|
Konkurrencen på markederne for genanvendelse af affald Bilag A PrioriteringsgrundlagPrioritering og udvælgelse af relevante markeder for genanvendelse til fase II. Copenhagen Economics og Econet har som led i projektet "Konkurrence og kvalitet i genanvendelsen af affald" afgrænset de relevante markeder på markedet for genanvendelse af affald i Danmark. Miljøstyrelsen skal nu i samarbejde med Copenhagen Economics og Econet udvælge et antal relevante markeder, der skal fokuseres på i projektets fase II. Dette notat opridser et grundlag for prioritering og udvælgelse af relevante markeder. Afgrænsningen omfatter upstream-, midstream-, og downstream-markeder for genanvendelse af returpapir og -pap, flasker og skår, dæk, bilskrot, jern- og metalskrot, batterier, blyakkumulatorer, beton og tegl, støbesand, slam, plast og PVC samt de tilhørende transportmarkeder. Ved upstream-markeder forstår vi markeder, hvor affald udveksles mellem (affalds-)kilden og oparbejderen. Ved midstream-markeder forstår vi markeder, hvor affald udveksles mellem oparbejderen og forarbejderen. Ved downstream-markeder forstår vi de markeder, hvor affald efter forarbejdelsen indgår på lige fod med virgine materialer. Vi foretager en prioritering og udvælgelse i tre dele. I den første del fravælger vi downstream-markeder og alle transportmarkeder, fordi vi vurderer, at her er der en begrænset sandsynlighed for at finde konkurrenceproblemer, som Miljøstyrelsen har indflydelse på. Vi fravælger downstream-markeder, for det første fordi vi kan iagttage, at downstream-markeder typisk er internationale råvaremarkeder med mange umiddelbare substitutionsmuligheder; for det andet fordi markederne er domineret af handel med virgine materialer; for det tredje fordi markedernes internationale karakter gør, at Miljøstyrelsen alligevel har begrænsede beføjelser. Vi fravælger transportmarkederne, hovedsageligt fordi transport af alle de udvalgte typer af affald foregår med standardmateriel (containere, kuber, ladvogn), som stort set alle vognmænd i Danmark kan levere. Der er derfor ringe sandsynlighed, for at transportmarkederne har væsentlige konkurrenceproblemer. I den anden del fokuserer vi på midstream-markedet frem for upstream-markedet. Det gør vi, fordi antallet af aktører på midstream-markedet er betydeligt mindre end på upstream-markedet og derfor er sandsynligheden for konkurrenceproblemer også størst på disse markeder. Da vi alligevel inddrager sammenhørende upstream- og midstream-markeder virker det mest naturligt at vælge de relevante markeder mede udgangspunkt i midstream-markedet. I den tredje del prioriterer og vælger vi et antal relevante markeder på midstream-markedet. Vi prioriterer de enkelte relevante markeder i to dimensioner: 1) væsentlighed og 2) relevans. Ved væsentlighed forstår vi det pågældende markeds relative økonomiske værdi i forhold til værdien af det samlede marked for genanvendelse. Jo større relativ markedsværdi, jo større samfundsmæssig værdi får det – alt andet lige - at løse et konkurrencemæssigt problem på det pågældende relevante marked. Ved relevans forstår vi et sammensat mål for det pågældende markeds konkurrenceproblemer. Jo større relevans, jo flere potentielle konkurrenceproblemer er der og jo større er sandsynligheden for, at der eksisterer et uudnyttet samfundsøkonomisk potentiale. Vi redegør nu nærmere for den tredje del af analysen. Først gennemgår vi de to dimensioner og illustrerer, hvordan vi tildeler værdier til de enkelte relevante markeder. Dernæst gennemgår vi de enkelte relevante markeder. Vi gør udtrykkeligt opmærksom på at den nedenstående gennemgang udelukkende er vejledende og kun tjener til at opsummere vores hypoteser om konkurrenceforholdene. Væsentlighed og relevans Vi definerer væsentlighed som værdien af mængden af affald på et relevant marked i forhold til værdien af den samlede mængde affald på alle relevante markeder i projektet. Værdien er beregnet som en alternativpris ganget med den samlede mængde affald. Alternativprisen er defineret som den maksimale pris, som det koster at erstatte ét ton af det pågældende affald. For eksempel er alternativværdien for flasker den flaskepant på 1,60 kroner, som bliver pålagt alle nye flasker, og alternativværdien for spildevandsslam er prisen for at deponere slammet på et deponeringsanlæg, 375 kroner per ton. Jo større andel, jo økonomisk værdi og jo større mulighed er der for at indhøste en samfundsøkonomisk gevinst. De relevante markeder med størst væsentlighed er: Jern- og metalskrot: 21% Papir og pap: 19% Knust beton: 19% Flasker og skår: 16% Vi definerer relevans som en vægtet sammenvejning af en række standardindikatorer for tilstedeværelsen af potentielle konkurrenceproblemer, jævnfør Tabel 5. For hver indikator har vi således givet ét point, hvis indikatorens værdi taler for konkurrenceproblemer på markedet og ellers nul point. De enkelte indikatorværdier er vejet sammen for hvert relevant marked med en subjektiv angivet vægt på ½ eller 1. Til sidst er de enkelte relevante markeder rangordnet efter antal point. De beregnede sammenvejede indikatorer ligger i intervallet [1;6½]; jævnfør Tabel 6 og bilagstabel. De relevante markeder med størst relevans er: Person og varevogne: 6,5 Jern- og metalskrot: 5,5 Skår: 4,0 Dæk (hvis granulering): 4,0 Som hovedregel har relevante markeder med en høj grad af væsentlighed en moderat relevans, mens relevante markeder med en høj relevans har en moderat væsentlighed; jævnfør figur 12. Returpapir og -pap og knust beton er eksempler på den første type af markeder, mens person- og varevogne, skår og dæk er eksempler på den anden type af markeder. Der er ingen markeder, der samtidig har en høj relevans og stor væsentlighed. Til gengæld er der en del markeder, der har beskeden relevans og begrænset væsentlighed, for eksempel plast, tegl og spildevandsslam. Figur 11: Relevante affaldsmarkeder ordnet efter væsentlighed og relevans
Vi foreslår at den videre analyse tager udgangspunkt i midstream-markederne for
Nedenfor har vi kort beskrevet mulige konkurrenceproblemer på de forskellige markeder. Jern- og metalskrot samt person- og varevogne Vi beskriver jern- og metalskrot samt person- og varevogne under ét, da efterspørgselssiden af markedet er den samme for begge affaldstyper. Person- og varevogne samt en anseelig del af det indsamlede skrot [172] skal igennem ét af de 5 shredderanlæg som findes i Danmark. H.J. Hansen ejer to af disse shredderanlæg og er formentlig dominerende på markedet for jern og metal til shredding. Dertil kommer, at H.J. Hansen har indledt et samarbejde med ABAS om indsamling af affald fra person- og varevogne. Afhængigt af formen på dette samarbejde, kan det være vanskeligt for de enkelte autoophuggere at skifte til konkurrerende virksomheder – dette kan øge H.J. Hansens markedsmagt inden for person- og varevogne. Såvel Uniscrap som H.J. Hansen er desuden vertikalt integrerede op i værdikæden og horisontalt integrerede til andre affaldsfraktioner. En dominerende virksomhed såsom H.J. Hansen vil muligvis kunne overføre sin dominans inden for oparbejdning af person- og varevogne / shredbart skrot, til at presse priserne for at modtage andre affaldsfraktioner. Klare og blandede skår Der kan være konkurrenceproblemer på efterspørgselssiden af markedet. I Danmark er Rexam Holmegaard den eneste reelle aftager af skår mens der dog finder nogen eksport sted via Morrisson og Danbørs. Da der ikke ydes afgiftsrefusion ved eksport af skår, og da skår som udgangspunkt har en meget lav værdi, er det formentligt en dårlig forretning at transportere skårene over længere afstande. Rexam Holmegaard kan derfor sandsynligvis reducere prisen betragteligt uden at flaskehandlerne skifter til konkurrenter (i udlandet). Dæk Dæk er en interessant affaldsfraktion i kraft af de asymmetriske substitutionsmuligheder på markedet, hvor dæk i god kvalitet kan erstatte dæk i dårlig kvalitet men ikke omvendt. Selvom vi formoder, at de forskellige dækkvaliteter som udgangspunkt udgør ét samlet marked, kan en konkret konkurrencesag sag om dæk i dårlig kvalitet dog kræve en snævrere markedsafgrænsning. Dæk i dårlig kvalitet kan således ikke afsættes til regummiering eller genbrug og granuleringsvirksomhederne har derfor anseelig markedsmagt på efterspørgselssiden. Denne markedsmagt styrkes af de høje transportomkostninger, som bunder i dækkenes store rumfylde. Såfremt den konkrete konkurrencesag i stedet finder sted på markedet for regummiering eller eksport, vil markedet skulle afgrænses bredt i kraft af de alternative afsætningsmuligheder såsom eksport til andre lande eller afsætning til granuleringsanlæg. Det skal bemærkes, at Danbørs for nyligt har gjort sin entre på markedet for dæk – det er derfor uvist hvilke konsekvenser dette vil få. PVC PVC udviser tegn på konkurrenceproblemer i kraft af en dominerende aktør, WUPPI, som i praksis har et monopol på markedet for PVC affald til genanvendelse. WUPPI er PVC-branchens selskab til indsamling og genanvendelse af brugt PVC fra byggebranchen. WUPPI er således ejet af PVC-producenter i downstream markedet, som via WUPPI er vertikalt integreret op i værdikæden. Selvom andre affaldsselskaber i teorien vil kunne starte indsamling af de brugte PVC produkter, er der dog tale om så små mængder affald, at det sandsynligvis ikke vil kunne betale sig for flere aktører at operere på markedet. NiCd Batterier NiCd batterier afsættes til et mindre antal godkendte virksomheder i udlandet og der finder således ikke konkurrence sted med danske virksomheder. Det er uvist om der er dominans på efterspørgselssiden af markedet, men da batterierne har en høj værdi og derfor kan transporteres langt, er det ikke sandsynligt. På udbudssiden af markedet er H.J. Hansen langt den største udbyder (virksomheden er dominerende indsamler i upstream markedet) med omkring halvdelen af det samlede udbud af batterier i Danmark. Støbesand På udbudssiden af markedet for støbesand er Vald Birn en dominerende udbyder med mere end 50 procent markedsandel. Støbesand kan afsættes til mange kilder, som dog alle har adgang til alternative råstoffer, som kan substituere for støbesandet. Vi ser desuden ikke tegn på, at Vald Birn er integreret vertikalt eller horisontalt til andre områder. Knust beton og tegl Beton og tegl har relativt lave værdier per ton og kan derfor ikke transporteres over længere afstande. Der er derfor forholdsvist få aktører, som kan konkurrere i et givet område, da der er et begrænset antal nedknusningsanlæg fordelt over Danmark. Entreprenører kan dog typisk anvende grus og sand i stedet for de nedknuste produkter, og reducerer dermed sandsynligheden for konkurrenceproblemer. Der er dog flere nedknusningsanlæg som er horisontalt integrerede og også er grusgrave, dette kan virke til at øge deres markedsmagt. Plast På såvel efterspørgselssiden som udbudssiden af markedet for brugt plastemballage foregår en væsentlig del af handlen over landet grænser. Plasthandlerne afsætter således til oparbejdningsvirksomheder i Danmark men afsætter også en stor mængde plast til eksport. På samme måde importerer danske plastforarbejdere en væsentlig del af den brugte plast, som indgår i produktionen mens der også købes genanvendeligt plast direkte fra store affaldsproducenter. Både udbudssiden og efterspørgselssiden af markedet har således flere afsætnings/indkøbs muligheder, som gør det vanskeligt at opnå dominerende stillinger i markedet. Papir og pap Markedet for returpapir og -pap har i nogen grad asymmetriske substitutionsmuligheder på linje med markedet for dæk (og i nogen grad jern- og metalskrot). Papir af høj kvalitet kan således substituere for papir i dårlig kvalitet mens det modsatte ikke er tilfældet. Danfiber er formentligt den største udbyder af returpapir og -pap i Danmark, med mere end 50 procent af udbudet af returpapir. Dette giver Danfiber en dominerende stilling i markedet. Brdr. Hartmann, SCA Packaging og Skjern Papirfabrik samt Dalum har dog et valg mellem 9 andre returpapirhandlere, som kan dække hovedparten af behovet for returpapir i Danmark. Der eksporteres store mængder returpapir, så selv en stor efterspørger såsom SCA Packaging vil formentlig ikke kunne opnå dominans på markedet. Blyakkumulatorer Oparbejdningen af blyakkumulatorer finder sted i udlandet hvor et mindre antal virksomheder er registrerede. Der er formentlig flest akkumulatorer som sendes til Sverige, men såfremt priserne forringes her vil det formentlig være forholdsvist let at afsætte akkumulatorerne til oparbejdere i andre lande. Flasker Der er ingen dominerende virksomheder på markedet for genanvendelige flasker. På udbudssiden af markedet er der således omkring 20 flaskehandlere mens efterspørgselssiden af markedet til dels udgøres af eksport (med 1.60 kr. i refusion per flaske). Selvom der kun er tre flaskeskyllerier i Danmark har de således formentlig kun begrænset markedsmagt. Det skal bemærkes, at Danbørs er aktiv på udbudssiden af markedet og formentlig er en dominerende udbyder af flasker. Spildevandsslam Der er et væsentligt antal aktører på såvel udbuds- som efterspørgselssiden af markedet og der er ingen dominerende virksomheder. Der er formentligt ikke væsentlige konkurrenceproblemer på markedet, da spildevandsslam kan afsættes til flere formål og da de forskellige formidlere konkurrerer om slam over hele Danmark. På trods af at ikke alle renseanlæg kan udbyde tørret slam, så kan de alle udbyde slam til udspredning på landbrugsjord såfremt, for eksempel Aalborg Portland, forringer prisen. På samme måde kan Aalborg Portland skifte til andre råstoffer såfremt renseanlæggene forringer prisen Tabel 5: Beskrivelse af indikatorer der indgår i den sammenvejede indikator relevans
Tabel 6: Væsentlighed og relevans for midstream-markeder Tabel 7 Oversigt over Upstream markeder for genanvendelse Flasker og skår: Uniscrap er både flaskehandler og skylleri (men er ikke dominerende), virksomheden er desuden aktiv indenfor indsamling af andre affaldsfraktioner Papir og pap: Integration - Flere papirhandlere såsom Smørum Papir indsamler og handler også plast uden dog at være dominerende Dæk: Horisontal integration - de største indsamlere er også aktive indsamlere af andet affald, H.J. Hansen er muligvis dominerende på flere markeder Batterier: Dominans: H.J. Hansen har omkring 50% markedsandel; Integration - de største indsamlere (H.J. Hansen og Uniscrap) er aktive på flere områder Blyakkumulatorer: Leverage - H.J. Hansen er tæt på dominerende på efterspørgselssiden af markedet for jern- og metalskrot (bl.a. fra person- og varevogne); de største indsamlere er desuden aktive indsamlere af andet affald. Person- og varevogne: Integration - Autoophuggere såsom Uniscrap og H.J. Hansen er også indsamlere af andet affald (bl.a. skrot) Jern- og metalskrot: 3M - Uniscrap og H.J. Hansen anslås at have 60-70% markedsandel, virksomhederne er desuden aktive indsamlere af andet affald Plast: Integration - plasthandlere er typisk også aktive indsamlere af papir og pap men antages ikke at dominere Støbesand: Dominans - Vald Birn er den største udbyder med 55% af markedet Spildevandsslam: PVC: Dominans - WUPPI indsamler brugt PVC fra erhverv og fra kommunale pladser og er ejet af PVC producerende virksomheder Beton & tegl: Dominans - transportomkostningerne kan betyde at kun én eller to nedknusere er indenfor rækkevide af entreprenøren. Flere nedknusere har også grusgrave. Tabel 8 Oversigt over Midstream markeder for genanvendelse Flasker og skår: Aktører / Dominans - Rexam Holmegaard er eneste danske aftager af skår; Integration - skyllerierne De Danske Spritfabrikker, Uniscrap og Kroghs er integreret upstream; Uniscrap er desuden aktiv oparbejder af andre affaldsfraktioner Papir og pap: Aktører - Skjern Papirfabrik aftager en stor andel papir direkte fra industrivirksomheder; Integration - Flere papirhandlere såsom Smørum Papir indsamler også plast, Danfiber er aktiv på området Dæk: Aktører - Visse oparbejdere såsom Genan har egen indsamling af dæk; Integration - Granuleringsvirksomhederne behandler også andet plast m.v. Indsamlerne afsætter også andet affald; H.J. Hansen er dominerende på efterspørgselssiden af markedet for jern- og metalskrot (bl.a. fra person- og varevogne) Batterier: Dominans - efterspørgslen finder kun sted i udlandet, der kan være dominans Blyakkumulatorer: Dominans - efterspørgslen finder kun sted i udlandet, formentlig primært i kraft af Boliden Bergsöe i Sverige; Integration - Oparbejderne genvinder også andre metaller; H.J. Hansen er muligvis dominerende på efterspørgselssiden af markedet for jern- og metalskrot (bl.a. fra person- og varevogne) Person- og varevogne: Dominans - H.J. Hansen ejer 2 af de 5 shredderanlæg og er formentlig dominerende, shredderanlæggene oparbejder også andet affald og ejer adskillige autoophuggere; Radial - H.J. Hansen samarbejder med ABAS om bortskaffelse af forskelligt farligt bilaffald (ABAS er formtlig den væsentligste udbyder af denne service) Jern- og metalskrot: Dominans - H.J. Hansen ejer 2 af de 5 shredderanlæg og er formentlig dominerende, shredderanlæggene oparbejder også andet affald og ejer adskillige skrothandlere Plast: Horisontal integration - flere plasthandlere afsætter også papir; Vertikal intagration - hovedparten af plastoparbejderne er forarbejdningsvirksomheder der anvender plastgranulatet i produktionen af nye produkter Støbesand: Dominans - Vald Birn er den største udbyder med 55% af markedet Spildevandsslam: PVC: Dominans - WUPPI forestår selv indsamling af PVC og afsætter alt indsamlet PVC til én oparbejdningsvirksomhed i Sverige (hvorfra det købes af WUPPIs ejerkreds af producenter) Beton & tegl: Dominans - transportomkostningerne kan betyde at entreprenører kun har et valg mellem få nedknusninganlæg eller grusgrave ved køb af fyldmaterialer; Integration - flere nedknusere er også grusgrave der handler virgine materialer, entreprenører kan selv nedknuse tegl og beton i nogle tilfælde Footnotes[172] Skrot som indsamles i meget rene kvaliteter behøver ikke at passere gennem et shredderanlæg før det eksporteres, mens blandet skrot typisk vil skulle shreddes og sorteres før det kan eksporteres. [173] For eksempel beregnes HHI for et marked med kun to virksomheder med markedsandele på henholdsvis 30 og 70 procent som: HHI = 302 + 702 = 5.800. HHI vil således have værdien 10.000, hvis der kun er en virksomhed på markedet, mens HHI vil være tæt på 0 på et marked med mange virksomheder med små markedsandele. De amerikanske konkurrencemyndigheder, FTC, bruger den tommelfingerregel, at markeder med HHI-værdier over 1.800 er højt koncentrerede.
|
