Implementering af aircondition splitunit med kulbrinter på det danske marked

2 Beskrivelse af lovgivning

Ved opstilling af køleanlæg med brændbare kølemidler er det den danske lovgivning, som er gældende. Det betyder, at det er Arbejdstilsynet og den lokale brandmyndighed, som sætter kravene for opstillingen. Arbejdstilsynets krav er beskrevet i bekendtgørelse nummer 932 "Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk".

Brandmyndighederne tager i deres vurdering af opstillingen udgangspunkt i lovbekendtgørelse nr. 912 "Bekendtgørelse om F-gas (Flaskegas)". Ifølge denne bekendtgørelse er det tilladt at opbevare 3 flasker gas af 13 kg (heraf 1 flaske i brug og 1 flaske i reserve) i beboelser og andre ejendomme.

Inden opstillingen skal der laves en zoneklassificering af området, hvor anlægget opstilles. Til dette formål kan man benytte brandteknisk vejledning nr. 19, udgivet af Dansk Brandteknisk Institut.

2.1 Arbejdstilsynets krav til opstilling af køleanlæg med brandbare kølemidler

"Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk" nr. 932, nævner intet om fyldningsgrænser andet end, at ved fyldninger på over 25 kg skal anlægget opstilles i et maskinrum. Årsagen til, at Arbejdstilsynet ikke har beskrevet kravene i bekendtgørelsen, er, at de benytter kravene i den europæiske standard EN 378 som grundlag for vurdering af opsætning af køleanlæg.

Fyldningsgrænsen er efter standarden prEN 378-1:2003 bestemt på baggrund af kølemiddeltypen, rumkategorien og placeringen af køleanlægget.

2.1.1 Kølemiddeltypen

Kølemidlet klassificeres i prEN 378-1 efter giftigheden "toksiciteten" i klasse A eller B.

Klasse A: er kølemidler med en lav giftighed

Klasse B: er kølemidler med en høj giftighed.

Kølemidlerne er desuden klassificeret efter, hvor brændbare og antændelige de er i klasse 1, 2 eller 3.

Klasse 1: er ikke brændbare kølemidler

Klasse 2: er kølemidler med en lav antændelighed

Klasse 3: er kølemidler med en høj antændelighed.

  Lav giftighed Høj giftighed
Ikke brændbare A1 B1
Lav antændelighed A2 B2
Høj antændelighed A3 B3

Tabel 2.1: Kølemiddelklassificering.

Kølemidlets klassificering kan findes i prEN 378-1.

Kølemiddel LFL [kg/m3] Praktisk grænse [kg/m3]
R600A 0,038 0,011
R290 0,038 0,008
R1270 0,047 0,008

Tabel 2.2: Nedre brandbarhedsgrænse for kulbrinter.

2.1.2 Rumkategorien

Opstillingsstedet er kategoriseret i 4 rumkategorier A, B, C og D.

Rumkategori A:
Opholdsrum med begrænset mulighed for bevægelse
: Er rum, som kan være åbne for offentligheden, men hvor der befinder sig mennesker, som er begrænset i deres adfærd. Dette kan f.eks. være hospitaler, plejehjem og fængsler.

Rumkategori B:
Generelle opholdsrum:
Er offentlige rum, hvor antallet af mennesker ikke er kontrolleret, samt rum, hvor mennesker sover. Personerne er ikke instrueret i sikkerhedsforhold. Rumkategori B kan være: beboelser, offentlige bygninger, teatre, supermarkeder, hoteller og restauranter.

Rumkategori C: Opholdsrum med overvågning af instruerede personer: Er rum og bygninger, hvor kun et begrænset antal mennesker har adgang, og enkelte af disse personer er instruerede i sikkerhedsforholdene for rummet. Disse rum kan være kontorbygninger, produktionsfaciliteter, laboratorier m.m.

Rumkategori D:
Opholdsrum med adgang for instruerede personer
: Er rum, som ikke er åbne for offentligheden, og hvor kun særligt instruerede personer har adgang. Disse personer skal være instruerede i sikkerhedsforholdene for rummet. Disse rum kan være: kølelagre, raffinaderier, produktionsfaciliteter, f.eks. for fødevarer eller kemikalier.

2.1.3 Placering af køleanlægget

Placeringen af køleanlægget er opdelt i tre forskellige områder:

1: Ikke i et maskinrum.

2: Højtrykssiden er placeret i et maskinrum uden personophold eller i det fri.

3: Alle kølemiddelbærende dele er placeret i et maskinrum uden personophold eller i det fri.

Desuden skelnes der mellem, om køleanlægget er et direkte eller et indirekte system. Med et maskinrum menes der et lukket rum eller lukket område, som er ventileret med mekanisk ventilation, og som er aflukket fra offentlige arealer, og hvor der ikke er adgang for offentligheden. Rummet er lavet til opbevaring af kølekomponenter. Et maskinrum kan godt være et lukket kabinet, som sikrer, at der ikke kan komme kølemiddel fra det indre rum til det omgivende rum, og kabinettet skal være mekanisk ventileret. Kravene til kabinettet er de samme som for maskinrum.

Placering Direkte system
Ikke i et maskinrum figur
Højtrykssiden er Placeret i et Maskinrum uden Personophold eller i det fri

figur
Alle kølemiddel-bærende dele er placeret i et maskinrum uden personophold eller i det fri. figur

tabel 2.3: Placering af køleanlæg – direkte system.

Placering Rum-
kategori
Fyldningsgrænse
Ikke i et maskinrum A For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen, og ikke over 1,5 kg.
  B For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen, og ikke over 1,5 kg.
  C For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen (og ikke over 1,0 kg under jordniveau og 5 kg over jordniveau).
  D For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
Alle andre systemer er det tilladt med en fyldning på 1,0 kg under jordniveau og 10 kg over jordniveau.
Højtrykssiden er
placeret i et maskin-
rum uden person-
ophold eller i det fri
A For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen, og ikke over 1,5 kg.
  B For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen, og ikke over 1,5 kg.
  C For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen, og ikke over 1,0 kg under jordniveau og 2,5 kg over jordniveau.
  D For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
Alle andre systemer er det tilladt med en fyldning på 1,0 kg under jordniveau og 25 kg over jordniveau.
Alle kølemiddel-bærende dele er placeret i et maskin-rum uden person-ophold eller i det fri. A For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på 0,5 x praktisk grænse x rumvolumen, og ikke over 1,0 kg under jordniveau og 5 kg over jordniveau.
  B For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen, og ikke over 1,0 kg under jordniveau og 5 kg over jordniveau.
  C For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen, og ikke over 1,0 kg under jordniveau og 10 kg over jordniveau.
  D For A/C-systemer for personkomfort gælder punkt C.3 i EN 378.
For alle andre systemer er det kun tilladt med 1,0 kg under jordniveau og ingen restriktioner over jordniveau.

tabel 2.4: fyldningsgrænser for kølemiddel, type a3, ved direkte systemer.

Placering Indirekte system
Ikke i et maskinrum. figur
Højtrykssiden er placeret i et maskinrum uden personophold eller i det fri. figur
Alle kølemiddel-bærende dele er placeret i et maskinrum uden personophold eller i det fri. figur

Tabel 2.5: placering af køleanlæg – indirekte system.

Placering Rum-
kategori
Fyldningsgrænse
Ikke i et maskinrum A Ikke relevant
  B Ikke relevant
  C Ikke relevant
  D Ikke relevant
Højtrykssiden er
placeret i et maskin-
rum uden person-
ophold eller i det fri
A Kun hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen og ikke over 1,5 kg; der må ikke være nogle tændkilder i forbindelse med anlægget.
  B Maksimal fyldning = praktisk grænse x rumvolumen og ikke over 1,5 kg.
  C Maksimal fyldning = praktisk grænse x rumvolumen og ikke over 1,0 kg under jordniveau og 2,5 kg over jordniveau.
  D Maksimal fyldning = 1 kg under jordniveau og 25 kg over jordniveau.
Alle kølemiddel-bærende dele er placeret i et maskin-rum uden person-ophold eller i det fri. A Kun tilladt med hermetiske systemer med en max. fyldning på: praktisk grænse x rumvolumen og ikke over 1,0 kg under jordniveau og 5 kg over jordniveau.
  B Maksimal fyldning = praktisk grænse x rumvolumen, og ikke over 1,0 kg under jordniveau og 5 kg over jordniveau.
  C Maksimal fyldning = 1,0 kg under jordniveau og 10 kg over jordniveau.
  D Maksimal fyldning = 1,0 kg under jordniveau og ingen begrænsning over jordniveau.

tabel 2.6: fyldningsgrænser for kølemiddel, type a3, ved indirekte systemer.

2.1.3.1 Krav til A/C-systemer for personkomfort iht. punkt C.3 i EN 378-1

Fyldningsbegrænsninger i forhold til brandbarhed for A/C-systemer og varmepumper for personlig komfort.

Grænser for dele fyldt med kølemiddel i benyttede lokaler.

Såfremt fyldningen af kølemiddel er under 4 m3 x LFL, er der ikke specielle forhold, som skal opfyldes. Er fyldningen på mere end 4 m3 x LFL, skal den maksimale fyldning være i henhold til følgende:

formel

mmax Maksimal tilladelig fyldning i rummet [kg]

LFL Nedre brandbarhedsgrænse [kg/m3]

A Rumareal [m2]

h0 Installationshøjden for enheden [m]

  • 0,6 m for gulvplacering
  • 1,8 m for vægmonteret
  • 1,0 m for vinduesmontering
  • 2,2 m for loftmontage.

2.2 Betydningen af kravene i EN 378, som er vejledende

For A/C-split og varmepumper er betydningen følgende:

Gulvareal [m2] Maks. fyldningsmængde efter C.3.1. [g] *
10 291
20 412,6
30 505,4
40 583
50 652,4
60 714,7
100 922,7

* Beregnet med en højde på 2,2 m.

tabel 2.7: maksimal fyldningsmængde med propan i forhold til gulvareal.

 



Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.