|
Undersøgelse af tab i vandforsyningernes ledningsnet 7 Tab i offentlig kontra privat del af ledningsnet
I dette kapitel søges foretaget en opdeling af tab på henholdsvis offentlig og privat del af ledningsnettet. Det skal bemærkes, at datagrundlaget for at foretage denne opdeling er meget spinkelt, da vandforsyningerne ikke registrerer forholdene på de private jordledninger. 7.1 Definition af tab på privat side af skelletIndledningsvis gives en definition af tab på den private del af ledningsnettet. Som omtalt i afsnit 2.2 er definition af tab på privat del af ledningsnettet følgende – tabet ligger inden for matrikelskellet. Det er altså tale om tab på jordledningen fra skel til bebyggelse, jf. figur 7.1. Tab i bebyggelsen, dvs. i forbrugerens installationsledninger, f.eks. dryppende vandhaner, wc-cisterner mv. er også tab på den private del, men dette indgår ikke som tab i denne forbindelse fordi det er på forbrugerens regning. Figur 7.1: Definition af tab på den private del af ledningsnettet. Den private del af ledningsnettet er markeret med rødt.
For at kunne bestemme den nøjagtige fordeling af tabet kræves, at en måler er placeret ved overgangen fra den offentlige del af stikledningen til den private del ved samtlige stikledninger i ledningsnettet (måler 1), jf. figur 7.2 samt at der findes en afregningsmåler ved jordledningens indføring i bebyggelsen (måler 2), jf. figur 7.2. Forskellen mellem de to målere angiver tabet på den private del af ledningen. Denne måleropstilling bruges kun i praksis som en midlertidig foranstaltning, f.eks. når vandværket skal dokumentere overfor forbrugeren, at der er et tab på dennes del af ledningen. Figur 7.2: Evt. placering af måler er markeret med grøn.
Alternativt kunne måler 1, jf. figur 7.2, bruges alene til at afregne efter. Det vil have den fordel, at tabet på den offentlige del vil kunne estimeres ret præcist, og at forbrugeren skal betale for både forbrug og tab i sine installationsledninger og den private del af ledningen. Under alle omstændigheder kræver en opdeling af tabet, at der måles, der hvor grænsen går mellem offentlig og privat del, hvilket sjældent er tilfældet i dag. I dag er forholdene således, at der er en afregningsmåler placeret umiddelbart efter jordledningens indførelse i bygningen eller ved en målerbrønd i forbindelse med jordledningen. Almindeligvis er afregningsmåleren placeret ved indføringen i bebyggelsen, hvorved tabet i hele ledningen medregnes til det offentlige. For at vandforsyningen skal kunne bevise overfor forbrugeren, at der er tab på dennes del af ledningen, er de nødt til at kunne dokumentere det i form af målinger ved skel. Den modsatte situation kan også opstå, hvor afregningsmåleren er placeret ved skel, og forbrugeren betaler for et spild på sin del af ledningen. Med lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand har forbrugeren mulighed for eftergivelse af vandtab på skjulte installationer, der overstiger normalforbruget +300 m3. En del af de kontaktede kommuner har nævnt, at der har været meget få sager siden indførelsen af loven i maj 2003. 7.2 Jordledningernes tilstandFlere kommuner har vurderet, at jordledningerne er i ringere stand end det øvrige ledningsnet, idet ledningsnettet kun renoveres frem til matrikelgrænsen, hvor vandforsyningens ansvar ophører. Tillige vurderes det, at der er et ikke ubetydeligt vandtab fra disse ledninger. Dette vandtab måles ikke af vandmåleren, hvis denne sidder ved bebyggelsen, og tabet indgår derfor i vandforsyningens regnskab selvom tabet ligger på den private side af matrikelgrænsen, jf. figur 7.3 Figur 7.3: Tab på den private side af matrikelskellet
7.3 Erfaringer fra Søllerød kommuneEt eksempel fra Søllerød kommune viser, at jordledningerne ikke bliver renoveret i samme omfang som de offentlige forsynings- og stikledninger. Den gennemsnitlige alder for hele kommunens ledningsnet er relativt høj, og anvendelsen af støbejern er udbredt som materiale for stik- og jordledninger. I forbindelse med renovering af kommunens ledninger fik forbrugerne tilbud om renovering af deres jordledning. Forbrugerne fik et fordelagtigt prisoverslag på hvad det vil koste, men interessen for at for udskiftet jordledningen var ringe. Kun 1-2 ud af ca. 150 tog imod tilbuddet om udskiftning af jordledningen. Den manglende interesse skyldes ganske afgjort at stort set alle er forsikret mod brud samt at forsikringsselskaberne, i de tilfælde hvor forbrugerne har spurgt dem (ca. 10 ud af de 150), ikke har været villige til at indgå i finansiering af en ny jordledning med det formål at minimere risikoen for brud. Resultatet er at den gennemsnitlige ledningsalder for jordledningerne er højere end for det offentlige ledningsnet. En del jordledninger var sandsynligvis blevet udskiftet, hvis kommunen havde ansvar for jordledningerne, men pga. de økonomiske rammer for vedligeholdelse af ledningsnettet, ville udskiftningen ske på bekostning af renovering andre steder i ledningsnettet. Så et kommunalt ansvar for hele ledningsnettet vil ikke nødvendigvis medføre at tabet falder. 7.4 Erfaringer fra Hvidovre kommuneAf økonomiske og miljømæssige årsager samt for at mindske tabet har Hvidovre Kommune overvejet mulighederne for kommunal overtagelse af drift og vedligeholdelse af jordledninger(Teknisk Forvaltning – Hvidovre, 2003). Overdragelsen kan evt. ske ved en forøgelse af vandafgiften. Det vurderes, at en renovering af 350 jordledninger pr. år ud af i alt 10.000 stk. vil medføre en årlig merudgift i størrelsesordenen 3 mio. kr. Med et vandforbrug som i år 2002 vil det svare til en merpris ekskl. moms på 0,8-0,85 kr. pr. m3. Et meget usikkert skøn angiver, at en sådan indsats vil reducere vandspildet med 40.- 70.000 m3, hvilket giver en reduktion i udgifterne til køb af vand på 160 -290.000 kr. Hvidovre kommune har på baggrund af tallene vurderet, at forøgelsen af vandafgiften er for stor i forhold til den økonomiske og miljømæssige gevinst, så kommunen har ikke planer om at overtage drift og vedligeholdelse af jordledninger. /Referat af Teknik- og Miljøudvalgets møde, Hvidovre, Sept. 03/ Eksemplet fra Hvidovre demonstrerer det forhold at den opnåede effekt skal svare til indsatte økonomiske ressourcer. 7.5 Erfaringer fra Rødovre KommuneRødovre Kommune har siden 1993 registreret om lækager er placeret på offentlig stikledning eller på jordledning som en af de få kommuner. Der er i gennemsnit per år registreret 65 brud på offentlige stikledninger og 21 brud per år på jordledninger. Det vil sige, at 76% af de registrerede lækager forekommer på den offentlige del af ledningsnettet og 24% forekommer på den private del. Der skal tages forbehold for, at ikke alle brud på privat grund registreres og dermed medtages i statistikken over lækager. En lækage på privat grund kan blive udbedret, før den er observeret af kommunen. Tabel 7.1: Fordeling af lækager på hovedledning, offentlig stikledning og privat jordledning for perioden 1993 til 2003. /Rødovre kommune/
7.6 Erfaringer fra Ankers LækagesporingUd fra lækagerapporter fra Ankers Lækagesporing er resultatet, at 61% af lækagerne forekommer på offentlige stikledninger, medens 39% på jordledninger. Datagrundlaget er 156 lækager fra ca. 15 forskellige områder. 7.7 Kvantificering af tab på offentlig kontra privat delDa der ikke findes målinger der kan bidrage til opdelingen af vandtabet må et skøn foretages på baggrund af antallet og størrelsen af lækager. Vandforsyningerne er naturligt nok primært fokuseret på at få repareret en opstået lækage hurtigst muligt når den opdages frem for at bruge tid på at kvantificere tabet. Vurdering af tabets størrelse kompliceres yderligere af usikkerheder om lækagens starttidspunkt. Kvantificeringen af fordelingen må derfor bero på et skøn ud fra oplysninger fra lækagesporingsfirmaer, vandforsyninger, kommuner osv. Der eksisterer dog kun få undersøgelser af hvor mange og hvor store lækager der er fundet forskellige steder i ledningsnettet. Med hensyn til fordelingen af antallet af lækager offentligt kontra privat, så viste lækagerapporter fra Ankers Lækagesporing, at 61% af lækagerne er på offentlige stikledninger og 39% på private jordledninger. Registreringen i Rødovre kommune fra 1993-2003 viste, at 946 lækager på stik-/jordledninger, gav fordelingen 76% offentlige og 24% private. Tallene viser altså, at der overraskende nok samlet er en overvægt af lækager på den offentlige del. Tallene bygger dog på et meget utilstrækkeligt og usikkert datamateriale. Dertil kommer, at en forbruger kan få repareret en lækage af et privat VVS-firma på sin jordledning uden, at vandforsyningen får kendskab dertil. Lækager på offentlige stikledninger og private jordledninger:
Undersøgelser af ledningsnet viser, at antallet af lækager på stik- og forsyningsledninger er i nogenlunde samme størrelsesorden på trods af, at længden i km er meget forskellig. F.eks. består ledningsnettet i København af 14% hovedledning, 70% forsyningsledning og 16% stikledning. Dermed bliver lækagefrekvensen (antal lækager per km stikledning) meget højere. Dette viser, at der er et problem med manglende vedligeholdelse og renovering af stikledninger. En lækage på en forsyningsledning giver større tab end på en stikledning, og de offentlige ledninger udgør en langt større andel af den samlede ledningslængde. Dette er årsagen til at vandtabet overvejende er at finde på den offentlige del af ledningsnettet. Figur 7.4 viser vandtabet fordelt på ledningstyper for Århus Kommunale Værker. Figur 7.4: Fordeling af vandtab på ledningstyper, 1989-2003 Århus Kommunale Værker. Stikledninger inkluderer både offentlig og privat del.
Det er desværre ikke muligt at give generelt dækkende tal for fordeling af vandtabet, og der bør foretages yderligere undersøgelser af tabet i vandforsyningssystemer. F.eks. kan en undersøgelse afgrænses til et delområde, efterfølgende kan en opskalering af resultatet bruges til kvantificering. Afslutningsvis må det på baggrund af det tilgængelige materiale konkluderes at tabet på den private del af vandforsyningernes ledningsnet er mindre end tabet på den offentlige del af nettet, men at tabet kan reduceres såfremt tilstanden af jordledningerne forbedres. Dette kan ske ved, at enten vandforsyningen eller forbrugeren tager mere ansvar for vedligeholdelse og drift af jordledningen. For den enkelte forbruger er det dyrt at få renoveret en jordledning i dårlig tilstand. For at fremskynde renoveringen kan vandforsyningen overtage drift og vedligeholdelse af jordledningen med en forøgelse af vandafgiften til følge.
|
