|
Miljøprojekt nr. 987, 2005 Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6Indholdsfortegnelse
Bilagsfortegnelse
1 Sammenfatning1.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer 1.1 Ozonlagsnedbrydende stofferDet ODP-vægtede forbrug er for 2003 opgjort til 17,36 ODP-tons, hvilket er en reduktion på yderligere 25,6 ODP tons i forhold til 2002, hvor forbruget var 42,97 ODP tons. I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra importører og producenter. ODP-værdierne fremgår af bilag 1, tabel 1.a. Tabel 1.1 Oversigt over forbrug og ODP-vægtet forbrug i 2002-2003, tons
(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug af CFC-er er det udelukkende CFC-113, der er registreret og indgår som beregningsgrundlag. Det danske forbrug af Methylbromid er udelukkende anvendt som feedstock til anden kemisk produktion og optræder derfor ikke som en emission. CFC-er, tetrachlormethan og trichlorethan anvendes udelukkende til laboratorieformål. HCFC-er anvendes som kølemiddel eller til opskumning (systemskum). Anvendelsesområderne for HCFC-er i 2003, fremgår af tabel 1.2. Tabel 1.2 HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 2003, tons.
HCFC-22 anvendes til kølemiddel og HCFC-141b anvendes til opskumning. I figur 1.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug.
Figur 1.1 Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug 1986-2003, tons. De specifikke forbrugstal i relation til de enkelte stoffer og stofgrupper samt det beregnede ODP-bidrag for perioden 1986-2003 fremgår af kapitel 3 i tabel 3.1. 1.2 DrivhusgasserDen GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF6 er for 2003 beregnet til 745,6 ktons CO2-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var 715,0 ktons CO2-ækvivalenter for 2002, og rapporteret i /13/. Imidlertid er der foretaget en opdatering der har gjort at for 2002 nu er beregnet 718,8 ktons, hvilket svarer til en samlet stigning på 26,8 ktons CO2-ækvivalenter. [1] Emissionen af HFC-er, PFC-er og SF6 udgjorde i 2002 ca. 1% af det samlede danske GWP bidrag /19/. I nedenstående tabel 1.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter. Tabel 1.3 Forbrug, aktuelle emission, installerede mængde korrigeret for import/eksport samt GWP-bidrag fra de opgjorte drivhusgasser 2003, tons.
I omstående figur 1.2 er det samlede GWP-bidrag fra HFC-er, PFC-er og SF6 vist i forhold til de enkelte kilder. Af figuren fremgår det hvilke kilder, der har givet det største enkeltbidrag i 2003.
Figur 1.2 Den relative fordeling af GWP-bidraget for 2003 fordelt på kilder Det fremgår af figuren, at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for ca. 61 % af det samlede aktuelle bidrag i 2003. Bidraget kommer primært fra HFC-er og en lille andel kommer fra PFC-er. De næststørste GWP-bidrag på 14 % kommer fra det løbende tab af HFC fra isoleringsskummet i køle/fryseskabe. 5 % af GWP-bidraget kommer fra HFC-emission ved fremstilling af blødt skum og brug af HFC-baserede aerosol-spray. De tre væsentlige kilde til SF6 emissioner i 2003 er afbrydere, laboratorier og termoruder. De bidrager stort set lige meget og tilsammen udgør emissionen fra disse kilder ca. 3 % af det samlede GWP-bidrag. HFC-erne udgør ca. 93,1 % af det samlede GWP-bidrag i 2003. Emissionen af SF6 udgør 4,3 % og emissionen af PFC udgør 2,6 % af det samlede bidrag. I nedenstående figur 1.3 er den relative fordeling vist.
Figur 1.3 Den relative fordeling af GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er og SF6, 2003. 1.2.1 HFC-erDet totale forbrug af HFC-er i 2003 er opgjort til 528,3 tons hvilket er en betydelig reduktion i forhold til 2002 hvor forbruget var ca. 713,2 tons. Forbruget af HFC-134a, er næsten halveret i forhold til 2002 fordi stoffet stort set ikke længere bruges som drivmiddel til opskumning. Forbruget af HFC-404A til køleformål i køleanlæg er ligeledes reduceret om end i mindre omfang. Den eneste HFC hvor forbruget fortsat er stigende er for HFC-407c. HFC-407C er et hyppigt anvendt i nye anlæg, hvor man tidligere ville anvende HCFC-22 baserede køleanlæg. Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er beregnet til 694,4 ktons CO2 -ækvivalenter, hvilket er en stigning på 23,2 ktons i forhold til 2002. 1.2.2 Svovlhexafluorid (SF6)Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 2,3 tons i 2003, hvilket er en stigning i forhold til forbruget i 2003 på 1,4 tons. Den aktuelle emission er beregnet til 1,3 tons, svarende til et GWP-bidrag på 31,9 ktons CO2-ækvivalenter. l 2002 var emissionen 25,.5 ktons CO2-ækvivalenter. 1.2.3 Perfluorerede kulbrinter (PFC-er)Forbruget af perfluorerede kulbrinter (perfluorpropan) var i 2003 0,5 tons, som udelukkende anvendes i et kølemiddel (R413a). Den aktuelle GWP-vægtede emission er 19,3 ktons CO2-ækvivalenter, hvilket er en reduktion i forhold til 2002. 1.2.4 Udviklingen i det samlede GWP-bidrag fra kraftige drivhusgasserI figur 1.4 er vist summen i udviklingen af det danske GWP-bidrag 1992-2003 fra HFC-er, PFC-er og SF6. Forskellen på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren.
Figur 1.4 Udviklingen i den GWP-vægtede potentielle, aktuelle og korr. aktuelle emission 1992-2003, 1000 tons CO2 – ækvivalenter. Som det ses af figuren er der igen i 2003 tale om en stigning i det samlede GWP bidrag. Udviklingen i GWP-bidraget 1992-2003 fremgår endvidere i nedenstående tabel 1.4. Tabel 1.4 Det samlede GWP-bidrag fra HFC, PFC, SF6, , 1000 tons CO2-ækvivalenter, opgjort i forhold til de 4 forskellige opgørelsesmetoder, der har været anvendt i løbet af perioden
Fodnoter [1] På grund af ny viden om forbruget af SF6, er der foretaget en opdatering af de historiske data hvilket har betydet, at emissionen i 2002 er opjusteret med 3,8 ktons CO2-ækvivalenter 2 Indledning2.1 Følgegruppe PlanMiljø har på vegne af Miljøstyrelsen foretaget en kortlægning af det danske forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer samt de industrielle drivhusgasser (også kaldt F-gasserne) HFC-er, PFC-er og SF6 i 2003. Opgørelsen er gennemført i forlængelse af tidligere kortlægninger /13/ og referencer heri. I opgørelsen er de aktuelle emissioner af HFC-er, PFC-er og SF6 beregnet. Ved beregning af den aktuelle emission er tab fra installerede mængder i produkter omfattet, og der er endvidere korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter. I bilag 5 er de specifikke emissionsfaktorer mv. beskrevet. Kortlægningen gennemføres, dels for at Danmark kan opfylde sine internationale informationsforpligtigelser, dels for at følge, hvorledes forbruget af ozonlags-nedbrydende stoffer samt forbruget og emissionerne af HFC-er, PFC-er og SF6 udvikler sig. Et eksempel på indberetning af danske emissioner findes i reference /18/ og senest i refernce /19/. De ozonlagsnedbrydende stoffer, der reguleres af Montreal Protokollen, nedbryder jordens beskyttende ozonlag således, at nedbrydningen går meget hurtigere end den naturlige dannelse af ny ozon. Den naturlige balance bliver ødelagt og den farlige ultraviolette stråling forøges. Nedbrydningen afhænger af de specifikke stoffers forskellige ozonlagsnedbrydende potentiale, ODP-værdi (ozone depleting potential). Drivhusgasserne bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges. Temperaturen på jorden stiger, hvilket medfører klimaændringer. Blandt de ozonlagsnedbrydende stoffer er der flere stoffer, som også har en kraftig drivhuseffekt. Drivhusgasserne har forskelligt potentiale som drivhusgasser. Potentialet udtrykkes ved drivhusgassernes GWP-værdi (global warming potential). De såkaldte “rene” drivhusgasser, der ikke har ozonlagsnedbrydende effekt, men som har høj GWP-værdi (HFC-er, SF6 og PFC-er), er omfattet af Kyoto Protokollen under Klimakonventionen. Miljøstyrelsen har udgivet en pjece om ozonlaget og drivhuseffekten /5/, og sammen med de øvrige nordiske lande en anden pjece om beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv /6/. Miljøstyrelsen har også udgivet en rapport om erstatning af drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 /10/. 2.1 FølgegruppeProjektet har været fulgt af en følgegruppe. Følgegruppen har kommenteret opgørelsens resultater. Følgegruppen bestod af:
2.2 FormålProjektets formål er at kortlægge for 2003 forbrug af nyproducerede ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbrug og den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF6. Opgørelsen foretages, dels efter de retningslinier, der er beskrevet af IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change /4/, dels efter den metode, der har været gældende ved tidligere kortlægninger. I bilag 1, tabel 1.a og 1.b er vist de ozonlagsnedbrydende stoffer, som er reguleret af Montreal Protokollen, deres formel og ODP-værdier (Ozone Depleting Potential), samt de “rene” kraftige drivhusgasser, som er omfattet af Kyoto-protokollen under klimakonventionen, deres kemiske formel og GWP-værdier (Global Warming Potential). 2.3 Afgrænsninger og definitionerOzonlagsnedbrydende stoffer Denne kortlægning omfatter nettoforbruget af de ozonlagsnedbrydende stoffer. Ved nettoforbruget forstås mængden af de importerede råvarer i bulk eller tromler fratrukket en eventuel reeksport af stofferne som råvarer. Ozonlagsnedbrydende stoffer indeholdt i importerede og eksporterede færdig-varer (produkter) indgår ikke i denne kortlægning. Denne begrænsning er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinier. Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvare ved fremstilling af andre stoffer, f.eks. tetrachlormethan, og som dermed ikke emitteres til atmosfæren, er ikke omfattet af denne opgørelse. Oplysningerne om forbruget stammer fra importører, leverandører og bruger-virksomheder (ofte af indkøbsafdelingen) samt Danmarks Statistik. Denne dataindsamlingsmetode betyder, at det er oplysninger om de handlede mængder af stofferne, der indsamles. Køb-/salgstal benyttes i denne opgørelse som synonym for forbrugstal. Denne antagelse vurderes at være hensigtsmæssig og tilstrækkelig, fordi erfaringerne fra tidligere projekter viser, at der sker en udjævning med tiden. De solgte/indkøbte stoffer bliver løbende og inden for en kortere tidshorisont forbrugt. Der er ingen produktion af de omfattede stoffer i Danmark. Derimod destrueres ozonlagsnedbrydende stoffer på bl.a. Kommunekemi. Disse data er indsamlet i kortlægningen, men modregnes som ved alle tidligere kortlægninger ikke i forbruget. Drivhusgasser Kortlægningen af de aktuelle emissioner af drivhusgasserne HFC, PFC og SF6 er gennemført i forlængelse af tidligere opgørelser, der løbende er blevet mere omfattende og præcise i takt med udviklingen af internationalt godkendte retningslinier (IPCC Guidelines) og frembringelsen af stadig mere detaljerede data. Opgørelsen af den aktuelle emission inkluderer, at evt. import og eksport af HFC-er, PFC-er og SF6 i produkter kvantificeres og beregnes, samt at den installerede mængde (stock) medtages i opgørelsen. Dette er i overensstemmelse med den nyeste og mest præcise opgørelsesmetode (Tier 2) blandt valgmulighederne i "IPCC Guidelines" /4/. 2.4 MetodeForbrug og emissioner Kortlægning af forbrug og beregning af emissioner og installerede mængder er i denne opgørelse foretaget ud fra oplysninger fra 6 kilder:
Oplysninger til kortlægningen er i første omgang indhentet via et udsendt spørgeskema. Spørgeskemasvarene er efter behov suppleret med telefonisk indhentede oplysninger. Resultaterne i dette projekt er overvejende baseret på de oplysninger, der er modtaget fra de adspurgte virksomheder og importører mv. suppleret med registreringer og statistik fra KMO m.fl. Oplysninger modtaget fra importører og leverandører er sammenholdt med oplysninger fra forbruger-virksomheder for at kontrollere evt. uoverensstemmelser mellem købs- og salgsoplysninger og anvendelse af stofferne. I nogle tilfælde er anvendelse af enkeltstoffer skønnet ud fra 2 kilder, fordi langt hovedparten af de forbrugende virksomheder er kendt. I tilfælde hvor anvendelsesområder for stoffer ikke er oplyst af alle bruger-virksomheder, er forbruget af enkeltstoffer skønnet ud fra oplysninger fra importører, leverandører og evt. brancherelaterede organisationer som f.eks. KMO (Kølebranchens Miljø Ordning). Der kan være uoverensstemmelser mellem oplysninger afgivet af leverandører og bruger-virksomheder. Det skyldes dels import fra andet EU-land, lagerforskydninger eller manglende sammenfald mellem solgte og forbrugte mængder, dels at der kan være større eller mindre usikkerhed på den anvendte opgørelsesmåde internt i virksomhederne. Oplysninger om salg og forbrug afstemmes. Det skønnes, at den gennemsnitlige usikkerhed på rapportens forbrugstal (hvad der er solgt og købt), er ca.10-15% og en smule større på data for anvendelsesområderne. Usikkerheden ved opgørelse af den aktuelle emission skønnes til 20-25% afhængigt af import/eksport oplysninger for de konkrete produkter. Opgørelsen er foretaget efter 2 forskellige metoder /4/:
De ozonlagsnedbrydende stoffer er ikke medtaget under emissionsopgørelserne af drivhusgasserne, fordi de ozonlagsnedbrydende stoffer er reguleret af Montreal Protokollen. For emissionen af de ozonlagsnedbrydende stoffer gælder det, at nettoforbruget er lig med den potentielle emission. Det vil sige, at Potentiel emission = import + produktion - eksport - destruktion. Opgørelsen af emissioner fra drivhusgasserne er baseret på en beregning af den aktuelle emission. Den aktuelle emission er emission i opgørelsesåret under hensyntagen til tidsforskydningen mellem forbruget og emissionen. Den aktuelle emission omfatter danske emissioner fra produktion og fra produkter i løbet af produktets levetid og fra bortskaffelse af produkterne. Den aktuelle emission for de konkrete anvendelsesområder er udregnet på basis af følgende analyser: "Tier 2 - Top down" analysen. Ved "Tier 2 - top down" analysen beregnes emissionen ud fra kendskabet til forbruget inden for de forskellige anvendelsesområder og beregnede eller skønnede emissioner i anvendelsesområdet (emissionsfaktorer). "Tier 2 - Bottom up" analysen. Ved "bottom up" analysen estimeres emissionen for et konkret anvendelsesområde ud fra kendskabet til producerede enheder, hvor stoffer anvendes i produktion og produkter, kendskab til import og eksport af produkter, kendskab til den teknologiske udvikling inden for anvendelsesområderne, kendskab til gennemsnitsindholdet af drivhusgasser i produkter, kendskab til produkters levetid og den aktuelle emission i brugsfasen og ved bortskaffelse. "Tier 2 - Bottom-up" analyser er blevet foretaget indenfor udvalgte områder over en årrække. Analyserne har kvanitificeret bl.a. de installerede mængder og i visse tilfælde de danske emissionsfaktorer. Der er foretaget detaljeret analyser for kommercielle køleanlæg, mobile AC anlæg, køle- og fryseskabe og SF6 afbrydere. Analyserne har været afrapporteret i særskilte rapporter /2, 11, 16/: Bottom-up omfatter:
Resultatet fra denne analyse bygges der videre på i dette års opgørelse af de aktuelle emissioner. Forbrug og emissioner af drivhusgasserne er så vidt muligt opgjort på enkeltstoffer, selvom forbruget af visse HFC-er har været meget begrænset. Det er gjort af hensyn til opgørelsens gennemskuelighed ved beregning af GWP-værdien. Det har dog været nødvendigt fortsat at anvende en kategori for "Andre HFC-er" idet ikke alle importører og leverandører har en udspecificeret opgørelse af salget på enkeltstoffer. Usikkerheden varierer i forhold til de enkelte stoffer. Usikkerheden er størst for HFC-134a på grund af stoffets udbredte anvendelse i produkter som importeres og eksporteres. Den største usikkerhed ved fordeling af stoffer på anvendelsesområder vurderes at være ved fordeling af forbruget af HFC-404A og HFC-134a på kommercielle køleanlæg og mobile køleanlæg. Fordelingen har betydning for forskelle i emissionsberegningen på kort sigt (ca. 5 år), men udjævnes på længere sigt, da fordelingen kun har betydning for hastigheden hvorved emissionerne forekommer. I bilag 5 er vist et oversigtsskema over alle opgjorte anvendelsesområder med tilhørende beskrivelse af beregningsgrundlaget. 2.5 OrdforklaringNedenstående begreber eller forkortelser anvendes hyppigt i rapporten:
3 Ozonlagsnedbrydende stoffer3.1 Import og eksport Alle kendte importører af ODS har besvaret et udsendt spørgeskema og besvarelserne indeholder oplysninger om import/eksport, salg/køb og anvendelsesområder i forhold til det konkrete stof (både mix og rene stoffer er omfattet). Alle ODS fra importører er nye ODS. Oplysningerne fra importører er suppleret med statistisk information fra Danmarks Statistik for 2003. Statistiske data anvendes til krydscheck af import/eksport oplysningerne fra importører. Statistikken skelner ikke mellem ny og genanvendt stof, så import kan i princippet bestå både af ny og genanvendt stof. I Udenrigsstatistikken for 2003 har følgende ozonlagsnedbrydende stoffer en særskilt position:
Udenrigsstatistikken indeholder desuden nogle stofgruppepositioner, som kan indikere udviklingen i import og eksport af bl.a. HCFC-er (og HFC-er og PFC-er), men på grund af stofgruppernes brede definitioner, er det ikke muligt at anvende positionsnumrene i opgørelsen, da den relaterer sig til enkeltstoffer. 3.1 Import og eksportI det følgende angives import og salg af de enkelte ozonlagsnedbrydende stoffer. 3.1.1 CFC-erSalget af nye CFC-er i 2003 ud fra importøroplysninger opgjort til at være 0,1 tons. I 2002 var salget 0,95 tons. Reduktionen skyldes nye teknikker således at CFC-113 ikke længere anvendes til analyseformål i off-shore industrien. 1 importør oplyser at have solgt 0,1 tons CFC-113 der anvendes til laboratorieformål. Danmarks statistik har registreret en import af CFC-113 på 0,037 tons, en import af CFC-11 på 1,791 tons og en import af CFC-12 på 25,716 tons i 2003. Import at CFC-11 og CFC-12 er forbudt og det undersøges derfor om der er tale om fejl i de statistiske indberetninger fra virksomheder. 3.1.2 Tetrachlormethan3 importører oplyser at have importeret og solgt i alt 0,36 tons tetrachlormethan i 2003 til laboratorieformål. I 2002 var importet og solgt 0,87 tons. Danmarks Statistik har registreret en import på 0,11 tons i 2003. 3.1.3 1.1.1-trichlorethan2 importører har importeret og solgt ca. 0,025 tons 1,1,1-trichlorethan i 2003. Danmarks statistik har registreret en import på 3,861 tons i 2003. 3.1.4 HalonerHaloner er udfaset og der er ikke modtaget oplysninger om import af haloner i 2003. 3.1.5 MethylbromidDer har kun været importeret methylbromid til feedstock i 2003. 3.1.6 HCFC-er5 virksomheder har importeret HCFC-er i 2003. Forbruget af HCFC-22 er steget. Forbruget af HCFC-141b er faldet. Der har ikke været et forbrug af HCFC-142b. Import af HCFC-22 (ny og regenereret) var ca. 211,8 tons i 2003, heraf er 5,6 tons fra HFC-blandinger. Reeksporten var ca. 115 tons, dvs. netto importen af HCFC-22 i 2003 er ca. 102,3 tons (????211,8 minus 115???), heraf er 96.7 tons import som ren HCFC-22. Import af HCFC-141b er 102,4 tons i 2003. Importen var 360 tons i 2002. Der var ingen import af HCFC-142b i 2003 og det danske forbrug er udfaset. Tabel 3.1 Udvikling i forbrug og potentielle emissioner, tons (ODP-vægtede tons er angivet i kursiv). En oversigt over fordelingen af det danske forbrug på anvendelsesområder for HCFC-er ud fra oplysninger fra importører og producenter er vist i tabel 3.2. Tabel 3.2 HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 2003 baseret på oplysninger fra importører og producenter, tons.
3.1.7 DestruktionDanmark har 2 destruktionsanlæg for ODS - Kommune Kemi (KK) og Århus Genindvinding. Alle ODS som sendes til destruktion i Danmark sendes til disse anlæg. KK foretager ikke nogen registrering af enkeltstoffer idet KK modtager og behandler alle stoffer i mix-tanke. Det er derfor ikke muligt at kvantificere de destruerede mængder ud fra hvad de har modtaget. Derfor er der i stedet anvendt oplysninger fra de importører som modtager og videresender brugte ODS til destruktion hos Kommune Kemi. Århus Genindvinding er I stand til at dokumenterer de specifikke årlige mængder fordelt på enkeltstoffer som destrueres på deres anlæg. De destruerede ODS I 2003 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.3 Destruerede ODS, 2003, tons
En andel af HCFC-22 stammer fra destruerede HFC-blandinger (HFC-401A, HFC-402A, HFC-408a, HFC-409a som danske importører har sendt til kommunekemi for destruktion - enten som rene blandinger eller i mix-flasker. 4 Drivhusgasser4.1 Import af stoffer 4.1 Import af stofferEn oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-2003. 4.1.1 HFC-erHFC-er er importeret af 10 virksomheder i 2003, heraf er 5 danske leverandører og 5 er brugervirksomheder, der importerer direkte fra andre EU-lande. Den samlede import (- reeksport) af alle HFC-er er ifølge importørerne faldet fra 713,2 tons i 2002 til 528,3 tons i 2003. Importen af HFC-134a er reduceret fra 401,6 tons i 2002 til 241,2 tons i 2003. Importen af HFC-152a er reduceret fra 11,9 tons i 2002 til 3,3 tons i 2003. Den betydelige reduktion skyldes, at HFC-134/HFC-152a nu er udfaset som drivmiddel i isoleringsskum ved produktion af køle/fryse skabe. Importen af HFC-404A er reduceret fra 188,7 tons i 2002 til 145 tons i 2003. Importen af HFC-407C er steget fra 89,1 tons i 2002 til 96,8 tons i 2003. HFC-407C er erstatnings-kølemiddel for HCFC-22 i køleanlæg og stigningen er således naturlig eftersom R-22 anlæg skal afvikles. Importen af andre HFC-er (HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a) er 25 tons i 2003 mod 7,5 tons i 2002. I 2003 er der endvidere importeret og anvendt HFC-365 som er et nyere produkt der introduceres som drivmiddel til opskumning, Importen af HFC-507A er faldet til 9,2 tons i 2003. I 2002 var importen 14,4 tons. Der har i 2003 været en lille import af HFC-401A og HFC-402A på henholdsvis 0,2 og 1,7 tons. 4.1.2 Svovlhexafluorid4 importører oplyser at have importeret og solgt 2,25 tons svovlhexafluorid i 2003. Svovlhexafluorid er i 2003 anvendt i afbrydere i højspændingsanlæg og til laboratorieformål (primært plasma ætsning). Forbrug af SF6 blev udfaset i metalindustrien i 2000 og i vinduesproduktion i 2001. 4.1.3 Perfluorerede kulbrinter2 importører oplyser at have importeret og solgt blandingsprodukter indeholdende perfluorforbindelsen C3F8,, der forekommer i kølemidlet R413, der anvendes i kommercielle køleanlæg. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 0,5 tons. Tabel 4.1 Udviklingen i import af drivhusgasser, tons. 4.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområderOpgørelsen af forbruget fordelt på anvendelsesområder er skønnet på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning). Forbruget fordelt på anvendelses områder er angivet i tabel 4.2. Tabel 4.2 Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 2003, tons.
1) Skøn baseret på den restmængde af HFC-134a, som der ikke er nogle anvendelsesoplysninger om fra producenter. Restmængden er fordelt på henholdsvis kommercielle køleanlæg og mobile køleanlæg ud fra importørernes skønnede fordeling af anvendelsen. Der er ikke andre kendte anvendelsesområder for HFC-er i Danmark end dem der fremgår af tabel 4.2. 4.2.1 Forbrug af HFC som kølemiddelDen generelle tendens i udviklingen af HFC-forbruget til kølemidler er, at forbruget til kommercielle køleanlæg er steget de senere år. Dog er forbruget i 2003 samlet set faldet ca. 55 tons sammenlignet med forbruget i 2002, hvor der dog blev registreret et særlig højt forbrug, hvilket vurderes at være en effekt af HFC-afgifterne der blev introduceret sidst i 2002. Den generelle stigning i HFC-kølemidler til kommercielle anlæg er en naturlig konsekvens af afviklingen af R-22 (HCFC) baserede køleanlæg, hvor nye R-22 anlæg blev forbudt i 2000 og substitution til R-22 på eksisterende køleanlæg blev forbudt i 2002. I forhold til udviklingen indenfor de enkelte kølemidler til kommercielle anlæg ses der en generel stigning over de senere år i forbuget af HFC-407c og katagorien ”andre kølemidler” (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a). Forbruget af HFC-407c i kommercielle køleanlæg er i 2003 større end forbruget af HFC-134a. HFC-404a er fortsat det mest anvendte kølemiddel i kommercielle køleanlæg. Forbruget af HFC-134a som kølemiddel i køle/fryseskabe er mindre i 2003 end det har været de foregående år. Det mindre forbrug tilskrives primært at en producent har flyttet denne del af produktionen til udlandet. Det vurderes derfor ikke at være et udtryk for generel produktionsnedgang i dansk kølemøbel industri. Forbruget af kølemiddel til transportkøleanlæg er stabilt og forbruget til mobile A/C anlæg indikeres igen i år at være svagt stigende. Forbruget fordelt på anvendelsesområder er baseret på oplysninger fra producenter og importører samt statistik og data fra KMO, som modtager indberetninger om salg af stoffer fra bl.a. kølemontører og autoværksteder (kun ved aftapninger større end 1 kg). Forbruget af kølemidler relateret til køl/frys til husholdninger er beregnet ud fra oplysninger fra brugervirksomheder. Forbrugene af kølemidler i kommercielle og stationære A/C anlæg samt mobile A/C og køleanlæg er skønnet ud fra KMO data og importøroplysninger samt statistik om bilimport. I tabel 4.3 fremgår det vægtmæssige relative forbrug af kølemidler fordelt på anvendelsesområder. Tabel 4.3 Forbruget af kølemidler, fordelt på køleprodukter, 2003, tons.
4.2.2 Forbrug af HFC til opskumning og som drivmiddelDer har igen i år 2003 været et fald i det generelle forbrug af HFC-134a til opskumning. I 2003 er der ikke længere nogle danske producenter af kølemøbler der anvender HFC i forbindelse med opskumning af isoleringsskum. Denne udfasning er en klar konsekvens af bekendtgørelsen om udfasning af kraftige drivhusgasser og at der findes konkurrencedygtige alternative teknologier på markedet. Forbrug af HFC-er (134a og 152a) til opskumning af blødt skum og anvendelse som drivmiddel er i 2003 samlet set reduceret i forhold til 2002. Anvendelse af HFC-er som drivmiddel i spraydåser til specielle formål er ca. det samme som i 2002. Samlet var forbruget af HFC-134a 29,8 tons i 2003 mod 49,8 tons i 2002. Andendelse af HFC-er til opskumning af blødt skum er reduceret med ca. 18 tons hvilket næsten er en halvering i forhold til 2002. Derudover har der i 2003 været registreret et forbrug af HFC-365 på 18 tons i forbindelse med produktion af systemskum. Anvendelsen har fundet sted i produkter der er blevet eksporteret. Dette forbrug er oplyst ikke at give anledning til emissioner i forbindelse med produktion, hvorfor forbrug til denne anvendelse ikke indgår i de efterfølgende emissionsberegninger da emissionen er 0. Som for de tidligere år har der ikke været indrapporteret noget forbrug af HFC-er til kemisk produktion, brandslukningsmateriel eller øvrige anvendelsesområder end de nævnte. 4.2.3 Forbrug af SF6Det samlede forbrug af SF6 i 2003 var 2,3 tons. Forbruget har været til afbrydere i højspændingsanlæg og til laboratorieformål. Tabel 4.4 Forbrug af SF6 fordelt på anvendelsesområder, tons.
4.2.4 Forbrug af PFC-erDet samlede forbrug af Perfluorpropan (C3F8) i 2003 er ca. 0,5 tons til køleformål. Der har der ikke været indrapporteret andre anvendelsesområder for PFC-er i 2003. 4.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF6I det følgende opgøres den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF6 for år 2003. Beregningerne er baseret på indberetningerne om forbrug af stofferne fordelt på anvendelsesområder (afsnit 4.2). For de produktgrupper hvor det er aktuelt, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter. I bilag 5 fremgår de anvendte lækagerater, beregningsmetode, IPCC Tier metode mv. i forhold til hvert enkelt beregnet stof og anvendelsesområde. Her fremgår det ligeledes, hvorvidt der er anvendt IPCC's defaultværdier eller specifikke DK værdier /4, 16/. 4.3.1 Aktuelle emissioner fra kraftige drivhusgasser i 2003 og fremskrevne emissionerDen GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF6 er for 2003 beregnet til 745.600 tons CO2-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var 718.800 tons CO2-ækvivalenter i 2002, hvilket svarer til en beregnet samlet stigning på 26.800 tons CO2-ækvivalenter. Det samlede GWP-bidrag fordelt på HFC-er, PFC-er og SF6 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.5 GWP-bidraget fordelt på stofgrupper, tons
Selvom HFC-forbruget er markant mindre i 2003 er GWP bidrag alligevel større end bidraget i 2002. Det er emissionen fra stock fra de kommercielle køleanlæg baseret på HFC-134a, HFC-404a og HFC-407c der er årsag til dette. 4.3.2 Emission af HFC-er fra kølemidlerDer skelnes mellem:
Den aktuelle emission fra disse kilder forekommer i forbindelse med: - påfyldning af kølemiddel (0,5 % til 2 % af forbruget afhængig af anvendelsesområde) Tab i forbindelse med bortskaffelse medfører ikke emissioner i Danmark da den danske lovgivning sikrer håndtering og destruktion af kølemidlerne uden emissioner til følge. Tabet defineres for at nedskrive stock (mængden af kølemidler som er installeret i produkter). I bilag 5 fremgår de specifikke emissionsfaktorer, der er anvendt i beregningerne. Kommercielle køleanlæg og stationære klimaanlæg Den største kilde til emission er kommercielle køleanlæg som er køleanlæg der anvendes i bl.a. supermarkeder eller i industrien og stationære klimaanlæg, der ligeledes anvendes i detailhandlen, i industrien samt i kontorhuse. Det mest anvendte kølemiddel i denne produktgruppe er HFC-404A, HFC-407c og HFC-134a i nævnte rækkefølge efter faldende anvendelse. Derudover anvendes i mindre grad kølemidlerne HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a og HFC-507c samt HFC-401A, HFC-402A der anvendes i meget beskedent omfang,. Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i stationære kommercielle køleanlæg og klimaanlæg, da påfyldning sker på stedet efter installation. I tabel 4.6 er den aktuelle emission opgjort for de specifikke HFC-er. Den totale emission for alle HFC-erne er omregnet til CO2-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier. Ved beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a) er der anvendt en "worst case" betragtning hvor GWP værdien beregnes ud fra HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125), som har den højeste GWP værdi af de tre stoffer. GWP-værdien for HFC-410a er 1.725. Tabel 4.6 Aktuel emission og GWP-bidrag fra kommercielle køleanlæg 2003 og 2010, tons
1) Kategorien andre dækker HFC -408a, -409a, -410a (til beregning af emission anvendes en "worst case" på basis af GWP-værdien fra HFC-410a). 2) I fremskrivningsscenariet er effekten af ny bekendtgørelse om udfasning af HFC-er mv samt effekten af de indførte afgifter medtaget. Desuden indgår der forudsætninger om erstatning af HCFC-22 anlæg med HFC-134a og HFC-404A anlæg. Ved en fremskrivning af emissionerne til 2010, hvor der er taget højde for de konkrete udfasningsdatoer fastsat i Miljøstyrelsens bekendtgørelse fra 2003 om udfasning af kraftige drivhusgasser skønnes GWP-bidraget fra kommercielle køleanlæg i 2010 at være ca. 520.000 tons. Dette er en betydelig reduktion i forhold til fremskrivningsscenariet i /13/ og udført med historiske data for 2002, hvor der blev estimeret 581.000 tons i år 2010. Reduktionen i fremskrivningsscenariet skyldes metoden, hvor det er det konstaterede forbrug af kølemiddel der antages at blive de følgende års forbrug. For 2003 har vi set en reduktion i forbruget både for HFC-404a og for HFC-134a. Sammenlignes 2002 fremskrivningen for 2003 med den aktuelle emission fra 2003 er forskellen mindre end 3.000 tons, hvilket svarer til en usikkerhed på under 1%. Køle/fryseskabe Den aktuelle emission fra kølemidler i køle/fryseskabe er beregnet på basis af forbrug, korrigeret for import og eksport af HFC-er. I beregningen er det forudsat, at der ved bortskaffelse sker en aftapning og destruktion af kølemidlet således at der ikke sker nogen emission (se bilag 5). Ved korrigering for import og eksport er der anvendt de opgjorte tal fra Miljøprojekt 523, hvor den daværende import/eksport er estimeret /2/. Her antages eksporten at udgøre 50% af forbruget. Beregningen er foretaget på basis af Danmarks Statistiks Udenrigshandel /3/ ud fra gennemsnitstal for indholdet af HFC 134a i et standardkøle/fryseskab produceret i 1999. Statistisk grunddata fremgår af bilag 2. Det er ikke i denne undersøgelse vurderet om tallene er tidssvarende. Endvidere er der for fremskrivningen af forbruget af HFC-134a i køleskabe regnet med en afgiftseffekt som medfører en gradvis reduktion i forbruget. Det regnes ikke for tilfældet for HFC-404A baserede husholdnings køle/frysemøbler da disse er specialprodukter. Tabel 4.7 viser den aktuelle emission fra køle/fryseskabe i 2003 og 2010. Tabel 4.7 Emission af kølemiddel fra køle/fryseskabe 2003 og 2010, tons
Den samlede emission af HFC-kølemiddel fra køle/fryseskabe i 2003 er ca. 14.500 tons CO2-ækvivalenter. I fremskrivningen af de aktuelle emissioner forventes der at være en mindre stigning til ca. 18.000 tons CO2-ækvivalenter i 2010. Mobile A/C Emissionen fra mobile A/C kommer fra påfyldning og løbende tab af HFC-134a samt i forbindelse med havari og uheld. I beregningen er der korrigeret for import og reeksport af HFC-134a, som er den eneste HFC der importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. I Danmark er forbruget af HFC-134a til mobile A/C anlæg udelukkende anvendt til efterfyldninger. Nyfyldninger udføres af bilproducenterne i det land bilen produceres. Forudsætningerne for beregning af forbrug og stock for mobile A/C anlæg fremgår af nedenstående tabel. Forudsætningerne er differentieret i forhold til de enkelte statistiske kategorier for transportmidler og er skønnede værdier på basis af udsagn fra bilimportører og køleservice virksomheder /16/. Tabel 4.8 Forudsætninger for beregning af stock for mobile A/C anlæg 2003
D.A.F. (Danmarks automobilforhandler forening) fører årligt en statistik over køretøjsbestanden i Danmark /17/. Disse data er grundlaget for den nedenstående beregning af stock 2003 for HFC-134a i danske køretøjer. Endvidere beregnes, hvor stor en andel af de installerede klimaanlæg, der stadig serviceres og derfor fortsat refyldes med kølemiddel i forbindelse med lækage og anden reparation. Denne beregning er grundlaget for at kunne beregne den efterfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på danske køretøjer for år 2003. Den efterfyldte mængde = forbruget i DK. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.9. Den beregnede danske stock for mobile A/C anlæg 2003 fordelt på køretøjer, tons
Den totale stock for HFC-134a i mobile A/C anlæg i Danmark er beregnet til ca. 209,6 tons for 2003. Stock forventes at stige yderligere de kommende år, da tendensen stadig går i retning at flere køretøjer og relativt flere klimaanlæg i de nye køretøjer. Den påfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på mobile klimaanlæg i 2003 er beregnet til 32,1 tons, hvilket er 0,3 ton mere end 2002. Mængden af kølemiddel er alene brugt til efterfyldninger i forbindelse med vedligeholdelse af eksisterende anlæg /16/. I nedenstående tabel er vist en fremskrivning af de beregnede aktuelle emissioner fra mobile A/C i Danmark. Fremskrivningen er foretaget på bases af en "steady state" betragtning, hvor import og forbrug til efterfyldning i 2010 antages at være som i 2003.. Tabel 4.10. Den beregnede aktuelle emission af HFC-134a fra mobile A/C anlæg 2003 og 2010, tons
Transportkøl Det er anslået, at der findes ca. 5.500-6.000 transportkøleanlæg i Danmark /16/. Disse anlæg har en gennemsnitsfyldning på ca. 8 kg svarende til 44 - 49 tons kølemiddel, som enten kan være HFC-134a eller HFC-404A eller HCFC-22. Den aktuelle emission fra transportkøl i 2003 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.11. Den beregnede aktuelle emission af HFC-134a og HFC-404A fra transportkøleanlæg 2003 og 2010, tons
Herudover er der en emission fra HFC-402A fra stock på ca. 0,5 tons svarende til 800 tons CO2-ækvivalenter. Der har ikke været registreret noget forbrug af HFC-402A til transportkøl i 2003 og det antages at stoffet er udfaset, hvorfor den aktuelle emission i 2010 er på kun ca. 200 tons CO2-ækvivalenter. Den samlede aktuelle emission fra transportkøl er således godt 20.600 tons CO2-ækvivalenter i 2003. 4.3.3 Emission af HFC-er fra skumplast produkter og drivmidlerVed beregning af emissionen af HFC-er anvendt i skumplast-produkter er der 2 beregningsprincipper, afhængig af produkttypen; 1) hård PUR skumplast (lukkede celler) 2) blød PUR skumplast (åbne celler) 3) Polyether skum (lukkede celler) Ved beregning af emissionen fra skumplast produkter er følgende beregningsgrundlag anvendt. Tabel 4.12 Faktorer til beregning af emission fra skumplast produkter
Isoleringsskum Hård skumplast opskummet med HFC-134a er hovedsageligt isoleringsskum i køle/fryseskabe. Ved beregninger af emissionen fra isoleringsskum i køle/ fryseskabe er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe. I 2003 er forbruget af HFC-134a til opskumning af isoleringsskum i køle/fryseskabe udfaset. De aktuelle emissioner er således alene fra stock og der forekommer ikke længere eksport. Den aktuelle emission af HFC 134a fra isoleringsskum er sammenfattet i tabel 4.13 Tabel 4.13 Emission af HFC-er fra isoleringsskum, tons
Det fremgår af fremskrivningen til 2010, at den installerede mængde reduceres som følge af udfasning af HFC-134a som opskumnings-middel. I de tidligere års fremskrivning var udfasningen først forventet fra 2006. Men den aktuelle udfasning allerede fra 2003 har betydet en yderligere reduktion på godt 11.000 tons CO2 ækvivalenter i år 2010 i forhold til tidligere scenarier. Opskumning af polyether Forbruget til polyether baseret opskumning er oplyst til ca. 3,5 tons og den aktuelle emission er skønnet til 1,7 tons svarende til ca. 2.300 tons CO2-ækvivalenter. I beregningen er det forudsat at der ikke sker nogen emission ved bortskaffelse idet gasserne destrueres ved forbrænding. Ved korrigering for import er tidligere beregning fra 1998 anvendt. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether og i 1998 blev der importeret ca. 12,8 mio. par sko (Danmarks Statistik, Udenrigshandel), hvor det skønnes at et par sko i gennemsnit indeholder 8 g HFC 134a. Eksport er på den baggrund skønnet til 0,3 tons HFC-134a. Blødt skum/aerosol-spray Emissionen af blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Emissionen fra blødt skum sker ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/ eksport. Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark og emissionen af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er lig med forbruget af HFC-baserede aerosol-spray i Danmark efter korrigering for import og eksport. Samlet er emissionen fra disse 2 områder i alt 26,3 tons HFC-134a svarende til 34.300 tons CO2 ækvivalenter og mindre end 1 tons. HFC-152a, svarende til 100 tons CO2 ækvivalenter. Sammenlignet med 2002 er emissionen reduceret med over 25.000 tons CO2 ækvivalenter. Lægemidler Grundet den marginale emission er HFC-emissionen fra lægemidler ikke opgjort. 4.3.4 Emission af svovlhexafluoridDen samlede emission af SF6 i 2003 er beregnet til ca. 1,3 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 32.000 tons CO2 ækvivalenter. Nettoforbruget var 2,3 tons. Emissionen kommer fra 4 kilder, hvoraf afbrydere, laboratorier og termoruder er de væsentligste kilder med et bidrag af ca. samme størrelse. Termoruder Forbruget af SF6 i termoruder har været udfaset siden 2002, men der forekommer emissioner fra termoruder der allerede er installeret i den danske bygningsmasse. Tabel 4.14 Emission af SF6 fra termoruder, tons
Emissionen stiger på grund af begyndende bortskaffelse/udskiftning af vinduer med SF6 termoruder og i 2015 skønnes GWP-bidraget fra termoruder at være 94.500 tons CO2 ækv. Afbrydere i højspændingsanlæg SF6 påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af anlæg eller ved service og reparation. Hovedparten af påfyldningen sker på nye anlæg og en mindre del af forbruget anvendes til efterfyldninger /11/. Emissioner fra afbrydere i højspændingsanlæg forekommer i forbindelse med:
Der regnes ikke med at være emissioner i forbindelse med bortskaffelse, idet brugt SF6 aftappes fra afbryderne og enten genanvendes internt af det pågældende elselskab eller genanvendes eksternt via en indsamlingsordning. Emissionen ved ekstern genanvendelse er beregnet ud fra en forudsætning om, at 0,5% af den årlige installerede mængde sendes til ekstern genanvendelse. I tabel 4.15 er den aktuelle emission fra SF6-afbrydere opgjort. Tabel 4.15 Emission af SF6 fra afbrydere i højspændingsanlæg 2003, 2010 og 2015, tons
På anmodning fra Energistyrelsen har Eltra og Elkraft System gennemført en undersøgelse af SF6 emissionen fra drift og uheld /20/. Undersøgelsen omfatter ca. 1/9 af den installerede mængde i den danske elsektor. Emisisonen er opgjort til ca. 20 kg SF6. Derudover er der 88 kg forurenet SF6 i depot og ca. 1,1 tons ny gas på lager. Opskaleres disse data som repræsentative for hele Danmark, svarer det til en emission i 2003 på ca. 180 kg. Det er lidt under halvdelen af den beregnede emission på 0,4 ton i denne undersøgelse. Opgørelsesmetoden vurderes i forlængelse af Eltra's undersøgelse fortsat at være retvisende for den samlede emission. Foskellen skyldes at beregningsmetoden ser bort fra tidsforskydninger således at indkøb af SF6 også antages at blive forbrugt i beregningsåret. I Eltra notatet angives der et lager på ca. 1,1 tons, som ved senere brug medfører emissioner. Endvidere må der påregnes emission ved genanvendelse eller destruktion af de 88 kg forurenet gas i depot. Hvis disse emissioner var aktuelle i 2003 ville det give en emission fra Eltra og Elkraft System på ca. 80 kg SF6 og ca. 0,7 tons SF6 hvis data er repræsentativt for hele Danamrk. Laboratorieformål I 2003 er der registreret et forbrug til plasma ætsning i forbindelse med chip fremstilling i ren rums laboratorier. Endvidere formodes der fortsat at være et begrænset forbrug til analyseformål. Forbruget er 0,4 tons og svarer til den aktuelle emission. Emissionen er beregnet til ca. 9.700 tons CO2 ækvivalenter. Løbesko I perioden 1990-1998 er der importeret løbesko som af producenten vurderes at have et samlet indhold på ca. 1 ton SF6. Emissionen af SF6 forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 2003, som de foregående år skønnet til 0,11 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO2 ækvivalenter. Emission af SF6 i løbesko vurderes ikke længere af forekomme efter 2003, da alle sko med SF6 dermed antages at være bortskaffet. 4.3.5 Emission af perfluorerede kulbrinterDen aktuelle emission af perfluorpropan er beregnet til ca. 19.300 tons CO2 ækv. for 2003 og det totale forbrug var ca. 2,5 tons. Der har i 2003 kun været et forbrug af PFC til køleformål. Derudover er der en ”forsinket” emission fra forbruget af PFC i rensemidler i 2002 på 0,25 tons (jv. IPCC Reference Manual /4/. Fordeles forbruget af rensemidler med 50% i forbrugsåret og 50% i det efterfølgende år). Perfluorpropan er den eneste kendte perfluorerede kulbrinte, der anvendes i Danmark. Emissionen kommer fra kølemidler til kommercielle stationære og mobile køleanlæg. Den installerede mængde i kommercielle køleanlæg er opgjort til ca. 22,7 tons. Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukter anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter. Tabel 4.16 Emission af PFC fra kommercielle køleanlæg 2003, 2010 og 2015, tons
5 Referenceliste/1/ Arbejdsrapport nr. 20. Forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede kulbrinter, Miljøstyrelsen, 1996. /2/ Miljøprojekt nr. 523. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1998, Miljøstyrelsen, 2000. /3/ Udenrigshandelen fordelt på varer og land. Januar-december 1989, 1990-1999. Danmarks Statistik. /4/ Reference Manual and Workbook of the IPCC 1996 Revised Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, IPCC Switzerland September 1996. /5/ Ozonlaget og drivhuseffekten. Miljøstyrelsen, april 1996. /6/ Beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv. Nordisk Ministerråd, okt. 1997. /7/ DEFU Komiterapport 94. Håndtering af SF6 og dets reaktionsprodukter i elforsyningsanlæg. /8/ Methods used to Estimate Emission Inventories of Hydrofluorocarbons, Perfluorocarbons and Sulphur Hexafluoride. Draft report prepared for the UNFCCC secretariat. March Consulting, May 1999. /9/ Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling. TEMA-rapport fra DMU, 29/1999. /10/ Erstatning af kraftige drivhusgasser (HFC'er, PFC'er, SF6). Per Henrik Pedersen, Miljøstyrelsen 1998. /11/ Indsamling og genanvendelse af SF6 fra højspændingsanlæg. Tomas Sander Poulsen m.fl., Miljøstyrelsen 2000. /12/ Denmark's National Inventory Report – Submitted under the UN Convention on Climate Change. Illerup, J.B., Lyck, E., Winther, M. Rasmussen, E. DMU, 2000 Arbejdsrapport nr. 127 (http://arbejdsrapporter.dmu.dk). /13/ Miljøprojekt nr. 885. Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 - 2002, Miljøstyrelsen, 2004. /14/ Denmark's National Inventory Report. Submitted under the UN Framework Convention on Climate Change 1990-1999. Emissions Inventories. Department of Policy Analysis. Illerup, Lyck, Winther,
2002. 675 pp Research Notes from NERI 149 (http://www.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/ /15/ Annual Danish Atmospheric Emissions Inventory. 1999. Illerup, Andersen, Winther, Lyck, Bruun. National Environmental Research Institute, Denmark. 8 pp. /16/ Revurdering af emissionsfaktorer for kommercielle køleanlæg og mobile A/C og køleanlæg. Poulsen, T.S, COWI; Arbejdsrapport for Miljøstyrelsen, 2002. /17/ D.A.F. udarbejder en statstik over registrerede køretøjer fordelt på forskellige kategorier af køretøjer. Statistikken opdateres årligt og anvendes til beregning af den danske fyldning af HFC-134a i køretøjer. Statistikken er tilgængelig på http://www.daf.dk /18/ Denmark's National Inventory Report. Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change 1990-2001. Emissions Inventories. Department of Policy Analyses. Illerup, J.B., Lyck, E, Nielsen, M., Winter, M., Mikkelsen, M. H., 2003. 848 pp. Research Notes from NERI no. 181. http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/ /19/ Denmark's National Inventory Report. Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change 1990-2002. Emission inventories. National Environmental Research Institute, Denmark. Illerup, J.B., Lyck, E, Nielsen, M., Winter, M., Mikkelsen, M. H., Hoffmann, L., Sørensen, P.B., Vesterdahl, L. & Fauser, P. 2004. 848 pp. Research Notes from NERI no. 196.
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/ /20/ Anvendelse og håndtering af SF6-gas I højspændingsanlæg over 100 kV. ELTRA notat elt2004-47a af 18 marts 2004. Bilag 1 ODP-værdier for ozonlagsnedbrydende stoffer og GWP-værdier for rene drivhusgasserTabel 1.a Ozonlagsnedbrydende stoffer, deres kemiske formel ogODP-værdier - Reguleret af Montreal Protokollen.
(1) ændret fra 0,7 til 0,6 ved 7. partsmøde i Montreal Protokollen, dec. 1995. Tabel 1.b Rene(1) drivhusgasser, deres kemiske formel og GWP-værdier omfattet af Kyoto-protokollen.
(1) uden ozonlagsnedbrydende effekt. (2) blanding bestående af 52% HFC-143a, 44% HFC-125 og 4% HFC-134a. GWP-værdien er beregnet herudfra. (3) blanding bestående af 53% HCFC-22, 13% HFC-152a og 34% HCFC-124. GWP-værdien er beregnet herudfra. (4) blanding bestående af 38% HCFC-22, 60% HFC-125 og 2% propan. GWP-værdien er beregnet herudfra. (5) blanding bestående af 25% HFC 125, 52% HFC 134a, 23% HFC 32. GWP-værdien er beregnet herudfra. (6) blanding bestående af 46% HFC 143a, 7% HFC 125. GWP-værdien er beregnet herudfra. (7) en HFCFC blanding bestående udelukkende af HCFC'er, hvorfor GWP værdien ud fra klimakonventionens retningslinier er 0 da blandingen ikke indeholder drivhusgasser. Den reelle GWP-værdi er 1.440. (8) Blanding bestående af 50% HFC 32 og 50% HFC-125 (9) blanding bestående af 50% HFC 125, 50% HFC 143a. GWP-værdien er beregnet herudfra. Bilag 2 Baggrundsdata vedr. beregning af import og eksport af køleskabe/frysere og mobile klimaanlægTabel 1. Nøgletal for indholdet af HFC-134 i isoleringsskum og som kølemiddel pr enhed til beregning af import og eksport af køleskabe og frysere.
Tabel 2. Import og eksport af HFC-134a beregnet som nettoeksport af køleskabe og frysere (Kilde, Danmarks statistiks udenrigshandel).
Det bemærkes, at det er en væsentlig forenkling, da mængden af HFC anvendt til opskumning eller som kølemiddel varierer, afhængig af produktets størrelse og producent. De anvendte gennemsnitsmængder er vist i tabel 2. Tabel 3. Statistiske data vedrørende import og eksport af personbiler og lastbiler.
Personbil: 10% med A/C og 0,75 kg - 134a Bilag 3 Forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer i GrønlandDanmarks Statistik registrerer henholdsvis importen til Grønland og eksporten fra Danmark til Grønland. Udviklingen i forsyningen af ODS (kun de stoffer der er positionsnumre på i Danmarks statistiks udenrigshandel) i årene fra 1990 til 2003 er vist i tabel 1. Det har ikke været muligt ud fra statistikken at opgøre forbruget af andre stoffer end de, der fremgår af tabellen. Der har i 2003 været registreret en Grønlandsk import af CFC-11 fra Danmark på 4,0 tons (DK statistik). Der er konstateret en difference på ca. 1 ton mellem Danmarks Statistik og Grønlands Statistik for CFC-11. Der har i 2002 været oplyst en eksport af HCFC-22 til Grønland på 6,8 tons (importøroplysninger). Der er ikke registreret nogen eksport af 1.1.1. trichlorethan i 2003. Ud fra ovenstående data er det ODP-vægtede forbrug i Grønland for 2003 beregnet til 4,36 ODP tons. Det er en stigning i forhold til 2002, hvor ODP forbruget var beregnet til 0,66 ODP tons. Bilag 4 GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er, og SF6 1993-2020.I nedenstående tabel er det beregnede GWP-bidrag fremskrevet. Ved fremskrivning af emissionerne er der taget udgangspunkt i et “steady state” forbrug med 2003 som referenceår samt skæringsdatoer for udfasning af enkeltstoffer jf. bekendtgørelse om udfasning af kraftige drivhusgasser. Endvidere er der indarbejdet en afgiftseffekt på relevante anvendelsesområder og der er så vidt muligt taget højde for forventede stigninger i forbruget inden for flere anvendelsesområder, lige såvel som en forventet reduktion inden for andre anvendelsesområder. Dog er fremskrivning af forbruget af HFC-404a i emissionsberegningerne baseret på en konservativ udvikling. Afviklingen af HCFC-22 køleanlæg forventes at medføre en stigning i forbruget af HFC-404a i kommercielle køleanlæg, som er større end det forudsatte, da HFC-404a sammen med CO2-anlæg er de mest oplagte substitutionsmuligheder. Fra 1. Januar 2000 har det været forbudt at opføre nye HFCF-22 anlæg og fra 1. Januar 2002 har det været forbudt at substituere til HCFC-22 på eksisterende køleanlæg. Det beregnede GWP-bidrag udtrykker den aktuelle emission korrigeret for import og eksport (nyeste beregningsgrundlag). En forbedring af datagrundlaget for anvendelse af SF6 til laboratorieformål har bevirket, at der ses en mindre opskrivning af emissionen herfra i 2002. Tabel 1. GWP-bidraget, 1000 tons fra HFC-er, PFC-er og SF6 1993-2020 Bilag 5 Metode og forudsætninger for beregning af emissioner 1990-2003 samt fremskrivninger af GWP i henhold til IPCC Good Practise Guidance and Uncertainty Management in National Greenhouse Gas Inventory
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
