige netværk. I Green Network er der generelt stor politisk opbakning til aktiviteterne, og miljømyndighederne oplever, at der er tid til aktiviteterne og efterhånden stor spredning af faglig kompetence til at indgå i netværksaktiviteterne blandt miljømyndighederne. I Grønt Netværk Sønderjylland prioriterer kommunerne generelt ikke netværksaktiviteterne, og derfor bliver det ofte den enkelte sagsbehandlers eget problem at finde ressourcer til netværksarbejdet. Endvidere er netværket stadig ikke særligt udbredt, og det er begrænset, hvad de kommunale myndigheder har af erfaringer med at deltage i netværket, herunder kompetence til at indgå i miljøredegørelsesarbejdet. Netværket vurderer, at den manglende kompetence blandt myndighederne til at indgå i dialog med virksomhederne om miljøredegørelserne, udgør en barriere for spredning af netværket.
• Det er forskelligt om tilsyns- og miljøredegørelsesarbejdet er integreret hos myndighederne inden for de enkelte netværk. Der er flere tiltag for at forbedre muligheden for at opnå synergi mellem arbejdsopgaverne. Tilsynsarbejdet og miljøredegørelsesarbejdet ligger ofte hos forskellige medarbejdere, og er nogle gange også fordelt på forskellige instanser (miljøafdelingen i kommunen og et benyttet miljøcenter). Der har ikke hidtil været arbejdet systematisk med videndeling og koordinering mellem de forskellige arbejdsopgaver, men der er fokus på at forbedre sammenhængen mellem opgaverne. Af eksempler kan nævnes forsøg på i Green Network at koordinere opfølgningsmøde med tilsynsmøde, hvor både tilsynsmedarbejder og Green Network medarbejder deltager. Af problemer med integration nævner Green Network endvidere udliciteringen af tilsynsarbejdet i miljøcentrene. Med udlicitering af tilsynsarbejdet fjernes dette fra de nære, politiske prioriteringer, og tilsynsarbejdet 'professionaliseres'. Endvidere er der tradition for, at medarbejdergruppen i tilsynscentrene sammensættes ud fra ønsker om høj faglig specialisering og ikke en mere tværfaglig forståelse af virksomhedernes miljøforhold og handlemuligheder. Grønt Netværk supplerer med at pege på, at miljøcentrene fungerer på konsulentbasis for kommunerne, og det gør det svært for 'konsulenterne' at finde timer til netværksarbejdet.
• Der er forskel mellem netværkene med hensyn til hvor mange offentlige virksomheder og institutioner, der er medlem. Der er mange kommunale og amtslige virksomheder med i Green Network, blandt andet foranlediget af politiske krav. Det er forskelligt, hvor systematisk offentlige virksomheder og miljømedarbejdere i kommuner og amt deltager i erfaringsudveksling på tværs af virksomheder, f.eks. om udveksling af nøgletal. For Grønt Netværk Sønderjylland gælder, at der endnu ikke er ret mange amtslige og kommunale virksomheder med. Det er frivilligt om amtets og kommunernes institutioner og virksomheder vil deltage i netværket og udarbejde miljøredegørelser. Det er op til ledelsen på de forskellige institutioner og offentlige virksomheder, om de vil deltage, og der er stor forskel på de enkelte ledelsers holdninger.
• I netværket er der mulighed for at trække på proceskonsulenter til at hjælpe virksomhederne med udarbejdelse af miljøredegørelsen. Proceskonsulenterne er ledige akademikere i jobtræning. Dette aflaster myndighederne, og det opfattes som et godt tilbud til virksomhederne. Det kræver dog, at der er flere proceskonsulenter at trække på i netværkene, ellers kan det risikere at give flere arbejdsopgaver til myndighederne. I Grønt Netværk Sønderjylland havde en miljømedarbejder i en lokal forvaltning rekrutteret en ny virksomhed, og han havde regnet med, at proceskonsulenten skulle hjælpe virksomheden. Proceskonsulenten fik arbejde, og miljømedarbejderen er derfor i højere grad selv blevet nødt til at gå ind i miljøredegørelsesarbejdet.

2.9.7.3 Netværkets udviklingsaktiviteter

Der er stor forskel mellem netværkenes udviklingsaktiviteter.

Grønt Netværk Sønderjylland har ikke hidtil sat egentlige udviklingsprojekter i gang ud over miljøredegørelsesarbejdet. På grund af få ressourcer har myndighederne svært ved p.t. at se deres rolle som bidragsydere i forhold til fremtidige udviklingsaktiviteter, hvis disse ligger ud over, hvad der kan defineres under tilsynsarbejdet.

Green Network har blandt andet med udgangspunkt i miljøredegørelsesarbejdet udviklet sociale strukturer (bestyrelse, koordinationsgruppe, sekretariat m.m.) og har positive forventninger til samarbejdet på tværs af myndigheder og virksomheder i amtet. Myndighederne oplever, at udviklede relationer og positive forventninger i dag udgør en platform for igangsættelse af nye aktiviteter og fremmer samarbejde på tværs af kommuner og amt, se f.eks. eksempel 4. Mange af udviklingsaktiviteterne, der sættes i gang i netværket, ligger ud over det lovgrundlag, de kommunale myndigheder traditionelt arbejder udfra. Myndighederne oplever, at det frivillige samarbejde ofte etableres på grundlag af et samspil mellem pres fra interesserede virksomheder og stor politisk opbakning til netværket. Politikerne opfatter netværket som amtets aktive erhvervspolitik. Samtidig er der en stille accept fra de kommunale politikere om, at de lokale myndigheder bruger tid på udviklingsaktiviteter i Green Network regi.

Det er dog ikke kun politikerne og virksomhederne, der lægger pres på myndighederne til at arbejde med 'frivillige' indsatsområder. Når et projekt sættes i værk, må myndighederne ofte omvendt gøre et stort arbejde, for at rekruttere et tilstrækkeligt antal virksomheder, for at kunne gennemføre projektet. Samtidig oplever myndighederne, at den kompetence og de sociale relationer, der opbygges hos myndighederne, når de indgår i projekter, virker tilbage på de politiske beslutninger. Efter at miljømyndighederne f.eks. havde samarbejdet med de kommunale indkøbere om udvikling af grønne indkøbsstrategier, blev det sværere for politikerne at nedprioritere de grønne indkøb som led i besparelser i kommunerne.

2.9.8 Andre deltagende aktører

Netværkene tillægger politisk opbakning stor betydning og opfatter den som en væsentlig forudsætning for netværkenes virke. For at sikre en politisk styring og opbakning til netværkene, er der i alle netværkene politiske repræsentanter i bestyrelserne. Der er dog forskellige erfaringer med den politiske involvering og opbakning blandt netværkene.

I Green Network sidder 3 kommunale borgmestre og en amtsborgmester i bestyrelsen sammen med en række virksomhedsrepræsentanter og tekniske chefer. Det politiske niveau er aktivt involveret i netværkets strategiudvikling og amtets og kommunernes prioritering af ressourcer til indsatsen i netværket. Netværket opfattes ikke alene som et miljønetværk, men også som aktiv erhvervspolitik. Dette kom blandt andet senest til udtryk ved, at ved nedskæringer i en kommune valgte man at skære på aktiviteter i miljøcentret frem for på Green Network aktiviteter. Når der er nedskæringsrunder, kan udmeldelse af Green Network fremkomme som forslag, men hidtil er det blevet undgået. Sekretariatet vurderer, at dette hænger sammen med for det første, at politikerne kan se fordelene i et frugtbart samarbejde, og for det andet, at der er etableret en dynamik mellem kommunerne, hvor de internt konkurrerer med hinanden om at opnå resultater, f.eks. i form af indmeldte virksomheder.

I Grønt Netværk Sønderjylland er erfaringen, at politikerne ikke har deres egne visioner med netværket. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at bestyrelsen primært behandler oplæg til mål og strategier for netværket, som koordinationsgruppen har udarbejdet, frem for selv at udvikle mål og strategier. Den manglende opbakning fra det politiske niveau har flere konsekvenser for netværket. Direkte betyder det, at mange kommuner fravælger netværket, og for mange af de kommuner, der er med i netværket, betyder det, at de vælger at prioritere ressourcer til netværket lavt. Indirekte har det betydning for netværkets muligheder for at arbejde strategisk med udvikling af de regionale betingelser for virksomhedernes miljøindsats. Deltagerne i netværket vurderer, at det er nødvendigt at udvikle den politiske opbakning, for at fremme netværkets samspil med de lokale og regionale udviklingsområder, f.eks. inden for erhvervsfremme. Det blev diskuteret i fokusgruppen, om det kan forventes, at politikere kan komme med visioner inden for miljøområdet, hvis det kræver et perspektivskift i forhold til eksisterende miljøpraksis i regionen. Det blev vurderet, at det var nødvendigt at understøtte politikere i udviklingen af nye strategier, og mulige måder er dels at fortælle dem om de gode eksempler fra netværket, dels at visionære virksomheder kommer i tale med politikerne.

2.9.9 Kompetence og udvikling

Det er kompetencen i netværkene (hos aktørerne, mellem aktørerne og i netværket som helhed) der åbner muligheder for nye refleksioner og handlinger. I det følgende uddybes, hvordan netværk med fokus på miljøredegørelser bidrager til kompetenceudvikling på de forskellige niveauer.

2.9.9.1 Hos de deltagende aktører

Miljøredegørelsen er netværkenes omdrejningspunkt. I forbindelse med medlemmernes udarbejdelse af miljøredegørelser opbygges kompetence på virksomhederne til at tilvejebringe et overblik over virksomhedernes miljøbelastninger. Samtidig øger miljøredegørelsen virksomhedernes muligheder for at synliggøre handlemuligheder for en miljøindsats og at kommunikere informationer om virksomhedernes miljøforhold ud til kunder m.fl.

Myndighederne får gennem deres arbejde med miljøredegørelser en dybere indsigt i virksomhedernes miljøforhold og en mere dynamisk forståelse af virksomhedernes handlemuligheder. Erfaringen er, at myndighederne med denne kompetence føler sig bedre rustede til at indgå i en bredere dialog med virksomhederne om forebyggende miljøarbejde.

For Green Network og Industriens Miljøklub Fyn gælder endvidere, at de udviklingsaktiviteter netværkene har igangsat, har understøttet læringsprocesser for de deltagende kommuner og virksomheder inden for supplerende miljøområder m.m.

2.9.9.2 Interaktion mellem aktørerne

Erfaringerne fra netværkene er, at dialogen mellem myndighederne og virksomhederne ændres kvalitativt. Dialogen ændrer sig fra at have fokus på overholdelse af krav og aftaler til i højere grad at sætte fokus på forebyggelse og handlemuligheder for virksomhederne. Netværkene bidrager også til etablering af nye relationer. Det er muligt for medlemsvirksomhederne at benytte sig af miljøproceskonsulenter i forbindelse med aktiviteter på virksomhederne. Samtidig er der flere steder muligheder for at indgå i sammenhænge med eksterne miljøkonsulenter for både medlemsvirksomhederne og myndighederne. Herved opbygges nye relationer mellem aktører med miljøfaglig kompetence og netværkets medlemmer.

2.9.9.3 I netværkene

Erfaringerne fra alle netværkene er, at aktiviteten omkring miljøredegørelsen er med til at udvikle sociale relationer mellem deltagerne i netværkene og positive forventninger til samarbejde. De sociale relationer og positive forventninger udgør en platform for koordinering og videndeling i forhold til nye initiativer. Der er dog stor forskel på netværkenes etableringsgrad, hvilket har betydning for omfanget af lokal opbakning, omfanget af udviklede sociale relationer og udbredelsen af forventninger til samarbejde i de enkelte netværk - og har dermed betydning for platformen som udspring for nye initiativer.

Den udviklede platform i Green Network muliggør:

• at igangsætte udviklingsprojekter inden for nye områder,
• at rekruttere deltagere til udviklingsprojekter fra både myndighedssiden og virksomhedssiden,
• at opnå fælles kompetenceopbygning hos deltagerne inden for udviklingsområdet,
• at sprede erfaringer og resultater af udviklingsprojekter til resten af netværket.

De nye aktiviteter sættes oftest i gang på foranledning af politiske udmeldinger i form af ønsker fra bestyrelsen, formulerede behov og krav til netværket fra virksomheder og behov og krav til netværket fra de lokale myndigheder.

Spredningen sker ved, at metoder udviklet i projekter gøres tilgængelige for resten af medlemmerne i netværket, at erfaringer fra projekter formidles ved temaarrangementer og via uddannelsesaktiviteter for myndighederne og ved at graden af forpligtigelser i netværket for de deltagende aktører løbende justeres, f.eks. ved løbende udbygning af kravene til miljøredegørelsen.

Eksempler på igangsatte udviklingsaktiviteter er som før nævnt blandt andet aktiviteter inden for LCA, grønne indkøb og virksomhedens sociale ansvar. Eksempler på projektformer er:

• Udredningsprojekter, hvor flere aktører mødes og udveksler erfaringer og/eller diskuterer muligheder. Et eksempel på dette er projektet om grønne indkøb, hvor miljømyndigheder og flere kommuner har mødtes, for at udveksle erfaringer som led i udvikling af grøn indkøbspolitik i kommunerne.
• Metode- og organisationsudviklingsprojekter, hvor der trækkes på eksterne konsulenter til sammen med deltagere i netværket at udvikle, afprøve og formidle nye koncepter og metoder. Eksempler på denne form for aktiviteter er dels LCA-projektet, hvor der blev sat en vækstgruppe i gang med deltagelse af COWI, IPU på DTU, virksomheder og myndigheder, dels projektet om virksomheders sociale ansvar, hvor Ernst & Young sammen med en række myndigheder og virksomheder har arbejdet med dels en organisatorisk afklaring hos myndighederne om de sociale myndigheders rolle, dels udvikling af en manual til rapportering af virksomheders sociale forhold.

Grønt Netværk Sønderjylland er nyt i forhold til de andre netværk, og deltagerne i netværket arbejder i øjeblikket på at tilvejebringe de lokale/regionale forudsætninger for at få modellen til at fungere. Netværket står aktuelt over for udfordringer med:

• at rekruttere miljømedarbejdere i de kommuner, der er med i netværket, til at støtte netværksaktiviteterne, herunder at opbygge kompetence hos medarbejderne til at understøtte miljøredegørelsesarbejdet og gå i dialog med virksomhederne om miljøredegørelserne,
• at rekruttere flere kommuner til netværket,
• at rekruttere flere virksomheder til netværket,
• at synliggøre netværket og gøre det vedkommende for politikere, for at sikre politisk opbakning,
• at udvikle en arbejdsdeling i netværket, der kan sikre en bæredygtig koordinering og vidensdeling blandt deltagerne i netværket. Hvad skal sekretariatets rolle være, og hvad skal de øvrige deltageres rolle være i forbindelse med dels miljøredegørelsesaktiviteterne, dels nye udviklingsaktiviteter?

Netværket har eksisteret i snart 5 år, og derfor er en række virksomheder blevet fortrolige med miljøredegørelsesarbejdet. I takt med at virksomhedernes miljøarbejde udvikles opstår nye behov, og for at netværket skal blive ved med at være vedkommende, også for disse virksomheder, skal det kunne tilbyde aktiviteter, der understøtter virksomhedernes løbende behovsudvikling.

Netværket står derfor midt i en brydningstid, hvor det skal finde ressourcer og måder at koordinere aktiviteter på, der både tilgodeser udvikling af netværkets basisaktivitet (udarbejdelse af miljøredegørelser) og udvikling af dets fremadrettede aktiviteter (igangsættelse af udviklingsprojekter). Det kan både være en svaghed og en styrke for netværket, at det ikke er mere forankret lokalt/regionalt. En svaghed fordi netværket endnu ikke har fundet en bæredygtig struktur for koordinering af og videndeling om miljøredegørelsesarbejdet, hvilket kan gøre det svært for netværket at finde ressourcer til både at udvikle miljøredegørelsesindsatsen i amt og kommuner og at udvikle nye udviklingsområder. Styrken kan være, at fordi netværket netop endnu ikke har etableret en fast struktur, har det mulighed for at udvikle nye former for arbejdsdeling i netværket, der i højere grad tilgodeser dets aktuelle behov. Udfordringen for netværket er at finde løsninger, der både tilgodeser netværkets problemer med at rekruttere medlemmer og dets behov for udviklingsaktiviteter. En regional erhvervsfremme aktør peger på, at for at gøre miljøaktiviteterne relevante for politikerne og flere virksomheder, skal miljøudfordringen integreres med den lokale/regionale erhvervsudvikling, og det vil kræve, at virksomhedernes miljøindsats fremstår som en udviklingsparameter og en konkurrencefaktor. Dette er ikke i modsætning til efterspørgslen hos de miljøprogressive virksomheder. Der er ressourcer i netværket til at tage udfordringen op hos både miljøprogressive virksomheder og myndigheder, der gerne vil mere end det traditionelle tilsynsarbejde.

2.9.10 Samspil med omgivelserne

Netværkenes samspil med omgivelserne er bestemt af, at deres funktion er, at understøtte regional, bæredygtig erhvervsudvikling og at et centralt middel har været udarbejdelse af miljøredegørelser. Netværkene spiller en central rolle i forbindelse med formidling af viden og krav fra omgivelserne til netværkets medlemmer, herunder til lokal oversættelse af eksterne krav til lokale handlemuligheder. Netværkene har omvendt også gode muligheder for at understøtte omgivelsernes aktiviteter. På grundlag af netværkenes forpligtende samarbejde om miljøredegørelser og løbende igangsættelse af udviklingsaktiviteter, har netværkene gode muligheder for dels at indsamle erfaringer med sammenhænge mellem midler i miljøarbejdet (her specielt miljøredegørelsen som middel) og effekt i form af kompetenceopbygning og reduktion af miljøbelastninger, dels at identificere behov hos medlemmerne for miljøstøtte m.m., og at organisere målrettede aktiviteter for medlemmerne med eventuel inddragelse af eksterne aktører, f.eks. miljøkonsulenter. Netværkenes konkrete samspil med omgivelserne (vidensinstitutioner, regulering og markedet) uddybes i det følgende.

Netværkenes samspil med vidensinstitutioner er karakteriseret ved, at netværkene bruger eksterne konsulenter til at understøtte udvikling af værktøjer/manualer og til kompetenceopbygning hos medlemmerne. Netværkene trækker på konsulenter m.fl. til at være oplægsholdere i forbindelse med temaarrangementer og til at gennemføre udviklingsprojekter. I forbindelse med udviklingsprojekter har netværkene og konsulenterne forskellige roller. Netværkene har ansvaret for at identificere nye behov blandt medlemmerne, og på grundlag af de identificerede behov og kendskab til medlemmerne at sammensætte målgrupper for udviklingsforløb. Konsulenterne har ansvaret for at udvikle og gennemføre læringsforløb for målgrupperne på grundlag af dialog med netværkene. Både netværkene og konsulenterne oplever at kunne drage fordel af dette samarbejde. Konsulenterne oplever, at de i forbindelse med denne type netværk kan bruge netværkene som platform til for det første at målrette udvikling af konsulentydelser og for det andet at effektivisere deres arbejde, da de med netværkene som samarbejdspartner ikke selv skal ud og identificere behov og markedsføre deres ydelser hos enkeltvirksomhederne.

Netværkenes samspil med regulering er på flere fronter. Regionalt arbejder denne type netværk systematisk med at udvide dialogen mellem myndigheder og virksomheder på grundlag af miljøredegørelsen, og der er derfor mange erfaringer i netværkene på dette område.

I forhold til de samfundsmæssige reguleringstiltag og miljøstrategier formidler denne type netværk bredt informationer om reguleringstiltag m.m. til medlemmerne og stiller metoder til rådighed for specielt udarbejdelse af miljøredegørelser, men også andre værktøjer som f.eks. en manual til gennemførelse af LCA. Netværkene bidrager derfor til at øge medlemmernes viden og indsigt i reguleringstiltag og understøtter medlemmer i at opbygge kompetence til at kortlægge og dokumentere miljøforhold. Da netværkene udover de forpligtende aktiviteter har mulighed for at organisere udviklingsaktiviteter, har de (her specielt Green Network) gode muligheder for at iværksætte egentlige læringsforløb omhandlende emner, der er efterspurgt af netværkenes medlemmer, som f.eks. LCA, grønne indkøb m.m., dvs. emner der falder ind under POMS og Grøn markedsøkonomi. På grundlag af netværkenes systematiske erfaringer med miljøredegørelser, har de gode muligheder for at bidrage til udvikling af reguleringsinitiativer med erfaringer om rapportering af miljøforhold og anvendelse af miljøredegørelsen som grundlag for en udvidet dialog mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder. Med netværkenes muligheder for at sætte udviklingsaktiviteter i gang, her specielt Green Network, har netværk af denne type gode muligheder for at skabe rammer for dialog og erfaringsudveksling mellem virksomheder og myndigheder ved implementering af nye miljøstrategier/nye reguleringsinitiativer. Aktiviteterne i forhold til LCA og grønne indkøb er eksempler på muligheder for at sætte læringsforløb, som på den ene side kan understøtte implementering af nye tiltag og på den anden side kan pege på behov for udvikling af rammebetingelser.

Denne type netværk har ikke på netværksniveau udviklet netværksrelationer direkte til markedet, men netværkene kvalificerer virksomhedsmedlemmernes egne muligheder for miljøkommunikation m.m. Eksempler på dette er f.eks. miljøredegørelsen og netværkenes diplomer og flag. Der er i netværkene fokus på offentlige, grønne indkøb, og Green Network har med en erfa-gruppe understøttet flere kommuner i at formulere en grøn indkøbspolitik. I forhold til leverandører arbejder denne type netværk i stigende krav med at inddrage virksomhedernes leverandørforhold i miljøredegørelsen og som aspekt i udviklingsprojekter. Da denne type netværk ikke på netværksniveau har direkte kontakt til markedet udover det offentlige marked lokalt/regionalt, har de ringe mulighed for at bidrage til påvirkning af markedet på netværksniveau. Hvis netværket har en markedspåvirkning, sker det på grundlag af medlemmernes egne aktiviteter.

Figur: Samspil mellem netværk med fokus på miljøredegørelser og netværkenes omgivelser. Cirklerne angiver forskellige typer omgivelser. Pilene indikerer retningen af påvirkning, og pilenes karakter (henholdsvis stiplede og hele linier) indikerer påvirkningens styrke.

2.10 Model 4. Kommercialisering af miljøviden

Der er kun et netværk, hvis fokus er markedsføring og kommercialisering af miljøviden og produkter, og det er Green City. Netværkets sigte er at udvikle og styrke internationale eksportnetværk for og med danske virksomheder med miljøviden og –teknologi. Denne modelbeskrivelse er derfor alene baseret på Green City.

Netværket er landsdækkende men med regional tyngde omkring 'Det Grønne Bælte' i Jylland og hovedstadsregionen.

Green City Denmark A/S er initieret i 1994 af de daværende industri- og miljøministerier. Man ønskede med initiativet at etablere et eksportrettet udstillingsvindue for dansk miljøteknologi og viden. Ved opstart fik netværket kr. 750.000 som et engangsbeløb af staten til markedsføring af netværket. De deltagende kommuner og amter har stået for den øvrige støttefinansiering.

Fundamentet i Green City er de fire kommuner: Videbæk, Herning, Ikast og Silkeborg understøttede af et nationalt netværk af interesserede virksomheder, institutioner og lokale myndigheder organiserede i Green City Denmark A/S. Som tilskudsydende myndigheder deltager i øvrigt Ringkøbing og Århus amter samt Århus Kommune. I 1999 blev det daværende initiativ 'Eco-link' i København integreret og er i dag en del af Green City med basistilskud fra hovedstadsregionen. Øvrige aktionærer i Green City Denmark A/S er en lang række kommuner og private erhvervsvirksomheder.

2.10.1 Formål

Formålet med Green City Denmark A/S er:

• at eksportere og udbrede dansk miljø knowhow verden over - og ad den vej fremme et bæredygtigt miljø.
• at drive et udstillingsvindue for dansk miljøteknologi og viden som led i at understøtte ovenstående punkt.

2.10.2 Aktører

Green City Denmark A/S er organiseret som et aktieselskab med ca. 250 aktionærer. Aktionærerne er virksomheder, institutioner og lokale myndigheder i Danmark. Af de 250 medlemmer er ca. halvdelen private virksomheder. Størstedelen af medlemmerne er hjemmehørende i det Grønne Bælte. Hovedparten af de private medlemsvirksomheder har mellem 20 og 70 medarbejdere. Virksomhedsmedlemmerne er miljøvirksomheder og industrivirksomheder. En stor del af medlemmerne er traditionelle industrivirksomheder, der gennem deres optimering af processer udvikler nye teknologier m.m., som derefter bliver gjort til nye markedsområder.

En række af aktionærerne er videncentre, der benyttes til at levere faglige ydelser inden for forskellige områder. Videnscentrene fremgår af følgende tabel.

Tabel: Green City Denmarks faglige centerstruktur:

Derudover har netværket samarbejde med internationale partnere både inden for den private og offentlige sektor.

2.10.3 Aktiviteter

2.10.3.1 Kerneaktiviteter

Der gennemføres en række forskellige aktiviteter i Green City Denmark A/S, der alle har til formål at promovere / markedsføre dansk miljøteknologi og viden. Aktiviteterne er:

• Tilrettelæggelse af besøg for udenlandske delegationer, hvor gæsterne får skræddersyet et program, der rummer både teknisk introduktion og besøg hos danske, relevante virksomheder, projekter, centrale og lokale myndigheder m.m. Fokus er på at fremvise 'best practise'. I løbet af de sidste 6 år har 400 delegationer været på besøg repræsenterende 40 forskellige lande. Hvor Green City Denmark A/S i starten var ensidigt baseret på at benytte Det Grønne Bæltes kommuner som udstillingsvindue for dansk miljø og energiindustri, støtter man sig i stigende omfang til referenceanlæg i kommuner uden for regionen, især hovedstadsområdet. Et besøg kan have op til en uges varighed, hvilket er det typiske. Det vil ofte være udenlandske myndigheder, der deltager i delegationen.
• Organisering af eksportfremstød til udvalgte markeder for danske virksomheder, der producerer miljøteknologi og sælger konsulentydelser og viden m.m.
• Træningsaktiviteter for både udenlandske interesserede og deltagere i Green City. For deltagere i Green City kan det ofte være initieret af, at der identificeres behov for produktudvikling eller yderligere dokumentation af produkter, for at sikre en fremtidig markedsposition. I de tilfælde vil der blive planlagt fælles træningsaktiviteter for de pågældende virksomheder, også selv om de ofte er konkurrenter, da det kan betale sig for virksomhederne.
• Organisering af eller bidrag til seminarer, konferencer, workshopper m.m. i Danmark og udland som led i at informere og rekruttere fremtidige kunder og forretningspartnere.
• Samarbejde med internationale organisationer m.m. som f.eks. UNDP, UNIDO, DANIDA, DANCED og den europæiske kommission.
• Spredning af Green City modellen gennem etableringen af to joint ventures i henholdsvis Indien og Vietnam i samarbejde med lokale partnere.
• Vedligeholdelse af database med produktspecifikationer.

Green City har arbejdet med eksport af pakkeløsninger, forstået på den måde, at det både er eksport af systemer og den tilhørende teknologi. F.eks. har Green City været med til at involvere Århus Amt og Århus Kommune i information om deres affaldssystem til udlandet og har efterfølgende undersøgt muligheder for finansiering af indkøb af dansk affaldsteknologi m.m. Green City registrerer løbende omfanget af de af Green City formidlede kontrakter. Registrerede kontrakter udgør, konservativt ansat, 40-50 mio. kr. årligt.

2.10.3.2 Udviklingsaktiviteter

Netværket er vært for en række udviklingsprojekter. Senest har sekretariatet i netværket været omdrejningspunkt for et projekt om LCA-spredning via tilsynsmyndigheder.

Kommunerne i Green City har iværksat en række tværkommunale projekter. Projekterne har omhandlet miljønøgletal, tværkommunal miljøredegørelse, grøn indkøbspolitik, Dogme 2000 og udvikling af lokale Agenda 21 projekter i landdistrikter. Det er uvist om Green City har haft betydning for iværksættelsen af projekterne, men under alle omstændigheder har netværket haft betydning for fremme af samarbejdet mellem kommunerne.

2.10.3.3 Temaer, der tages op i netværket

Indholdsmæssigt arbejder netværket med følgende fokusområder:

• Energiforsyning, energibesparelser og vedvarende energi
• Vandforsyning og spildevandsrensning
• Affald og genbrug, jordforurening og luftforurening
• Renere teknologi og miljøledelse
• Fødevareindustri, grønne indkøb / grønt forbrug
• Byøkologi, bygningskonstruktion og genanvendelse, bæredygtig byudvikling / ledelse
• Trafik, transport og turisme.

2.10.4 Organisering

Green City Denmark er som tidligere beskrevet et aktieselskab, hvor virksomheder, myndigheder, organisationer etc. kan være aktionærer. Selskabet har:

• En bestyrelse med 9 medlemmer, der repræsenterer virksomhederne og dermed understreger netværkets erhvervsrelaterede sigte.
• Et rådgivende udvalg på 12 medlemmer, der hovedsageligt består af myndigheder fra de kommuner og amter, der er det oprindelige fundament for Green City Denmark.
• Et rådgivende organ bestående af 21 medlemmer, der er fra private virksomheder, organisationer, centre, ministerier m.m. Denne gruppes opgave er at udvikle nye ideer sammen med ledelsen af Green City.

Det er fortrinsvis de øverste ledelsesniveauer, der er repræsenterede i Green City's forskellige råd og udvalg.

Til at varetage den daglige ledelse af Green City Denmark A/S er udnævnt en direktør, der har 11 medarbejdere i sekretariatet, som ligger i Herning. Derudover er der etableret et kontor i København til at varetage de lokale opgaver i København. Kontorerne har fælles ledelse.

Green City's faglige kompetence bygger på et samarbejde mellem det centrale sekretariat og en række selvstændige, faglige centre i netværket, blandt andet: EIEE (energi), Østdeponi (affald), Ferskvandscentret (vand), Midtjysk Teknologi Center (renere teknologi) og Dansk Center for Byøkologi (byøkologi).

For såvel Det Grønne Bælte som for København og de tilhørende amter og kommuner i dette samarbejde er nedsat koordinerede grupper. For koordineringsgruppen i Det Grønne Bælte er formålet at koordinere de tværkommunale miljøaktiviteter. For koordineringsgruppen i København er formålet at koordinere Green City Denmarks aktiviteter i de private og offentlige virksomheder i området.

Alle aktionærerne forpligter sig til inden for en periode på to år efter, at de er blevet aktionærer at udarbejde en miljøredegørelse i henhold til retningslinier udformet af Green City med udgangspunkt i Miljøbeskyttelseslovens princip om renere teknologi (dvs. at forurening i forbindelse med fremstilling, forbrug og bortskaffelse af råvarer/materialer, energi, kemikalier m.v. og produkter skal løses og / eller begrænses mest muligt ved kilden). Minimumskrav svarer til den i forbindelse med miljøgodkendelser krævede redegørelse for benyttet teknologi m.v. – dvs. resumé over væsentlige emissioner og størrelser heraf, samt gennemførte og planlagte foranstaltninger med tilhørende investeringsoplysninger. Green City vurderer miljøredegørelsen i forhold til, om den indeholder de elementer, der er standard for Green City, men gennemfører ikke kontrol af rigtigheden af miljøredegørelsen. I Green City's aktionærkreds er 34 virksomheder miljøcertificeret i henhold til ISO 14001; 19 medlemsvirksomheder er EMAS-verificerede, mens 124 virksomheder har afleveret den særlige Green City miljøredegørelse.

Green City Denmark A/S har en engelsk hjemmeside (www.greencity.dk), der præsenterer selskabet og markedsfører selskabets ydelser.

2.10.5 Økonomi

Ved opstart fik netværket kr. 750.000 som et engangsbeløb af staten til markedsføring af netværket. De deltagende kommuner og amter har stået for den øvrige støttefinansiering. Green City Denmark A/S har i løbet af perioden fra det startede op i 1994 frem til i dag udviklet sig til at være næsten finansielt selvkørende. Green City Denmark har i hele perioden ligget på et aktivitetsniveau omkring 7 mio. kr. Det oprindelige basisbidrag fra Det Grønne Bæltes kommuner (Videbæk, Herning, Ikast, Silkeborg og Århus, samt Århus Amt og Ringkøbing Amt) er i perioden gradvist reduceret - fra 6 mio. kr. i 1994 til 1,5 mio. i 1999. Denne nedgang er kompenseret gennem stigende indtægter fra konsulentarbejde, delegationsbesøg og projektmidler. Hertil kommer, at Københavns Kommune er blevet associeret med Green City i 1999 og finansierer et nyåbnet Københavnskontor med 1 mio. kr. i årligt basistilskud.

For at blive aktionær skal man købe en eller flere aktier. En aktie koster kr. 15.000. Derudover betaler aktionærerne kun for de aktiviteter, de deltager i i Green City.

Green City's overvejende kommercielle sigte kommer til udtryk ved at basistilskuddene primært ydes fra erhvervsfremme- og udviklingspuljer, ikke fra miljøkonti. Derimod er en række af de konkrete, miljørettede projekter, der gennemføres i Green City regi, finansierede af nationale, regionale eller lokale miljø-programmidler.

2.10.6 Virksomhedernes interesse

2.10.6.1 Motivation

Virksomhedernes motivation for at deltage i netværket er:

• Omdømme hos myndigheder m.fl.
• Synliggørelse af miljøprofil
• Let adgang til fagspecialister
• Støtte til produktudvikling og international markedsudvikling
• Støtte til eksport af spidskompetencer relaterede til miljø (viden, processer, produkter, systemer).

2.10.6.2 Kerneaktiviteter

Kerneaktiviteten i netværket er at gennemføre eksportfremmende aktiviteter.

Netværket støtter virksomhederne med international markedsføring, herunder etablering af dialog mellem potentielle kunder og virksomhederne. Dette sker dels gennem fælles deltagelse i udenlandske messer, dels gennem tilrettelæggelse af besøg i Danmark af udenlandske delegationer. Netværket understøtter endvidere virksomhedernes produktudvikling ved at arrangere fælles kurser for medlemmer. Kurserne arrangeres efter behov. Behovet opstår, når den løbende dialog med potentielle kunder synliggør behov for udvikling af produkter, og sker som led i at sikre markedsandele.

Erfaringerne fra netværket er:

• Netværket understøtter medlemmernes internationale markedsføring. En virksomhed nævner f.eks., at den har begrænsede ressourcer til markedsføring, og at ca. 10% af dens omsætning eksporteres via joint venture med netværket.
• Virksomheder inden for samme branche er ikke bange for at deltage på fælles produktudviklingskurser arrangeret af netværket, da fordelen opfattes som større end konkurrencehensynet.

Medlemmer af netværket forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen opfattes som middel til at nå netværkets mål – at understøtte eksport. Aktionærerne i netværket bliver brugt som udstillingsvindue, når netværket tilrettelægger besøg i Danmark for udenlandske kunder m.fl. Medlemmerne skal derfor som minimum have udarbejdet en miljøredegørelse. Netværket stiller krav til udførelsen af miljøredegørelsen. Hvis virksomhederne har brug for hjælp til at udarbejde miljøredegørelsen, henvises de til konsulenter.

Samtidig er det dog erfaringen i netværket, at miljøredegørelsen understøtter de interne processer i virksomheden. Med kravet om miljøredegørelsen tvinges virksomhederne til at gøre miljøarbejdet til et ledelsesærinde, og erfaringerne fra virksomhederne er også, at kravet indgår i beslutningen om at deltage i netværket.

Erfaringerne fra netværket er, at kravet om miljøredegørelsen bidrager til virksomhedernes egenudvikling:

• Miljø er i stigende grad en strategisk konkurrenceparameter for virksomhederne, og processen frem til en miljøredegørelse er en uddannelse i at håndtere dette nye strategielement.
• De til brug for miljøredegørelsen gennemførte analyser afdækker ofte betydelige besparelsesmuligheder.
• Miljøredegørelsen kvalificerer til at blive brugt som besøgssted og referencevirksomhed i forbindelse med udenlandske delegationsbesøg.
• Miljøredegørelsen er en 'stepping stone' på vejen mod en ISO- eller EMAS-certificering, der i eksportsammenhæng kan være nok så afgørende som en lokal blåstempling.

2.10.6.3 Udviklingsaktiviteter

Sekretariatet i Green City har senest været omdrejningspunkt for et udviklingsprojekt om LCA-spredning via tilsynsmyndigheder. Projektet blev støttet af Miljøstyrelsen. I projektet blev søgt afdækket muligheder for etablering af en fælles referenceramme mellem tilsynsmyndigheder og virksomheder omkring arbejdet med LCA, herunder afdækning af følgende punkter:

• Potentielle barrierer for virksomheder og myndigheder
• Nødvendige tilretninger af UMIP-metoden
• Hvordan kommunikeres fordelene ved produktorienteret miljøarbejde til virksomhederne?
• Nødvendige forudsætninger for kvalificeret dialog mellem tilsynsmyndigheder og virksomheder.

Miljøtilsynsmyndigheder og 14 industrivirksomheder fra Det Grønne Bælte deltog i projektet, der blev gennemført i 2001 gennem afholdelse af 7 seminarer med emner omkring LCA og produktorienteret miljøarbejde. Projektet er i december 2001 afrapporteret til Miljøstyrelsen. Der henvises til rapporten, hvorfra dog enkelte hovedkonklusioner skal gengives i det følgende:

Som barrierer for et udvidet LCA-samarbejde mellem myndigheder og virksomheder sås:

• Myndighedernes manglende viden om LCA >
• Manglende lovkrav til LCA og derfor manglende politisk opbakning og dermed ressourcer til LCA-arbejdet
• Myndighedernes tavshedspligt med hensyn til at videregive best practise oplysninger til konkurrenter og dermed formidle knowhow på området

Af anbefalinger kan nævnes:

• LCA-uddannelse af miljømedarbejdere hos tilsynsmyndigheden
• Indragelse af lokale videncentre på området; i Green City f.eks.: Midtjysk Teknologi Center, der er Green City's faglige center for renere teknologi
• Udarbejdelse af en UMIP-light ('husmandsmodel')
• Tilskud så UMIP-værktøjerne bliver gratis.

LCA-relaterede aktiviteter er en del af Green City's samlede program. Det er imidlertid tvivlsomt, hvor meget Green City's LCA-profil kan tilskrives tilsynsmyndighederne. Det ovenfor refererede, af Miljøstyrelsen støttede LCA-pilotprojekt i regionen tyder på, at fraværet af et tilsynslovgrundlag i relation til LCA, kombineret med tilsynsmyndighedernes begrænsede ressourcer resulterer i et manglende kendskab hos myndighederne til LCA-værktøjer og til miljømæssig og kommerciel tænkning i produktkæder.

Det må formentlig konkluderes, at Green City's LCA-profil væsentligst kan tilskrives virksomhedsinitiativer støttede af Green City sekretariatet. Myndighedernes rolle har således ikke været af faglig-konsultativ karakter, men derimod af mere generelt understøttende karakter gennem ydede basistilskud og udvist velvilje over for Green City's LCA-fremstød.

Det har været drøftet med Green City, hvoraf de kommunale myndigheders velvilje over for LCA-aktiviteter udspringer. Spørgsmålet er begrundet i, at langt de fleste produkter, der fremstilles i kommunen, jo ender deres tilværelse andetsteds i landet eller i udlandet, og at kommunen derfor – i modsætning til virksomhedernes miljøhåndtering 'inden for gærdet' – ikke har nogen egeninteresse i at engagere sig og investere i LCA-aktiviteter. Hertil svarer Green City imidlertid, at de fleste produkter dog havner et sted i Danmark, og at en landsdækkende, solidarisk kommunal LCA-indsats derfor er i alles interesse. Hertil kommer som tidligere nævnt, at kommunen ud fra en erhvervsfremmepolitik kan legitimere støtte til LCA-tiltag, der kan styrke lokale virksomheder konkurrencemæssigt.

2.10.7 Myndighedernes interesse

2.10.7.1 Motivation

Myndighederne peger på fire grunde til at deltage i Green City:

• Netværket støtter virksomhedsudvikling.
• Netværket har fokus på miljø og understøtter samarbejde mellem virksomheder og myndigheder.
• Netværket har fokus på eksport.
• Netværket understøtter regionaludvikling.

2.10.7.2 Kerneaktiviteter

Virksomhederne er som tidligere beskrevet forpligtede til at udarbejde en miljøredegørelse. Myndighedernes interesse i miljøredegørelserne er primært strategisk. Forståelsen er, at med miljøredegørelsen tvinges virksomhederne til at gøre miljø til et ledelsesanliggende, og miljøredegørelsen kan få mange af virksomhederne til at gå videre med en certificering. Dette bekræftes af virksomhederne, der siger, at udarbejdelsen af miljøredegørelsen er med i beslutningstagningen om hvorvidt virksomhederne skal melde sig ind i netværket.

Det er uklart i hvilket omfang virksomhedernes udarbejdelse af en miljøredegørelse udvider dialogen mellem virksomhederne og myndighederne. Myndighederne anvender tilsyneladende ikke miljøredegørelsen systematisk i tilsynsarbejdet. Det er ligeledes lidt uklart i hvilket omfang de af tilsynsmyndighederne efterlyste data er identiske med de i miljøredegørelsen efterspurgte, og hvorledes en tilnærmelse heraf systematisk sikres. Den bredere dialog, der gennem netværkets mangeartede aktiviteter føres mellem miljøtilsynsmyndigheder og virksomheder, anses dog af alle parter for nyttig. Det minimerer fejlsatsninger og konflikter.

2.10.7.3 Udviklingsaktiviteter

Et grundelement i eksportstrategien har været at udnytte kommunerne i det grønne bælte som udstillingsvindue for dansk miljøindustri, hvilket forudsætter, at kommunerne gennem 'grøn-kommune'-aktiviteter og miljø-pilotprojekter fastholder deres oprindelige position som miljømæssige foregangskommuner.

Gennem den seneste årrække har kommunerne iværksat en række tværkommunale projekter.

Se endvidere afsnit om udviklingsaktiviteter under virksomhedernes interesse.

2.10.8 Kompetence og udvikling

Det er kompetencen i netværket (hos aktørerne, mellem aktørerne og i netværket som helhed), der åbner muligheder for nye refleksioner og handlinger. Netværket bidrager til kompetenceudvikling på forskellige niveauer.

2.10.8.1 Hos de deltagende aktører

Netværkets fokus på markedsudvikling, herunder fremvisning af virksomheder, kommuner m.fl., lægger indirekte et pres på medlemmerne til at 'kunne tåle' at blive fremvist til potentielle kunder, både med hensyn til egne miljøforhold og produkter. Netværket støtter ikke direkte kompetenceudvikling i forhold til udarbejdelse af miljøredegørelserne, da det opfattes som medlemmernes eget ansvar. Netværket øger medlemmernes markedsføringsressourcer og produktudviklingsressourcer. Netværkets fokus på fremme af internationale miljøeksportnetværk forbedrer medlemmernes muligheder for kontakt til internationale markeder, herunder dialog om krav og forventninger til produkter med potentielle kunder og eksport.

2.10.8.2 Interaktionen mellem aktørerne

Netværket bidrager til etablering af nye relationer mellem virksomheder og potentielle kunder. Endvidere giver det let adgang for medlemmer til vidensressourcer hos de tilknyttede videnscentrer. Medlemmerne benytter eksperterne både i forhold til processer og produktudvikling. I forhold til myndighedernes miljøtilsyn bidraget netværket tilsyneladende ikke til at ændre/udvikle tilsynet i form af f.eks. nye forpligtigelser for parterne i samarbejdet. Dog oplever parterne, at det generelle samarbejde forbedres på grund af netværkets aktiviteter, og dialogen udvides i forhold til tidligere samarbejde.

2.10.8.3 I netværkene

Netværkets synergi opstår ved, at netværket på den ene side har etableret et bredt internationalt eksportnetværk og på den anden side har tæt kontakt til dansk miljøindustri. Denne synergi giver grundlag for at gøre teknologi- og produktudviklingen inden for miljøområdet markedsdrevet. For at udnytte dette, har netværket konkret arbejdet med et nyt forslag til et søsterselskab 'Green City Tech'. Grundideen i et kommende Green City Tech er at udnytte Green City's omfattende netværk ikke blot i eksportøjemed, men også til at sætte fokus på teknologi og produktudvikling inden for miljøområdet. Dette kan understøtte udvikling af stærkere bånd til forskningen og til den finansielle sektor. Dannelsen af Green City Tech forudsætter offentlig initialstøtte og overvejes for tiden i regi af den jysk-fynske erhvervspulje.

Netværkets organisering giver det gode muligheder for at sætte projekter i gang inden for nye områder, hvilket f.eks. LCA-projektet er et eksempel på.

2.10.9 Netværkets samspil med omgivelserne

Netværkets samspil med omgivelserne er struktureret af dets funktion, som er at understøtte kommercialisering af miljøprodukter og miljøviden. Netværket bidrager til lokal oversættelse af eksterne krav til lokale handlemuligheder gennem samarbejde med virksomhederne og ved at lægge pres på deltagerne til at være foregangsvirksomheder/kommuner som forudsætning for netværkets eksportaktiviteter. Netværkets fokus på kommercialisering af miljøviden og miljøprodukter betyder, at det primært er forhold relaterede til produkter, der arbejdes systematisk med og som derfor også er i centrum for netværkets mulighed for feedback til omgivelserne.

Netværkets samspil med vidensinstitutioner er karakteriseret ved, at 6 videnscentre er integrerede i netværket og dets aktiviteter. I forhold til de 6 videnscentrer er der et tæt samspil mellem medlemmernes behov og videnscentrernes ydelser. Dette afspejler sig f.eks. i ydelser, der kvalificerer potentielle kunder til at købe dansk miljøteknologi m.m. og ydelser, der kvalificerer medlemmer til at forbedre processer og produkter som led i at leve op til fremtidige markedskrav. Det er mere tvivlsomt, om der er feedback til andre vidensinstitutioner end de 6. I forhold til de øvrige vidensinstitutioner ligger der et projektforslag vedrørende etablering af et søsterselskab 'Green Tech', som før beskrevet. Netværket stiller krav til medlemmernes egne miljøforhold i form af, at medlemmerne skal udarbejde en miljøredegørelse. Da netværket ikke understøtter processen med udarbejdelsen af miljøredegørelsen men henviser medlemmerne til at hyre eksterne konsulenter, hvis der er behov for det, har netværket ikke systematiske erfaringer med forbedring af virksomhedernes egne miljøforhold og bidrager derfor heller ikke med feedback til vidensinstitutioner inden for dette område. Netværket bidrager dog til, at enkeltvirksomheder identificerer egne behov og derved enkeltvist bruger konsulenter til udarbejdelse af miljøredegørelse m.m.

Omdrejningspunktet for netværkets samspil med reguleringsinitiativer er produktfokus. Fokus i netværkets aktiviteter er kommercialisering af miljøviden m.m. Netværket understøtter implementering af aspekter fra POMS og Grøn Markedsøkonomi hos medlemmerne, ved at øge medlemmernes viden og indsigt i produkternes miljøegenskaber og ved at øge medlemmernes markedsføringsressourcer. På grundlag af netværkets systematiske erfaringer med kommercialisering og markedsføring af miljøprodukter har det gode muligheder for at bidrage med erfaringer inden for dette område til udvikling og forbedring af miljøstrategierne. Med netværkets muligheder for at sætte udviklingsaktiviteter i gang, har det endvidere gode muligheder for at skabe rammer for dialog og erfaringsudveksling om behov for udvikling af reguleringsområdet. LCA-projektet er et eksempel på netværkets muligheder for at identificere behov for udvikling i rammebetingelser som del af en produktindsats.

Omdrejningspunktet for netværkets aktiviteter er markedsføring gennem etablering af eksportnetværk og øget dialog i eksportnetværket mellem potentielle kunder og netværkets medlemmer. Netværket bidrager både til at skabe markeder og at formidle markedskrav til medlemmerne.

Figur: Samspil mellem netværk med fokus på kommercialisering og netværkenes omgivelser. Cirklerne angiver forskellige typer omgivelser. Pilene indikerer retningen af påvirkning, og pilenes karakter (henholdsvis stiplede og hele linier) indikerer påvirkningens styrke.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.