| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

1 Sammenfatning og konklusioner

• 1.1 Baggrund & formål
• 1.2 Hovedkonklusioner
• 1.3 samfundsøkonomiske analyse
• 1.4 Budgetøkonomiske resultater
• 1.5 Velfærdsøkonomiske resultater
• 1.6 Følsomhedsanalyser

1.1 Baggrund & formål

Landbrugsarealerne omkring Lindenborg Å og Gerå i Nordjyllands Amt er præget af hyppige oversvømmelser og vandlidende jorde. Det medfører problemer for landbrugsdriften i områderne. Samtidig er der problemer med, at vandløbene ikke opfylder regionplanens krav om et alsidigt dyre- og planteliv i vandløbene.

I områderne omkring Lindenborg Å og Gerå er der således to modsatrettede interesser. På den ene side er der landbruget, der ønsker, at grødeskæringen intensiveres og vandløbene reguleres. Hermed kan afvandingsdybden øges og antallet af oversvømmelser reduceres. På den anden side er miljøtilstanden i åerne for ringe, primært som følge af intensiv vandløbsvedligeholdelse, og heraf følgende dårlige fysiske forhold.

På den baggrund nedsatte Miljøministeren et udvalg til at analysere udarbejdelsen af vandløbsregulativer og vandløbsvedligeholdelsen i Nordjyllands Amt. Som en del af dette arbejde har Miljøstyrelsen udarbejdet en samfundsøkonomiske analyse af forskellige forvaltningstiltag omkring Lindenborg Å og Gerå i Nordjylland.

For at få belyst de samfundsøkonomiske konsekvenser ved forskellige driftsformer opstillede Vandløbsudvalget forskellige forvaltningsscenarier for to projektområder. Gerå blev valgt for at belyse de økonomiske konsekvenser ved forskellige forvaltningsformer for et vandløb i et intensivt dyrket landbrugsområde. Lindenborg Å blev valgt for at belyse konsekvenserne af forskellige forvaltningsformer for et vandløb i et blandet landbrugs- og naturområde. Vandløbsudvalget opstillede følgende forvaltningsscenarier for de to projektområder:

• Gerå
  • En status quo situation
  • Anlæg af et dobbeltprofil, der formindsker oversvømmelsesrisikoen væsentligt. Et dobbeltprofil er en bortgravning af brinkerne på hver side af vandløbet. Hermed reduceres vandstanden, og dermed oversvømmelsesrisikoen, i perioder med stor vandføring i åen. Se bilag A for en beskrivelse af et dobbeltprofil.
• Lindenborg Å
  • En status quo situation
  • En intensivering af grødeskæringen for at mindske oversvømmelsesrisikoen og derved forbedre dyrkningsgrundlaget (grødeskæring som i 1988).
  • En ekstensivering af grødeskæringen samt ophør med pumpning for at forbedre natur og miljøkvaliteten. I dette scenarie kan der ikke dyrkes landbrug i projektområdet.

1.2 Hovedkonklusioner

1.3 samfundsøkonomiske analyse

Den samfundsøkonomiske analyse består af en budget- og en velfærdsøkonomisk analyse. Analysens formål er således både at belyse de budget- samt de velfærdsøkonomiske konsekvenser af de beskrevne forvaltningstiltag for projektområderne.

I den budgetøkonomiske analyse belyses de økonomiske konsekvenser for hhv. landbrug, stat og amt ved de forskellige forvaltningsalternativer. Det vil sige hvem der "vinder" og "taber" ved de forskellige forvaltningsalternativer. I denne analyse belyses de direkte økonomiske konsekvenser.

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvordan de forskellige forvaltningstiltag påvirker velfærden i samfundet. I den velfærdsøkonomiske analyse medtages således værdier, der ikke omsættes på et marked – og derved ikke har en pris. Et eksempel er værdien af kvælstofreduktion. Endvidere anvendes beregningsprisen som indikator på de marginale velfærdsændringer af konsekvenserne.

Populært kan man sige, at den velfærdsøkonomiske analyse viser, hvordan de forskellige forvaltningstiltag påvirker den samlede kages størrelse. Den budgetøkonomiske analyse belyser hvem, der får hvilke stykker af kagen.

boks 1 forskellen på budget- og velfærdsøkonomiske analyser

Analysens beregninger er baseret på Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) metode, data fra driftsgrensstatistikken fra Fødevareøkonomisk Institut (FØI), oplysninger fra LandboNord, Nordjyllands Amt og Skov & Naturstyrelsen.

Metoden baseres på Møller et al. (2000) og Møller & Jensen (2004). Denne metode er anvendt i samfundsøkonomiske analyser på miljøområdet siden 2000.

1.4 Budgetøkonomiske resultater

Resultaterne i den budgetøkonomisk analyse for landbruget kan ikke umiddelbart anvendes som kompensations- eller erstatningsberegninger for de implicerede lodsejerne. Men viser, hvad de økonomiske konsekvenser er over en længere tidshorisont, hvor der ikke tages højde for allerede foretagne investeringer i fx maskiner og bygninger. Udgangspunktet er således, at der ikke er foretaget anlægsinvesteringer, når det skal besluttes, hvilken af forvaltningsformerne der er det mest hensigtsmæssige. Tanken er, at samfundet ikke bør være bundet af allerede foretagne valg og investeringer. Det betyder, at der startes fra grunden af eller helt forfra, så de fulde investeringer i alle alternativer skal medtages, uanset om de faktisk allerede er afholdt eller ej ^[3].

Analysen viser altså, hvilken forvaltningsform, der er samfundsøkonomisk mest fordelagtig, hvis der ikke er foretaget investeringer i projektarealet. Det svarer til, at man står med et bart areal og skal beslutte, om arealet skal inddrages til landbrugsjord eller skal udlægges som naturområde. Det vil sige, at analysens beregninger for landbruget belyser de økonomiske konsekvenser ved at investere i et landbrug i projektområdet, hvis man står uden for erhvervet og skal påbegynde alle startinvesteringer (starter fra bunden af).

Omkostningen eller gevinsten ved en ændring i landbrugsdriften er helt central i denne analyse, hvorfor den kort skal omtales. Omkostningen eller gevinsten kan opgøres ved ændringen i jordrenten ^[4] som følge af en ændring i arealanvendelsen. Ændringen i jordrenten ved forskellige forvaltningstiltag kan i husdyrtætte områder opgøres i:

• Ændringen i jordrenten som følge af ændringen i planteproduktionen og
• ændringen i jordrenteindtjeningen ved husdyrproduktionen, da der bliver mindre jord til at opfylde harmonikravene, og husdyrproduktionen derfor må mindskes (gælder kun i husdyrtætte områder, hvor der ikke er 'ledig' harmonijord).

Der er en igangværende diskussion om, hvordan ændringen i jordrenten skal opgøres. Der er igangsat et projekt, der skal belyse dette, men der foreligger ikke resultater endnu ^[5]. Det er i denne analyse valgt at opgøre ændringen i jordrenten udfra den metode DMU benytter. Metoden er anvendt i de fleste analyser, hvor ændring i arealanvendelsen er aktuel. Senest i forarbejdet til Vandmiljøplan III. Beregninger baseres på gennemsnitsomkostningen ved en ændring i arealanvendelsen og ikke marginalomkostninger. Det må forventes, at marginalomkostningen er stigende ved udtagning af større arealer. Ligesom det må forventes, at landbruget kan betale mere for den marginale hektar landbrugsjord – dvs. den sidste hektar han køber.

De budgetøkonomiske beregninger baseret på jordrenter kan ikke sammenlignes med jordens handelspris. Det skyldes, 1) at der ikke tages højde for skattemæssige forhold, 2) at landbruget anvender en lavere rente end 6 pct., der anvendes i den budgetøkonomiske analyse, 3) rekreative muligheder herunder jagt, 4) at prisen er presset op af landmændenes forventning til, at harmonikravene strammes (jordens optionsværdi), 5) at landmanden ofte er villig til at arbejde til en lavere timeløn end antaget i beregningerne 6) at prisen på den marginale hektar jord ofte er højere og endelig, 7) at der anvendes en kort tidshorisont (20 år) i analysen. Altså er handelsværdien for landbrugsjord højere end de beregnede budgetøkonomiske resultater berettiger.

For at kunne sammenligne forskellige resultater i analysen er alle omkostninger og gevinster opgjort pr hektar i nutidsværdier ved anvendelse af en kalkulationsrente på 6 pct. for en 20-årig periode. Det vil sige, at resultaterne i analysen belyser de økonomiske konsekvenser ved de forskellige scenarier for én hektar, hvis driften fortsætter i 20 år.

1.4.1 Gerå

Budgetøkonomiske konsekvenser for landbruget

Anlæggelse af et dobbeltprofil vil ikke forbedre dyrkningssikkerheden på arealerne, da drænforholdene generelt er dårlige på arealerne omkring Gerå ^[6]. Havde Vandløbsudvalget haft denne viden fra starten, var scenariet med etablering af dobbeltprofilet formentlig ikke blevet opstillet. De dårlige drænforhold betyder, at indtægterne fra landbrugsdriften er uændret i de to scenarier. Derimod stiger omkostningerne ved anlæg af dobbeltprofilet. Det skyldes primært anlægsomkostningerne, der skal afholdes af landbruget, da det er dem, der drager nytte af projektet (jf. Vandløbsloven). Derudover skal landbruget afstå nogle arealer ved etablering af dobbeltprofilet. Tabet ved udtagelse af disse arealer er medtaget i form af tabt jordrente. Samlet set er det forbundet med et økonomisk tab på 1.176 kr. pr ha at etablere dobbeltprofilet jf. tabel 1.

Budgetøkonomiske konsekvenser for amtet

Amtet står for vandløbsvedligeholdelsen, som bliver dyrere ved anlæg af dobbeltprofilet. Det betyder, at amtets omkostninger forøges med 1.447 kr./ ha, jf. tabel 1. Staten har ikke nogle omkostninger ved hhv. status quo og ved etablering af dobbeltprofilet.

tabel 1 De to scenariers budgetøkonomiske konsekvenser for landbruget, stat og amt

1.4.2 Lindenborg Å

Budgetøkonomiske konsekvenser for landbruget

Det er forbundet med et underskud at dyrke jordene i projektområdet i status quo scenariet, jf. tabel 2. Underskuddet er på 5.312 kr./ha. Resultatet er kun gældende set over en længere tidshorisont, hvor alle omkostninger skal dækkes – også de allerede afholdte investeringer i maskiner og bygninger ^[7]. Det er jordrenten ved planteproduktion, der bevirker, at resultatet er negativt. Det skyldes primært, at dyrkningsgrundlaget er relativ ringe som følge af nedsat høstudbytte, højere dyrkningsomkostninger, og at jorden fortsat sætter sig i projektområdet. Dertil kommer omkostninger forbundet med pumpning af arealerne. Den negative jordrente fra planteproduktionen opvejes ikke af jordrenteindtjeningen ved husdyrproduktion eller MVJ- støtten.

Det skal bemærkes, at det er antaget, at driften fortsætter som i dag. Dvs. at der i beregningerne ikke er taget højde for den kommende landbrugsreform. Det vurderes dog, at Landbrugsreformen ikke vil ændre resultatet betydeligt. Det skyldes, at udtagning af omdriftsarealer vil medføre, at landbrugsjorden ikke længere kan anvendes som harmonijord. Derfor vil meget få landmænd opgive dyrkningen, da indtjeningen fra husdyrproduktionen er helt afgørende for landbrugets indtjeningsmuligheder. Se bilag F for en yderligere beskrivelse af EU's Landbrugsreform.

Intensiveringsscenariet er forbundet med et økonomisk overskud på 13.322 kr./ha. Jordrenten ved plante- og husdyrproduktionen er større end omkostningerne til pumpning og regulering af åen. Det positive resultat skyldes, at det er antaget, at intensiveringen af vandløbsvedligeholdelsen medfører, at høstudbyttet og dyrkningsomkostningerne er som for en gennemsnitlig landbrugsjord i Nordjylland. Det er antaget, at jordens fortsatte sætning modsvares af en regulering (uddybning) af åen. Nordjyllands Amt mener ikke, at det er realistisk at regulere åen i de næste 20 år. Intensiveringsscenariet resultat er 18.634 kr. pr ha højere end status quo scenariets.

Ekstensiveringen af vandløbsvedligeholdelsen resulterer i det højeste overskud for landbruget – nemlig 30.109 kr./ha. Det skyldes MVJ -støtte til vådområder og miljøvenlig drift af græs- og naturarealer. Yderligere er der ikke omkostninger forbundet med pumpning. At det budgetøkonomisk er mere fordelagtigt at føre en ekstensiv drift af arealerne underbygges af, at der er stor søgning til MVJ-ordningen om genopretning af vådområder og ekstensiv græsning i ansøgningsrunden for 2003 ^[8]. Resultatet af en ekstensivering er 35.421 kr. pr ha højere end status quo scenariet. Det er i analysen antaget, at alle ansøgninger om MVJ imødekommes, da området er prioriteret som et højindsatsområde.

Budgetøkonomiske konsekvenser for staten

Det dyreste scenarie for staten er ekstensivering. Det skyldes, at EU kun finansiere 50 pct. af MVJ-tilskuddet, mens staten skal finansiere resten (18.323 kr. pr ha) jf. tabel 2..

Budgetøkonomiske konsekvenser for amtet

For amtet betyder intensivering øgede udgifter til vandløbsvedligeholdelse. Ekstensivering er derimod billigere for amtet set i forhold til status quo. Udgifterne til vandløbsvedligeholdelse er generelt små set i forhold til de andre faktorers økonomiske størrelser. Det dyreste scenarie for amtet er intensivering jf. tabel 2..

tabel 2 De tre scenariers budgetøkonomiske konsekvens for landbruget, stat og amt

1.5 Velfærdsøkonomiske resultater

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvordan de forskellige forvaltningstiltag påvirker velfærden i samfundet. Alle resultater er opgjort pr hektar som nutidsværdier, hvor der anvendes en kalkulationsrente på 3 pct. for en

20-årig periode.

1.5.1 Gerå

Hedeselskabet (2004b) vurderer, at anlæg af et dobbeltprofil kun vil have en relativ beskeden effekt på dyrkningsmulighederne ^[9]. Det skyldes en generel dårlig dræningstilstand i ådalen, hvorfor kun arealer helt ude ved vandløbet vil blive forbedret. Derfor stiger jordrenterne ved anlæg af dobbeltprofilet ikke på arealerne.

Yderligere er vandløbsvedligeholdelsen ved etablering af dobbeltprofilet forbundet med højere omkostninger end vandløbsvedligeholdelsen i status quo scenariet. De store poster på omkostningssiden er anlægsomkostningerne, den tabte jordrente som følge af afståelse af arealer og velfærdstabet i forbindelse med finansiering af projektets offentlige udgifter – det såkaldte skatteforvridningstab (jf. afsnit 4.7). Udfra disse betragtninger er det forbundet med en række omkostninger at etablere dobbeltprofilet. Da disse omkostninger ikke opvejes af en gevinst i form af højere jordrenter, lider samfundet et nettotab ved etablering af dobbeltprofilet i forhold til status quo jf. tabel 3.

Miljøeffekterne ved etablering af dobbeltprofil er formentlige negative sammenlignet med status quo, Miljøeffekterne er imidlertid hverken kvantificeret eller prissat pga. manglende data. Men de vil blot gøre resultatet for dobbeltprofil endnu ringere.

tabel 3 De to scenariers velfærdsøkonomiske konsekvens for samfundet

1.5.2 Lindenborg Å

Analysens velfærdsøkonomiske resultat viser, at samfundets samlede velfærd er størst ved ekstensiveringsscenariet, efterfulgt af en intensivering og sidst status quo scenariet. Resultatet ses i tabel 4.

I status quo situationen er det velfærdsøkonomiske overskud på 14.934 kr./ha. Det er afgørende, at jordrenten fra planteproduktionen er negativ, da høstudbyttet er lavere, dyrkningsomkostningerne er højere end på en normal jord i Nordjylland, samt at jorden sætter sig i projektområdet. Yderligere påvirker omkostningerne til grødeskæring og pumpning resultatet i en negativ retning. Jordrenteindtjeningen fra husdyrproduktion og MVJ-støtten opvejer dog dette. I status quo scenariet er der en beskeden reduktion af kvælstof. Værdien af kvælstofreduktionen er prissat til 29 kr. pr kg. Det skal bemærkes, at det er antaget, at driften fortsætter som i dag. Dvs. at der i beregningerne ikke er taget højde for den kommende landbrugsreform. Se bilag F.

I intensiveringsscenariet er det velfærdsøkonomiske overskud på 45.641 kr. pr hektar. Det skyldes, at jordrenten ved planteproduktionen positiv, da drænforholdene forbedres, så høstudbyttet og dyrkningsomkostningerne er som på en gennemsnitlig jord i Nordjylland. Omkostningen til uddybning af åen påvirker resultatet negativt. Samlet set er det velfærdsøkonomiske overskud højere ved intensivering end ved status quo. Forskellen mellem status quo og intensiveringen er 30.707 kr./ ha.

Ekstensivering er det scenarie, der bidrager med det største overskud til samfundet, 51.250 kr./ha. Det skyldes, at der reduceres kvælstof ved genopretning af vådområder, samt at udledningen af klimagasser fra landbruget mindskes. Værdien af den reducerede mængde klimagasser er prissat til 120 kr. pr tons CO₂-ækvivalenter. Derudover ydes der MVJ – støtte til etablering af vådområder og miljøvenlig pleje af græsarealer. Disse gevinster er højere end det tab, der er ved udtagning af planteproduktion, harmoniarealer, samt det velfærdstab, der er forbundet med finansiering af den offentlige sektors udgifter – det såkaldte skatteforvridningstab. Forskellen mellem status quo og ekstensivering er 36.316 kr./ ha.

Det har ikke været muligt at sætte kroner og ører på flere af de miljøeffekter, der er beskrevet i kapitel 8 (friluftsliv, biodiversitet mm), hvorfor det ikke er muligt at beregne projektets samlede velfærdsøkonomiske overskud. Det vurderes, at de beskrevne miljøeffekter generelt vil underbygge analysen resultat om, at ekstensiveringsscenariet er økonomisk bedre for samfundet end intensiveringsscenariet og status quo.

tabel 4 De tre scenariers velfærdsøkonomiske konsekvens for samfundet

1.6 Følsomhedsanalyser

Basisanalysen bygger på en række forudsætninger. For at vurdere betydningen af de valgte forudsætninger, laves følsomhedsanalyser på centrale parametre i analysen. Herved kan resultaternes robusthed testes. I en følsomhedsanalyse ændres enkelte centrale parametre, hvorefter resultatet sammenlignes med basisanalysen. Der er alene gennemført følsomhedsanalyser på de velfærdsøkonomiske resultater.

Der er udført en række følsomhedsanalyser jf. boks 2.

boks 2 Udførte følsomhedsanalyser

1.6.1 Gerå

Da dyrkningsgrundlaget ikke forbedres ved etablering af dobbeltprofilet, vil resultaterne i følsomhedsberegningerne ikke ændre betydeligt ved resultatet i basisanalysen. Det skyldes, at ændringer i centrale parametre påvirker begge forvaltningstiltag lige meget (dog med undtagelse af ændring i kalkulationsrente og tidshorisont). Det vil fortsat være mest fordelagtigt for samfundet, ikke at etablere dobbeltprofilet.

1.6.2 Lindeborg Å

Der er lavet en følsomhedsanalyse af et pessimistisk (worst case) og et optimistisk (best case) scenarie for ekstensivering, hvor hhv. de mest pessimistiske og mest optimistiske data er valgt. Analysen viser, at ekstensiverings velfærdsøkonomiske resultat kan variere mellem –3.000 og 145.000 kr. pr hektar ved en 20-årig drift. Det velfærdsøkonomiske resultat for intensivering og status quo scenarierne varierer tilsvarende mellem hhv. –43.000 og 102.000 og mellem –46.000 og 109.000 kr. pr ha. Det store udsving skyldes, at der er lavet en række følsomhedsanalyser, hvor der ændres på de valgte parametre.

De mest styrende parametre i analysen er:

• værdien af kvælstofreduktionen
• muligheden for at søge MVJ-støtte
• om arealet anvendes til harmonijord (udbringning af gylle) og
• hvordan jordrenteindtjeningen ved husdyrproduktionen opgøres

Værdien af kvælstofreduktionen

I forbindelse med VMPIII forarbejdet er den velfærdsøkonomiske værdi fastsat til 29 kr. pr kg reduceret kvælstof (N) ^[10], udfra omkostningen til etablering af vådområder. Tilsvarende er omkostningen ved etablering af efterafgrøder er 8 kr. pr kg N, der reduceres. I basisanalysen er der anvendt en pris på 29 kr. pr kg N, der reduceres. Dette er valgt, da potentialet for reduktion via etablering af efterafgrøder er relativt lavt. I følsomhedsanalysen anvendes prisen på 8 kr. Hvis den lave pris anvendes bliver intensiveringsscenariet det mest fordelagtige, efterfulgt af ekstensivering. Det skal bemærkes, at størrelsen af kvælstofreduktionen er fastsat som et minimumsskøn.

Muligheden for at søge om MVJ-støtte

I analysen er det antaget, at alle landmænd får deres MVJ-ansøgninger imødekommet, primært begrundet af, at amtet har udpeget Lindenborg Å som et af to hovedindsatsområder. Men da der er flere ansøgere i 2004 end Direktoratet for Fødevarehverv kan imødekomme, skal der foretages en prioritering mellem de indkomne forslag. Det er altså ikke sikkert, at alle der søger MVJ får tilsagn til projektet. Derfor er der lavet en følsomhedsanalyse, hvor det er antaget, at ingen i projektområdet får tilsagn om MVJ. Det betyder, at intensiveringen bliver mere fordelagtig end ekstensiveringen. Mens status quo stadig er det mindst rentable.

Anvendes arealet som harmonijord?

I basisanalysen er det antaget, at alt landbrugsjorden anvendes som harmonijord (udbringning af gylle). Derfor er der i resultatet medregnet den jordrenteindtjening som husdyrproduktionen bidrager med. I analysen er det ikke undersøgt, om den aktuelle landbrugsjord reelt anvendes til udbringning af gylle. Derfor er der lavet en følsomhedsanalyse, hvor det belyses, hvad det betyder for resultatet, hvis jordrenteindtjeningen i husdyrproduktionen ikke medregnes. Resultatet er, at ekstensiveringsscenariet bliver betydeligt mere fordelagtigt i forhold til intensivering og status quo.

Hvordan jordrenteindtjeningen ved husdyrproduktionen opgøres

I basisanalysen er jordrenteindtjeningen ved husdyrproduktionen opgjort ved indtjeningen i den mest effektive slagtesvinproduktionen med udgangspunkt i gennemsnittet for en 12-årig periode (1991 – 2002), hvor der både har været år med høje og lave svinepriser. Det skal bemærkes, at opgørelsen af jordrentetabet ved husdyrproduktionen er meget følsom overfor valg af tidsperiode, da svinepriserne svinger meget set over en årrække. Gennemsnit over færre år vil give et andet resultat. Økonomien i svinesektoren er generelt blevet dårligere. Derfor er der lavet en følsomhedsanalyse, hvor jordrenten fra husdyrproduktionen fastsættes udfra dækningsbidraget i perioden 1998 – 2002 svarende til en svinecyklus. Resultater er, at jordrenten ved husdyrproduktion bliver betydeligt lavere, og ekstensivering bliver endnu mere fordelagtigt.

Miljøeffekterne er ikke værdisat

I de velfærdsøkonomiske beregninger er værdien af forbedrede forhold for vilde dyr og planter og forbedrede rekreative forhold ikke medtaget. Det vurderes at disse trækker resultatet ved ekstensivering i en positiv retning, mens intensiveringsscenariet vil påvirke miljøeffekterne negativt.

Konklusion på følsomhedsanalyserne

Selvom følsomhedsanalyserne ændrer på rangordningen mellem de tre alternativer, vurderes basisanalysens resultatet at være robust. Det skyldes primært, at miljøeffekterne ikke er værdisat. Specielt ekstensivering må formodes at forbedre de rekreative og naturmæssige forhold. Der er værdisætningsstudier undervejs, der belyser netop disse værdier i Danmark, men der foreligger ikke konkrete resultater endnu. Yderligere er beregningerne i intensiveringsscenariet foretaget udfra en optimistisk vurdering af dyrkningssikkerheden ved intensivering af grødeskæringen, specielt antagelsen om at åen kan uddybes yderligere er tvivlsom. Samlet betyder det, at det er velfærdsøkonomisk fordelagtigt at ekstensivere lavbundsarealerne omkring Lindenborg Å ift. intensivering og status quo.

Fodnoter

[1] Harmonikravene betyder, at en landmand kun kan have så mange dyr som hans egen jord, plus det jord han har forpagtet (enten til dyrkning, eller til gylleudbringning, de såkaldte gylleaftaler), tillader. Landmanden skal eje én ha landbrugsjord pr. 1,4 dyreenhed (DE), for at opholde harmonikravene ved svineproduktion.

[2] Jordrenteindtjeningen ved husdyrproduktion medregnes, da der bliver mindre jord til at opfylde harmonikravene, og husdyrproduktionen derfor må mindskes (gælder kun i husdyrtætte områder, hvor der ikke er 'ledig' harmonijord).

[3] Analysen tager udgangspunkt i teknikvalgtilgangen der er beskrevet i afsnit 4.2

[4] Jordrenten er det beløb, der er tilbage, når salgsværdien af det producerede produkt fratrækkes alle omkostningerne i forbindelse med udnyttelse af jorden.

[5] Projektet udføres af DMU og Fødevareøkonomisk Institut

[6] Hedeselskabet (2004b)

[7] betegnes i økonomisk termologi som sunk cost – dvs. investeringer der er foretaget og ikke har en alternativ anvendelse – fx en staldbygning.

[8] Nordjyllands Amt (NJA 2004)

[9] Havde Vandløbsudvalget haft denne viden fra starten, var scenariet med etablering af dobbeltprofilet formentlig ikke blevet opstillet.

[10] Jf. Fødevareøkonomisk Institut (2004), kap. 12.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.