| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Implementering af aircondition splitunit med kulbrinter på det danske marked

4 Zoneklassificering

• 4.1 Zoneklassificering iht. Brandteknisk vejledning
  • 4.1.1 Beskrivelse af opstillingsstedet
  • 4.1.2 Bedømmelse af udslip
  • 4.1.3 Vurdering og bedømmelse af udslipskilder
  • 4.1.4 Zoneklassificering efter brandteknisk vejledning nr. 19
  • 4.1.5 Særlige sikkerhedsforanstaltninger
• 4.2 Zoneklassificering efter EN 60079-10
  • 4.2.1 Bedømmelse af ventilation

Reference:

Zoneklassificeringen af enheden og af opstillingsstedet er foretaget efter Brandteknisk vejledning nr. 19 "Klassifikation af brand og eksplosionsfarlige områder" og efter standarden EN 60079-10 (Classification of Hazardous Areas).

4.1 Zoneklassificering iht. Brandteknisk vejledning

4.1.1 Beskrivelse af opstillingsstedet

Der er tale om 2 splitunits med køleanlæg med 0,65 kg og 0,512 kg fyldning, opstillet i et offentligt tilgængeligt rum.

Beskrivelse af opstillingssted:

4.1.2 Bedømmelse af udslip

Produkt:

4.1.3 Vurdering og bedømmelse af udslipskilder

For at kunne lave en zoneklassificering er det nødvendigt, at udslipskilderne og stederne bestemmes. Bestemmelsen af zone foretages på baggrund af tætheden af komponenterne, og af hvor ofte, der vil forekomme et udslip. Komponenternes tæthed er bestemt med baggrund i DIN 7003.

4.1.4 Zoneklassificering efter brandteknisk vejledning nr. 19

I Danmark benytter man som udgangspunkt brandteknisk vejledning nr. 19, når zoneklassificeringen skal bestemmes. Som grundlag er benyttet beslutningsskema 2 for gasser. Målet er altid, at zoneklassen bliver lavest mulig. Kan man ikke opnå en lav zoneklasse, er man nødt til at sikre, at risikoen bliver minimal.

4.1.5 Særlige sikkerhedsforanstaltninger

Områdeafgrænsning:

Fyldningsmængden er begrænset og opfylder kraven i prEN 378-1: 2003,

hvilket sikrer, at et eventuelt udslip vil være under LFL.

Tilstrækkelig ventilation:

Brandteknisk Vejledning nr. 19 foreskriver, at tilstrækkelig ventilation er opnået, når koncentrationen af dampe og gasser holdes under 25% af nedre eksplosionsgrænse.

Desuden er der foretaget følgende særlige sikkerhedsforanstaltninger:

• Anlægget er hermetisk tæt
• Fyldningen er begrænset.

På denne baggrund klassificeres rummet som et normalt område.

Dette betyder, at der ikke er særlige krav til ventilationen.

4.2 Zoneklassificering efter EN 60079-10

Vil man lave en mere detaljeret zoneklassificering end den, som fremkommer ved benyttelse af brandteknisk vejledning nr. 19, skal man benytte EN 60079-10. I denne standard tager man ved zoneklassificeringen hensyn til udslipsmængden, hyppigheden, rummets størrelse og ventilationen af rummet. EN 60079-10 er desuden den standard, som er baggrund for Brandteknisk Vejledning nr. 19.

4.2.1 Bedømmelse af ventilation

For at kunne bedømme zonen efter EN 60079-10 er der forskellige ventilationskarakteristika, der skal bestemmes. Luftskiftet i frisørsalonen blev vurderet til 2 gange pr. time. Ifølge Danvak er denne baseret på, at det normale luftskifte, som forekommer ved utætheder i etageejendomme, normalt er mellem 0,5-2,0 h^-1. Frisørsalonen virker ikke specielt tæt. Ruderne er af ældre dato og har et enkelt lag - desuden står de ofte åbne. I salonen er der endvidere monteret punktudsugning flere sider. Så det reelle luftskifte er mindst på 2 gange pr. time. Ventilationseffektiviteten f er en faktor, som kompenserer for ventilationseffektiviteten; f varierer fra 1 ved ideelle forhold til 5 for typisk ventilation. Sikkerhedsfaktoren for LFL varierer fra 0,25 for primære lækagekilder til 0,5 for sekundære lækagekilder.

Ventilationskarakteristika:

Indendørsopstilling

Naturlig ventilation

Minimumsventilationsmængde:

Minimumsventilationsmængden er den ventilationsmængde, som er nødvendig for at opblande et udslip, således at koncentrationen holdes under den nedre brandbarhedsgrænse. Lækageraten på 3% pr. år er den normale lækagerate for fabriksfremstillede hermetiske anlæg.

Ved 3% lækagerate pr. år:

Beregning af hypotetisk volumen:

Det hypotetiske er det volumen omkring en lækagekilde, hvor koncentrationen vil være 0,5 gange LFL. Det hypotetiske volumen benyttes til at bestemme zoneområdet, og skal helst være negligeabelt i forhold til det samlede volumen.

Ved 3% lækagerate pr. år:

Det hypotetiske volumen er på 17,4 liter, og det samlede volumen i salonen er 117 m² x 3 m = 351000 liter, så det hypotetiske volumen må vurderes til at være negligeabelt.

Bedømmelse:

På baggrund af ovenstående forhold bedømmes området i rummet som normalt område.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.