| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA

7 Forsuring

Forsuring betragtes som en regional effekt. Forsuring forårsages af frigivelse af protoner i terrestriske eller akvatiske økosystemer. De forsurende stoffer bidrager kun til forsuringen, hvis anionen udvaskes fra systemet. Organiske syrer vil i altovervejende grad blive mineraliseret og dermed ikke blive udvasket til systemet. De regnes derfor ikke at bidrage til forsuring. I visse områder fører forsuringen til øget mobilitet af tungmetaller og aluminium.

I det terrestriske økosystem ses effekterne i nåleskove (f.eks. gran), men også i løvskove (f.eks. bøg) som ineffektiv vækst og som en endelig konsekvens skovdød. I Europa ses disse effekter primært i Skandinavien og i den mellemøstlige del af Europa. I det akvatiske økosystem ses effekterne som (klare) ”syresøer” uden noget dyreliv. Klare søer ses primært i Skandinavien. Bygninger, konstruktioner, skulpturer og andre genstande ødelægges også af
f.eks. syreregn.

7.1 Stoffer der bidrager til påvirkningskategorien

Stoffer betragtes at have en forsuringseffekt, hvis de forårsager (Hauschild & Wenzel, 1998):

  • tilførsel eller frigørelse af brintioner (H+) i miljøet
  • udvaskning af tilsvarende anioner fra det pågældende system

Stofferne, som normal betragtes som bidragsydere til forsuring, er:

  • svovldioxid (SO2)
  • svovltrioxid (SO3)
  • nitrogenoxid (NOX)
  • hydrogenchlorid (HCl)
  • salpetersyre (HNO3)
  • svovlsyre (H2SO4)
  • phosphorsyre (H3PO4) (bemærk: anionen udvasker ikke, og bidraget til forsuringen er i praksis lig nul)
  • hydrogenfluorid (HF)
  • hydrogensulfid (H2S)
  • ammoniak (NH3)

Den tekniske rapport (Hoffmann 2005) summerer de for tiden tilgængelige data om emissioner af forsurende stoffer til det danske og europæiske miljø. De primære bidragsydere er:

  • SOX – svovloxider
  • NOX – nitrogenoxider
  • NH3 – ammoniak

7.2 Potentiale for forsuring

I UMIP (Hauschild & Wenzel, 1998) er forsuringspotentialet kvantificeret ved at bruge forsuringspotentialer (Acidification Potential – AP) for stoffer, der har same effekt som SO2 i relation til forsuring. Forsuringspotentialer udtrykkes som SO2-ækvivalenter (SO2-eq), dvs. potentialerne udtrykkes relative til potentialet af SO2.

7.2.1 Definition af Forsuringspotentiale

SO2 bruges som grundlag for at bestemme forsuringspotentialet eller karakteriseringsfaktoren. Metoden med at fastlægge karakteriseringsfaktorer for forsurende stoffer er baseret på støkiometriske betragtninger, hvilket er internationalt accepteret. Karakteriseringsfaktorerne bestemmes som (Hauschild & Wenzel, 1998):

Formel

hvor

MW er molekylvægten af det afgivne stof [g/mol]
n er antallet af frigjorte brintioner i recipienten som et resultat af omdannelsen af stoffet
64,06 g/mol er molekylvægten af SO2

Forsuringspotentialet (AP) kan estimeres som SO2-ækvivalenter:

Formel

hvor
EFi er karakteriseringsfaktoren for stoffet i
mi er afgivelsen af stoffet i

7.3 Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer

Normaliseringsreferencerne og vægtningsfaktorerne for forsuringspotentialet er beregnet i henhold til formlen præsenteret i Kapitel 1, Introduktion. Tabel 7.1 præsenterer normaliseringsreferencerne og vægtningsfaktorerne for forsuring.

Tabel 7.1 Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for forsuring (Hoffmann 2001; Busch 2001).

Forsuring Enhed Original
UMIP97
(1990)		 Verdens
proxy
1994		 EU-15
1994		 Danmark
1994
Normaliserings- reference kg SO2-
eq./person/år		 124 59 74 101
Vægtningsfaktor   1,3 n.c.1 1,27 1,34

1Vægtningsfaktorer er ikke blevet fastlagt verden over. De europæiske vægtningsfaktorer anbefales til påvirkningspotentialer placeret uden for Europa eller på et ukendt sted.

n. c. betyder ”ikke beregnet”.

7.3.1 Anbefaling af normaliseringsreference og vægtningsfaktor

For forsuring som en regional effekt anbefales EU-15 normaliseringsreferencen for påvirkningspotentialer placeret i Danmark såvel som i Europa. Hvis stedet er uden for Europa eller ukendt kan den globale normaliseringsreference benyttes.

7.4 Eksempel på normalisering og vægtning for forsuring

Nedenfor præsenteres et eksempel på anvendelse af normaliseringsreferencen og vægtningsfaktoren for et produkt (køleskab). Figur 7.1 illustrerer det normaliserede og vægtede forsuringspotentiale for produktet.

Figur 7.1 Normaliserede (A) og vægtede (B) forsuringspotential er ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figur 7.1 Normaliserede (A) og vægtede (B) forsuringspotential er ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

For påvirkningspotentialer placeret i Danmark anbefales EU-15 normaliseringsreferencen kombineret med EU-15 vægtningsfaktoren for forsuring. Baseret på et påvirkningspotentiale for det pågældende produkt på 0,62 kg SO2-eq./år er de aktuelle normaliserede og vægtede værdier henholdsvis 8,3 mPEEU94 og 11 mPETEU2004.

Som det kan udledes fra Tabel 7.1 og ses i Figur 7.1 kan det normaliserede resultat variere med ca. 25%, afhængig af hvilken normaliseringsreference der vælges. I tilfældet med køleskabet er forsuring vigtigere på europæisk og global plan. Dette kan forklares med, at bidraget fra gennemsnitspersonen i Danmark er højere end i andre regioner, men den politiske vægt på sagen er ca. den sammen. Vær opmærksom på at en global vægtningsfaktor ikke er udregnet.

7.5 Hvis du ønsker at vide mere

Busch, N.J. 2005, Calculation of weighting factors. In Stranddorf, H.K., Hoffmann, L. & Schmidt, A. Update on impact categories, normalisation and weighting in LCA. Environmental Project no. 995, 2005, Danish EPA.

EEA 1998a, Europe's Environment:The Second Assessment. Eurostat, European Commission, European Environment Agency. Office for Official Publications of the European Commission, Luxembourg.

EEA 1998b. Europe's Environment: statistical compendium for the Second Assessment. Eurostat, European Commission, European Environment Agency. Office for Official Publications of the European Commission, Luxembourg.

Hauschild, M. & Wenzel, H. 1998, Acidification as a criterion in the environmental assessment of products in Environmental assessment of products.Volume 2 Scientific background eds. Hauschild, M. & Wenzel, H. London: Chapman & Hall.

Hoffmann, L. 2005. Acidification. In Stranddorf, H.K., Hoffmann, L. & Schmidt, A. Update on impact categories, normalisation and weighting in LCA. Environmental Project no. 995, 2005, Danish EPA.

Koch, D. 1998, Air emissions - Annual topic update 1997. Topic Report no.4. European Environment Agency.

Ritter, M. 1997, CORINAIR 94 - Summary Report - European Emission Inventory for Air Pollutants. Copenhagen: European Environment Agency.

UN-ECE 1979, Convention on Long-range Transboundary Air Pollution. United Nations, Economic Commission for Europe. Available: http://www.unece.org.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.