|
Separation og genanvendelse af aske fra biobrændselsanlæg 12 Scenario for genanvendelse af biomasseaske12.1 Scenario for halmfyrede værker I de foregående afsnit er der blevet foretaget vurderinger af forskellige dele af processen ved håndtering og udbringning af asken fra biomasseværker. I Tabel 12.1 ses en opsummering af samtlige de økonomiske vurderinger.
Tabel 12.1. Økonomiske vurderinger af forskellige anvendelsesmuligheder for biomasseaske. Ud fra de økonomiske vurderinger kan det ses, at der er en betydelig økonomisk fordel i at udbringe halmaske på marken. Økonomien ved udbringning af træaske er mere problematisk, hvis der samtidig skal investeres i et askeseparationssystem på værket. Flyveasken vil sjældent kunne udbringes alene, da indholdet af tungmetaller er så højt, at det enten ikke er tilladt at udbringe den, eller at der kun kan udbringes så små mængder, at udbringningsomkostningerne bliver for store. Der er en betydelig forskel på, hvordan mulighederne for genanvendelse af asken er på kort og langt sigt, og der vil derfor i det følgende blive opridset nogle tænkelige udviklingsforløb for henholdsvis halmfyrede og træfyrede værker på kort og langt sigt. Med det korte sigt menes den helt nære fremtid, hvor man ikke kan forvente, at der er nybygget værker med født askeseparationssystem, men hvor nogle værker separerer i askefraktioner, og der kan være etableret et centralt oparbejdningssystem til flyveaske. Det lange sigt er så lang en tidshorisont, at alle værkerne vil være udskiftet eller have gennemgået en så stor ombygning, at askeseparationssystemer vil være naturligt etableret på anlæggene. 12.1 Scenario for halmfyrede værkerBundaske fra halmværker vil stort set altid være i kategori H2 og oftest i H3, mens blandingsaske oftest, men ikke altid, vil kunne klare kravene til kategori H2. Man kunne derfor forestille sig, at man tilladte udbringning af bundaske i kategori H2 uden krav om analyse, mens der blev stillet krav til repræsentative analyser ved udbringning af bundaske i kategori H3 eller blandingsaske i kategori H2. Da den nuværende prøvetagningsprocedure for værkerne giver analyseresultater med betydelig usikkerhed, må det formodes, at der i dag er en række værker, som udbringer aske, der ikke opfylder Bioaskebekendtgørelsens krav. Derfor kan et skarpere analysekrav betyde, at genanvendelsen af biomasseasken nedsættes på kort sigt. Kvaliteten af genanvendelsen forbedres, idet risikoen for at der udbringes aske med et for højt indhold af tungmetal nedsættes. På kort sigt ser det derfor ud til, at et muligt bud på en udvikling vil være, at alle halmværker, der kan separere askefraktionerne, bringer bundasken ud på marken, mens flyveasken sendes til behandling på et centralt anlæg. De værker, som ikke kan separere (af praktiske eller økonomiske årsager), har to muligheder. Enten må de deponere asken, eller de må få gennemført repræsentative analyser af asken, og hvis askekvaliteten er i orden, kan den udbringes. Det er i spørgeskemaundersøgelsen for fjernvarmevarmeværkerne ikke blevet kortlagt præcis, hvor mange af værkerne der allerede har etableret eller har mulighed for etablering af askeseparationsanlæg. De økonomiske undersøgelser har dog indikeret, at det for halmværkerne er relativt billigt at etablere askeseparation. Det vurderes derfor, at man på relativt kort sigt vil kunne få etableret separation på 75 % af anlæggene. På de halmfyrede fjernvarmeværker produceres i dag 13.400 t aske om året, og heraf vil altså ca. 10.000 t aske kunne separeres på kort sigt, mens ca. 3.400 t fortsat vil være blandingsaske. Med en flyveaskeandel på 25% giver dette ca. 3.400 t blandingsaske, 7.500 t bundaske og 2.500 t flyveaske. Hvis halvdelen af blandingsasken kan udbringes, og 90% af resten kan genanvendes, vil det fortsat være nødvendigt at deponere 2.700 t fra de halmfyrede fjernvarmeværker. Ved etablering af anlæg til oparbejdning af flyveaske må det forventes, at hele askemængden fra de større halmfyrede, kraftvarmeværker vil kunne genanvendes inden for en kort tidshorisont. På længere sigt forventes det, at alle værker vil have et system til separation af askefraktionerne. Dermed vil det kunne forventes, at al bundaske vil blive udbragt, mens flyveaksen vil blive oparbejdet på centrale behandlingsanlæg. 12.2 Scenario for træfyrede værkerPå kort sigt virker det ikke realistisk, at de træfyrede værker vil kunne genanvende asken. Indholdet af cadmium i blandingsaske betyder, at asken typisk vil være i kategori T1, og det er derfor ikke interessant at udbringe denne. Desuden er askemængderne for små til, at der kan være en økonomisk fordel i at investere i systemer til askeseparation. Hvis fremtidige anlæg fra starten bygges med askeseparationssystemer, ser det dog ud til, at det kan være en fordel at bringe asken ud i skoven. Man må derfor forvente, at man på langt sigt vil anvende bundasken i skoven, mens flyveasken må deponeres eller oparbejdes til gødningsformål. Dette forudsætter, at bundasken pelleteres og udbringes samlet for en periode på 100 år. 12.3 Prognose for fremtidige askemængderOpgørelsen af de anvendte brændselsmængder på de kollektive forsyningsanlæg viser, at der i dag (2000 tal) anvendes ca. 4 PJ biomasse på de store, halmfyrede kraftvarmeværker, ca. 9 PJ på fjernvarmeværkerne og omtrent 2 PJ på de industrielle kraftvarmeværker. Hertil kommer anvendelsen af ca. 19 PJ biomasse på de mindre, individuelle anlæg. I Energi 21's planlægningsforløb for den danske energiforsyning regnes der med, at biomasseanvendelsen frem til 2005 øges til 50 PJ, hvoraf ca. halvdelen er halm og halvdelen er træ. Stigningen i biomasseanvendelse i perioden fra 2005 til 2030 antages i Energi 21 at ske alene ved indførelse af energiafgrøder i energiforsyningen. Fra 2005 til 2030 forventes anvendelsen af energiafgrøder øget jævnt fra 0 PJ til 50 PJ, således at den samlede, årlige biomasseanvendelse (ekskl. biogas og affald) bliver ca. 100 PJ i 2030. Der forventes således en betydelig forøgelse af biomasseanvendelsen i de kommende år. Askeproduktionen forventes at øges tilsvarende. Energi 21 indeholder dog ingen nærmere specifikationer på, hvor i energiforsyningen biomassen forventes anvendt, og det er derfor svært at vurdere hvor stor en andel af askeproduktionen, som har potentiale for genanvendelse. Ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning af det danske energiforbrug (Energistyrelsen, 2001 (2)) vil der ske følgende forøgelse af biomasseanvendelsen i perioden 1999-2012:
Samlet betyder de forskellige tiltag, at biomasseanvendelsen på de større, kollektive anlæg forventes at stige med ca. 20 PJ frem til 2012. Den øgede anvendelse fordeles på 390.000 t halm, 300.000 t træpiller og 530.000 t træflis samt 250.000 t halm til samfyring. Asken fra Amagerværket og Studstrupværket vil ikke kunne udbringes på markerne, da der samfyres med kul, men de resterende askemængder vil kunne anvendes. Der er således i runde tal tale om følgende forøgelse af de nuværende askemængder:
Frem til 2012 vil der således ske omtrent en fordobling af halmaskemængderne fra de større, kollektive anlæg, mens mængden af træaske mere end fordobles. Hvor store askemængder, der vil blive produceret herefter, afhænger af flere forhold:
Det er derfor temmelig usikkert, hvordan produktionen af biomasseaske vil udvikle sig efter 2012. Men hvis fordelingen mellem kollektive og individuelle anlæg ikke ændres, og målsætningen fastholdes, vil der frem til 2030 skulle anvendes yderligere 10 PJ biomasse på de større, kollektive anlæg. Under forudsætning af, at dette bliver energiafgrøder eller eventuelt importeret træ med en brændværdi på 10 GJ/t og et askeindhold på ca. 1 %, vil askemængderne frem til år 2030 yderligere forøges med 10.000 t. Således vil der fra de større, kollektive anlæg i alt være i størrelsesordenen 70.000 t aske, som potentielt kan genanvendes i landbrug eller skovbrug i 2030. 12.4 Konsekvenser for askehåndteringenDe ovenfor beskrevne scenarier for udviklingen på kort og langt sigt vil betyde en ændret genanvendelse af aksen fra de biomassefyrede værker, se Figur 12.1.
Figur 12.1. Askemængder og –håndtering i de to scenarier. Med "Udviklingen på kort sigt" menes ændringen i askeanvendelsen over de næste få år. Tidshorisonten er så kort, at der ikke er indregnet nye askemængder. Med det lange sigt ses på en udvikling frem til afslutningen af Energi 21's planlægningsforløb i 2030. Der er her regnet med, at hele askemængden vil blive genanvendt på lagt sigt.
|
