Miljøprojekt, 962 – Separation og genanvendelse af aske fra biobrændselsanlæg – 10 Separation af askefraktioner på biomasseværker

Separation og genanvendelse af aske fra biobrændselsanlæg

10 Separation af askefraktioner på biomasseværker

10.1 Halmværker
   10.1.1 Høng
   10.1.2 Rødby
   10.1.3 Rødby Havn
10.2 Træflisværker
   10.2.1 Hurup
   10.2.2 Græsted
10.3 Analyseomkostninger
10.4 Sammenfatning om askeseparation på biomasseværker

Hvis anlæggene i Danmark fremover skal kunne sende en større mængde aske til genanvendelse frem for til deponi, er det nødvendigt at kunne holde de forskellige askefraktioner adskilt. Som det er fremgået ovenfor har alle kraftvarmeværkerne anlæg til separat håndtering af askefraktionerne, mens fjernvarmeværker i dag blander askerne sammen på et eller andet tidspunkt i processen. På fjernvarmeværkerne er det derfor påkrævet med en mere eller mindre omfattende ombygning.

Hvilken grad af ombygning, der er nødvendig, varierer fra anlæg til anlæg. Omkostningerne til ombygning er herunder vurderet på baggrund af interviews med fem halm- og flisfyrede anlæg ud fra samtaler med driftslederne på anlæggene. De specifikke omkostninger er udregnet på baggrund af den samlede mængde aske, som det enkelte værk producerer.

10.1 Halmværker

Som det er beskrevet i afsnit 5 ovenfor, er der stor forskel på, hvordan halmasken håndteres på de enkelte halmfyrede fjernvarmeværker. Mens nogle anlæg er født med separat håndtering af askefraktionerne, blandes asken i andre anlæg sammen.

Sammenblandingen kan ske helt ude i askecontaineren, men ofte sker den inde i værket på et tidligt tidspunkt kort efter askefald, cyklon og filter. Hvis askerne føres separat ud af værket, vil det ofte være nemt at adskille askefraktionerne. Hvis fraktionerne sammenblandes tidligt, kan en større investering være påkrævet inden asken kan håndteres separat.

10.1.1 Høng

Høng Varmeværk har ikke behov for at separere askefraktionerne, da det er muligt at udbringe blandingsasken på mark. Hvis man får krav om at bygge om, forventer værket, at et system til separat håndtering af flyveasken i big bags at kunne installeres for en investering på omkring 100.000 kroner. Hertil kommer driftsudgifter til skift af big bag og håndtering af fraktionerne hver for sig på værket.

Anlægget producerer årligt ca. 550 t TS aske. Med en forventet flyveaskeandel på 15%, antages driftsudgifterne årligt at udgøre omkring 10.000 kroner. Under antagelse af, at investeringen kan nedskrives på anlæggets forventede tekniske levetid på 15 år, bliver de årlige omkostninger ved at skulle håndtere askefraktionerne separat ca. 17.000 kroner, svarende til 31 kroner/t TS aske.

10.1.2 Rødby

Som Høng afsætter Rødby Varmeværk i dag den samlede askemængde til halmleverandørerne og har derfor ikke behov for at separere. Man har dog overvejet muligheden og forventer, at en ombygning af systemet, så det automatisk kan håndtere flyveasken separat vil kæve en investering på omkring 300.000 kroner. Driftsomkostningerne forventes herved at blive beskedne.

Med en årlig produktion af ca. 350 t TS aske og en forventet nedskrivning af anlægget på 15 år, vil separat håndtering af flyveasken beløbe sig til omkring 57 kroner/t TS aske.

10.1.3 Rødby Havn

I forbindelse med en kapacitetsudvidelse fra 3,5 til 4,5 MW har Rødbyhavn Fjernvarme i 2000 gennemgået en større ombygning og herunder fået et nyt posefilter. Ombygningen inkluderede et nyt system til askehåndtering. Bund- og cyklonaske blandes sammen og føres til samme container, mens flyveasken håndteres helt separat i egen container. Situationen er dog sådan, at den samlede blandede aske hidtil har overholdt grænseværdierne for udspredning på mark, hvorfor askefraktionerne blandes sammen inden udspredning.

Omkostningerne til det nye askehåndteringssystem har alt i alt løbet op i omkring 350.000 kroner, hvilket ud over den egentlige asketransport med styring inkluderer en række dyre tiltag såsom ophugning af gulv til føring af transportører samt opbygning af en overdækket containerplads. Værket vurderer, at værker med passende pladsforhold vil kunne foretage ombygningen for 150 - 200.000 kroner. Systemet giver ikke anledning til væsentligt forøgede driftsomkostninger. Forudsat at investeringen nedskrives over 15 år og askemængden årligt ligger på omkring 350 t TS, vil omkostningerne til separat askehåndtering ligge på mellem og 30 og 70 kroner/t TS aske.

10.2 Træflisværker

Askehåndteringen på flisværkerne er lige så forskellig fra værk til værk som for halmanlæggene. Der er forskel på hvor omfattende en ombygning, der er påkrævet for, at værkerne kan håndtere askefraktionerne adskilt. Også pladsforholdene og dermed rummet for, hvilke løsningsmuligheder, der kan komme i betragtning, varierer fra værk til værk.

10.2.1 Hurup

Hurup Fjernvarmeværk er beliggende midt i Hurup og er, som det fremgår fotoet i afsnit 6.1.2 begrænset i fysisk udfoldelse på tre sider. Indendørs er pladsen meget godt udnyttet - der er ikke meget udenoms plads omkring kedelanlægget.

For i givet fald at skulle kunne håndtere asken separat, forestiller værket sig, at den eksisterende lange asketransportør skal dubleres, ligesom der skal opbygges et system med en lille askevogn og mulighed for omlæsning til en container til opsamling af flyveasken. Investeringen hertil forventes at være omkring 100.000 kroner. Der forventes på grund af de trange pladsforhold endvidere en vis driftsomkostning - anslået ½ time dagligt. Samlet forventes en årlig omkostning på omkring 32.000 kroner, hvilket med en årlig askeproduktion på ca. 70 t tør aske svarer til en pris på omkring 460 kroner/t TS aske.

10.2.2 Græsted

I modsætning til Hurup ligger Græsted Varmeværk i et åbent industriområde med god plads udenfor værket såvel som indenfor i værket. Endvidere er anlægget teknisk set relativt nemt at ombygge til separat askehåndtering, idet sammenblandingen sker ret sent. Ombygningen vil kræve en ekstra container, der skal være rustfri, idet kondensatslammet forudsættes håndteret sammen med flyveasken. Den nye container kræver en udvidelse af det befæstede areal omkring værket. Hvis kondensatslammet ikke skal med i flyveasken, kan der alternativt anvendes big bags. Samlet forventes en investering på omkring 80.000 kroner at være påkrævet. Driftsomkostningerne til dette system vil være begrænsede. Med en forventet nedskrivning over 15 år og en årlig askeproduktion på omkring 40 t TS bliver de samlede omkostninger omkring 130 kroner/t TS aske.

10.3 Analyseomkostninger

Hvis asken fra biomasseværkerne skal udbringes, er det ifølge Bioaskebekendtgørelsen nødvendigt at foretage jævnlige analyser af askens indhold af tungmetaller m.m. Kravet er, at H2 og T2 asker skal analyseres hver 6. måned, mens H3 og T3 asker skal analyseres hver 12. måned. For anlæg mindre end 2 MW halveres analysehyppigheden.

Ifølge DFF har prisen for en analyse hidtil ligget på omkring 2.500-3.000 DKK. Priserne er dog faldet noget, således at de billigste analyser i slutningen af 2001 kostede 1.300 DKK. Dertil kommer lønomkostninger på fjernvarmeværket til prøveudtagning og administration, og dermed anslås en analyse samlet at koste ca. 3.000 DKK. Alle priser er eksklusiv moms.

De forskellige halmværker tørre askemængde ligger meget spredt mellem 50 og 1.000 t om året. Til en vurdering af analyseomkostninger pr. t regnes der med, at anlæg under 2 MW gennemsnitligt producerer ca. 100 t om året, mens anlæg over 2 MW producerer 300-400 t.

For flisværkerne regnes der med, at den tørre askemængde for anlæg under 2 MW ligger på omtrent 10 t om året, mens anlæg over 2 MW gennemsnitligt producerer 40-50 t aske årligt.

Nedenstående tabel viser omkostningerne ved analyser, når det antages, at hele askemængden udbringes som blandingsaske.

Priser i DKK/t TS	Anlæg under 2 MW	Anlæg over 2 MW
H2 aske	30	15-20
H3 aske	15	8-10
T2 aske	300	120-150
T3 aske	150	60-75

Tabel 10.1. Årlige analyseomkostninger for forskellige asketyper og værkstørrelser.

De specifikke omkostninger til analyser er således meget høje for de træfyrede værker, mens de for de halmfyrede værker ligger på et lavere niveau. Analyseomkostningerne er for de træfyrede værker en af de barrierer, der hindrer genanvendelse af asken.

10.4 Sammenfatning om askeseparation på biomasseværker

Den lille undersøgelse af omkostninger forbundet med separation af askefraktionerne viser klart, at der er meget stor forskel på forholdene på de forskellige værker - især indenfor flisværkerne. Mens halmværkerne arbejder med omkostninger i et rimeligt niveau på mellem 30 og 70 kroner pr. t aske tørstof, ligger omkostningerne for flisværkerne måske op til 10 gange højere. Det viser sig dog - med Græsted Varmeværk som eksempel - at omkostningerne til separation for nogle flisværker kan forventes at ligge på et overkommeligt niveau. Separation på flisværker kan derfor muligvis blive aktuelt, hvis det eksempelvis kunne betyde, at bundasken kan udbringes direkte uden omkostninger til bl.a. analyser. Der kan kun gives et meget overordnet generelt billede af omkostningerne, og mulighederne vil skulle vurderes for hvert enkelt værk, hvis billedet skal blive helt.