| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Måling af den aktuelle flux mellem renseri og lejlighed på 2 lokaliteter
2 Kort præsentation af sporgasmetoden til måling af flux
2.1 Kort introduktion til metoden
Den udviklede metode er baseret på brug af såkaldte perflourcarboner som sporgasser.

Figur 2.1: Perfluorcarbon (Perfluoromethylcyclohexan, C7F14)
Metoden er en diffusiv multi-sporgasteknik efter konstantdoserings-princippet. Sporgas udsendes diffusivt fra et diffusionsrør.
Sporgaskoncentrationen i et rum afhænger af kildestyrken og luftudskiftningen i rummet efter følgende udtryk (stofbalanceligningen):
(1) C = Q/(n ,, V)
hvor
C Rumkoncentration, µg/m3
Q Kildestyrke, µg/time
n Luftskiftet, h-1
V Rumvolumen, m3
Ved den anvendte sporgasmetode bestemmes koncentrationen som en gennemsnitsværdi over 14 dage. Udfra kendskabet til kildestyrke, rumvolumen og den målte rumkoncentration af sporgasser beregnes
flux og luftskifte. For definition af flux - se ligning 2.
Som adsorbent anvendes en passiv kulbaseret monitor af typen Radiello. Analyse foretages ved gaskromatografi med masse-specifik detektor (GC/MS).
Perflourcarbonerne er tidligere af Miljøstyrelsen blevet vurderet som værende uden negative sundhedsmæssige effekter, når stofferne doseres i de koncentrationer, som anvendes ved sporgasmålingerne
(Miljøstyrelsen, 2002a).
Bestemmelse af transporten mellem renseri og lejlighed sker ved at anvende 2 forskellige sporgasser. Som sporgasser anvendes
- Perflouromethylcyclohexan (CAS nr. 355-02-2)
- Perflouro-1,3-dimethylcyclohexan (CAS nr. 335-27-3)
Perflouromethylcyclohexan benævnes ofte PP2, mens perflouro-1,3-dimethylcyclohexan benævnes PP3.
Modellen er illustreret på figur 2.2. På figuren er der sat ring om den lufttransport, der repræsenterer transporten af rensevæskedampe fra renseri til overliggende lejlighed.

Figur 2.2: 2-zonemodellen
Symbolforklaring:
c11 : koncentration af sporgastype 1 i zone 1
c12 : koncentration af sporgastype 1 i zone 2
c21 : koncentration af sporgastype 2 i zone 1
c22 : koncentration af sporgastype 2 i zone 2
m1 : tilført sporgasmængde i zone 1
m2 : tilført sporgasmængde i zone 2
q1-2 : luftoverføring fra zone 1 til zone 2
q2-1 : luftoverføring fra zone 2 til zone 1
q1-0 : luftoverføring fra zone 1 til ude, exfiltration
q2-0 : luftoverføring fra zone 2 til ude, exfiltration
q0-1 : luftoverføring fra ude til zone 1, infiltration
q0-2 : luftoverføring fra ude til zone 2, infiltration
For hver zone kan der opstilles to ligninger, der hver udtrykker sporstofbalancen for én af de to sporgasser. Der kan endvidere opstilles en massebalanceligning for hver zone, der udtrykker tilførslen af
udeluft til zonen.
Samlet fremkommer et ligningssystem, der giver mulighed for at beregne alle de luftoverførsler, der er angivet på figur 2.2.
Fluxen fra renseri til lejlighed bestemmes ved følgende ligning:
(2)

Den arealspecifikke flux q'1-2 opnås ved at dividere den samlede flux (q1-2) med lejlighedens grundareal.
Ligningen er udledt på baggrund af de ovennævnte massebalancebetragtninger for de 2 sporgasser samt på udeluften. En uddybende gennemgang af ligningssystemerne findes i Bergsøe (1992) og
Miljøstyrelsen (2002a).
I praksis udføres forsøgene som følger: Sporgaskilder opsættes i såvel lejlighed som renseri, idet der anvendes forskellige sporgasser hvert sted. Sporgaskilderne afgiver sporgas fra det tidspunkt de
opsættes. Opsamlingsmedierne (samplerne) opsættes, når det kan antages, at der er opstået en situation med stationær transport af sporgasser mellem renseri og lejlighed
På baggrund af kendskab til fluxens størrelse, den gennemsnitlige koncentration af rensevæske dampe i renseriet samt oplysninger om lejligheden (grundplan og luftskifte) kan renseriets bidrag til
koncentrationen af rensevæskedampe i lejligheden (Clejlighed) beregnes ud fra følgende udtryk:
(3)

Bemærk: Betegnelsen flux anvendes i denne rapport om den ækvivalente overførte luftmængde mellem to zoner (her renseri og lejlighed) som funktion af tiden. Enheden er således m3 pr. time. For den
enkelte zone (lejlighed) beregnes den arealspecifikke flux ved division med lejlighedens grundareal (m2).
Ved samtidigt at måle den aktuelle koncentration af rensevæske i lejligheden kan man ved at sammenligne resultatet med den beregnede bidragsværdi på grundlag af sporgasmålingerne (fluxen) vurdere
størrelsen af de interne kilder i lejligheden (rensede tekstiler, sinks etc.).
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.
|