|
Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 1 Sammenfatning1.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer 1.1 Ozonlagsnedbrydende stofferDet ODP-vægtede forbrug er for 2003 opgjort til 17,36 ODP-tons, hvilket er en reduktion på yderligere 25,6 ODP tons i forhold til 2002, hvor forbruget var 42,97 ODP tons. I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra importører og producenter. ODP-værdierne fremgår af bilag 1, tabel 1.a. Tabel 1.1 Oversigt over forbrug og ODP-vægtet forbrug i 2002-2003, tons
(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug af CFC-er er det udelukkende CFC-113, der er registreret og indgår som beregningsgrundlag. Det danske forbrug af Methylbromid er udelukkende anvendt som feedstock til anden kemisk produktion og optræder derfor ikke som en emission. CFC-er, tetrachlormethan og trichlorethan anvendes udelukkende til laboratorieformål. HCFC-er anvendes som kølemiddel eller til opskumning (systemskum). Anvendelsesområderne for HCFC-er i 2003, fremgår af tabel 1.2. Tabel 1.2 HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 2003, tons.
HCFC-22 anvendes til kølemiddel og HCFC-141b anvendes til opskumning. I figur 1.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug.
Figur 1.1 Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug 1986-2003, tons. De specifikke forbrugstal i relation til de enkelte stoffer og stofgrupper samt det beregnede ODP-bidrag for perioden 1986-2003 fremgår af kapitel 3 i tabel 3.1. 1.2 DrivhusgasserDen GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF6 er for 2003 beregnet til 745,6 ktons CO2-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var 715,0 ktons CO2-ækvivalenter for 2002, og rapporteret i /13/. Imidlertid er der foretaget en opdatering der har gjort at for 2002 nu er beregnet 718,8 ktons, hvilket svarer til en samlet stigning på 26,8 ktons CO2-ækvivalenter. [1] Emissionen af HFC-er, PFC-er og SF6 udgjorde i 2002 ca. 1% af det samlede danske GWP bidrag /19/. I nedenstående tabel 1.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter. Tabel 1.3 Forbrug, aktuelle emission, installerede mængde korrigeret for import/eksport samt GWP-bidrag fra de opgjorte drivhusgasser 2003, tons.
I omstående figur 1.2 er det samlede GWP-bidrag fra HFC-er, PFC-er og SF6 vist i forhold til de enkelte kilder. Af figuren fremgår det hvilke kilder, der har givet det største enkeltbidrag i 2003.
Figur 1.2 Den relative fordeling af GWP-bidraget for 2003 fordelt på kilder Det fremgår af figuren, at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for ca. 61 % af det samlede aktuelle bidrag i 2003. Bidraget kommer primært fra HFC-er og en lille andel kommer fra PFC-er. De næststørste GWP-bidrag på 14 % kommer fra det løbende tab af HFC fra isoleringsskummet i køle/fryseskabe. 5 % af GWP-bidraget kommer fra HFC-emission ved fremstilling af blødt skum og brug af HFC-baserede aerosol-spray. De tre væsentlige kilde til SF6 emissioner i 2003 er afbrydere, laboratorier og termoruder. De bidrager stort set lige meget og tilsammen udgør emissionen fra disse kilder ca. 3 % af det samlede GWP-bidrag. HFC-erne udgør ca. 93,1 % af det samlede GWP-bidrag i 2003. Emissionen af SF6 udgør 4,3 % og emissionen af PFC udgør 2,6 % af det samlede bidrag. I nedenstående figur 1.3 er den relative fordeling vist.
Figur 1.3 Den relative fordeling af GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er og SF6, 2003. 1.2.1 HFC-erDet totale forbrug af HFC-er i 2003 er opgjort til 528,3 tons hvilket er en betydelig reduktion i forhold til 2002 hvor forbruget var ca. 713,2 tons. Forbruget af HFC-134a, er næsten halveret i forhold til 2002 fordi stoffet stort set ikke længere bruges som drivmiddel til opskumning. Forbruget af HFC-404A til køleformål i køleanlæg er ligeledes reduceret om end i mindre omfang. Den eneste HFC hvor forbruget fortsat er stigende er for HFC-407c. HFC-407C er et hyppigt anvendt i nye anlæg, hvor man tidligere ville anvende HCFC-22 baserede køleanlæg. Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er beregnet til 694,4 ktons CO2 -ækvivalenter, hvilket er en stigning på 23,2 ktons i forhold til 2002. 1.2.2 Svovlhexafluorid (SF6)Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 2,3 tons i 2003, hvilket er en stigning i forhold til forbruget i 2003 på 1,4 tons. Den aktuelle emission er beregnet til 1,3 tons, svarende til et GWP-bidrag på 31,9 ktons CO2-ækvivalenter. l 2002 var emissionen 25,.5 ktons CO2-ækvivalenter. 1.2.3 Perfluorerede kulbrinter (PFC-er)Forbruget af perfluorerede kulbrinter (perfluorpropan) var i 2003 0,5 tons, som udelukkende anvendes i et kølemiddel (R413a). Den aktuelle GWP-vægtede emission er 19,3 ktons CO2-ækvivalenter, hvilket er en reduktion i forhold til 2002. 1.2.4 Udviklingen i det samlede GWP-bidrag fra kraftige drivhusgasserI figur 1.4 er vist summen i udviklingen af det danske GWP-bidrag 1992-2003 fra HFC-er, PFC-er og SF6. Forskellen på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren.
Figur 1.4 Udviklingen i den GWP-vægtede potentielle, aktuelle og korr. aktuelle emission 1992-2003, 1000 tons CO2 – ækvivalenter. Som det ses af figuren er der igen i 2003 tale om en stigning i det samlede GWP bidrag. Udviklingen i GWP-bidraget 1992-2003 fremgår endvidere i nedenstående tabel 1.4. Tabel 1.4 Det samlede GWP-bidrag fra HFC, PFC, SF6, , 1000 tons CO2-ækvivalenter, opgjort i forhold til de 4 forskellige opgørelsesmetoder, der har været anvendt i løbet af perioden
Fodnoter [1] På grund af ny viden om forbruget af SF6, er der foretaget en opdatering af de historiske data hvilket har betydet, at emissionen i 2002 er opjusteret med 3,8 ktons CO2-ækvivalenter
|
