Forsøg med rensning af spildevand i det åbne land i beplantede filteranlæg

2 Valg af værtsanlæg

2.1 Udvælgelseskriterier
2.2 Trige RA
2.3 Spildevandets stofsammensætning

2.1 Udvælgelseskriterier

I forbindelse med udvælgelse af værtsanlæg for forsøgsanlægget, blev flere alternativer i Århus kommune undersøgt. Et væsentligt kriterium ved udvælgelsen var tilgængelighed af ubehandlet spildevand med en sammensætning der ligner sammensætningen ved enkelthusstande. Endvidere skulle de fysiske forhold være tilstede for opførsel af forsøgsanlægget samt drift i to år. På baggrund af denne screening blev Trige RA, i samråd med Århus Kommune, udvalgt som lokalitet for forsøgsanlægget.

2.2 Trige RA

Trige renseanlæg er beliggende ca. 15 km nord for Århus og modtager spildevand fra byen Trige (Figur 2.1). Renseanlægget er dimensioneret til 5000 PE, men den aktuelle belastning er noget mindre. Anlægget er et mekanisk-biologisk-kemisk renseanlæg med nitrifikation og denitrifikation (Figur 2.2). Anlægget tilhører Århus Kommune.

Figur 2.1 Beliggenheden af Trige RA nord for Århus

Figur 2.1 Beliggenheden af Trige RA nord for Århus

Figur 2.2 Trige renseanlæg, Århus Kommune 2.3 Spildevandets stofsammensætning

Figur 2.2 Trige renseanlæg, Århus Kommune

2.3 Spildevandets stofsammensætning

Trige renseanlæg modtager næsten udelukkende spildevand fra et boligområde. Spildevandet tilledes ved gravitation med kun få pumpestationer i oplandet. Oplandet er delvis fælleskloakeret, hvilket betyder, at det tilledte spildevand er påvirket af nedbørsforholdene. Spildevandet tilledes en måle- og prøvetagningsbrønd, hvor ubehandlet spildevand kan udtages til forsøgsanlægget. Den gennemsnitlige koncentration af forurenende stoffer i spildevandet svarer nogenlunde til det forventelige ved enkelthusstande (Tabel 2.1). Dog kan spildevandet i perioder med megen nedbør være kraftigt fortyndet.

Tabel 2.1 Trige Renseanlæg – tilløbsværdier for 2000.

  Flow COD COD-F Total-N

NH4

Total-P PO4-P TSS
  m³/d mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l
middel 743 512 224 49,8 34,0 12,4 7,8 302
stdafv 330 242 97 22,9 16,6 6,7 4,8 179
min 311 48 18 9,3 3,7 2,8 1,1 52
maks 2221 1077 407 102 65,3 33 24,5 768
antal 366 51 51 50 51 51 51 51

 



Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.