| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Separation og genanvendelse af aske fra biobrændselsanlæg

8 Anvendelse af halmaske til landbrugsformål

8.1 Vurdering af halmaskens gødningsværdi
   8.1.1 Indledning
   8.1.2 Bortførsel af næringsstoffer i halm og tilførselsbehov
   8.1.3 Vurdering af halmaske som gødning
   8.1.4 Sammenfatning om halmaskes gødningsværdi
8.2 Omkostninger ved udbringning af aske på landbrugsjord
   8.2.1 Indledning
   8.2.2 Metoder til udbringning af halmaske
   8.2.3 Omkostninger til udspredning af halmaske
   8.2.4 Sammenfatning om omkostninger ved udbringning af halmaske på
   mark

På basis af de i projektet gennemførte askeanalyser har Landskontoret for Planteavl på Landbrugets Rådgivningscenter gennemført en vurdering af halmaskernes gødningsværdi. Desuden har Landskontoret for Bygninger og Maskiner på Landbrugets Rådgivningscenter på grundlag af litteraturstudier gennemført en vurdering af hvilke omkostninger, der er forbundet med udbringning af askerne på marken.

8.1 Vurdering af halmaskens gødningsværdi

8.1.1 Indledning

Ved udspredning af halmaske på de landbrugsarealer, hvor halmen til fyring er bjærget, sker der en tilbageførsel af en del af de næringsstoffer, der er fjernet med halmen. Sker tilbageførsel af aske i samme mængder, som der er fjernet fra arealet, vil en sådan tilbageførsel virke miljømæssigt neutralt med hensyn til akkumulering af tungmetaller mv. i jorden sammenlignet med en nedmuldning af halm. Forudsætningen er dog, at tungmetaltilførsel med den ændring af handelsgødningsforbrug, som tilbageførsel af asken vil resultere i, også giver en uændret tilførsel af tungmetaller.

Anvendelse af aske på landbrugsjord behøver ikke nødvendigvis at erstatte næringsstoffer bortført med halm. Næringsstofferne i aske kan også erstatte næringsstoffer der er bortført med afgrøder eller afgrødedele, der ikke anvendes til fyringsformål. Det giver behov for en større tilførsel af aske pr. arealenhed og vil i mange tilfælde give en mere hensigtsmæssig logistik, end at tilbageføre al asken, hvor den kommer fra.

Hvis der tilføres relativt større mængder aske, end der er behov for til at erstatte bortførte næringsstofmængder, vil det give en akkumulering eller føre til en større udvaskning af næringsstoffer og tungmetaller. En større tilførsel kan være begrundet i økonomiske forhold, hvis transport og udspredningsomkostningen overstiger gødningsværdien.

Bortskaffelse af halmaske på en anden måde end tilbageførsel til landbrugsjorden kan resultere i en reduktion i landbrugsjordens indhold af tungmetaller, hvis der er relativt mere tungmetal i den bortskaffede aske sammenlignet med den alternative tilførsel af gødning. Muligheden for at bruge halmfyring til at reducere jordens indhold af tungmetal stiger, hvis tungmetaller kan ophobes i en mindre fraktion af asken, der efterfølgende ikke bruges på landbrugsjorden.

Idéen i Miljøstyrelsens regulering af udspredning af aske på landbrugsjord i Bioaskebekendtgørelsen er at sikre, at aske bruges til gødningsformål, og der ikke sker en akkumulering af tungmetaller i jorden. Reglerne kan give visse problemer i praksis med at udsprede de tilladte mængder i tilfælde med et højt cadmiumindhold i asken.

I afbrænding i kraftværkerne fremkommer en bundaske og en flyveaskefraktion. Tidligere undersøgelser har vist, at cadmiumkoncentrationen er størst i flyveaskefraktionen. Dette kan udnyttes til en lettere håndtering af reglerne for udspredning af aske på landbrugsjorden. Konsekvensen af en sådan fraktionering af asken er behandlet nærmere i denne rapport.

8.1.2 Bortførsel af næringsstoffer i halm og tilførselsbehov

For at opretholde en rentabel planteproduktion skal de næringsstoffer, der fjernes fra marken med de indhøstede afgrøder, erstattes af en tilførsel af næringsstoffer i husdyrgødning, ved tilførsel af affaldsprodukter eller i handelsgødning. Normalt er der behov for at tilføre mere næringsstof end bortførslen, idet der for de fleste næringsstoffers vedkommende sker et vist tab fra jorden eller en immobilisering til ikke plantetilgængelige forbindelser.

I Tabel 8.1 er vist en beregning af bortførsel af næringsstoffer i henholdsvis kerne og halm i vinterhvede på forskellige jordtyper (JB 1 - sandjord, JB 4 - middeljordtype og JB 6 – lerjord). Udbytter i kerne er sat i henhold til Plantedirektoratets Vejledning og Skemaer for 2002 (Plantedirektoratet, 2001), mens indholdet af næringsstoffer er sat i henhold til ”Fodermiddeltabel for kvæg” (Møller et al, 2000) (efterfølgende modificeret til gødningsplanprogrammet i BEDRIFTSLØSNING ^[2]). Halmudbytter på forskellige jordtyper er skønnet ud fra målinger af bjærget halmmængde 1994-96 (Pedersen, 1996).

Tabel 8.1. Bortførsel af næringsstoffer i kerne og halm med vinterhvede på forskellige jordtyper. Betegnelserne JB 1, JB 4 og JB 6 angiver tre forskellige jordtyper. JB 1 er en sandjordstype, JB 6 er en lerjordstype, mens JB 4 er en middeljordtype.

Af makronæringsstofferne har betydningen af bortførsel af kalium i halmen relativt set størst betydning, mens bortførsel af kvælstof og fosfor i halm kun udgør en mindre del af den samlede bortførsel. Bortførslen af kalium vil variere meget fra mark til mark, fordi indholdet af kalium i halmen og halmudbyttet varierer meget. Kaliumindholdet i halmen er stigende med stigende kaliumindhold i jorden samt med stigende kaliumtilførsel. Kaliumindholdet i halmen er også meget påvirket af nedbøren i kornets modningsfase og mellem høst og bjærgning af halmen. Kalium i strået udvaskes af nedbør.

Behovet for at tilføre næringsstoffer stiger, når halmen fjernes, frem for den nedmuldes. Umiddelbart er behovet for tilførsel det samme, uafhængigt om halmen nedmuldes eller bjærges, fordi behovet for optagelse i afgrøden er det samme. Nedmuldning af halm giver imidlertid en tilbageførsel af næringsstoffer, som kan udnyttes i de efterfølgende afgrøder.

Kvælstofbehovet stiger på lerjord det første år efter første halmnedmuldning på grund af halmens høje C/N-forhold og indholdet af organisk stof i jorden stiger. Efter 10-20 år med halmnedmuldning vil der være opnået en ny ligevægt med indholdet af organisk stof i jorden, og der vil være en nettofrigivelse af kvælstof fra den fortsatte halmnedmuldning. På sandjord vil der allerede i de første år være en positiv kvælstofeftervirkning af nedmuldning af halm.

Fosforbehovet vil blive reduceret som følge af nedmuldning af halm. Fosforbehovet bestemmes af indholdet af tilgængelig fosfor i jorden (fosfortallet). Ved nedmuldning af halm vil fosfortallet stige, og på lang sigt vil det stige så meget, at tilførselsbehovet vil falde svarende til bortførslen af fosfor med halmen. I BEDRIFTSLØSNINGs fosformodel er der balance mellem bortførsel og tilførsel ved et fosfortal på 2,5, når halmen fjernes. Når halmen nedmuldes, vil der være balance mellem tilførsel af fosfor og bortførsel af fosfor i kernen ved et fosfortal i jorden på ca. 3.

Kaliumbehovet afhænger udover kaliumindholdet i jorden (kaliumtallet) også af jordtypen, fordi der sker et tab af kalium ved udvaskning på sandjord og en frigivelse af kalium fra lermineralerne på de sværeste lerjorder. Derudover er bortførslen af kalium afhængig af kaliumindholdet og tilførslen af kalium. I BEDRIFTSLØSNINGs kaliummodel indgår alle disse parametre. Der er foretaget en modelberegning af forskellen mellem tilførselsbehovet med og uden nedmuldning af halm. Resultatet fremgår af Tabel 8.2. Magnesium og mikronæringsstofbehovet er ligeledes påvirket at bortførsel af halm. Der er ikke regnet specifikt på dette, men den økonomiske konsekvens er beskeden.

Tabel 8.2. Ændring i behovet for tilførsel af næringsstoffer ved fjernelse af halm sammenlignet med nedmuldning. Betegnelserne JB 1, JB 4 og JB 6 angiver tre forskellige jordtyper. JB 1 er en sandjordstype, JB 6 er en lerjordstype, mens JB 4 er en middeljordtype.

8.1.3 Vurdering af halmaske som gødning

Nærværende vurdering af halmaske som gødning tager primært udgangspunkt i analyser fra henholdsvis Rødby og Høng Varmeværk. Resultaterne af analyserne er tidligere præsenteret i Tabel 6.1 og Tabel 6.2. I nedenstående Tabel 8.3 er vist sammensætningen af en antaget blandingsaske, som er beregnet ud fra en antagelse om en fordeling mellem bund-, cyklon- og filteraske på 75%, 10%, 15% (som antaget i 6.3.1).

Tabel 8.3. Beregnet blandingsaske for Rødby og Høng Varmeværk. Blandingsaske er beregnet på basis af en antaget fordeling mellem bund-, cyklon- og filteraske samt analyseværdier af de 3 asketyper.

8.1.3.1 Vurdering af anvendelsesmulighederne af asketyperne i henhold til Bioaskebekendtgørelsen

I Bioaskebekendtgørelsens paragraf 12 fremgår det, at ”den samlede næringsstoftilførsel i form af fosfor ikke må overstige 30 kg fosfor pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan dog beregnes som et gennemsnit over 3 år”. På husdyrbrug med det antal dyr pr. ha, som det er tilladt i forhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, er den gennemsnitlige tilførsel af fosfor i husdyrgødning over 30 kg fosfor pr. ha. På disse brugstyper, der dækker et meget stort areal, kan der ikke avendes halmaske. Heller ikke i en mængde, der svarer til den fosformængde, der er fjernet med halmen til opfyring.

For alle asketyper fra Rødby og Høng Varmeværk ligger indholdet af bly, chrom og nikkel langt under Bioaskebekendtgørelsens grænseværdier. For kviksølv er indholdet i filterasken i begge varmeværker højere end grænseværdien, mens grænseværdien overholdes for blandingsasken.

Halmaske inddeles i kategorier efter indholdet af cadmium. Kategorien angiver, hvor meget halmaske, der må spredes ud pr. ha. For både Rødby og Høng Varmeværk bliver den beregnede blandingsaske karakteriseret som en H2 aske, der giver tilladelse til at udsprede 1,5 t aske hvert 5. år. Dette stemmer godt overens med, at de fleste halmværker i dag bringer asken ud som H2-aske. Bundasken bliver karakteriseret som H3 aske, der giver mulighed for udspredning af 5 t aske hvert 5. år. Cyklonakse bliver karakteriseret som H1 aske, som giver mulighed for udspredning af 0,5 t aske hvert 5. år (se Tabel 8.4)

Tabel 8.4. Cadmiumindhold og indplacering af halmasken i kategorier.

Håndtering af asken som blandingsaske giver således mulighed for at udsprede al halmasken i en mængde på 1,5 t pr. ha hvert 5. år. Håndtering af asken i 3 separate fraktioner betyder, at filterasken ikke kan anvendes på landbrugsjord, at cyklonaksen kun kan anvendes i en mængde på 0,5 t pr. ha, mens bundasken må anvendes i en mængde på 5 t pr. ha.

Klik her for at se Tabel 8.5

Tabel 8.5. Fordeling af næringsstoffer og tungmetaller i forskellige fraktioner af aske.

Kommentar: På grund af afrunding ser summen af de forskellige askefraktioner ikke altid ud til at give 100%. Summen er naturligvis altid 100%, hvis der ses bort fra afrunding.

I filterasken opkoncentreres kalium, kviksølv og cadmium. Kan filterasken ikke anvendes på landbrugsjord, vil 37% af kaliummængden i asken ikke blive tilbageført til landbrugsjorden og tilsvarende vil henholdsvis 44% og 37% af kviksølv- og cadmiummængden heller ikke blive tilbageført.

8.1.3.2 Vurdering af halmasken som gødning

Ved forbrænding ved høje temperaturer kan næringsstoffer aske blive bundet i forbindelser med lav tilgængelighed for planter. Tilgængeligheden af fosfor og kalium er undersøgt i forsøg ved Danmarks Jordbrugsforskning (Hansen og Kjellerup, 1994).

I denne undersøgelse var ca. 50% af fosfor i asken citratopløseligt og udnyttelsen af citratopløseligt fosfor svarede til udnyttelsen af fosfor i handelsgødning. I nærværende undersøgelser af askerne fra Rødby og Høng er godt 50% af totalfosfor citratopløseligt. I cyklon- og filteraskerne er andelen af citratopløseligt fosfor lidt større. Kun en meget lille del af fosfor i asken er vandopløseligt. På lang sigt må man forvente en vis effekt også af den ikke citratopløselige fosfor. Det må antages, at den fosforvirkning af aske på lang sigt vil være 50 til 70% af indholdet af totalfosfor.

I undersøgelsen ved Danmarks Jordbrugsforskning var ca. 35% af kalium i asken vandopløseligt. Resultaterne af forsøgene i 2. år efter udbring tyder på, at der også har være en effekt af den ikke vandopløselige kalium. I de følgende beregninger antages virkningen af kalium i halmaske at være 80% af den syreopløselige kalium.

I Tabel 8.6 er gennemført en beregning af den nødvendige tilførsel af aske ved 2 forskellige behov for kalium og ved tilførsel henholdsvis hvert år og hvert 5. år.

Klik her for at se Tabel 8.6

Tabel 8.6. Beregnet behov for tilførsel af halmaske for at dække kaliumbehovet ved tilførsel henholdsvis hvert år og hvert 5. år.

Den bedste gødningseffekt af halmasken opnås ved at tilføre den hvert år. Ved tilførsel for flere år af gangen vil der ske en vis udvaskning af kalium på sandjord, og det forhøjede kaliumindhold vil resultere i en luksusoptagelse i afgrøden. På lerjord (JB 6-9) med et relativt højt kaliumindhold i jorden (Ktotal over 10) vil tilførsel af 400 kg kalium hvert 5. år formodentligt være tilstrækkeligt til at opretholde jorden kaliumindhold ved dyrkning af korn. Anvendes BEDRIFTSLØSNINGs kaliummodel vil der dog være behov for at tildele supplerende kalium 4. og 5. år efter udbringning. På grovsandet jord vil der i praksis være behov for supplerende kalium allerede i efter 2. år efterudbringning.

Anvendes bundasken alene karakteriseres asken som en H3 aske, og bekendtgørelsen giver mulighed for udspredning op til 5 t tørstof pr. ha. Det vil ifølge Tabel 8.6 også dække kaliumbehovet. Udspredes blandingsasken, som er en H2 aske, må der kun udspredes 1,5 t aske hvert 5. år. Dette kan ikke dække behovet for tilførsel af kalium. Ud fra et gødningsmæssigt synspunkt er det hensigtsmæssigt at udsprede 3 t bundaske eller 2 t blandingsaske hvert 3. år.

8.1.4 Sammenfatning om halmaskes gødningsværdi

Håndteres asken usepareret, karakteriseres asken som H2 aske med mulighed for at udbringe 1,5 t aske hvert 5. år. Denne mængde kan ikke dække afgrødernes kaliumbehov. Anvendelse af 1,5 t hvert 5. år sikrer mulighed for en god udnyttelse af kalium og andre næringsstoffer i asken.

Håndteres asken som bundaske, kan der udspredes op til 5 t hvert 5. år, hvilket kan dække afgrødernes behov for kalium. Anvendes cyklon- og filteraske ikke på landbrugsjorden vil ca. halvdelen af kaliummængden og halvdelen af cadmiumindholdet ikke blive tilbageført til landbrugsjorden. Bundaskens indhold af cadmium er lavt i forhold til grænseværdierne.

Der kan regnes med en udnyttelse af syreopløst kalium på ca. 80% i forhold til kalium i handelsgødning. Der kan regnes med en effekt på længere sigt af fosfor i halmaske på ca. 70% sammenlignet med fosfor i handelsgødning.

8.2 Omkostninger ved udbringning af aske på landbrugsjord

8.2.1 Indledning

Udspredning af halmaske på landbrugsjord har fundet sted gennem en årrække; dels aske fra gårdfyr og aske fra halmfyrede varmeværker, og dels (i de seneste ca. 10 år) aske fra biomassefyrede kraft- og kraftvarmeværker. Med den stigende anvendelse af halm til elproduktion - op til 950.000 t i 2004 - vil askemængden, der skal tilbageføres til landbrugsjorden, også stige markant.

Det har i praksis vist sig stort set umuligt at udsprede H1 aske (dvs. max 0,5 t/ha/5 år) på en måde, der sikrer en blot nogenlunde acceptabel fordeling af asken (se dog afsnittet herunder om opblanding i gylle). Mange brugere melder også, at det er vanskeligt at opnå en acceptabel fordeling af H2 asken.

I dette afsnit beskrives de tekniske muligheder for udspredning af H2 og H3 aske, og omkostningerne hertil beregnes. Der er ikke inddraget opbevaring eller landevejstransport af asken.

8.2.2 Metoder til udbringning af halmaske

8.2.2.1 Udspredning med kalk- eller gødningsspreder

Aske kan udspredes med kalk- og gødningsspredere. Flere brugere påpeger, at en forudsætning for en tilfredsstillende funktion forudsætter, at der er tale om relativt tør aske - med et vandindhold, der ikke overstiger 20-25%. Andre steder har man positive erfaringer med udspredning af aske med større vandindhold end dette.

Der er ikke foretaget egentlige undersøgelser af spredningseffektiviteten for spredning af halmaske med kalkspreder. For H3 aske viser erfaringer fra brugerne dog, at der kan opnås en tilfredsstillende fordeling, mens det i mange tilfælde har vist sig problematisk at fordele H2 aske.

8.2.2.2 Udspredning med staldgødnings- eller slamspreder

Specielt for aske med et højt vandindhold kan det være relevant anvende slamspreder. Denne har typisk et rumindhold på ca. 10-13 m³, og er derfor kun relevant for udspredning af H3-aske; ved et tørstofindhold på 50% kan der altså netop spredes 10 t/ha/5 år. Selv her kan der imidlertid være problemer med at få spredt de 10 t aske jævnt over én ha.

Der kan også anvendes staldgødningsspreder med bundkæde og 2 valser.

8.2.2.3 Opblanding i gylle og udkørsel med gyllevogn

For aftagere af aske, der også er husdyrproducenter, eksisterer muligheden for at opblande og udsprede asken sammen med husdyrgødningen – specielt hvis denne foreligger som gylle. Dette kan gøres, hvis følgende overholdes:

• Grænseværdierne skal overholdes, inden sammenblandingen sker.
• Sammenblandingen skal herefter ske i et forhold, så de maksimale udbringningsmængder overholdes.
• Asken udgør højst 10% (tørstofbasis) af det sammenblandede produkt.

Udspredning kan herefter ske efter reglerne for anvendelse af husdyrgødning.

At asken højst må udgøre 10% af det sammenblandede produkt betyder imidlertid, at doseringen af H2- og H3-asker ikke kan optimeres ved denne udbringningsmetode. Hvis der eksempelvis kan udbringes 25 t gylle/ha med et tørstofindhold på 5%, må der højst iblandes aske svarende til 0,14 t tørstof - dvs. ca. 1/10 af den tilladte tildeling pr. ha for H2-aske og ca. 1/35 af den tilladte tildeling pr. ha for H3-aske. Selv om asken blandes i gyllen hvert år, er det således ikke muligt at tildele den fuldt tilladte askemængde med denne metode.

Til gengæld åbner sammenblanding og udbringning med gylle mulighed for en acceptabel fordeling af H1 aske. Der er imidlertid en meget stor del af aftagerne af halmaske, der ikke har denne mulighed – f.eks. planteavlere og maskinstationer.

Hvis asken i stedet sammenblandes med andre affaldsprodukter som fx spildevandsslam, skal man i stedet anvende reglerne i bekendtgørelsen om anvendelse af affaldsprodukter i jordbruget - den såkaldte slambekendtgørelse.

8.2.3 Omkostninger til udspredning af halmaske

8.2.3.1 Udspredning med kalk- eller gødningsspreder

I ”Håndbog til driftsplanlægning” (Landbrugsforlaget, 2000) er omkostningerne til udspredning af kalk med en 8 t kalkspreder opgjort til 627-691 DKK/time ved en gennemsnitlig kapacitet på 12-15 t/time, idet det forudsættes, at der gennemsnitligt kan udspredes på 3 ha/time .

For H2 aske med 10% vandindhold må der i henhold til Bioaskebekendtgørelsen spredes ca. 1,6-1,7 t/ha. Udspredningen af ét ”læs” sker således over et større areal, og kapaciteten vurderes som følge heraf at reduceres til ca. 6 t/time. Omkostningerne til udspredning af H2 aske beregnes således med disse forudsætninger at ligge i intervallet 105-115 DKK/t.

Tilsvarende må spredes ca. 5,5-5,6 t H3-aske pr. ha med 10% vandindhold. Kapaciteten antages herved at være i samme størrelsesorden – 12 t/time – som ved kalkspredning, og omkostningerne ved udspredning af H3-aske vurderes derfor med disse forudsætninger at ligge i intervallet 52-58 DKK/t.

Erfaringstal fra maskinstationer viser, at omkostningerne til udspredning af H3-aske med kalkspreder ligger mellem 30 og 40 DKK/t.

8.2.3.2 Udspredning med staldgødnings- eller slamspreder

I ”Håndbog til driftsplanlægning” er maskinstationsomkostningerne til udspredning med slamspreder anført til 713-783 DKK/time. Ved en kapacitet på 20 t/time svarer dette til en omkostning på 36-39 DKK/t. Dette er som nævnt tidligere kun relevant ved udspredning af våd H3 aske.

Flere maskinstationer tilbyder udspredning med staldgødningsspreder. Kapaciteten varierer mellem 25 og 40 t/time efter forholdene. Dette giver en omkostning til udspredning på ca. 20-30 DKK/t.

Samlet vurderes det ud fra ovennævnte, at omkostningen til udbringning af våd H3-aske med staldgødnings- eller slamspreder vil ligge mellem 20 og 39 DKK/t.

8.2.3.3 Opblanding i gylle og udkørsel med gyllevogn

Udbringning af gylle med gyllevogn m/slæbeslanger kan ifølge ”Håndbog til driftsplanlægning” gøres for 12-16 DKK/m³ plus et transporttillæg på 3-4 DKK/m³. Under forudsætning af, at asken ved opblanding ”fylder det samme” som før opblanding, betyder det altså, at asken på denne måde kan udbringes for meget lave omkostninger - 15-25 DKK/t - afhængigt af transportafstanden. Hertil kommer evt. ekstra omkostninger til omrøring af gylletanken inden udkørsel, men ofte vil denne omrøring skulle foretages, selv om der ikke tilføres aske.

8.2.4 Sammenfatning om omkostninger ved udbringning af halmaske på mark

Halmaske kan udspredes med kalkspreder, staldgødnings- eller slamspreder samt ved opblanding og efterfølgende udbringning med gylle. Prisen for udbringning varierer fra 15-115 DKK/t, alt efter hvilken type aske der er tale om (H1-H3) og hvilken udbringningsmetode, der kan anvendes.

Tabel 8.7. Pris for udbringning af halmasker. Priserne er eksklusiv opbevaring og landevejstransport.

Som nævnt i afsnit 8.1.3 er bundaskerne fra Høng og Rødby karakteriseret som H3-asker, mens en beregnet blandingsaske er H2-aske, cyklonasken er en H1-aske. De tre askefraktioner har som gennemsnit af analyseresultaterne for de to værker et kaliumindhold på henholdsvis ca. 11 % (bundaske), ca. 17 % (blandingsaske) og ca. 20 % (cyklonaske) af asketørstoffet. Hvis det antages, at disse kaliumindhold er typiske for H3-, H2- og H1-askerne kan udbringningsomkostninger udregnes i forhold til askens indhold af kalium, se Tabel 8.8.

Tabel 8.8. Pris for udbringning af halmasker i forhold til askens indhold af kalium. Priserne er eksklusiv opbevaring og landevejstransport.

Fodnoter

[2] BEDRIFTLØSNING er et stykke software, der er udviklet i 1992 af Landbrugets Rådgivningscenter og bl.a. kan anvendes til beregning af gødningsplaner.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.