| Forside | | Indhold | | Forrige |

Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA

11 Eksempel:
Normalisering og vægtning

Dette kapitel præsenterer et eksempel på, hvordan man skal anvende normalisering og vægtning på baggrund af resultaterne i en livscyklusvurdering. Normalisering og vægtning udføres på baggrund af resultaterne, som er givet som karakteriseringsværdier, f.eks. som GWP (potentiale for klimaforandring) målt i CO₂-ækvivalenter. Principperne i normalisering og vægtning er beskrevet i Kapitel 1, Introduktion. Beregning af det normaliserede påvirkningspotentiale laves som følger:

hvor:
Norm. IP_IC er det normaliserede påvirkningspotentiale for en specifik påvirkningskategori
IP_IC er påvirkningspotentiale for en specifik påvirkningskategori
Norm.ref._IC er normaliseringsreferencen for en specifik påvirkningskategori

Beregning af det vægtede påvirkningspotentiale laves som følger:

hvor:
Vægtet IP_IC er det vægtede påvirkningspotentiale for en specifik påvirkningskategori
WF_IC er vægtningsfaktoren for en specifik påvirkningskategori

Eksemplet er baseret på en case fra UMIP97-projektet (Mose et al., 1997), hvor denne case inklusiv opgørelsesdata præsenteres i detaljer. Den funktionelle enhed er defineret som brug af et køleskab i et år (den totale levetid formodes at være 13 år).

De originale data er suppleret med vilkårlige data for to påvirkningskategorier for at være i stand til at illustrere konsekvenserne af alle de fastlagte normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer. Denne case præsenterer produktionen af et køleskab i Danmark og er valgt, da vurderingen viser resultater for alle de forskellige påvirkningskategorier med undtagelse af human toksicitet via jord og kronisk terrestrisk økotoksicitet. Eksemplet er et gammel køleskab, der indeholder både CFC-11 og CFC-12; disse stoffer, der nedbryder ozonlaget, er siden hen blevet erstattet af andre kølemidler. Resultaterne af vurderingen, udtrykt som påvirkninger i levetiden og pr. år, er vist i Tabel 11.1.

De aktuelle placeringer af påvirkningspotentialerne er ukendte. Det er klart, at påvirkningerne fra de fleste up-stream processer er placeret uden for Danmark, mens påvirkningspotentialerne fra brugen og bortskaffelsen er placeret i Danmark. Da alle påvirkningskategorierne dog bidrager på den regionale eller globale skala (ingen punktkilder for lokale påvirkninger er identificeret i denne undersøgelse), er det valgt at normalisere og vægte resultaterne af påvirkningsvurderingen ved at bruge de egnede EU-15 normaliseringsreferencer og de egnede EU-15 vægtningsfaktorer for alle påvirkningskategorier med undtagelse af klimaforandring og stratosfærisk ozonnedbrydning, hvor de globale referencer er brugt. De forskellige påvirkningskategorier bliver præsenteret og diskuteret en efter en i de følgende afsnit. Anvendelse af en følsomhedsanalyse ved brug af andre normaliseringsreferencer er diskuteret, hvor det er fundet hensigtsmæssigt.

Tabel 11.1 Eksempel på potentialer for miljøpåvirkning relateret til produktion af et køleskab (Mose et al., 1997).

¹Disse tal er vilkårlige og kun brugt til illustrative formål.

De normaliserede og vægtede påvirkningspotentialer er vist i Tabel 11.2. De normaliserede såvel som vægtede påvirkningspotentialer er beregnet ved brug af globale og EU-15 normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer i henhold til de generelle anbefalinger:

• Ved globale påvirkninger (klimaforandring og stratosfærisk ozonnedbrydning) bruges altid normaliseringsreferencen for hele verden i undersøgelsens grundanalyser.
• EU15 eller danske normaliseringsreferencer kan bruges i en følsomhedsanalyse til at afspejle den relative vigtighed i højt udviklede industrilande med et stort bidrag pr. person.
• Ved regionale påvirkninger (forsuring, fotokemisk ozondannelse og næringssaltbelastning) og lokale/regionale påvirkninger (økotoksicitet, human toksicitet) bruges EU15 normaliseringsreferencen som basis reference.
• Hvis man ved, at hovedpåvirkningerne finder sted i en given region, hvor der er en mere hensigtsmæssig normaliseringsreference tilgængelig, kan denne bruges, mens man tydeligt gør opmærksom på denne afvigelse fra den generelle anbefaling. Som eksempel, for energiforbrugende apparater brugt i Danmark, kan hovedpåvirkningerne formodes (eller bekræftes) at opstå i Danmark. Tilsvarende kunne den anvendte normaliseringsreference for de regionale/lokale påvirkningskategorier ligeså vel være Danmark. For energiforbrugende produkter produceret i Danmark og (primært) brugt uden for Europa kunne normaliseringsreferencerne for hele verden anvendes. Det bør dog bemærkes, at den europæiske reference måske giver de mest præcise resultater, hvis brugsområdet primært er industrialiserede lande, og derfor er dette også en mulighed.
• Hvor det er relevant, brug normaliseringsreferencer for andre geografiske regioner som et element i følsomhedsanalysen, idet de indbyggede usikkerheder dog også skal tages i betragtning.

Klik her for at se Tabel 11.2

11.1 Klimaforandring

11.1.1 Normalisering og vægtning af klimaforandring

Normaliseringsreferencerne samt vægtningsfaktorerne præsenteres i Tabel 11.3.

Tabel 11.3 Normaliserings-referencer og vægtningsfaktorer for klimaforandring.

Klimaforandring er en global effekt, og derfor anbefales en global normaliseringsreference.

hvor:

Normaliseret GWP er det normaliserede potentiale for klimaforandring for det betragtede produkt
GWP er potentialet for klimaforandring for det betragtede produkt
Normref_GWP er normaliseringsreferencen for klimaforandring

Beregning af det vægtede påvirkningspotentiale for det betragtede produkt laves således:

hvor:
Vægtet GWP er det vægtede påvirkningspotentiale for klimaforandring
WF_GWP er vægtningsfaktoren for klimaforandring

Normaliseringsreferencen er reduceret lidt siden 1990, hvilket har resulteret i højere normaliserede potentialer for klimaforandring. Figur 11.1 illustrerer også de vægtede potentialer for klimaforandring, udregnet ved anvendelse af de globale, EU-15 og danske vægtningsfaktorer. De vægtede potentialer for klimaforandring er faldende i den ovenfor nævnte orden. Kraftigere reduktionsmålsætninger globalt end i EU-15 kan forklare dette, dvs. Danmark og EU-15 er ikke langt fra reduktionsmålsætningen for 2004.

11.1.2 Resultater

Figur 11.1 illustrerer de normaliserede potentialer for klimaforandring, udregnet ved anvendelse af den globale normaliseringsreference.

Uanset hvor påvirkningspotentialet frembringes, anbefales den globale normaliseringsreference kombineret med den globale vægtningsfaktor for klimaforandring. Baseret på et påvirkningspotentiale for det pågældende produkt på 0,29 ton CO₂-eq./år er de aktuelle normaliserede og vægtede værdier henholdsvis 33 mPE_W94 og 37 mPET_W2004.

Figur 11.1 Normaliserede (A) og vægtede (B) potentialer for klimaforandring ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

11.2 Stratosfærisk ozonnedbrydning

11.2.1 Normalisering og vægtning af stratosfærisk ozonnedbrydning

Stratosfærisk ozonnedbrydning er en global effekt, og derfor anbefales en global normaliseringsreference. Normaliseringsreferencen og vægtningsfaktoren for stratosfærisk ozonnedbrydning præsenteres i Tabel
11.4.

Tabel 11.4 Normaliserings-reference og vægtningsfaktorer for stratosfærisk ozonnedbrydning.

¹Industrialiserede lande/Udviklingslande

Normaliseringsreferencen er reduceret med ca. 50% siden 1990, og det har ført til en 100% stigning af det normaliserede potentiale for stratosfærisk ozonnedbrydning. Reduceringen af normaliseringsreferencen kan forklares med den hurtige udfasning af forbruget af ozonnedbrydende stoffer. Denne kendsgerning afspejles også i vægtningsfaktoren for EU-15. Danmark har besluttet helt at udfase forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer før 2004, og vægtningsfaktoren er derfor i princippet uendelig. I EU er en lignende plan for udfasning til diskussion, men med den nuværende plan for vægtningsfaktoren beregnes den at være 2,46. Den globale vægtningsfaktor er steget fra 23 til 63 for industrialiserede lande, mens den kun er 4,4 for ikke-industrialiserede lande.

11.2.2 Resultater

Figur 11.2 illustrerer det normaliserede potentiale for stratosfærisk ozonnedbrydning, udregnet ved anvendelse af den globale normaliseringsreference.

Uanset hvor påvirkningspotentialet frembringes, anbefales den globale normaliseringsreference kombineret med den globale vægtningsfaktor for stratosfærisk ozonnedbrydning. Baseret på et påvirkningspotentiale for det pågældende produkt på 0,046 kg CFC-11-eq./år er de aktuelle normaliserede og vægtede værdier henholdsvis 448 mPE_W94 og 28230 mPET_W2004.

Figur 11.2 Normaliserede og vægtede potentialer for stratosfærisk ozonnedbrydning ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

11.3 Fotokemisk ozondannelse

11.3.1 Normalisering og vægtning af fotokemisk ozondannelse

For fotokemisk ozondannelse som en regional effekt anbefales EU-15 normaliseringsreferencen for påvirkningspotentialer placeret i såvel Danmark som Europa. Den globale normaliseringsreference anbefales, hvis stedet er uden for Europa eller ukendt. Normaliseringsreferencerne og vægtningsfaktorerne for fotokemisk ozondannelse præsenteres i Tabel 11.5.

Tabel 11.5 Normaliserings-referencer og vægtningsfaktorer for fotokemisk ozondannelse.

Den højeste normaliseringsreference er beregnet for EU-15 og giver det laveste normaliserede potentiale for påvirkningspotentialer placeret i Danmark eller Europa. Hvis påvirkningspotentialerne var placeret uden for Europa eller på et ukendt sted, ville det normaliserede påvirkningspotentiale være lidt højere, ca. 10%, men dette ville til en vis grad blive opvejet af en lavere vægtningsfaktor.

11.3.2 Resultater

Figur 11.3 illustrerer det normaliserede potentiale for fotokemisk ozondannelse.

For påvirkningspotentialer placeret i Danmark anbefales EU-15 normaliseringsreferencen kombineret med EU-15 vægtningsfaktoren for fotokemisk ozondannelse. Baseret på et påvirkningspotentiale for det pågældende produkt på 0,0046 kg C₂H₄-eq./år er de aktuelle normaliserede og vægtede værdier henholdsvis 0,18 mPE_EU94 og 0.25 mPET_EU2004.

Figur 11.3 Normaliserede og vægtede potentialer for fotokemisk ozondannelse ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Den valgte normaliseringsreference sætter mindre fokus på fotokemisk ozondannelse, end hvis f.eks. den globale reference blev anvendt. Forskellen er dog lille, ca. 10-15%, og de praktiske konsekvenser er sandsynligvis uden betydning.

11.4 Forsuring

11.4.1 Normalisering og vægtning af forsuring

For forsuring som en regional effekt anbefales EU-15 normaliseringsreferencen og vægtningsfaktoren for påvirkningspotentialer placeret i Danmark såvel som i Europa. Den globale normaliseringsreference anbefales, hvis stedet er uden for Europa eller ukendt. Normaliseringsreferencerne og vægtningsfaktorerne for forsuring præsenteres i Tabel 11.6.

Tabel 11.6 Normaliserings-referencer g vægtningsfaktorer for forsuring.

¹Vægtningsfaktorer er ikke oprettet verden over; de europæiske vægtningsfaktorer anbefales for påvirkningskategorier placeret uden for Europa eller på et ukendt sted.

n. c. betyder ”ikke beregnet”.

Normaliseringsreferencen for Danmark er reduceret med ca. 20% siden 1990, hvilket har resulteret i en stigning i det normaliserede potentiale for forsuring. EU-15 normaliseringsreferencen ligger mellem den globale og den danske normaliseringsreference.

11.4.2 Resultater

Figur 11.4 illustrerer det normaliserede og vægtede potentiale for forsuring.

For påvirkningspotentialer placeret i Danmark anbefales EU-15 normaliseringsreferencen kombineret med EU-15 vægtningsfaktoren for forsuring. Baseret på et påvirkningspotentiale for det pågældende produkt på 0,62 kg SO₂-eq./år er de aktuelle normaliserede og vægtede værdier henholdsvis 8,3 mPE_EU94 og 11 mPET_EU2004.

Figur 11.4 Normaliserede og vægtede potentialer for forsuring ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Som det kan udledes af Tabel 11.6 og ses i Figur 11.4 kan det normaliserede resultat variere med ca. 40% afhængig af hvilken normaliseringsreference, der vælges. I tilfældet med køleskabet er forsuring vigtigere ved brug af den europæiske eller globale reference i forhold til at bruge den danske. Dette kan forklares ved, at bidraget fra gennemsnitspersonen er højere i Danmark end i de andre områder, men den politiske vægt på emnet er omtrent det samme.

11.5 Næringssaltbelastning

11.5.1 Normalisering og vægtning af næringssaltbelastning

Næringssaltbelastning betragtes som en lokal såvel som en regional påvirkning. EU-15 normaliseringsreferencen anbefales for påvirkningspotentialer placeret i Danmark og Europa. For påvirkningspotentialer placeret uden for Europa anbefales den globale reference. Normaliseringen og vægtningsfaktorerne for næringssaltbelastning præsenteres i Tabel 11.7.

Tabel 11.7 Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for næringssaltbelastning.

¹Vægtningsfaktorer er ikke blevet oprettet verden over; de europæiske vægtningsfaktorer anbefales til påvirkningspotentialer placeret uden for Europa eller på ukendt sted.

n. c. betyder ”ikke beregnet”.

Den danske normaliseringsreference for næringssaltbelastning er reduceret lidt siden 1990, hvilket har medført en stigning i det normaliserede potentiale. EU-15 normaliseringsreferencen er mindre end halvdelen af den danske reference, hvilket sikkert skyldes betydelige forskelle i arealfordelingen mellem land og vand. På grund af den anvendte extrapolationsmetode er den globale reference mindre end EU-15 referencen, hvilket giver et højere normaliseret potentiale for næringssaltbelastning for påvirkningspotentialer placeret uden for Europa eller på ukendt lokalitet.

11.5.2 Resultater

Figur 11.5 illustrerer det normaliserede og vægtede potentiale for næringssaltbelastning for produktet.

For en regional påvirkningskategori som næringssaltbelastning anbefales EU-15 normaliseringsreferencen og vægtningsfaktoren. Baseret på et påvirkningspotentiale for det pågældende produkt på 0,4 kg NO₃^--eq./år er de aktuelle normaliserede og vægtede værdier henholdsvis 3,4 mPE_EU94 og 4,1 mPET_EU2004.

Figur 11.5 Normaliserede (A) og vægtede (B) potentialer for næringssaltbelastning ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Tabel 11.7 og Figur 11.5 illustrerer, at den valgte normaliseringsreference og vægtningsfaktor for EU-15 henleder mere opmærksomhed på næringssaltbelastning end de tilsvarende danske værdier. På den anden side henleder de anbefalede værdier mindre opmærksomhed på kategorierne end de globale værdier.

Derfor anbefales det at undersøge, om påvirkningen er vigtig, når der sammenlignes med andre påvirkninger ved brug af den danske eller de globale normaliseringsreferencer. Hvis det er tilfældet, kan en mere detaljeret følsomhedsanalyse udføres, som undersøger bidraget fra phosphor- og nitrogenforbindelser, og hvis muligt, skelner mellem punktkilder og mere generelle bidrag.

11.6 Human toksicitet

11.6.1 Normalisering og vægtning af human toksicitet

Human toksicitet betragtes som såvel en lokal som en regional påvirkning, og EU-15 normaliseringsreferencen og vægtningsfaktoren anbefales for påvirkningspotentialer placeret i både Danmark og Europa. Hvis stedet er ukendt eller uden for Europa, anbefales den globale normaliseringsreference. Normaliseringen og vægtningsfaktorerne for human toksicitet præsenteres i Tabel 11.8.

Tabel 11.8 Normaliserings-referencer og vægtningsfaktorer for human toksicitet (eksponering via luft, vand og jord).

¹Vægtningsfaktorer er ikke blevet fastlagt verden over; EU vægtningsfaktorerne anbefales for påvirkningskategorier placeret uden for Europa eller på ukendt sted.

²Vægtningsfaktorer er kun blevet fastlagt for human toksicitet via jord for Europa; den europæiske vægtningsfaktor anbefales som standardværdi for påvirkningspotentialer placeret i Danmark.

n. c. betyder ”ikke beregnet”.

Den danske normaliseringsreference for human toksicitet via luft er lavere end EU-15 referencen. Konsekvensen er, at normalisering af det toksikologiske potentiale med Danmark som reference resulterer i et højere normaliseret potentiale, end hvis man bruger EU-15 referencen. Det skal bemærkes, at det signifikante fald i normaliserede og vægtede værdier skyldes at nmVOC fra vejtransport er inkluderet i den nye normaliseringsreference, men ikke i belastningspotentialet fra produktet.

11.6.2 Resultater

Figur 11.6 - Figur 11.8 illustrerer de normaliserede og vægtede potentialer for human toksicitet.

For en regional/lokal påvirkningskategori som human toksicitet anbefales EU-15 normaliseringsreferencerne og EU-15 vægtningsfaktorerne. Baseret på påvirkningspotentialer for human toksicitet for det pågældende produkt kan de normaliserede og vægtede påvirkningspotentialer udregnes for forskellige stoffer:

via luft:
4,83 * 107 m³ luft giver 0,79 mPE_EU94 og 1,11 mPET_EU2004

via vand:
123 m³ vand giver 2,4 mPE_EU94 og 3,1 mPET_EU2004

via jord:
77 m³ jord giver 606 mPE_EU94 og 745 mPET_EU2004

Figur 11.6 Normaliserede (A) og vægtede (B) potentialer for human toksicitet, eksponering via luft ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figur 11.7 Normaliserede (A) og vægtede (B) potentialer for human toksicitet, eksponering via vand ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter

Figur 11.8 Normaliserede (A) og vægtede (B) potentialer for human toksicitet, eksponering via jord ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figurerne illustrerer, at der er en stor variation i toksicitetspotentialerne afhængigt af den valgte normaliseringsreference. Dette resultat kræver en mere detaljeret følsomhedsanalyse, der grundigt undersøger årsagen til forskellene, f.eks. ved anvendelse af de danske normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer. Det er af særlig interesse at finde en balance mellem toksicitet til henholdsvis luft og vand, da resultaterne i disse kategorier peger i modsatte retninger.

11.7 Økotoksicitet

11.7.1 Normalisering og vægtning af økotoksicitet

Økotoksicitet betragtes som en lokal (specielt akut økotoksicitet til vand) såvel som en regional påvirkning, og EU-15 normaliseringsreferencen og vægtningsfaktorer anbefales til påvirkningspotentialer placeret i både Danmark og Europa. Hvis stedet er ukendt eller uden for Europa anbefales den globale normaliseringsreference. Normaliseringen og vægtningsfaktorerne for økotoksicitet præsenteres i Tabel 11.9.

Tabel 11.9 Normaliserings-referencer og vægtningsfaktorer for økotoksicitet (akut akvatisk, kronisk akvatisk og kronisk terrestrisk).

¹Vægtningsfaktorer er ikke oprettet verden over; EU-15 vægtningsfaktorerne anbefales for påvirkningspotentialer placeret uden for Europa eller på et ukendt sted.

n. c. betyder ”ikke beregnet”.

For akut akvatisk økotoksicitet er den højeste normaliseringsreference fundet for danske forhold. For kronisk akvatisk økotoksicitet er den højeste normaliseringsreference fundet for EU-15.

For terrestrisk økotoksicitet er den højeste normaliseringsreference fundet for Europa og den laveste reference for Danmark.

11.7.2 Resultater

Figur 11.9 - Figur 11.10 illustrerer de normaliserede og vægtede potentialer for akvatisk økotoksicitet, og Figur 11.11 illustrerer de normaliserede og vægtede potentialer for terrestrisk økotoksicitet.

For påvirkningspotentialer placeret i Danmark anbefales EU-15 normaliseringsreferencen kombineret med EU-15 vægtningsfaktoren for økotoksicitet. Med de givne påvirkningspotentialer for det pågældende produkt er resultatet for de normaliserede og vægtede værdier:

akut akvatisk økotoksicitet
169 m³ vand giver 5,8 mPE_EU94 og 6,5 mPET_EU2004

kronisk akvatisk økotoksicitet
3385 m³ vand giver 9,6 mPE_EU94 og 11 mPET_EU2004

kronisk terrestrisk økotoksicitet
77 m³ jord giver 0,08 mPE_EU94 og 0,08 mPET_EU2004

Figur 11.9 Normaliseret (A) og vægtet (B) potentiale for økotoksicitet, akut akvatisk toksicitet ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figur 11.10 Normaliseret (A) og vægtet (B) potentiale for økotoksicitet, kronisk akvatisk toksicitet ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figur 11.11 Normaliseret (A) og vægtet (B) potentiale for økotoksicitet, kronisk terrestrisk toksicitet ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figurerne viser, at den valgte normaliseringsreference (EU-15) giver mere opmærksomhed til akut og kronisk toksicitet end den danske normaliseringsreference, men mindre end hvad den globale normaliseringsreference gør. Det er derfor interessant at identificere de vigtigste bidrag til disse påvirkningskategorier og finde ud af, om der er muligheder for forbedring, som er relaterede til specifikke forhold på de relevante markeder. Med andre ord viser eksemplet, at en følsomhedsanalyse, der bruger forskellige normaliseringsreferencer, kan give ekstra indsigt i det undersøgte produktsystem.

11.8 Generelle konklusioner

Det primære formål med eksemplet er at vise LCA-praktikeren de anbefalede valg af normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer i en specifik case. Samtidig viser eksemplet, hvad resultatet ville have været, hvis der var blevet foretaget andre valg. På denne måde kan den udvidede metode ses som et bindeled mellem de afsluttende trin i en påvirkningsvurdering og vigtige trin i fortolkningen af LCA'en, f.eks. i form af en følsomhedsanalyse. Det skal dog understreges, at det ikke er obligatorisk at bruge de udvidede muligheder, eller at det bør være første trin i fortolkningen.

Det er uden for rammerne af denne rapport at diskutere resultaterne i eksemplet i detaljer. Det er dog klart, at det øgede antal af valgmuligheder kan give et mere afbalanceret indtryk af livscykluspåvirkninger i et produkts livscyklus. Samtidig kan den øgede mængde information dog også bevirke, at der bliver stillet yderligere spørgsmål.

Nøjagtigt hvilke spørgsmål, som vil fremkomme, kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt, men det er en generel anbefaling, at de bør koncentreres om de emner, hvor der er observeret markante ændringer. I denne specifikke case ville det for eksempel være at bestemme, om næringssaltbelastning ville være en af de vigtige påvirkningskategorier, hvis de danske eller globale normaliseringsreferencer blev anvendt i stedet for EU-15 referencen. Det første forsøg ville være at se på scenariet for ”worst-case” for næringssaltbelastning og sammenligne det normaliserede/vægtede resultat med resultatet for andre påvirkningskategorier. Hvis påvirkningen fra næringssaltbelastning er lav i denne sammenligning, vil LCA-praktikeren vide, at det er et robust resultat, og at der kun bør rettes lille opmærksomhed mod påvirkningskategorien i fortolkningen af resultaterne.

De forbedrede muligheder for normalisering og vægtning har endnu ikke været brugt på rigtige produktsystemer. LCA-praktikere vil højst sandsynlig hurtig finde en måde at bruge mulighederne på, f.eks. som en del af følsomhedsanalysen. Den nødvendige indsats for at kunne gøre dette vil blive markant mindre, når de første erfaringer er høstet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.