|
Miljønyt, 79 – Stedafhængig variation i miljøvurderingen i LCA 10 Eksempel på anvendelse af stedafhængig påvirkningsvurderingEksempler i kapitlerne 4-9 har demonstreret anvendelsen af UMIP2003 ikke-stedafhængige og stedafhængige karakteriseringsfaktorer på det samme gennemgående eksempel. Eksemplet, som er introduceret i afsnit 1.6 vedrører en LCA-baseret sammenligning ved brug af zink henholdsvis plastic (polyethylen) som materiale for fremstilling af støtteblokken (et strukturelement) i en kontorstol. Figur 10.1 opsummerer forskellene mellem de ikke-stedafhængige og de stedafhængige påvirkninger for de forskellige påvirkningskategorier: Som det kan ses i Figur 10.1, påvirker medtagelsen af stedlig differentiering ud fra det land hvor emissionen sker, størrelsen af påvirkningspotentialet i større eller mindre omfang for alle påvirkningskategorier. I nogle tilfælde er de stedafhængige påvirkninger højere end de ikke-stedafhængige, og i nogle tilfælde er de mindre, men zink-komponentens dominans over plastickomponenten er forholdsvis stabil. I nogle tilfælde forstærkes den en smule (human toksicitet via luft) og i nogle tilfælde er den lidt svagere (akvatisk eutrofiering), men for to af påvirkningskategorierne vender stedafhængig karakterisering op og ned på dominansen. Dette er tilfældet for kategorierne forsuring og ozonpåvirkning på human sundhed, hvor eliminationen af dele af den stedlige variation i spredningsmønstrene og i følsomheden af det eksponerede miljø betyder at påvirkningen fra plastic-komponenten bliver større end påvirkningen fra zink-komponenten. Som det er vist i ozon eksemplet i afsnit 7.9, omfatter ozon-påvirkningen på human sundhed fra plastic-komponenten stadig et betragteligt potentiale for stedlig variation, og der kan derfor ikke drages nogen konklusioner for denne påvirkningskategori uden at udvide den stedafhængige karakterisering til at omfatte flere nøgleprocesser. Figur 10.1 Ikke-stedafhængige og stedafhængige påvirkningspotentialer for forsuring, terrestrisk eutrofiering, fotokemisk ozonpåvirkning på vegetation og human sundhed, akvatisk eutrofiering, human toksicitet gennem luft eksponering og kronisk økotoksicitet i vand og jord fra de to produktsystemer. For de stedafhængige påvirkninger, er de stedafhængige karakteriseringsfaktorer kun anvendt for nøgleprocesserne, som det er beskrevet i de respektive kapitler.
10.1 NormaliseringFor at undersøge de ovenstående resultater nærmere, normaliseres de stedafhængige påvirkninger, i Tabel 10.1 under brug af relevante stedafhængige UMIP2003 normaliserings-referencer for de forskellige påvirkningskategorier (stedafhængige normaliserings-referencer er ikke tilgængelige for økotoksicitets-kategorierne). Klik her for at se Tabel 10.1. Den normaliserede stedafhængige påvirkningsprofil er vist i Figur 10.2. Det fremgår klart af figuren, at sammenlignet med baggrundspåvirkningen fra samfundet, har de forskellige påvirkningspotentialer stort set den samme størrelse på tværs af kategorierne, med undtagelse af ozonpåvirkningen på mennesker fra plastic-komponenten, som er omkring to gange størrelsen af de andre normaliserede påvirkninger, og den human-toksiske påvirkning via luft, som er mindre end de øvrige. 10.2 FortolkningDen potentielle stedafhængige variation i karakteriseringen er stor for mange af påvirkningskategorierne, hvilket ses ud fra standardafvigelsen på de ikke-stedafhængige karakteriseringsfaktorer gennem hele eksemplet. I eksemplet vurderes de stedligt bestemte forskelle i følsomhed at være relevante for de beslutninger, der skal baseres på resultaterne af LCA'en. Derfor må den stedafhængige variation betragtes som en usikkerhed på konklusionen. Denne usikkerhed er så stor, at det ikke muligt at konkludere dominansen for en af de to støtteblokke med hensyn til nogen af de undersøgte påvirkningskategorier, ud fra den ikke-stedafhængige påvirkningsvurdering. Figur 10.2 Normaliserede påvirkningspotentialer for de to produktsystemer. Størstedelen af den stedlige variation i spredning og eksponering er blevet udelukket fra påvirkningerne med undtagelse af ozonpåvirkningen på mennesker.
En stedafhængig karakterisering fjerner den største del af denne usikkerhed for alle påvirkningskategorier med undtagelse af fotokemisk ozonpåvirkning på human sundhed for plastic komponenten. Sammenlignet med den ikke-stedafhængige karakterisering, vendes dominansen for to af påvirkningerne - forsuring og ozon påvirkning på humansundhed. De normaliserede stedafhængige påvirkningspotentialer i Figur 10.2 viser en afvejning hvor zink-komponenten er bedre hvad angår forsuring og ozonpåvirkning på human sundhed mens plastickomponenten har den laveste påvirkning i de øvrige kategorier. En vægtning er nødvendig for at kunne afgøre hvilket alternative der er at foretrække ud fra et miljøperspektiv. Hvis ozonpåvirkningen på human sundhed viser sig at være afgørende skal der udføres en stedafhængig karakterisering for flere af nøgleprocesserne i plastickomponentens produktsystem. Vægtningen er ikke omfattet af denne vejledning, men det bør nævnes, at for at man kan anvende de forud fastsatte UMIP97-vægtningsfaktorer (som er baseret på politiske reduktionsmål), skal de to underkategorier for påvirkningspotentialerne for fotokemisk ozon-dannelse aggregeres til et påvirkningspotentiale for fotokemisk ozondannelse. I følge UMIP97 metoden gøres dette ved at tage gennemsnittet af det normaliserede påvirkningspotentiale for underkategorierne. Det samme gør sig gældende for underkategorierne for eutrofiering.
|
