| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Implementering af aircondition splitunit med kulbrinter på det danske marked
6 Opsætning af splitanlægget
Splitanlæggene, som er opsat, er af mærket DeLonghi, og er opsat ved PER Intercoiffure i Århus. Inden opsætningen blev kølebehovet undersøgt ved en gennemgang af frisørsalonen. Ved gennemgangen
blev det også fastlagt, hvordan kølebehovet - gennem en reduktion af varmebelastningen - kan reduceres (bl.a. ved at skifte til lavenergipærer).
Det var også vigtigt at fastlægge placeringen af anlægget, da indblæsningen til rummet ikke må give trækgener for kunder, der kan være særligt udsatte, da de typisk har fugtigt hår under klipningen.
I forbindelse med byggesagsbehandlingen blev frisørsalonen målt op og tegnet, da dette var et krav fra bygningsdirektoratet i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Figur 6: Indedel placeret på bagvæg.
Indedelene er placeret således, at fordelingen af den indblæste luft bliver god. Udedelene er placeret mod baggården; fyldetilslutningerne til påfyldning af kølemiddel er ligeledes placeret udendørs.
Efter opsætningen blev salonens personale instrueret i, hvordan indstilling og drift af airconditionanlægget kunne gøres bedst muligt.
Personalet udtrykte stor glæde ved anlægget, da det har forbedret deres arbejdsmiljø meget. Temperaturen i salonen er blevet lavere på de varme sommerdage, hvilket gør arbejdsklimaet mere behageligt.
Desuden har den øgede luftcirkulation samt rensning af luften forbedret luftkvaliteten.
Figur 6.1: Udedele placeret på baggårdssiden af bygningen.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.
|