Redegørelse fra Miljøstyrelsen, 1/2005 – Redegørelse om jordforurening 2003

Redegørelse om jordforurening 2003

1 Indledning

1.1 Jordforureningsloven
1.1.1 Opfølgning på jordforureningsloven

1.1 Jordforureningsloven

Miljøministeren afgav den 11. december 2003 en redegørelse om lov om forurenet jord til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Nye skøn fra Amternes Videncenter for Jordforurening blev fremlagt med redegørelsen. Ifølge de nye skøn vil den samlede, fremtidige offentlige indsats i forhold til punktkilder koste ca. 10,4 mia. kr. Det er en tredobling i forhold til de skøn, der blev foretaget i jordforureningslovens forarbejder i 1998/99. Beløbet dækker både de kendte lokaliteter (et område, hvor der er en fælles kilde/aktivitet, der har eller kan have forårsaget forurening) og et skøn for fremtidige fund.

De nye skøn viser, at det fortsat er nødvendigt med en stram prioritering af de årlige midler. Den samlede indsats i forhold til fortidens synder skal ske over en længere årrække. Prioriteringen skal sikre, at pengene hvert år først og fremmest anvendes der, hvor det er mest nødvendigt i forhold til drikkevandsforsyningen og sundheden. I forhold til sundhed er det boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser, der prioriteres.

Amternes Videncenter for Jordforurening har også skønnet over størrelsen af den totale, fremtidige indsats i forhold til jordforurening, dog omfatter skønnet ikke pesticidforurening og diffus jordforurening. Det samlede antal vidensniveau 1-kortlagte grunde forventes at komme op på i alt 55.000. En del af disse vil blive kortlagt videre på vidensniveau 2, og det samlede antal vidensniveau 2-kortlagte grunde forventes at komme op på i alt 31.000. Heraf forventes ca. 14.000 at ligge inden for de offentlige indsatsområder.

De 14.000 forureninger inden for lovens indsatsområder fordeler sig på ca. 4.000, der kan have skadelig virkning på grundvandet, og ca. 10.000, der kan have skadelig virkning på mennesker på arealer med bolig m.v.

Når Amternes Videncenter for Jordforurening skønner, at de offentlige udgifter i forhold til punktkilder vil stige, skyldes det:

at antallet af forurenede boliggrunde er 4-doblet i forhold til det tidligere skøn. Dette skyldes sagstyper, som ikke tidligere var i fokus: Renserier med indeklimaproblemer, tjærepladser, transformatorstationer, nyere forureninger, som ikke var omfattet af den tidligere affaldsdepotlov, m.v.

at skønnet over det forventede fremtidige arbejde med at kortlægge de forurenede lokaliteter er steget voldsomt. Det blev således i forarbejderne til jordforureningsloven skønnet at koste 230 mio. kr., mens det nye skøn er på 1,4 mia. kr. Dette kan ligeledes forklares ved, at der nu er kendskab til mange sagstyper, som ikke tidligere var i fokus.

at prisen for en kortlægningsundersøgelse og en videregående undersøgelse er steget til ca. det dobbelte af de enhedspriser, som blev anvendt i de tidligere skøn. Det skyldes, at der er sket en udvikling, således at dagens standard tager hensyn til retssikkerhedskrav for den enkelte grundejer, hvilket medfører, at der tages flere prøver i forbindelse med en undersøgelse.

at udgifterne til afværgeforanstaltninger i forhold til grundvandet er steget til det dobbelte i forhold til skønnet i lovens forarbejder. Det har desuden vist sig, at der ikke er så mange forureninger som forudsat i det tidligere skøn, hvor det vurderes at være tilstrækkeligt at følge forureningsudviklingen.

at afværgeforanstaltninger i forhold til indeklimapåvirkning, som er forholdsvis dyre, ikke var med i de gamle skøn men er med i de nye skøn.

I redegørelsen er der lagt vægt på, at de ulemper, lovens kortlægningssystem medfører for borgerne, skal begrænses.

Redegørelsen lægger derfor op til en række initiativer:

Statsgaranterede lån til grundejere, som ikke vil afvente en offentlig oprensning. Ordningen er etableret som en forsøgsordning via et aktstykke for de boligejere, som står på værditabsordningens venteliste.

Lovændring om, at en kommune, der har solgt en forurenet grund, kan udbetale økonomisk kompensation, selv om der er indtrådt forældelse. Ændringen blev vedtaget af Folketinget med lov nr. 355 af 19. maj 2004, hvorved der blev indført en ny §76 a i Jordforureningsloven. Lovændringen betyder, at kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller bestyrelsen for et kommunalt fællesskab - efter at have solgt et areal - har hjemmel i Jordforureningslovens § 76 a til at undlade at påberåbe sig forældelse i sager om mangelskrav som følge af en jordforurening på arealet, der er kortlagt eller kunne have været kortlagt, jf. lovens § 5. Det betyder, , at hvis kommunen/amtet/det kommunale fællesskab som grundsælger skulle have betalt kompensation, hvis blot borgeren havde nået at rejse kravet, før kravet var forældet, så kan kommunen/amtet/det kommunale fællesskab betale økonomisk kompensation efter en konkret vurdering, selvom sagen er forældet.

Forlængelse af søgsmålsfristerne på jordforureningsområdet fra 6 måneder til 1 år. Folketinget har gennemført en ændring af jordforureningslovens § 87, stk. 1, 1. pkt. om søgsmålsfrist. Det betyder, at søgsmålsfristen fra og med den 22. maj 2004 er 12 måneder for nye afgørelser med hjemmel i jordforureningsloven. Lovændringen er ligeledes gennemført med lov nr. 355 af 19. maj 2004.

Nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal gennemføre et serviceeftersyn af kriterierne for kortlægning. Arbejdsgruppen blev nedsat i maj 2004 og har afrapporteret til miljøministeren i december 2004. Gruppen anbefaler i sin rapport:
1. At kortlægningssystemet ændres, så den diffuse jordforurening i byerne med stoffer som bly og PAH, fra bl.a. trafik og tidligere brug af kakkelovne, ikke indgår i matrikelregisteret, da risikoen ved forureningen er lille sammenlignet med andre risikofaktorer. Ligeledes anbefales det, at ejendomme med samme forureningstyper udenfor byerne, først kortlægges, når der skal ryddes op. Andre forureningstyper foreslås kortlagt som hidtil, da de kan spredes til grundvandet eller afdampe til indeklimaet.
2. At de diffust forurenede byområder fremover områdeklassificeres med henblik på at sikre, at jorden ikke skaber problemer, hvis den flyttes.
3. At myndighederne skal give generel information, så borgerne har mulighed for at reducere kontakten til jorden, som ikke kortlægges.
4. At de forebyggende grænseværdier for jord, luft og vand ligger på det rigtige niveau. Gruppen anbefaler mindre tekniske justeringer. Gruppen gør opmærksom på, at valgene af hvor stor sundhedsrisiko man vil acceptere er politisk.
5. Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen og embedslægerne finder, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at hæve kriteriet for PAH med en faktor 3 og at fastholde kriteriet for bly. De kommunale parter har ikke taget stilling til Miljøstyrelsens forslag om at hæve kriterier for PAH, ligesom de ikke har taget stilling til de sundhedsmæssige vurderinger af det samlede forslag.

Miljøministeren har sendt gruppens rapport til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. december med henblik på en tekniske gennemgang af rapportens anbefalinger lige efter nytår og efterfølgende politiske drøftelser med partierne.

Nedsættelse af en jordforureningsgruppe, som skal udarbejde forenklede modeller for kortlægning af diffus jordforurening og for jordflytning. Gruppen skal endvidere udarbejde en model for begrænsning af den tid, amterne må bruge fra påbegyndelse af kortlægningsarbejdet for en lokalitet indtil beslutning om kortlægning på vidensniveau 1. Miljøministeren har efterfølgende besluttet, at arbejdsgruppen sættes i gang, når resultatet af ovennævnte kriteriegruppe foreligger.
Gennemgang af værditabsordningen for boligejere med henblik på lovændringer, især mht. tidsgrænserne for at være omfattet af ordningen.
Ændring af genanvendelsesbekendtgørelsen, så det bliver muligt at genanvende jord til landskabsmodellering og skibakker.
Præcisering over for kommunerne af, at de skal være tilbageholdende med at anvise jord til rensning, hvis der er formodning om, at jorden ikke vil kunne genanvendes efter rensningen.
Udsendelse af en vejledning til amterne om klassificering af restforurening efter oprensning, så det står klart for ejeren, kreditforeninger, ejendomsmæglere og potentielle købere, hvilken betydning restforureningen har for risiko og fremtidige aktiviteter på ejendommen.
Vejledning om, hvornår en forurening er så ubetydelig, at den ikke skal kortlægges.
At der gennemføres en analyse af, hvor stort værditabet er på ejendomme, hvor der efter en oprensning er efterladt restforurening, i forhold til ejendomme, der har fået en total oprensning.

1.1.1 Opfølgning på jordforureningsloven

Lov om forurenet jord (lov nr. 370 af 2. juni 1999) er fulgt op af følgende bekendtgørelser:

Bekendtgørelse nr. 1046 af 16. december 1999 om Depotrådets sammensætning og virksomhed.
Bekendtgørelse nr. 1066 af 17. december 1999 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen.
Bekendtgørelse nr. 1067 af 17. december 1999 om behandling af sager efter kapitel 4 om værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord.
Bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2000 om fastsættelse af dato for konstatering af forurening fra visse olietanke.
Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal (“anmeldebekendtgørelsen”).
Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (“genanvendelsesbekendtgørelsen”).
Bekendtgørelse nr. 925 af 19. september 2000 om forudgående offentlighed ved amtsrådets udarbejdelse af oversigt over undersøgelses- og afværgeindsatsen på jordforureningsområdet.
Bekendtgørelse nr. 1146 af 17. december 2000 om ikrafttrædelse af § 14 i lov om forurenet jord.

følgende cirkulærer:

Cirkulære af 15 oktober 2002 om indberetninger for 2002 og 2003 om jordforureninger.
Cirkulære nr. 187 af 17. december 2000 om indberetning og registrering af oplysninger om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort.

følgende vejledninger:

Vejledning nr. 7, 2000, Miljøstyrelsen: “Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder”.
Vejledning nr. 8, 2000, Miljøstyrelsen: “Kortlægning af forurenede arealer”.
og følgende orienteringer:
Orientering nr. 7, 2001, Miljøstyrelsen: “Evaluering af værditabsordningen” samlet vurdering”.
Orientering nr. 8, 2001, Miljøstyrelsen: “Påbud i jordforureningssager”.

Og følgende pjecer:

“Hjælp min boliggrund er forurenet. Få hjælp med værditabsordningen”.

“Få din olietank miljøtjekket”

En vejledning om flytning og genanvendelse af jord og en branchevejledning om renserigrunde er under udarbejdelse.

Andre initiativer, der har relevans for jordforureningsområdet

Udover den indsats, som finder sted i medfør af jordforureningsloven, er der også på andre områder lovgivning og initiativer, som forebygger jordforurening, blandt andet i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Som det fremgår af de tidligere års redegørelser om jordforurening, har der i en årrække været taget initiativer, som betød at MTBE kun blev tilsat til 98 oktanbenzin og at salget kun fandt sted fra et meget begrænset antal benzinstationer. På grund af skærpede krav til aromatindholdet i benzin, har det været nødvendigt at vurdere, om der igen skulle tilsættes MTBE til 95 oktan benzinen, eller om der var andre løsninger.

Regeringen har fået tilsagn fra oliebranchen om fortsat ikke at tilsætte MTBE til 92 og 95 oktan benzin, som udgør 99% af benzinsalget i Danmark. Løsningen bliver at tilsætte alkylat og øge damptrykket i sommermånederne. Alkylat er et stof, der ligner de andre benzinkomponenter. Ved eventuelle udslip nedbrydes det i jorden, inden det når drikkevandet. Alkylat er lidt dyrere end MTBE. Man må derfor forvente en prisstigning på nogle øre pr. liter benzin.