| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Eksponering for ultrafine partikler fra trafikken i København
Forord
Som led i en styrket indsats i forbindelse med partikelforureningen har der over finansloven i perioden 2000-2004 været afsat særlige midler til et omfattende opklaringsarbejde inden for partikelområdet.
Miljøstyrelsen har i perioden igangsat en række projekter for at opnå større viden om partikelforureningen i forhold til sammensætning, partikelstørrelser, kilder, eksponeringsniveauer og sundhedsmæssige
effekter.
Dette projekt "Eksponering for ultrafine partikler fra trafikken i København" omfatter en metodeudvikling til bestemmelse af individuel eksponering for ultrafine partikler samt undersøgelse af personers
udsættelse for ultrafine partikler ved færdsel i gademiljøet i myldretiden. Endvidere undersøges i hvilken udstrækning denne udsættelse har betydning for antallet af DNA-skader i hvide blodlegemer hos de
udsatte.
Projektet er udført i samarbejde mellem:
Afdelingen for miljø- og arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet (KU)
Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Afdelingen for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)
Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (KB)
Projektet har været tilknyttet en følgegruppe bestående af:
Steen Solvang Jensen, DMU
Ole Hertel, DMU
Ole Raaschou-Nielsen, KB
Steffen Loft, KU
Peter Vinzents, KU
Christian Lange Fogh, Miljøstyrelsen
Poul Bo Larsen, (formand), Miljøstyrelsen
Projektet har endvidere modtaget økonomisk støtte fra Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter.
København, august 2004
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.
|