| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Bæredygtig produktion af småplanter i forstplanteskoler
1 Formål
Projektets mål var at medvirke til udvikling af et bæredygtigt dyrkningssystem i forstplanteskoler uden brug af kemiske jorddesinfektionsmidler og således på baggrund af den
indsamlede viden at fremlægge forebyggelses- og bekæmpelsesstrategier mod ukrudt og sygdomme til produktion af småplanter i forstplanteskoler.
Projektets formål var at bestemme indflydelsen af kemisk, termisk og biologisk jorddesinfektion på:
angreb af rodpatogene svampe
- fremspiring af ukrudtsfrø
- forekomst af mykorrhiza
- mikrobielle samfund i de øverste jordlag
Den opnåede viden skulle anvendes til at fastlægge behovet for anvendelse af kemiske jorddesinfektionsmidler overfor rodpatogene svampe i forstplanteskoler og konsekvenserne af en
reduktion i deres anvendelse.
Termisk og kemisk desinfektion har en kraftig reducerende effekt på jordens mikrobielle samfund, herunder også på eventuelle nyttige antagonister og mykorrhizasvampe. Det ønskes
undersøgt, om man ved at anvende nedpløjede grønafgrøder kan opnå en tilfredsstillende reduktion i patogenpopulationen uden disse sideeffekter.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.
|