|
Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand 6 Eksponeringsbetragtninger6.1 Humane eksponeringsestimater Den generelle befolkning kan eksponeres for kemiske stoffer ved inhalation af dampe, aerosoler og støv i luften (i indeklima såvel som udendørs), ved indtagelse af levnedsmidler, drikkevand og jord, ved oral kontakt med forbrugerprodukter, samt ved hudkontakt med drikkevand, jord og forbrugerprodukter. Børn vil i mange tilfælde eksponeres for kemiske stoffer i miljøet i højere grad end voksne, fordi børn dagligt indånder større mængder luft, drikker mere vand og spiser mere mad i forhold til voksne, når der sammenlignes på basis af legemsvægt. Endvidere kan der være forskelle i eksponeringsmønstrene mellem børn og voksne, da børn af naturen er nysgerrige og ofte undersøger ukendte ting ved at putte disse i munden. Især kan eksponering for kemiske stoffer via forurenet jord eller støv være markant højere hos børn, da børn oftest leger på jorden og på gulvet. Forskellene mellem børns og voksnes eksponeringer er nærmere belyst i Nielsen et al. (2001). I relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og drikkevand har Miljøstyrelsen siden 1990 anvendt de standardestimater for eksponering, der er angivet i Miljøprojekt nr. 123 ”Risikovurdering af forurenede grunde” (MST 1990) og gengivet i tabel 6. Værdierne bygger dels på litteraturstudier og dels på en høring af en række institutioner i forskellige lande foretaget af Miljøstyrelsen. Det er fremhævet, at værdierne for indtagelse af jord og for hudkontakt med jord er usikre, og at de er det bedste skøn, der kunne foretages på daværende tidspunkt. Tabel 6: Standardestimater for luft, jord og drikkevand (MST 1990)
a Gartnere og lignende særligt jordeksponerede erhvervsgrupper er ikke inkluderet. I det efterfølgende beskrives de forskellige eksponeringsveje, herunder forskelle mellem børns og voksnes eksponeringer (se 6.1). Endvidere beskrives for de mest anvendte forsøgsdyr de standardeksponeringsestimater for foder, drikkevand og luft, der ligger til grund for omregning af koncentrationer af kemiske stoffer i disse medier til indtagen dosis (enhed: mg/kg legemsvægt per dag) (se 6.2). 6.1 Humane eksponeringsestimater6.1.1 LuftDen generelle befolkning kan eksponeres for kemiske stoffer ved inhalation af dampe, aerosoler og støv i luften i indeklima såvel som udendørs. Ved eksponering via inhalation forstås den koncentration af et givent stof, der er i indåndingsluften. Eksponeringen udtrykkes som en gennemsnitlig koncentration over en tidsperiode, for eksempel mg/m³ per dag. Ved risikokarakterisering, det vil sige vurdering af (nul)effektniveauer i forhold til eksponering, kan der ofte være behov for at estimere den gennemsnitlige daglige dosis, som mennesker udsættes for som følge af eksponering for luftbårne stoffer. Eksponeringskoncentrationen i indåndingsluften kan ifølge US-EPA (1997) omregnes til den gennemsnitlige daglige dosis (L)GDD (enhed: mg/kg legemsvægt per dag) på følgende måde:
Luftvejenes anatomi og fysiologi medfører imidlertid, at koncentrationen af det givne stof bliver mindre ved passagen gennem luftvejene til lungerne, således at den mængde af det givne stof, der optages i kroppen fra lungerne (intern dosis), er mindre end eksponeringskoncentrationen (potentiel dosis). Dette forhold er illustreret i figur 6.1.1. Mængden (volumet) af luft indåndet per dag (m³/dag), i det efterfølgende kaldet ventilationen (engelsk: inhalation rate - IR eller ventilation rate - VR), er således en central faktor ved omregning af eksponeringskoncentration til en gennemsnitlig daglig dosis. VR varierer afhængigt af alder, køn, vægt, helbred og fysisk aktivitetsniveau (arbejde, løb, gang, hvile). VR angives typisk som et minutvolumen (liter luft udåndet per minut) og beregnes som respirationsvolumet (det volumen luft der ind-/udåndes i hvert åndedrag - tidal volumen) ganget med antallet af indåndinger per minut. US-EPA (1997) har i relation til udarbejdelse af Exposure Factors Handbook identificeret 5 nøglestudier og 5 andre studier, der belyser ovennævnte forhold. Resultaterne af disse studier, som alle er amerikanske, viste følgende generelle tendenser: 1) børn i hvile indånder relativt større mængder luft sammenlignet med voksne, 2) mænd indånder større mængder luft end kvinder, 3) unge indånder større mængder luft end ældre, 4) fysisk aktivitet medfører øget ventilation (den relative forskel mellem de enkelte grupper (1-3) er også ved fysisk aktivitet som beskrevet under 1-3), 5) ventilationen (VR) er højere udendørs end indendørs, også når der tages højde for forskelle i fysisk aktivitet, og 6) astmatikere (både børn og voksne) har en øget ventilation (VR) i forhold til raske personer inden for de samme aldersgrupper. Figur 6.1.1. Inhalation – sammenhæng mellem eksponering og dosis. Modificeret fra US-EPA (1997).
I tabel 6.1.1A er udvalgte resultater fra et af nøglestudierne (Layton 1993 - citeret fra US-EPA 1997) præsenteret. I dette studie er der anvendt 3 forskellige procedurer til at estimere den daglige gennemsnitlige ventilation over hele levetiden baseret på en meget stor population (ca. 50000 personer). Disse 3 procedurer gav sammenlignelige resultater. US-EPA har generelt i de fleste risikovurderinger anvendt en standardværdi for ventilationen på 20 m³/dag for voksne, og det er også den værdi, der anvendes i IRIS (Integrated Risk Information System). I Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997) anbefales for eksponering gennem længere tid en gennemsnitlig ventilation på 11,3 m³/dag for kvinder og 15,2 m³/dag for mænd (alder voksne: 19 år og opefter). Disse værdier er baseret på resultaterne af undersøgelserne foretaget af Layton (1993). For gruppen børn som sådan anbefales ikke en generel standardværdi for eksponering gennem længere tid, men i stedet for anbefales aldersspecifikke standardværdier, også disse værdier er baseret på resultaterne af undersøgelserne foretaget af Layton (1993). For eksponering i kortere tid er der på basis af forskellige aktivitetsmønstre anbefalet en række specifikke standardværdier. På baggrund af det foreliggende datagrundlag blev det vurderet, at det ikke på det tidspunkt var muligt at anbefale øvre grænser (95 percentiler). US-EPA's anbefalinger er samlet i tabel 6.1.1B. Tabel 6.1.1A. Ventilationen (VR) beregnet på basis af energiindtag fra levnedsmidler. Fra Layton (1993 - modificeret fra US-EPA 1997).
a Inaktiv, defineret som søvn, var 8 timer for aldersgruppen fra 15 år og opefter, 9 timer for aldersgruppen fra 9 til 14 år, 10 timer for aldersgruppen fra 3 til 8 år, og 11 timer for aldersgruppen under 3 år. Principperne for risikovurdering af nye og eksisterende stoffer inden for EU er udførligt beskrevet i Technical Guidance Document (TGD) (se 1.2.1), som lige er blevet gennemgående revideret (EU 2002). Der er ikke angivet deciderede anbefalinger til standardværdier for ventilationen (VR), men i et Appendix (Appendix IV C) er samlet de fysiologiske faktorer, som kan anvendes i relation til risikovurderingerne. For ventilationen er angivet de værdier, som US-EPA har anbefalet i deres Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997), se tabel 6.1.1B. WHO tager ved fastsættelse af guidelines for luftkvalitet udgangspunkt i de standardværdier for ventilation (VR), der er anbefalet af International Commission on Radiological Protection (ICRP 1974 - citeret i WHO 1994, 1999). Disse værdier er gengivet i tabel 6.1.1C. Det fremgår af Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997), at ICRP i 1981 har publiceret reviderede standardværdier. ECETOC (2001) har samlet eksponeringsdata i Exposure Factors Sourcebook for European Populations. For ventilationen (VR) er præsenteret de data, som US-EPA har anbefalet i deres Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997), se tabel 6.1.1B. I relation til eksponering gennem kortere tid har ECETOC anført, at disse data formentligt er repræsentative for individer af en hvilken som helst nationalitet, idet det for en given aktivitet forventes, at VR primært er afhængig af køn og størrelse (vægt). I relation til eksponering gennem længere tid har ECETOC anført, at estimaterne for VR kan variere meget afhængigt af forskelle i livsstil og aktivitetsniveau, da disse estimater er baseret på indtagelse af levnedsmidler og energiforbrug over lang tid. ECETOC konkluderede dog, at US-EPA's anbefalede standardværdier også vil være rimelige estimater for den europæiske befolkning. Tabel 6.1.1B. US-EPA's standardværdier for ventilation (VR) som angivet i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997).
a Ventilationen blev beregnet som et gennemsnit af ventilationen for de forskellige aktivitetsniveauer 6.1.1.1 Sammenfatning, daglig ventilationDe fleste undersøgelser af den gennemsnitlige daglige ventilation (VR) over kortere eller længere tid, herunder variationer i relation til alder, køn, vægt, helbred og fysisk aktivitetsniveau, er foretaget i USA. På baggrund af disse undersøgelser, som er præsenteret og evalueret i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997), er det i Exposure Factors Handbook blevet anbefalet for eksponering gennem længere tid at anvende en gennemsnitlig ventilation på 11,3 m³/dag for kvinder og 15,2 m³/dag for mænd (alder voksne: 19 år og opefter). For gruppen børn anbefales en række aldersspecifikke standardværdier. For eksponering i kortere tid er der på basis af forskellige aktivitetsmønstre anbefalet en række specifikke standardværdier. På baggrund af det foreliggende datagrundlag kunne der ikke anbefales øvre grænser (95 percentiler). De anbefalede standardværdier er samlet i tabel 6.1.1B. Tabel 6.1.1C. WHO's standardværdier for ventilation (VR) (WHO 1994, 1999).
a 8 timers hvile, 16 timers let, ikke arbejdsmæssig aktivitet, 20 timer/dag inden døre Inden for EU er der i relation til risikovurdering af nye og eksisterende stoffer ikke angivet deciderede anbefalinger til standardværdier for VR, men i et Appendix (Appendix IV C) til Technical Guidance Document (TGD) er US-EPA's anbefalinger (se tabel 6.1.1B) angivet med henblik på at kunne anvendes i relation til risikovurderingerne. WHO tager ved fastsættelse af guidelines for luftkvalitet udgangspunkt i de standardværdier for VR (gennemsnitsværdier), der er anbefalet af International Commission on Radiological Protection (ICRP 1974 - citeret i WHO 1994, 1999). Disse værdier er gengivet i tabel 6.1.1C. ECETOC (2001) har samlet eksponeringsdata i Exposure Factors Sourcebook for European Populations. For VR er præsenteret de data, som US-EPA har anbefalet i Exposure Factors Handbook, og det er konkluderet, at disse standardværdier også vil være rimelige estimater for den europæiske befolkning. MST har i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for luft samt ved omregning af luftbåren eksponering til en gennemsnitlig daglig dosis som udgangspunkt hidtil anvendt en standardværdi for VR på 20 m³/dag som et dagligt gennemsnit for voksne med mindre, der har været specifikke forhold, der har talt for anvendelse af en anden standardværdi. Undersøgelser, der ligger til grund for US-EPA's anbefalede standardværdier for en gennemsnitlig ventilation (VR) (se tabel 6.1.1B), vurderes at være mere repræsentative med henblik på vurdering af gennemsnitsværdier, også for den generelle danske befolkning, end de undersøgelser, der ligger til grund for ICRP's standardværdier (gennemsnitsværdier), der anvendes af WHO (se tabel 6.1.1C) samt for de standardværdier (gennemsnitsværdier), der hidtil har været anvendt af Miljøstyrelsen (se tabel 6). Dette er begrundet i, at US-EPA's anbefalinger er baseret på nyere studier (1991-1993), som har anvendt nye og veludviklede metoder til estimering af ventilationen, samt at de forskellige undersøgelser har givet sammenlignelige resultater. Standardværdien på 20 m³/dag, som MST hidtil har anvendt i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for udeluft, vurderes i lyset af de nyere undersøgelser som værende en værdi, der ligger over gennemsnittet for befolkningen som helhed. Det skal bemærkes, at US-EPA på baggrund af det foreliggende datagrundlag vurderede, at der ikke kunne fremsættes anbefalinger vedrørende øvre grænser (95 percentiler). Da der ikke siden hen er blevet publiceret yderligere data med henblik på en vurdering af øvre grænser, kan der således heller ikke på nuværende tidspunkt foretages en vurdering heraf, ej heller en vurdering af hvorvidt MST's standardværdi på 20 m³/dag kan betragtes som en repræsentativ værdi for en 95 percentil for voksne eller børn. Inden for EU er US-EPA's anbefalinger (se tabel 6.1.1B) angivet i TGD'en for risikovurdering af nye og eksisterende stoffer (TGD) med henblik på at kunne anvendes i relation til risikovurderingerne. Også ECETOC har konkluderet, at disse standardværdier vil være rimelige estimater for den europæiske befolkning. Det vurderes således, at US-EPA's anbefalinger fremover vil finde bred anvendelse i Europa i relation til risikovurderinger af kemiske stoffer. 6.1.2 JordDen generelle befolkning kan eksponeres for kemiske stoffer i jord via indtagelse af jordpartikler eller ved direkte hudkontakt med jorden. 6.1.2.1 Indtagelse af jordDen generelle befolkning kan eksponeres for kemiske stoffer via indtagelse af jord- og støvpartikler. Eksponeringen udtrykkes som regel som en gennemsnitlig mængde over en tidsperiode, for eksempel mg/dag. Denne eksponeringsvej er især relevant for mindre børn, idet børn af natur er nysgerrige og ofte undersøger ukendte ting ved at putte disse i munden. Der kan således været tale om decideret jordspisning (geophagia), men også indtagelse af jord- eller støvpartikler ved, at børnene sutter på deres hænder, legetøj eller andre genstande. Et øget bidrag hos børn via denne eksponeringsvej skyldes også, at børn oftest leger på jorden og på gulvet. Der kan være en ulige fordeling børn imellem i relation til indtagelse af jord, idet de fleste børn kun indtager relativt små mængder, mens nogle få børn spiser større mængder jord. Det sidste fænomen kaldes pica (pica defineres generelt som en “gentagen indtagelse af non-nutritive substanser”). Voksne kan også eksponeres for kemiske stoffer via indtagelse af jord- og støvpartikler, som sidder på overfladen af for eksempel madvarer, cigaretter, eller deres hænder. Der er publiceret en række undersøgelser med henblik på at estimere børns daglige indtagelse af jord. De fleste af de ældre studier har forsøgt at estimere indtagelsen af jord med udgangspunkt i den mængde snavs, der var på børnenes hænder samt nogle antagelser omkring børns adfærd. I de nyere studier er der anvendt metoder baseret på målinger i fæces og jord af sporelementer (for eksempel aluminium, silicium, og titanium), der findes i relativt høje mængder i jord, men ikke i levnedsmidler, og som stort set ikke absorberes fra mave-tarmkanalen. I de nyeste studier er der foretaget analyser af massebalancen, idet koncentrationen af sporelementerne er målt både i fæces, jord samt levnedsmidler. US-EPA (1997) har i relation til udarbejdelse af Exposure Factors Handbook identificeret 7 nøglestudier, som alle har anvendt metoder baseret på målinger af sporstoffer samt 9 andre studier. Der er i de enkelte nøglestudier anvendt fra 3 til 8 forskellige sporelementer. Ikke alle de anvendte sporelementer viste sig at være velegnede som udgangspunkt for estimering af den daglige indtagelse af jord, og aluminium, silicium og yttrium viste sig at være de mest pålidelige. Resultaterne af disse studier er summeret i tabel 6.1.2.1A. Tabel 6.1.2.1A. Estimater for daglig indtagelse af jord hos børn. Modificeret fra US-EPA (1997). Referencerne er alle beskrevet i US-EPA (1997).
a AIR er syreuopløselig rest Som det fremgår af tabellen, er der en forholdsvis stor spredning på resultaterne. Estimaterne for børns daglige gennemsnitlige indtagelse af jord varierede fra 39 til 271 mg/dag med et gennemsnit på 146 mg/dag for indtagelse af jord alene og på 191 mg/dag for indtagelse af jord og støv. Resultaterne for 95 percentilen varierede fra 106 til 1432 mg/dag med et gennemsnit på 383 mg/dag for indtagelse af jord alene og på 587 mg/dag for indtagelse af jord og støv. Nogle af disse variationer skyldes, 1) at der ganske enkelt er individuelle forskelle mellem børns indtagelse af jord, 2) at indtagelse af de forskellige sporelementer ikke kun forekommer fra jord, men også fra levnedsmidler eller andre ting som børn putter i munden, 3) der kan være usikkerheder med hensyn til opsamling af ekskreter i bleen, primært fæces, 4) ) sporelementerne kan overføres til fæces ved kontakt med bleen, for eksempel kan disse forekomme i visse hudplejemidler, 5) der er forskelle i optagelse af de enkelte sporelementer fra mave-tarmkanalen, og 6) de indsamlede jordprøver er som regel inhomogene og ikke repræsentative for en gennemsnitlig eksponering. Resultaterne som angivet i tabel 6.1.2.1A er ikke nødvendigvis repræsentative som estimat for den gennemsnitlige daglige indtagelse af jord gennem længere tid, da ingen af studierne er foretaget over længere tid (indsamlingsperiode fra 3 til 8 dage). Endelig vurderes det, at estimaterne i tabel 6.1.2.1A ligger i den høje ende, da alle studier, med en enkelt undtagelse (Calabrese et al. 1989), er foretaget om sommeren, hvor direkte kontakt med jorden forekommer hyppigere end om vinteren. I følge US-EPA (1997) findes der meget få oplysninger vedrørende forekomsten af pica adfærd hos børn, men det synes ikke er være et særligt udbredt fænomen. Denne vurdering er baseret på de 7 nøglestudier, som US-EPA har identificeret med henblik på estimering af den daglige indtagelse af jord for børn (se ovenfor), hvor kun et enkelt barn ud af mere end 600 undersøgte børn udviste pica adfærd overfor jord. Resultaterne for dette barn er vist i tabel 6.1.2.1B. Tabel 6.1.2.1B. Daglig indtagelse af jord for et pica-barn. Fra Calabrese et al. (1991) og modificeret fra US-EPA (1997).
US-EPA (1997) har i relation til udarbejdelse af Exposure Factors Handbook kun identificeret 3 studier, hvor der er estimeret en daglig indtagelse af jord hos voksne. I det ene studie, som tog udgangspunkt i antagelser vedrørende jord- og støvmængder på hænderne, såkaldt `mouthing behaviour' samt udendørs og indendørs aktiviteter, blev der estimeret et dagligt gennemsnit over et år på 60,5 mg/dag. I det andet studie, som tog udgangspunkt i målinger af koncentrationen af arsen i urin, `mouthing behaviour' samt informationer om aktivitetsmønstre, blev der estimeret en daglig indtagelse på 50 mg/dag. I det tredje studie, som tog udgangspunkt i målinger af sporelementer, blev der estimeret en daglig indtagelse fra 30 til 100 mg/dag. Det sidste studie blev af US-EPA vurderet som værende det mest pålidelige. US-EPA har generelt i de fleste risikovurderinger anvendt en standardværdi for indtagelse af jord for børn på 200 mg/dag. I Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997) anbefales en standardværdi på 100 mg/dag for børn i alderen op til 6 år. Dette er begrundet i, at de høje estimater (se tabel 6.1.2.1A) er baseret på målinger af titanium, som udviste større variabilitet end estimaterne baseret på de øvrige sporelementer, samt at undersøgelserne foretaget af Calabrese et al. (1989) omfattede et pica-barn. Det er dog anført, at 200 mg/dag kan anvendes som et konservativt estimat. Som 95 percentil anbefales en standardværdi på 400 mg/dag. I en risikovurdering af TCDD har US-EPA anvendt en standardværdi på 5 g/dag for pica-børn. I Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997) anbefales en standardværdi på 10 g/dag for pica-børn. Det er understreget, at denne standardværdi er baseret på resultater fra kun et enkelt pica-barn (se tabel 6.1.2.1B). Denne værdi anvendes kun i relation til meget kortvarige (akutte) eksponeringer. US-EPA har generelt i de fleste risikovurderinger anvendt en standardværdi for indtagelse af jord for voksne på 50 mg/dag i industriområder og 100 mg/dag i beboelsesområder og i landbrugsområder. I Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997) anbefales en standardværdi på 50 mg/dag. Det er understreget, at denne værdi er meget usikker. US-EPA's anbefalinger er samlet i tabel 6.1.2.1C. Tabel 6.1.2.1C. US-EPA's standardværdier for indtagelse af jord som angivet i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997).
a 200 mg/dag kan anvendes som et konservativt estimat WHO (1994) har angivet en daglig indtagelse af jord på 20 mg/dag. Værdien er en medianværdi og stammer fra Health and Welfare Canada. Det er ikke specificeret, hvorvidt standardværdien gælder for voksne eller børn. ECETOC (2001) har samlet eksponeringsdata i Exposure Factors Sourcebook for European Populations. Heri er det angivet, at den estimerede gennemsnitlige indtagelse af jord er 40 mg/dag for børn og 1 mg/dag for voksne. Disse estimater er baseret på to amerikanske undersøgelser (børn: Calabrese et al. 1997; voksne: Stanek et al. 1997), der er publiceret efter, at US-EPA publicerede Exposure Factor Handbook (US-EPA 1997). ECETOC har valgt at basere deres anbefalinger på de 2 nyeste studier, da disse studier vurderes som værende mere pålidelige som følge af forbedrede metoder til estimering af den daglige indtagelse af jord. Vedrørende studiet af børn (Calabrese et al. 1997) er det dog anført, at udendørsområdet var `a grassy Superfund site', og at der således kan have været en nedsat indtagelse af jord som følge af stedets natur og børns ændrede aktivitetsmønstre i forbindelse med et `Superfund site'. Som øvre grænser (95 percentiler) for indtagelse af jord er angivet en værdi på 200 mg/dag for børn og 300 mg/dag for voksne. At estimatet for voksne er højere end for børn, er i følge ECETOC begrundet i datavariabilitet og indikerer usikkerhederne i estimaterne. Der er for nyligt publiceret endnu en amerikansk undersøgelse vedrørende estimater for daglig indtagelse af jord for børn (Stanek & Calabrese 2000). Estimaterne er beregnet med udgangspunkt i resultaterne fra en tidligere undersøgelse (Calabrese et al. 1997 - citeret i ECETOC 2001), men med forbedrede metoder. Der blev estimeret en middelværdi (mean) på 31 mg/dag og en medianværdi (median) på 17 mg/dag. Endvidere blev der estimeret 95 percentiler for jordspisning over 7, 30, 90 samt 365 dage på henholdsvis 133, 112, 108 samt 106 mg/dag. 6.1.2.1.1 Sammenfatning, daglig indtagelse af jord De fleste estimater for daglig indtagelse af jord for børn og voksne er baseret på undersøgelser foretaget i USA. Der er dog 2 hollandske undersøgelser, men begge disse har ikke taget højde for et eventuelt indhold at de målte sporelementer i levnedsmidler, og resultaterne er således behæftet med nogen usikkerhed. På baggrund af 7 nøglestudier (se tabel 6.1.2.1A), som er præsenteret og evalueret i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997), anbefales i denne en standardværdi for gennemsnitlig daglig indtagelse af jord på 100 mg/dag for børn (i alderen op til 6 år) og på 50 mg/dag for voksne. Det er dog anført, at 200 mg/dag kan anvendes som et konservativt estimat. Som 95 percentil for børn anbefales en standardværdi på 400 mg/dag. For pica børn i relation til meget kortvarige (akutte) eksponeringer anbefales en standardværdi på 10 g/dag. De anbefalede standardværdier er samlet i tabel 6.1.2.1C. WHO (1994) har angivet en daglig indtagelse af jord på 20 mg/dag (median). Det er ikke specificeret, hvorvidt standardværdien gælder for voksne eller børn. ECETOC (2001) har samlet eksponeringsdata i Exposure Factors Sourcebook for European Populations. Heri er det angivet, at den estimerede gennemsnitlige indtagelse af jord er 40 mg/dag for børn og 1 mg/dag for voksne. Disse estimater stammer fra to amerikanske undersøgelser, der er publiceret efter, at US-EPA publicerede deres Exposure Factors Handbook. Som øvre grænser (95 percentiler) for indtagelse af jord er angivet en værdi på 200 mg/dag for børn og 300 mg/dag for voksne. MST har i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for jord som udgangspunkt hidtil anvendt en standardværdi på 200 mg/dag som en daglig gennemsnitsværdi for et barn. I relation til meget kortvarig eksponering har der som udgangspunkt været anvendt en værdi på 10 g/dag for at tage højde for eventuelle pica-børn. I den nyeste amerikansk undersøgelse vedrørende estimater for daglig indtagelse af jord for børn (Stanek & Calabrese 2000) blev estimeret en middelværdi på 31 mg/dag og en medianværdi på 17 mg/dag samt 95 percentiler for jordspisning over 7, 30, 90 samt 365 dage på henholdsvis 133, 112, 108 samt 106 mg/dag. I løbet af 1990-erne er publiceret en række studier, der alle peger på, at den gennemsnitlige indtagelse af jord hos mindre børn ligger under eller omkring 100 mg/dag. Der er tale om amerikanske undersøgelser, og det kan således ikke udelukkes, at der kan være en række forskelle, der gør, at resultaterne ikke er repræsentative for børn i Danmark. Der findes imidlertid ingen data, der kan belyse disse forskelle. US-EPA (1997) har anbefalet en standardværdi for gennemsnitlig daglig indtagelse af jord på 100 mg/dag for børn (i alderen op til 6 år) og på 50 mg/dag for voksne, men har dog anført, at 200 mg/dag kan anvendes som et konservativt estimat. ECETOC (2001) har derimod angivet en estimeret gennemsnitlig indtagelse af jord på 40 mg/dag for børn og 1 mg/dag for voksne. Disse estimater er baseret på to amerikanske undersøgelser, der er publiceret efter, at US-EPA publicerede Exposure Factors Handbook, og som af ECETOC vurderes at være mere pålidelige end de ældre metoder på grund af forbedrede metodikker. Standardværdien på 200 mg/dag, som MST hidtil har anvendt som en daglig gennemsnitsværdi for et barns indtagelse af jord i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for jord, vurderes i lyset af de nyere undersøgelser i US-EPA (1997) og ECETOC (2001) som værende en værdi, der ligger væsentligt over gennemsnitsværdien for børn generelt. I den nyeste undersøgelse (Stanek & Calabrese 2000), som er foretaget med udgangspunkt i resultaterne fra en tidligere undersøgelse, men med forbedrede metoder, ligger 95 percentilen for børns indtagelse af jord på lige godt 100 mg/dag. Som 95 percentil for børns indtagelse af jord har US-EPA (1997) anbefalet en standardværdi på 400 mg/dag, mens ECETOC (2001) som øvre grænser (95 percentiler) for indtagelse af jord har angivet en værdi på 200 mg/dag for børn og 300 mg/dag for voksne. Standardværdien på 200 mg/dag, som MST hidtil har anvendt som en daglig gennemsnitsværdi for et barn i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for jord, kan med udgangspunkt i Stanek & Calabrese (2000) således betragtes (forsigtigt skøn) som repræsenterende en 95 percentil for denne aldersgruppe. 6.1.2.2 Hudkontakt med jordDen generelle befolkning kan eksponeres for kemiske stoffer ved direkte hudkontakt med jorden. Eksponeringen udtrykkes i reglen som en gennemsnitlig mængde over en tidsperiode, for eksempel mg/dag. Denne eksponeringsvej er især relevant for mindre børn, idet børn oftest leger på jorden og også mange med jorden. Voksne kan også eksponeres for kemiske stoffer ved direkte hudkontakt, for eksempel ved havearbejde. Der er ikke fundet nogle studier vedrørende den gennemsnitlige daglige hudeksponering, hverken for børn eller voksne. 6.1.3 DrikkevandDen generelle befolkning kan eksponeres for kemiske stoffer, naturligt forekommende såvel som kontaminanter, ved indtagelse af drikkevand. Eksponeringen udtrykkes i reglen som en gennemsnitlig mængde over en tidsperiode, for eksempel liter/dag. Ved risikokarakterisering, det vil sige vurdering af (nul)effektniveauer i forhold til eksponering, kan der ofte være behov for at estimere den gennemsnitlige daglige dosis, som mennesker udsættes for som følge af eksponering for kemiske stoffer i drikkevandet. Hertil kræves viden om, hvor meget drikkevand der indtages. Indtagelsen af drikkevand varierer afhængigt af alder, fysisk aktivitetsniveau (arbejde, løb, gang, hvile), samt omgivelsernes temperatur. US-EPA (1997) har i relation til udarbejdelse af Exposure Factors Handbook identificeret 3 nøglestudier og 9 andre studier, der belyser ovennævnte forhold. Resultaterne af disse studier, som alle på nær en enkelt er amerikanske, viste, at der var en god overensstemmelse på tværs af studierne for estimatet på gennemsnitsværdi og 90 percentilen. Resultaterne viste også, at den gennemsnitlige indtagelse af drikkevand stiger med alderen, med det fysiske aktivitetsniveau samt med stigende temperatur. Det skal bemærkes, at på vægtbasis har børn en højere indtagelse af drikkevand i forhold til voksne og ældre et højere end middelaldrende. I tabel 6.1.3A er resultaterne fra et studie af Ershow & Cantor (1989 - citeret fra US-EPA 1997) præsenteret. I tabel 6.1.3B er resultaterne fra nøglestudierne summeret og i tabel 6.1.3C resultaterne fra de andre studier. US-EPA har generelt i de fleste risikovurderinger anvendt en standardværdi for daglig indtagelse af drikkevand på 2 liter/dag for voksne og 1 liter/dag for spædbørn (op til 10 kg). I Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997) anbefales en gennemsnitlig daglig indtagelse på 1,4 liter/dag for voksne (alder: 19 år og opefter). Denne værdi er et gennemsnit af resultaterne af undersøgelserne fra følgende studier: Ershow & Cantor (1989), Roseberry & Burmaster (1992) og Canada Department of Health and Welfare (1981) – alle citeret i US-EPA (1997). Som 90 percentil anbefales for voksne en værdi på 2,3 liter/dag. Det er anført, at en indtagelse på 2 liter/dag svarer til 84 percentilen, hvis der sammenlignes med resultaterne fra undersøgelserne foretaget af Ershow & Cantor (1989 - citeret i US-EPA 1997). Disse standardværdier anbefales som værdier for eksponering gennem hele levetiden på trods af, at undersøgelserne er foretaget for kortere tids eksponering, men det er understreget, at 90 percentilen for langtidseksponering meget vel kan være højere end den anbefalede værdi på 2,3 liter/dag. Tabel 6.1.3A. Gennemsnitlig daglig indtagelse totalta af drikkevand. Fra Ershow & Cantor (1989) og modificeret fra US-EPA (1997).
a Drikkevand, totalt er defineret som hele den mængde drikkevand i husholdningen, der konsumeres direkte i form af drikkevarer eller i forbindelse med tilberedning af mad og drikkevarer Tabel 6.1.3B. Daglig indtagelse af drikkevand. Resultater fra nøglestudierne i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997). Tabellen er modificeret fra US-EPA (1997).
For gruppen børn som sådan anbefales ikke en generel standardværdi, men i stedet for anbefales aldersspecifikke standardværdier (se tabel 6.1.3D), også disse værdier er baseret på resultaterne af de 3 ovennævnte studier. Endelig er der anbefalet specifikke standardværdier for gravide og ammende kvinder, og for aktivitet under forskellige temperaturer (se tabel 6.1.3D). US-EPA's anbefalinger er samlet i tabel 6.1.3D. Tabel 6.1.3C. Daglig indtagelse af drikkevand. Resultater fra andre studier i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997). Tabellen er modificeret fra US-EPA (1997).
WHO anvender som udgangspunkt ved fastsættelse af guidelines for drikkevand en standardværdi for indtagelse af drikkevand for voksne (vægt 60 kg) på 2 liter/dag. Denne standardværdi vurderes som værende på den sikre side i langt de fleste tilfælde. Men det er også anført, at der i visse tilfælde kan være tale om en underestimering af vandindtagelsen, for eksempel for personer der bor under varme klimatiske forhold samt for børn, hvor væskeindtaget per kg legemsvægt er højere end hos voksne. I de tilfælde, hvor det vurderes, at børn udgør en særlig risikogruppe, anvendes der en standardværdi for indtagelse af drikkevand på 1 liter/dag for børn med en vægt på 10 kg og en standardværdi på 0,75 liter/dag for spædbørn med en vægt på 5 kg. (WHO 1996). Tabel 6.1.3D. US-EPA's standardværdier for indtagelse af drikkevand som angivet i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997).
a Fra Ershow & Cantor (1989) ECETOC (2001) har samlet eksponeringsdata i Exposure Factors Sourcebook for European Populations. For daglig indtagelse af drikkevand anbefales en gennemsnitlig værdi på 1,1 liter/dag for voksne og på 0,5 liter/dag for børn i alderen 1 til 11 år. Disse værdier er baseret på en britisk undersøgelse (Hopkins & Ellis 1980 - citeret i ECETOC 2001). Udvalgte resultater fra denne undersøgelse er vist i tabel 6.1.3E. Værdien på 1,1 liter/dag for voksne er i følge ECETOC i overensstemmelse med den værdi på 1 liter/dag, som MAFF har anvendt i en risikovurdering af nitrat og nitrit. Tabel 6.1.3E. Daglig indtagelse af drikkevand. Fra Hopkins & Ellis (1980) og modificeret fra ECETOC (2001).
6.1.3.1 Sammenfatning, daglig indtagelse af drikkevandDe fleste undersøgelser af den daglige indtagelse af drikkevand er foretaget i USA. Derudover er der en britisk undersøgelse og en canadisk undersøgelse. Disse undersøgelser er præsenteret og evalueret i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997). På baggrund af udvalgte undersøgelser (se ovenfor), er det for voksne blevet anbefalet at anvende en gennemsnitlig daglig indtagelse på 1,4 liter/dag og en 90 percentil på 2,3 liter/dag (alder: 19 år og opefter). For gruppen børn som sådan anbefales aldersspecifikke standardværdier (se tabel 6.1.3D). Endelig er der anbefalet specifikke standardværdier for gravide og ammende kvinder, og for aktivitet under forskellige temperaturforhold (se tabel 6.1.3D). WHO anvender ved fastsættelse af guidelines for drikkevand i de fleste tilfælde en standardværdi for voksne på 2 liter/dag. Men i tilfælde af, at børn vurderes at udgøre en særlig risikogruppe, anvendes der en standardværdi på 1 liter/dag for børn med en vægt på 10 kg og en standardværdi på 0,75 liter/dag for spædbørn med en vægt på 5 kg. (WHO 1996). ECETOC (2001) har samlet eksponeringsdata i Exposure Factors Sourcebook for European Populations. For daglig indtagelse af drikkevand anbefales en gennemsnitlig værdi på 1,1 liter/dag for voksne og på 0,5 liter/dag for børn i alderen 1 til 11 år. Disse værdier er baseret på en britisk undersøgelse (Hopkins & Ellis 1980 – citeret i ECETOC 2001 og US-EPA 1997), se tabel 6.1.3E. MST har i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for drikkevand som udgangspunkt hidtil anvendt en standardværdi på 2 liter/dag (gennemsnitsværdi for voksne) med mindre, der har været specifikke forhold, der har talt for anvendelse af en anden standardværdi. Standardværdien, som MST hidtil har anvendt for voksne (2 liter/dag), ligger væsentlig over de værdier, der er foreslået af US-EPA i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997) og af ECETOC (2001) i Exposure Factors Sourcebook. US-EPA (1997) har for voksne anbefalet en gennemsnitlig daglig indtagelse på 1,4 liter/dag (alder: 19 år og opefter). For gruppen børn som sådan er der anbefalet aldersspecifikke standardværdier. Ligeledes er der anbefalet specifikke standardværdier for gravide og ammende kvinder samt for aktivitet under forskellige temperaturforhold. Anbefalingerne er samlet i tabel 6.1.3D. Baseret på en britisk undersøgelse (se tabel 6.1.3E) har ECETOC (2001) for daglig indtagelse af drikkevand anbefalet en gennemsnitlig værdi på 1,1 liter/dag for voksne og på 0,5 liter/dag for børn i alderen 1 til 11 år. Standardværdien på 2 liter/dag, som MST hidtil har anvendt som en gennemsnitsværdi i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for drikkevand, vurderes i lyset af de nyere undersøgelser (US-EPA 1997, ECETOC 2001) som værende en værdi, der ligger noget over den gennemsnitlige indtagelse for befolkningen som helhed. Omvendt vurderes standardværdierne præsenteret af ECETOC (2001) som værende for lave set i lyset af de undersøgelser, der er præsenteret i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997). Det skal dog erkendes, at de højere resultater i de amerikanske undersøgelser kan afspejle forskellene i klimatiske forhold mellem USA og England. US-EPA (1997) har for voksne anbefalet en 90 percentil på 2,3 liter/dag (alder: 19 år og opefter). Der er ligeledes anbefalet 90 percentiler for børn i forskellige aldersgrupper samt for gravide og ammende kvinder. For enkelte af de sidstnævnte grupper er der endvidere anbefalet 95 percentiler. Anbefalingerne er samlet i tabel 6.1.3D. Standardværdien på 2 liter/dag, som MST hidtil har anvendt som en gennemsnitsværdi for indtagelse af drikkevand for voksne i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for drikkevand, er lavere end 90 percentilen for voksne og for gravide kvinder samt lavere end 95 percentilen for gravide og ammende kvinder. Standardværdien på 2 liter/dag for voksne er lig med 95 percentilen for børn i aldersgruppen 11 til 19 år, men højere end 95 percentilen for de yngre aldersgrupper. Standardværdien på 2 liter/dag kan således betragtes som en repræsentativ værdi for en 95 percentil for børn i alderen op til 19 år, men ikke for voksne. 6.1.4 SammenfatningDen generelle befolkning kan eksponeres for kemiske stoffer ved inhalation af dampe og støv i luften (i indeklima såvel som udendørs), indtagelse af levnedsmidler, drikkevand og jord, samt ved hudkontakt med drikkevand og jord. I relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og drikkevand har Miljøstyrelsen siden 1990 anvendt de standardestimater for eksponering, der er angivet i Miljøprojekt nr. 123 ”Risikovurdering af forurenede grunde” (MST 1990a) og gengivet i tabel 6. Værdierne bygger dels på litteraturstudier og dels på en høring af en række institutioner i forskellige lande foretaget af Miljøstyrelsen. Det er fremhævet, at værdierne for indtagelse af jord og for hudkontakt med jord er usikre, og at de er det bedste skøn, der kunne foretages på daværende tidspunkt. Gennemgangen af den nyere viden om, hvor meget luft, jord/støv og drikkevand børn og voksne indtager, indikerer, at en revision af de hidtil anvendte gennemsnitsværdier bør overvejes. Ved revurderingen heraf kunne der tages udgangspunkt i de gennemsnitlige værdier for daglig indånding af luft samt daglig indtagelse af jord/støv og drikkevand, der er angivet i tabel 6.1.4., som primært er de anbefalede gennemsnitsværdier i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997). For daglig indtagelse af drikkevand er der i tabel 6.1.4. ligeledes medtaget øvre grænser (90 og 95 percentiler) baseret på anbefalingerne i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997). Datagrundlaget i relation til daglig indånding af luft samt daglig indtagelse af jord/støv er ikke tilstrækkeligt med henblik på en vurdering af øvre grænser. Der er ikke fundet nogle studier vedrørende den gennemsnitlige daglige hudeksponering eller øvre grænser herfor, hverken for børn eller voksne. Tabel 6.1.4. Gennemsnitlige værdier for daglig indånding af luft samt daglig indtagelse af jord/støv og drikkevand. Baseret primært på US-EPA (1997).
6.1.4.1 LuftStandardværdien på 20 m³/dag, som MST hidtil har anvendt i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for udeluft, vurderes i lyset af de nyere undersøgelser som værende en værdi, der ligger over gennemsnittet for befolkningen som helhed. Således har US-EPA (1997) anbefalet for eksponering gennem længere tid at anvende en gennemsnitlig ventilation på 11,3 m³/dag for kvinder og 15,2 m³/dag for mænd (alder voksne: 19 år og opefter). For gruppen børn anbefales en række aldersspecifikke standardværdier. For eksponering i kortere tid er der på basis af forskellige aktivitetsmønstre anbefalet en række specifikke standardværdier. De anbefalede standardværdier er samlet i tabel 6.1.1B. Inden for EU er US-EPA's anbefalinger (se tabel 6.1.1B) angivet i TGD'en for risikovurdering af nye og eksisterende stoffer (TGD) med henblik på at kunne anvendes i relation til risikovurderingerne. Også ECETOC har konkluderet, at disse standardværdier vil være rimelige estimater for den europæiske befolkning. Det vurderes således, at US-EPA's anbefalinger fremover vil finde bred anvendelse i Europa i relation til risikovurderinger af kemiske stoffer. På baggrund af det foreliggende datagrundlag vurderede US-EPA (1997), at der ikke kunne fremsættes anbefalinger vedrørende øvre grænser (95 percentiler). Da der ikke siden hen er blevet publiceret yderligere data med henblik på en vurdering af øvre grænser, kan der således heller ikke på nuværende tidspunkt foretages en vurdering heraf, ej heller en vurdering af hvorvidt MST's standardværdi på 20 m³/dag kan betragtes som en repræsentativ værdi for en 95 percentil for voksne eller børn. 6.1.4.2 JordStandardværdien på 200 mg/dag, som MST hidtil har anvendt som en daglig gennemsnitsværdi for et barns indtagelse af jord i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for jord, vurderes i lyset af de nyere undersøgelser som værende en værdi, der ligger væsentligt over gennemsnitsværdien for børn generelt. I løbet af 1990-erne er publiceret en række studier, der alle peger på, at den gennemsnitlige indtagelse af jord hos mindre børn ligger under eller omkring 100 mg/dag. Der er tale om amerikanske undersøgelser, og det kan således ikke udelukkes, at der kan være en række forskelle, der gør, at resultaterne ikke er repræsentative for børn i Danmark. Der findes imidlertid ingen data, der kan belyse disse forskelle. US-EPA (1997) har anbefalet en gennemsnitlig daglig indtagelse af jord på 100 mg/dag for børn (i alderen op til 6 år) og 50 mg/dag for voksne, men har dog anført, at 200 mg/dag kan anvendes som et konservativt estimat. ECETOC (2001) har derimod angivet en estimeret gennemsnitlig indtagelse af jord på 40 mg/dag for børn og 1 mg/dag for voksne. Disse estimater er baseret på to amerikanske undersøgelser, der er publiceret efter, at US-EPA publicerede Exposure Factors Handbook, og som af ECETOC vurderes at være mere pålidelige end de ældre metoder på grund af forbedrede metodikker. I den nyeste undersøgelse (Stanek & Calabrese 2000), som er foretaget med udgangspunkt i resultaterne fra en tidligere undersøgelse, men med forbedrede metoder, ligger 95 percentilen for børns indtagelse af jord på lige godt 100 mg/dag. Som 95 percentil for børns indtagelse af jord har US-EPA (1997) anbefalet en standardværdi på 400 mg/dag, mens ECETOC (2001) som øvre grænser (95 percentiler) for indtagelse af jord har angivet en værdi på 200 mg/dag for børn og 300 mg/dag for voksne. Standardværdien på 200 mg/dag, som MST hidtil har anvendt som en daglig gennemsnitsværdi for et barns indtagelse af jord i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for jord, kan således (forsigtigt skøn) betragtes som repræsenterende en 95 percentil for denne aldersgruppe. Der er ikke fundet nogle studier vedrørende den gennemsnitlige daglige hudeksponering, hverken for børn eller voksne. 6.1.4.3 DrikkevandStandardværdien på 2 liter/dag, som MST hidtil har anvendt som en gennemsnitsværdi i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for drikkevand, vurderes i lyset af de nyere undersøgelser som værende en værdi, der ligger noget over den gennemsnitlige indtagelse for befolkningen som helhed. US-EPA (1997) har for voksne anbefalet en gennemsnitlig daglig indtagelse på 1,4 liter/dag (alder: 19 år og opefter). For gruppen børn som sådan er der anbefalet aldersspecifikke standardværdier. Ligeledes er der anbefalet specifikke standardværdier for gravide og ammende kvinder samt for aktivitet under forskellige temperaturforhold. Anbefalingerne er samlet i tabel 6.1.3D. Baseret på en britisk undersøgelse (se tabel 6.1.3E) har ECETOC (2001) for daglig indtagelse af drikkevand anbefalet en gennemsnitlig værdi på 1,1 liter/dag for voksne og på 0,5 liter/dag for børn i alderen 1 til 11 år. Disse standardværdier vurderes imidlertid som værende for lave set i lyset af de undersøgelser, der er præsenteret i Exposure Factors Handbook (US-EPA 1997). Det skal dog erkendes, at de højere resultater i de amerikanske undersøgelser kan afspejle forskellene i klimatiske forhold mellem USA og England. US-EPA (1997) har for voksne anbefalet en 90 percentil på 2,3 liter/dag (alder: 19 år og opefter). Der er ligeledes anbefalet 90 percentiler for børn i forskellige aldersgrupper samt for gravide og ammende kvinder. For enkelte af de sidstnævnte grupper er der endvidere anbefalet 95 percentiler. Anbefalingerne er samlet i tabel 6.1.3D. Standardværdien på 2 liter/dag, som MST hidtil har anvendt som en gennemsnitsværdi for indtagelse af drikkevand i relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for drikkevand, er lavere end 90 percentilen for voksne og for gravide kvinder samt 95 percentilen for gravide og ammende kvinder. Værdien 2 liter/dag er lig med 95 percentilen for børn i aldersgruppen 11 til 19 år, men højere end 95 percentilen for de yngre aldersgrupper. Værdien 2 liter/dag kan således betragtes som en repræsentativ værdi for en 95 percentil for børn i alderen op til 19 år, men ikke for voksne. For børn i alderen op til 10 år er 95 percentilen lig med 1,5 liter/dag. 6.2 Standardindtagelser (foder, drikkevand, luft) for forsøgsdyrI de fleste dyreforsøg er eksponeringen for et givent stof oftest angivet som en koncentration af stoffet i foder, drikkevand, eller luft. For at kunne foretage sammenligninger af (nul)effektniveauer på tværs af forskellige studier i en dyreart eller på tværs af studier for forskellige dyrearter samt ved risikokarakterisering (vurdering af (nul)effektniveauer i forhold til eksponering) kan der ofte være behov for at estimere den gennemsnitlige daglige dosis (enhed: mg/kg legemsvægt/dag), som dyrene eksponeres for. Til brug herfor er det nødvendigt at anvende nogle standardværdier for legemsvægt, foderindtagelse, indtagelse af drikkevand samt for ventilationen (indåndingsvolumen over tid) for de mest anvendte dyrearter. Der er ikke internationalt fastsatte standardværdier for disse parametre, men forskellige myndigheder og organisationer har fastsat standardværdier for enkelte af disse parametre, som er gengivet i det efterfølgende. 6.2.1 EU risikovurdering af nye og eksisterende kemiske stofferPrincipperne for risikovurdering af nye og eksisterende stoffer er udførligt beskrevet i Technical Guidance Document (TGD) (se 1.2.1), som lige er blevet gennemgående revideret (EU 2002). I TGD'en er der anbefalet standardværdier for forskellige parametre, som anvendes i de tilfælde, hvor der i de enkelte risikovurderingsrapporter ikke er beskrevet målte værdier. De anbefalede værdier i TGD er baseret på en rapport udarbejdet af TNO i Holland (Paulussen et al. 1998). Nedenfor er gengivet tabellerne vedrørende standardværdier for legemsvægt (tabel 6.2.1 og 6.2.2) og ventilation (tabel 6.2.3). Tabel 6.2.1.1. Standardværdier for legemsvægte i orale og inhalationsstudier. Modificeret fra TGD (EU 2002).
a Legemsvægte er givet i gram (g) for rotter og mus og i kilogram (kg) for hunde. Der er i TGD'en (EU 2002) ikke gengivet standardværdier for indtagelse af foder eller drikkevand med den begrundelse, at eksperimentelle forhold kan influere på disse standardværdier. I stedet er der gengivet allometriske ligninger, således at det er muligt at estimere standardværdier case-by-case. De allometriske ligninger er inddelt i species-specifikke ligninger (tabel 6.2.4) så vel som generelle ligninger (tabel 6.2.5). TGD'en anbefaler, at de species-specifikke ligninger anvendes i det omfang, som det er muligt. De allometriske ligninger stammer oprindeligt fra en rapport udgivet af US-EPA i 1988 (Blackburn K: Recommendations for and documentation of biological values for use in risk assessment, EPA/600/6-87/008, February 1988). Tabel 6.2.1.2. Standardværdier for legemsvægte i dermale studier. Modificeret fra TGD (EU 2002).
a Legemsvægte er givet i gram (g) for rotter og marsvin og i kilogram (kg) for kaniner. Tabel 6.2.1.3. Standardværdier for ventilation (indåndingsvolumen over tid). Modificeret fra TGD (EU 2002).
a Værdierne er baseret på species-specifikke allometriske sammenhænge. Tabel 6.2.1.4. Species-specifikke ligninger for indtagelse af foder. Modificeret fra TGD (EU 2002).
F = indtagelse af foder i kg/dag; W = legemsvægt i kg Tabel 6.2.1.5. Generelle ligninger for indtagelse af foder og drikkevand. Modificeret fra TGD (EU 2002).
a F = indtagelse af foder i kg/dag; L = indtagelse af væske (vand) i liter/dag; W = legemsvægt i kg. Ligningerne, der beskriver indtagelse af foder og væske, kan ikke anvendes på drægtige dyr, som anvendes i multi-generationsstudier. Ligningerne 1-4 anvendes, når enten indtagelse af vand eller af foder kendes, og den manglede værdi ønskes estimeret. Hvis foderet er specificeret nærmere, eller med rimelig sikkerhed kan formodes at være enten tørt eller vådt, anbefales henholdsvis ligning 1 eller 2. Ligninger 5-8 anvendes til estimering af indtagelse af foder eller vand, når legemsvægten er kendt eller kan estimeres. 6.2.2 OECDOECD (2000) har udgivet en rapport 'Guidance Notes for Analysis and Evaluation of Repeat-Dose Toxicity Studies'. I denne rapport er der en tabel, som angiver de fleste laboratoriedyrs gennemsnitsvægt, daglige foderindtagelse samt omregningsfaktorer mellem koncentrationen af et givent stof i foderet (enhed: ppm = mg/kg) til dosis udtrykt i mg/kg legemsvægt per dag. Tabellen, som er gengivet nedenfor (tabel 6.2.2.1) stammer oprindeligt fra en publikation af Lehman (1954) og er tidligere publiceret i WHO (1987). Disse omregningsfaktorer anvendes af Scientific Committee for Food (SCF) i EU, the Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives (JECFA), the Joint FAO/WHO Meeting on Pesticide Residues (JMPR), OECD og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE) ved vurderinger af tilsætningsstoffer og kontaminanter i levnedsmidler. I OECD rapporten er det endvidere anført, at i de tilfælde hvor den daglige indtagelse er målt, så anføres ppm i foderet som værende lig med (engelsk: equal) dosis udtrykt i mg/kg legemsvægt per dag. I de tilfælde hvor omregningsfaktorerne anvendes, så anføres ppm i foderet som værende ækvivalent med (engelsk: equivalent) dosis udtrykt i mg/kg legemsvægt per dag. Tabel 6.2.2.1. Relation mellem koncentration i foder og dosis udtrykt i mg/kg legemsvægt. Modificeret fra OECD (2000).
a Væske undtaget. Med hensyn til vandforbruget er der ingen generelle tal. I en tabel i OECD rapporten (OECD 2000) er det angivet, at en rotte (Rattus Norvegicus) indtager 24 til 35 ml vand per dag. En gennemsnitlig daglig indtagelse af vand på 30 ml per dag svarer til 75 ml/kg legemsvægt for en voksen rotte (vægt: 400 gram). Med henblik på omregning af koncentrationer i drikkevand (enhed: ppm = mg/liter) til dosis udtrykt i mg/kg legemsvægt per dag i længerevarende studier (90 dage og derover), estimeres en omregningsfaktor på 0,075. Det vil sige, at 1 ppm i drikkevandet svarer til 0,075 mg/kg legemsvægt per dag. 6.2.3 Standardværdier i relation til kvalitetskriterierI relation til fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og drikkevand har der ikke hidtil været fastlagt specifikke standardværdier for legemsvægt, foderindtagelse, indtagelse af drikkevand samt for ventilationen (indåndingsvolumen over tid). Dog har omregningsfaktorerne angivet i tabel 6.2.2.1 mellem koncentration af stof i foder (ppm) og dosis udtrykt i mg/kg legemsvægt per dag været anvendt i en lang række vurderinger. Tabel 6.2.3.1. Standardværdier for legemsvægt, indtagelse af foder og drikkevand samt ventilation for forskellige forsøgsdyr.
Med baggrund i de data, der er præsenteret i afsnit 6.2.1 og 6.2.2, foreslås de standardværdier for legemsvægt, foderindtagelse, samt for indtagelse af drikkevand, der er angivet i tabel 6.2.3.1. For ventilationen foreslås de værdier, der er angivet i tabel 6.2.1.3. 6.3 ReferencerECETOC (2001). Exposure Factors Sourcebook for European populations (with focus on UK data). Technical Report No. 79. European Centre for Ecotoxicology and Toxicology of Chemicals, Brussels. EU (2002). Technical Guidance Document on risk assessment in support of Commission Directive 93/67/EEC on risk assessment for new notified substances and Commission Regulation (EC) No 1488/94 on risk assessment for existing substances and Directive 98/8/EC of the European Parliament and of the Council concerning the placing of biocidal products on the market. 2. Udgave. European Commission. Endnu ikke publiceret. MST (1990). Risikovurdering af forurenede grunde. Miljøprojekt nr. 123. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Nielsen E, Thorup I, Schnipper A, Hass U, Meyer O, Ladefoged O, Larsen JC, Østergaard G, Sørensen TL og Larsen PB (2001). Children and the unborn child. Exposure and susceptibility to chemical substances – an evaluation. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. http://www.mst.dk/udgiv/publications/2001/87-7909-574-7/html/ OECD (2000). Guidance notes for analysis and evaluation of repeat-dose toxicity studies. OECD Environment, Health and Safety Publications. Series on Testing and Assessment No. 32 and Series on Pesticides No. 10. Environment Directorate, Organisation for Economic Co-operation and Development, Paris 2000. Paulussen JJC, Mahieu CM og Bos PMJ (1998). Default values in occupational risk assessment. TNO report V98.380. TNO Nutrition and Food Research Institute, Zeist, Holland. Stanek III EJ and Calabrese EJ (2000). Daily soil ingestion estimates for children at a Superfund site. Risk Anal 20, 627-635. US-EPA (1997). Exposure Factors Handbook EPA/600/P-95/002Fa. Update to Exposure Factors Handbook EPA/600/8-89/043 - May 1989. http://www.epa.gov/nceawww1/pdfs/efh/front.pdf WHO (1999). Principles for the assessment of risks to human health from exposure to chemicals. Environmental Health Criteria 210. International Programme on Chemical Safety, World Health Organization. WHO (1996). 12. Chemical and physical aspects: introduction. In: Guidelines for drinking-water quality, second edition. Volume 2 Health criteria and other supporting information. World Health Organization, Geneva, 121-131. WHO (1994). Assessing human health risks of chemicals: derivation of guidance values for health-based exposure limits. Environmental Health Criteria 170. International Programme on Chemical Safety, World Health Organization. WHO (1987). Principles for the safety assessment of food additives and contaminants in food. Environmental Health Criteria 70. International Programme on Chemical Safety, World Health Organization.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
hvor