| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Oversigt over økonomien i den danske vandsektor

Sammenfatning og konklusioner

Denne rapport indeholder en opgørelse af udgifterne i den danske vandsektor. Formålet er at give en oversigt over størrelsesordenen for de typer af opgaver, som udføres i forbindelse med forvaltningen af såvel grundvand som overfladevand. Denne oversigt er blandt andet interessant i forhold til implementeringen af EU's vandrammedirektiv.

Udgifterne er opgjort som faktisk afholdte bruttoudgifter inklusiv ny- og reinvesteringer. ^[1]

Opgørelsen af udgifterne er i vandsektoren opdelt på:

• Vandressourceområde,
• Typer af opgaver og
• Udførende aktører.

Vandressourceområdet omfatter grundvand, drikkevand, spildevand, bade- og kystvand samt vandløb og søer. Der er to hovedtyper af opgaver: planlægning, tilsyn og overvågning som en type og anlæg, drift og vedligehold som en anden type. I rapporten er der også vist en underopdeling på de enkelte typer. Udgifterne er fordelt på aktører, som udfører aktiviteterne og dermed umiddelbart afholder udgifterne.

Formålet med analysen har været at skaffe et overblik over de samlede udgiftsstrømme i vandsektoren. Opgaven har således haft et rent kortlæggende formål. Oversigten i denne rapport har derfor den største anvendelsesmulighed, når man fremover skal vurdere forskellige typer af tiltag og ændringer. De vil så kunne sammenlignes med de udgifter, som i dag afholdes for de enkelte områder.

Gennemførelsen af analysen har vist, at der er en del vanskeligheder forbundet med at skaffe sig et overblik over alle udgiftsstrømme. Det har således været nødvendigt at skønne over en række forhold. Det drejer sig for eksempel om den private del af vandforsyningen. Mens de kommunale forsyningsselskabers udgifter bliver rapporteret til Danmarks Statistik, har det været nødvendigt at skønne over de private selskabers udgifter baseret på deres andel af den samlede vandforsyning.

Også kortlægningen af de administrative udgifter er baseret på en række skøn. I det omfang de forskellige aktørers udgifter føres på specielle konti, er de som regel ikke tilstrækkeligt detaljerede for en analyse af denne type. Dertil kommer, at en stor del af udgifterne bogføres på generelle administrationskonti.

For at begrænse opgavens omfang er det valgt kun at opstille et øjebliksbillede for år 2000. Det er altså ikke forsøgt at belyse udviklingstendenser. I det omfang det umiddelbart er klart, at der er sket ændringer, er dette nævnt ved de enkelte områder.

Med disse forhold i mente præsenteres de kvantitative resultater af analysen. Det sker i form at et billede af størrelsesordenen for de forskellige aktiviteter i vandsektoren med udgangspunkt i tal for året 2000.

Af oversigten nedenfor fremgår det, at de samlede udgifter i hele vandsektoren er opgjort til ca. 9,9 milliarder kr. ekskl. moms og vandafgift, men inkl. øvrige grønne afgifter ^[2]. Man skal her være opmærksom på en række forhold, som ikke er medtaget. Det drejer sig om den del af spildevandsrensningen, som foregår internt på de enkelte virksomheder. Der opgøres ikke statistik over disse udgifter. Det vil også være næsten umuligt at lave en sådan opgørelse, idet denne indsats er en integreret del af virksomhedernes drift.

Tilsvarende gælder også landbrugets indsats i forhold til vandmiljøet, som heller ikke er forsøgt opgjort i denne rapport ^[3].

Analysen har ikke overraskende vist, at det er forsyningsydelserne, som tegner sig for langt den største del af udgifterne. Omkring 85 % af de samlede udgifter går til vandforsyning og spildevandsafledning. Heraf tegner spildevandet sig for ca. 60 %. De senere års udbygning af renseanlæggene i overensstemmelse med Vandmiljøhandlingsplan I samt en stigende indsats ved renovering af kloaknettet er medvirkende årsager til, at spildevandsområdet er så forholdsvis stort.

Kilde: Egne beregninger, se kapitel 3 for nærmere detaljer

I den deltaljerede opdeling inde i selve rapporten vil man kunne se, at nyanlæg og renovering tegner sig for ca. 2 milliarder kr., hvilket er ca. to femtedele af de samlede udgifter til spildevandsområdet. Renovering af kloaknettet udgør den største del af disse udgifter. Inden for vandforsyningsområdet er renoveringsomfanget væsentlig mindre, hvilket hænger sammen med, at der har været en mere løbende vedligeholdelse af distributionsnettet. Ikke mindst fordi manglende vedligehold hurtigt viser sig i stigende tab af vand i ledningsnettet.

Aktiviteterne i forbindelse med kortlægning og beskyttelse af grundvandet udgør ca. 6 % af de samlede udgifter. Søer og vandløb tegner sig også for ca. 6 % af de samlede udgifter, mens udgifterne til bade- og kystvand kun udgør omkring 2 % af de samlede udgifter.

Det forhold, at spildevandsbortskaffelse og drikkevandsforsyningen udgør omkring 85 % af de samlede udgifter betyder, at de kommunale forsyningsvirksomheder sammen med de private vandværker kommer til at stå for en tilsvarende andel af udgifterne, når disse fordeles på aktører.

Amterne tegner sig med næsten 900 millioner for omkring 9 % af de samlede udgifter, mens staten med 220 millioner bidrager med 2 % af udgifterne. Kommunerne tegner sig for stort set samme niveau af udgifter med lidt over 2 %.

Når de samlede udgifter opdeles efter opgavetype, fremstår drifts- og vedligeholdelsesudgifterne som den markant største opgavetype. Det hænger igen sammen med, at vandforsyning og spildevandsbortskaffelse udgør langt den største del af udgifterne.

De samlede udgifter til de administrative opgavetyper (planlægning, tilsyn og overvågning) udgør tilsammen lidt under 900 millioner kr. Heraf varetager amterne de fleste opgaver og tegner sig for omkring 70 % af de administrative udgifter. Resten er stort set ligeligt fordelt mellem staten og kommunerne.

Opgørelsen ovenfor er primært baseret på, hvem der udfører opgaverne og derfor i første omgang afholder udgifterne dertil. Den udførende aktør er ikke altid den samme som den finansierende aktør. Derfor er der også lavet en oversigt over, hvordan finansieringen er fordelt.

Forsyningsydelserne, dvs. vandforsyningen og kloakforsyningen (kloakker og spildevandsbehandling) er finansieret ved brugerafgifter. Det er et lovkrav, at de kommunale forsyningsvirksomheder følger "hvile i sig selv" princippet, som betyder, at der skal være økonomisk balance over en årrække. Der er ikke i denne opgave lavet en analyse af, om dette princip er overholdt. Dette ville eventuelt kræve, at der indhentes regnskabsoplysninger fra de enkelte selskaber.

De administrative udgifter, som stat, amter og kommuner afholder, finansieres som udgangspunkt af det generelle skatteprovenu. Den eneste undtagelse er, at amterne har mulighed for at pålægge vandforsyningerne et bidrag til indsatsen med at kortlægge grundvandsressourcerne. Dette gebyr er overslagsmæssigt skønnet til godt ca. 90 millioner kr.

Den overordnede struktur i finansieringen er vist nedenfor. Her er illustreret den endelige finansiering, som nødvendigvis må komme fra enten husholdninger eller virksomheder.

Brugerafgifter inkluderer brugernes direkte betaling for ydelserne vandforsyning og spildevandsbehandling. Heri er dog også inkluderet gebyret til kortlægning af grundvand og spildevandsafgiften. Provenuet fra spildevandsafgiften var 276 millioner kr. i 2000. Derimod er afgiften på ledningsført vand ikke medtaget under brugerafgifter. Denne grønne afgift har et provenu på ca. 1,5 milliarder kr. pr. år.

Egenfinansieringen dækker de aktiviteter, som husholdninger og industri selv udfører i forbindelse med indvinding af drikkevand, spildevandsbortskaffelse samt oprensning af forurenede grunde.

Samlet betaler husholdninger og virksomheder derfor ca. 10 milliarder kr. pr. år i brugerafgifter, grønne afgifter og egenfinansiering. Dertil kommer at husholdningerne betaler moms af vand- og spildevandsydelserne svarende til ca. 1,6 milliarder kr. pr. år.

Fodnoter

[1] Det betyder, at der ikke er taget hensyn til levetid og afskrivninger på anlæggene, dvs. at det ikke er sikkert, at de investeringer, som foretages i dag, svarer præcist til den faktiske nedslidning af anlæggene.

[2] Grønne afgifter er indeholdt i det omfang de er pålagt forsyningsselskaberne. Det betyder, at fx spildevandsafgiften er med i udgifterne, mens afgiften på ledningsført vand, som er proportional med forbruget, ikke er med i udgiftsopgørelsen.

[3] Det skal også bemærkes, at landbrugets udgifter til markvanding mv. heller ikke er medtaget.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.