Miljøprojekt, 999 – Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget

Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget

Bilag 1

Beskrivelse og vurdering af fylde- og vaskepladser, koncepter for indretning af egnede pladstyper

Følgende steder hvor der foretages fyldning og vask af sprøjteredskaber blev identificeret:

(Gårds-)plads med brosten eller grus
Støbt plads:
- uden opsamling
- med opsamling og tilledning til gyllebeholder
- med opsamling og tilledning til tank, indholdet udsprøjtes på mark
- med opsamling og rensning gennem kulfiltrering
- med opsamling og tilledning til biobed
Tidligere møddingsplads med opsamling i ajlebeholder
Biobed
Fyldning og rengøring i marken
Andet bevokset areal (græsareal)

Beskrivelse og vurdering af fylde- og vaskepladser

Arealtype: Gårdsplads eller gårdområde med grusbelægning Arealer med grusbelægning Grusbelagte arealer er meget udbredte på gårdene. Ved en undersøgelse opgav 48% af landmændene, at de fyldte deres sprøjteudstyr på grus eller stenbelagt areal. Pladsen kan være etableret med regnvands- eller kloakafløb, men afstrømning vil ofte ske til naboarealer.
Anvendelighed: Det er praktisk for landmanden at anvende denne arealtype til fyldeplads (og vaskeplads). Pladsen vil sædvanligvis ligge tæt på såvel vandforsyningen som kemikalielageret. Pladstypen er billig.
Miljømæssig vurdering: Den bløde muldholdige overjord vil typisk være fjernet og erstattet af grus/eller sand til stabilisering/afdræning af pladsen. Det vurderes, at potentialet for nedbrydning og binding af pesticidet i og under grusdækningen er ringe. Da jorden på grusarealer ofte er kompakt, må det forventes, at nettonedsivningen af vand er ringe, og at vandet fortrinsvist løber af på overfladen. Når pesticider spildes, vil de langsomt optages i jordmatricen, når jorden er tør. Ved efterfølgende nedbør vil pesticiderne derfor langsomt sive gennem jordlagene eller sprækker i underlaget. Når større mængder vand (vaskevand og nedbør) tilledes arealet vil en del af vandet afledes til regnvandsafløb. Det kan betyde en overfladetransport af spildte pesticider med risiko for, at pesticidet ender i vandløbsrecipient eller nedsivningsanlæg. Pga. den nævnte kompakthed af jorden, vil en stor andel af vandet løbe af på overfladen til områdets periferi eller løbe til dræn eller kloak. På gårdspladser med ældre brøndinstallationer, er der reel risiko for, at overfladevand fra pladsen løber direkte til brønden. Vand vil dog ofte samles i pytter på disse arealtyper pga. ujævnheder, hvilket kan øge nedsivningsrisikoen for tidligere spildte pesticider i området.
Etablering/økonomi: Nyanlæg af gruspladser som er tiltænkt anvendt til fyldepladser (og vaskepladser) anses ikke for at være aktuelt i fremtiden. Problemet drejer sig derfor først og fremmest om eksisterende arealtyper af denne slags. Grusbelagte fyldepladser (og vaskepladser) er dog en anlægstype, som ikke stiller specielle krav til etablering. Grusbelagte pladser etableres oftest med for håndenværende fyldmaterialer.
Samlet vurdering: (angiv alle fordele og ulemper for denne type plads) Fordele: Pladsen er praktisk anvendelig til formålet Adgang til vandforsyning og kemikalier Lavteknologisk Billig etablering Er allerede indrettet på et stort antal bedrifter Ulemper: Det er uvist om denne type fyldeplads - pga. forventet lav nettonedsivning af vand - giver en særlig risiko for nedsivning af spildte pesticider til grundvandet. Et forventet lavt nedbrydningspotentiale i overjorden på arealet øger risiko for, at stoffer siver til grundvandet. Risikoen er stor for, at pesticider spildt på denne arealtype vil ledes til kloak, overfladevand eller brøndvand Risiko for overfladisk afstrømning til randbeplantning At pesticider spildes på et underlag, der bruges til daglig færdsel af andre end sprøjteføreren, f.eks. børn og dyr. Gruspladser er svære at holde ukrudtsfri og derfor anvender mange landmænd herbicider på arealet.
Anbefaling: Da der findes andre typer af fyldepladser, der relativt enkelt og relativt omkostningsfrit kan etableres, og da anvendelse af denne type plads generelt må anses for at udgøre en særlig risiko for forurening af brøndvand, vandløb, kloak og eventuelt grundvand kan det anbefales: at grusarealer ikke anvendes til fyldeplads for bekæmpelsesmidler
Andre kommentarer:

Arealtype: Beton- eller asfaltbefæstet areal Arealer med vandtæt belægning Befæstede arealer, enten betonbefæstede eller asfaltarealer, der effektivt tilbageholder væske fra nedsivningen i jorden. Pladsen findes i fem varianter:
uden opsamling	med opsamling til gylletank	med opsamling til separat tank	med opsamling til kulfiltrering	med opsamling til biobed
Anvendelighed: Det er praktisk for landmanden at anvende denne arealtype til fyldeplads (og vaskeplads). Pladsen vil sædvanligvis ligge tæt på såvel vandforsyningen som kemikalielageret. Pladstypen er desuden stabil for tunge køretøjer, vandet ledes let væk fra pladsen og arealerne er nemme at ren-/vedligeholde.
Miljømæssig vurdering:
Der vil ikke være nedsivning af væsker fra pladsen så længe pladsen er ordentligt udført og ingen sprækker har.
Uden opsamling	Vil vandet løbe af på overfladen til områdets periferi og føre til en forurening på et naboareal eller løbe til dræn eller kloak. På gårdspladser med ældre brøndinstallation er der risiko for, at overfladevand fra pladsen løber direkte til brønden.
Tilledning til gylletank	Forhindrer en ukontrolleret forurening. I almindelighed vil fortynding i gyllen være så stor, at der ingen miljømæssige problemer er med udbringningen på marken. (se 7.3.2, Risikoforhold ved anvendelse af støbte pladser opsamling til gylle eller andet beholder)
Tilledning til opsamlingstank	Forhindrer en ukontrolleret forurening. Der er mulighed for fortynding af spildevandet før eventuel udbringning på marken og derfor skulle der ikke være nogen miljømæssige problemer. (se 7.3.3, Risikoforhold med anvendelse af støbte pladser opsamling til gylle eller anden beholder) Stærkt forurenet spildevand kan bortskaffes via andre kanaler (f.eks. Kommunekemi)
Opsamling og kulfiltrering	Forhindrer en ukontrolleret forurening. Pesticiderne koncentreres i filteret. En god løsning hvis filteret vedligeholdes
Opsamling og tilledning til biobed	Betyder belastning af et begrænset areal
Etablering/økonomi: Nyanlæg af befæstede pladser, som er tiltænkt anvendt til fyldepladser (og vaskepladser) anses at være aktuelt i fremtiden. Det er vigtig, at denne slags pladser bygges i god kvalitet, så der ikke opstår sprækker. Pladsen skal være udført med opsamlingsmulighed. Hvor der eksisterer fungerende gylletanke vil opsamling heri være en oplagt løsning. Generelt er et kriterium til opsamlingsbeholdere, at de skal være tætte. Kulfilteret er en dyr løsning,og der skal installeres andre filtre, der kan frafiltrere jord og eventuelle andre partikler.
Samlet vurdering: Fordele: Stabilt underlag Nem at rengøre og vedligeholde Adgang til vandforsyning og kemikalier Forhindrer nedsivning af pesticider på arealet.
Uden opsamling	Billigste mulighed.
Tilledning til gylletank	Stor fortynding, forhindrer ukontrolleret forurening.
Tilledning til opsamlingstank	Fortynding kan til en vis grad kontrolleres, forhindrer ukontrolleret forurening.
Opsamling og kulfiltrering	Forhindrer ukontrolleret forurening, pesticider koncentreres i filteret.
Opsamling og tilledning til biobed	Forhindrer ukontrolleret forurening, pesticider bliver nedbrudt og koncentreret på et begrænset areal.
Ulemper: Relativt dyr i etablering Kan få sprækker (beton) Risiko ved opsamling i utæt beholder
Uden opsamling	Kan føre til punktforureninger på tilstødende arealer.
Tilledning til gylletank	Kan ikke anvendes på bedrifter uden gylletank, risiko for effekter på afgrøder med høje koncentrationer af aktivstoffer.
Tilledning til opsamlingstank	Nedbør kan give store vandmængder (overløb af beholderen), ekstra arbejde ved tømning af reservoiret, kan kræve gyllespreder eller slamsuger.
Opsamling og kulfiltrering	Kræver, at systemet kontrolleres og vedligeholdes. Filteret kan tilstoppes af jord, og der skal betales for bortskaffelsen. Høje koncentrationer kræver lang opholdstid.
Opsamling og tilledning til biobed	Stor belastning af et begrænset areal.
Anbefaling: Det anbefales, at befæstede pladser til fyldning og vask af sprøjteredskaber
…uden opsamling:	ikke etableres pga. for risikoen af punktforureninger af tilstødende arealer, dræn, brønde osv.
…med tilledning til gylletank:	etableres på bedrifter med denne mulighed. Risikoen for effekter på afgrøder anses for lille. Opsamlingen er relativt billig.
…med tilledning til opsamlingstank:	etableres på bedrifter uden mulighed for at tillede til gyllebeholder. Udbringningstidspunkt, -sted og fortynding kan til en vis grad styres.
…med opsamling og kulfiltrering:	etableres på bedrifter, hvor der ikke haves mulighed for at bortskaffe spildevandet på andre måder
…med tilledning til biobed:	ikke etableres pga. risiko for høj belastning af et begrænset areal.
Andre kommentarer: Etablering af befæstet areal uden opsamling er formålsløst.
Opsamlingstanke skal være tætte og overfladen af pladsen skal være uden sprækker

Arealtype: befæstet, tidligere møddingsplads med opsamling Ældre befæstet areal med opsamling til ajlebeholder På bedrifter, hvor besætningen er solgt eller, hvor man er gået over til gylleanlæg, vil der ofte være en møddingsplads med afløb til ajlebeholder.
Anvendelighed: Det er oplagt og nærliggende for landmanden at anvende denne type plads som sted til fyldning og vask af sprøjteredskaber.
Miljømæssig vurdering: Tilsvarende befæstet plads med opsamling forhindrer denne type plads ukontrolleret forurening, hvis den er i ordentlig stand og tæt. Der er mulighed for viderefortynding af spildevand før eventuel udbringning på marken. Derfor skulle der ikke være nogen miljømæssige problemer.
Etablering/økonomi: Dette er en billig løsning, da plads og opsamlingsbeholder er til stede. Der kan være udgifter forbundet med at sikre, at såvel plads som beholder er tætte.
Samlet vurdering: Fordele: Pladsen er praktisk anvendelig og billig at indrette til formålet Er allerede indrettet til formålet på mange bedrifter Ulemper: Pladsen kan være af ældre dato og derfor have sprækker. Ajlebeholdere kan af samme årsager være utætte . Ofte er de ikke placeret i nærheden af vandforsyning eller kemikalielageret.
Anbefaling: Der anbefales anvendelse af denne type plads, hvis den findes på ejendommen og hvis den kan anvendes til formålet. Det skal dog sikres, at pladsen er uden sprækker og at ajlebeholderen tæt.
Andre kommentarer: Det vurderes, at gamle ajlebeholdere ofte vil være utætte.

Arealtype: Biobed Anlæg indeholdende et materiale med høj bindings- og nedbrydningskapacitet overfor pesticider.
Anvendelighed: Biobedet er en god løsning f.eks. på bedrifter uden mulighed for opsamling i gyllebeholder.
Miljømæssig vurdering: Det velfungerende biobed vil i væsentligt omfang nedbryde og tilbageholde forureningen.
Etablering/økonomi: Det er en lavteknologisk løsning og derfor er der mulighed for at bygge det selv. Der forventes materialeomkostninger på ca. 10.000 kr. for etablering af et biobed.
Samlet vurdering: Fordele: Lavteknologisk, relativt billigt. Nedbryder pesticider Placering med adgang til vandforsyning og kemikalier Forhindrer ukontrolleret forurening Pesticider opblandes i fyldmateriale, dette fører til en relativ lav koncentration Ulemper: Kræver jævnlig supplering med nyt fyldmateriale Fyldmaterialet skal skiftes efter 6-8 år Kræver overdækning i vinterhalvåret Meget vandopløselige bekæmpelsesmidler og metabolitter kan passere biobedet.
Anbefaling: Vi anbefaler etablering af denne type plads på bedrifter, hvor belastningen af biobedet vil være begrænset. Det kan eksempelvis gælde ejendomme med et forenklet sædskifte eller, hvor ind- og udvendig vask foregår i marken.
Andre kommentarer:

Arealtype: Marken Decentral fyldning og rengøring i marken Ved vandforsyninger til markvanding, eller ved at medbringe vand er det muligt at fylde sprøjteredskaber på marken. Endvidere er det en mulighed at tilsætte bekæmpelsesmidlet i marken. Sprøjter udstyret med skyllevandstank og spuledyse kan rengøres indvendig med gentagne fortyndinger og udsprøjtninger på den behandlede mark. Der eksisterer udstyr til udvendig rengøring af sprøjteredskaber med vand fra skyllevandstanken.
Anvendelighed: Når marksprøjten er udrustet med det nødvendige udstyr, er marken et anvendeligt sted for fyldning og vask af marksprøjter.
Miljømæssig vurdering: Indholdet af organisk stof i markjorden bevirker en relativt høj biologisk aktivitet. Dette vil betyde, at risikoen for at forurene grundvandet ved mindre spild er begrænset. Markjorden kan til gengæld også have sprækker og makroporer, der kan give anledning til præferentiel afstrømning. Sker fyldning og vask af sprøjten hovedsageligt det samme sted (f.eks. ved markvandingsanlæg), består der en fare for punktkildeforureninger. Når der håndteres sprøjtemidler på marken, er der risiko for forureninger ved uheld. Denne risiko kan minimeres med lukkede systemer.
Etablering/økonomi: Fyldning og vask af sprøjter i marken kræver investering i enten ekstraudstyr til eksisterende sprøjter eller i nye sprøjter. Eftermontering af skyllevandstank og spuledyse koster mellem 4000 kr. og 6000 kr. Redskaber til udvendig rengøring koster mellem 2000.- kr. (sprøjtepistol) og 18.000 kr. (højtryksrenser).
Samlet vurdering: Fordele: Decentral løsning med reduceret risiko for direkte forurening af grundvand, vandløb eller brønd Biologisk aktivitet, der øger nedbrydning af pesticider Mindre forureningsrisiko ved færdselsulykker på vej til marken ved blanding i marken. Ulemper: Ved større spild eller ved anvendelse af samme sted til vask og fyldning er der risiko for punktkildeforurening. Kræver rengøringsudstyr på sprøjten. Besværlig adgang til vandforsyning. Transport af ekstra vand betyder mere vægt.
Anbefaling: Metoden anbefales specielt til indvendig rengøring og fortynding af restsprøjtevæske. Hvis der investeres i det nødvendige udstyr, så der kan foretages udvendig vask af sprøjteredskaber på marken, er dette at anbefale.
Andre kommentarer:

Arealtype: Andet bevokset areal (græsareal) Central fyldning og rengøring på andet bevokset areal end marken. Ofte findes der enten et græs- bevokset areal i nærheden af ejendommen, der kan anvendes som fylde-, vaskeplads.
Anvendelighed: Hvis der kan føres vand til stedet, er disse arealer anvendelige til formålet.
Miljømæssig vurdering: Mikroorganismer i jorden på bevoksede arealer sørger for en relativt høj biologisk aktivitet. Dette vil betyde, at risikoen for at forurene grundvandet ved mindre spild er forringet. Jorden på disse arealer kan have sprækker og makroporer, der kan give anledning til præferentiel afstrømning. Sker fyldning og vask af sprøjten, hovedsageligt det samme sted, består der en fare for punktkildeforureninger. Håndteringen af sprøjtemidler på disse steder vil være forbundet med risiko for forureninger ved uheld. Denne risiko kan minimeres med lukkede påfyldningssystemer på marksprøjten.
Etablering/økonomi: I de fleste tilfælde vil der ikke kræves egentlige investeringer til oprettelse af sådanne pladser. Der kræves dog, at der er vandforsyning i nærheden.
Samlet vurdering: Fordele: Biologisk aktivitet øger nedbrydning af pesticider. Ofte tæt ved vandforsyning og kemikalierum. Ulemper: Ved større spild eller anvendelse over et langt tidsrum, er der risiko for punktkildeforurening. Vanskelig adgang til vandforsyning i nogle tilfælde
Anbefaling: Metoden anbefales når risiko for belastning ikke står i rimeligt forhold til investering i andre løsninger. Kan være aktuel for små bedrifter, hvor belastning af pladsen vil være lille.
Andre kommentarer: Pladsen kan anvendes som overgangsløsning eller på bedrifter med meget lav sprøjteaktivitet.

Ord- og tekstforklaring: Befæstet: Betyder sædvanligvis, at det øverste muldholdige jordlag er fjernet og erstattet med et andet materiale (ex. sten, grus, fliser eller asfalt) som bevirker gode afløbs- eller afdræningsforhold. Derved opnås en stabil og ren overflade egnet til kørsel med maskiner. Betydning af “muldholdig overjord”: I jordens øverste meter findes langt det største potentiale for mikrobiel nedbrydning af pesticider, der tilledes jorden. Antallet af nedbrydende bakterier og svampe kan her være op til 1.000 gange større sammenlignet med dybere jordlag. Det skyldes, at jordens organiske indhold giver basis for mikrobiologisk aktivitet. Samtidig giver muldjord basis for en tilbageholdelse/forsinkelse af pesticidet i jordens øverste lag, da pesticider ofte adsorberes til organisk materiale. Jo større adsorption desto mindre risiko for nedsivning til dybere jordlag. Tilbageholdelse kan tillige betyde en øget mulighed for nedbrydning i det øverste jordlag. Mikroorganismernes ilttilgængelighed vil være størst i det øverste jordlag. Ilt er en betydende parameter for såvel graden som hastigheden af den mikrobiologiske nedbrydning af pesticider. Forklaring til ”Graden af nedbrydning”: I et stofs nedbrydningsforløb, vil der sædvanligvis dannes intermediære stoffer (metabolitter) før slutproduktet nås (CO₂, H₂O, metaller og salte). Er nedbrydningen ufuldstændig kan slutproduktet blive metabolitter, der for pesticiders vedkommende også skal overholde kravet til drikkevandskvalitet på 0,1 µg/l. Vandbalance: Biobed er et system hvor. alt tilført vand helst skal fjernes med naturlig, passiv fordampning og planternes aktive fordampning (evapotranspiration). Tilføres systemet mere væske end det kan komme af med ved evapotranspirationen, vil biobedet blive fyldt med vand, hvis det er lukket. Denne situation vil føre til anaerobe (iltfattige) zoner i biobedet og dermed hæmme pesticidernes nedbrydning. Betydning af makroporer og præferentiel afstrømning: Markjorden kan af forskellige årsager have makroporer (porer i jordmatrixen med en vis størrelse, mest over 20 µm i diameter) eller sprækker. Disse, men også andre forhold i markjorden kan forårsage, at vand med opløste stoffer eller kolloidbundne stoffer nedsiver meget hurtigt (præferentiel nedsivning).

Indretningskoncepter for egnede fylde- og vaskepladser

Fra foregående afsnit kan sammenfattes, at vi vurderer lokaliteternes egnethed som vaske- og fyldepladser på følgende vis. Et glad symbol () står for en god løsning, et betænkeligt symbol () står for en løsning med forbehold og det sure symbol () for en dårlig løsning:

(Gårds-)plads med brosten eller grus
Støbt plads:
- uden opsamling
- med opsamling og tilledning til gyllebeholder
- med opsamling og tilledning til tank, indholdet udsprøjtes på mark
- med opsamling og rensning gennem kulfiltrering
- med opsamling og tilledning til biobed
Tidligere møddingsplads med opsamling i ajlebeholder
Biobed
Fyldning og rengøring i marken
Andet bevokset areal (græsareal).

Fra ovenstående liste kan man se, at der er tre løsninger vi fraråder, to løsninger med forbehold og fem gode løsninger. Der beskrives indretningskoncepter og forholdsregler for de syv acceptable løsninger.

Indretning og regler for vaske- og fyldepladser
Vi anbefaler, uanset den valgte løsning, at man udstyrer marksprøjten med skyllevandstank og spuledyse. Dette sikrer, at man kan skylle tanken, fortynde restsprøjtevæsken og anvende denne på den behandlede mark.

For alle løsninger gælder, at vandforsyningen skal være i nærheden. Det er også en fordel, hvis kemikalierummet er i nærheden. Vand påfyldes med fordel fra en separat påfyldningstank med frithængende slange eller som minimum fra vandforsyning med kontraventil. Der skal være materiale til opsamling af spild i tilfælde af uheld og informationer om, hvordan man skal forholde sig og hvilke eventuelle myndigheder, der skal kontaktes.

Støbte pladser med opsamling inklusive tidligere møddingspladser
Støbte pladser skal have vandtætte overflader for at kunne leve op til formålet. De skal være udformet så vaskevand ikke kan løbe over siderne(se også byggeblad ”Vaskeplads til landbrugsmaskiner”) Der må ikke være afløb, der fører til dræn, kloak eller vandløb. Alt vaskevand skal opsamles. Opsamlingsbeholderen (tank, ajlebeholder, gyllebeholder etc.) skal være tæt, jf. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser, Kapitel 14.

Opsamling og tilledning til gyllebeholder: Der skal følges de regler, som er beskrevet i ”Vejledning til anvendelse af støbte vaske- og fyldepladser med opsamling af vaskevandet til gyllebeholder”.
Opsamling og tilledning til opsamlingstank (eller ajlebeholder): Der skal følges de samme regler som for gyllebeholdere. Man skal være opmærksom på, at den opsamlede væske kan opnå aktivstofkoncentrationer, der er tæt på almindelige markdoseringer.Spildevandet udbringes bedst på stub umiddelbart efter høst. Hvis væsken udbringes på afgrøder skal man være opmærksom på, at der skal indregnes sprøjtefrister.
Opsamling og rensning gennem kulfiltrering: Det skal sikress, at kulfilteret ikke tilstopper pga. jordpartikler og oliestoffer. Man skal kontrollere filetret regelmæssigt og sikre sig, at det er funktionsdygtigt. Det brugte filter skal bortskaffes regelret.

Biobed
Bør være i nærheden af bedriften, men med stor afstand (mindst 25 m) til eventuelle brønde eller boringer (nedlagte og i drift. Skal opbygges som beskrevet i bilag 6. Efter 6-8 år vil biobedmaterialet i de fleste tilfælde være udbrændt. Dette materiale kan derefter udbringes på marken efter retningslinier, der forventes udstukket af Miljøstyrelsen.

Fyldning og rengøring i marken
For at kunne fylde i marken, kræves en mobil vandforsyning. Det kan være en god ide, at lægge en stor bakke under sprøjten ved påfyldning af vand og kemikalier. Dermed kan man opfange eventuelle spild. Medførte kemikalier og emballage skal opbevares et sikkert sted under lås. Ind- og udvendig rengøring bør foregå på den behandlede mark. Man bør undgå at bruge samme sted mere end én gang.

Andet bevokset areal (græsareal)
Bør være i nærheden af bedriften, men med stor afstand (mindst 25 m) til eventuelle brønde eller boringer (nedlagte og i drift). Det er også for fordel, hvis arealet er uden dræn. Stedet, hvor der fyldes og vaskes på, bør flyttes med jævne mellemrum. Arealet er kun egnet for lav brugerintensitet.