|
Pilotbenchmarking af miljøtilsynet 1 Kommunernes kategorisering af virksomhederne1.4 Overordnede konklusioner og anbefalinger For at det differentierede tilsyn skal fungere i praksis, er det en vigtig forudsætning at kategoriseringen af virksomhederne i kommunerne er ensartede. Således bør chancen for, at en virksomhed placeres i niveau 1, 2 eller 3 ikke afhænge af, hvilken kommune, virksomheden er placeret i. I princippet bør to forskellige personer heller ikke vurdere virksomhederne forskelligt. Disse krav til ensartethed stiller naturligvis meget store krav til det vejledningsmateriale, som de ansatte i tilsynsadministrationen får udleveret. Benchmarkingen kan være med til at understøtte arbejdet med at sikre en form for ensartethed, da indberetningerne og sammenligningsresultaterne kan være med til at sætte fokus på vigtigheden af korrekt kategorisering. Virksomhedsudvalgets rapport sætter som en ledesnor, at ca. 25 % af virksomheder skal kategoriseres i kategori 1 (de mest miljøvenlige virksomheder), 50 % i kategori 2 og 25 % i kategori 3 (de mindst miljøvenlige virksomheder). Denne ledesnor kan i sagens natur sagtens variere fra kommune til kommune og fra amt til amt i forhold til, hvilke virksomheder der befinder sig i de respektive lokaliteter. Det skal understreges, at besvarelserne fra kommunerne og amterne i resultaterne præsenteret nedenfor bygger på skøn, og at resultaterne således skal tolkes derefter. Målepunkt 1: Fordelingen af kategori 1, 2 og 3 virksomheder/ landbrug i kommunen eller amtet. 1.4 Overordnede konklusioner og anbefalinger
1.5 Analyser af kommunernes besvarelserNedenfor er amternes og kommunernes kategorisering i pilotundersøgelsen præsenteret. 1.5.1 Kategorisering af virksomhederTabellen nedenfor viser, hvorledes forskellige grupper af virksomheder er blevet rubriceret af kommuner og amter. Det er altså totalfordelingen af virksomhederne. Tallene viser, at IPPC virksomheder i højere grad end andre bliver kategoriseret i kategori 1, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at disse virksomheder som følge af deres registrering i højere grad har større systematik i deres oplysninger til miljøtilsynet. Systematik i miljøoplysninger er en af to parametre, der afgør kommunernes kategorisering. Ydermere fremgår det af tabel 1, at den samlede fordeling i kategorier af virksomhederne fordeler sig nogenlunde jævnt og på linie med virksomhedsudvalgets anbefalinger. Dog er midtergruppen større end forventet. Størstedelen af virksomhederne befinder sig i kategori 2 (66 %), mens cirka lige mange virksomheder befinder sig i henholdsvis kategori 1 (17 %) og kategori 3 (16 %). Tabel 1: Samlet kategorisering af virksomhederne (kommuner og amter)
Som det fremgår af tabel 2 og 3, minder kommunernes og amternes kategorisering af virksomhederne i høj grad om hinanden. Tabel 2: Kommunernes kategorisering af virksomheder
Tabel 3: Amternes kategorisering af virksomhederne
1.5.2 Kategorisering af LandbrugTabel 4 viser kommunernes kategorisering af landbrug, og her tegner der sig et billede, der ligner kategorisering af virksomhederne. De fleste landbrug er kategoriseret i kategori 2 og færre i kategori 1 og 3. Dog bemærkes, at pelsdyrfarme i højere grad end landbrug er kategoriseret i hhv. kategori 1 og 3 – hvilket er tæt på den fordeling, som er forventet af Virksomhedsudvalget. Tabel 4: Kommunernes kategorisering af landbrug
1.5.3 Sammenligning af kommunernes og amternes kategorisering af virksomhederNår man kigger på kategoriseringen hos den enkelte kommune, er der, modsat de samlede tal, store forskelle at spore. Figur 1 illustrerer således, at fire kommuner næsten ingen kategori 3 virksomheder har, at to kommuner har en stor grad af kategori 3 virksomheder, mens andre kommuner næsten kun har kategori 2 virksomheder. Et lignende broget billede tegner sig for amterne i figur 2, hvor et amt næsten udelukkende har kategori 2 virksomheder og amterne generelt har få kategori 3 virksomheder. På trods af den samlede fordeling i ovenstående tabeller kan det således konkluderes, at kommunerne og amterne – som det fremgår af figur 1 og 2 – har en noget uensartet kategorisering, hvilket dels kan skyldes en uensartet branchesammensætning af virksomhederne og til dels også med sikkerhed skyldes forskelle i den administrative praksis på området. Figur 1: Sammenligning af kommunernes kategorisering virksomheder
Figur 2: Sammenligning af amternes kategorisering virksomheder
1.5.4 Sammenligning af kommunernes kategorisering af landbrugFor landbrug kan der også i figur 3 ses en uensartethed i kategoriseringen, idet nogle kommuner næsten kun har kategori 1 virksomheder, mens andre kommuner næsten kun har kategoriseret kategori 2 virksomheder. Figur 3: Sammenligning af kommunernes kategorisering af landbrug
1.5.5 Vurdering af målepunkt: Kategorisering af virksomheder og landbrug/ pelsdyrsfarmeDet vurderes, som konsekvens af kommunerne og amternes kategorisering af virksomhederne, at der i samspil med implementeringen af det differentierede tilsyn bør være en form for registrering af kommunernes kategorisering for at sikre implementeringen af det differentierede tilsyn og for at kunne vurdere forskelle.
|
