|
Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget Bilag 8 Tjekliste for håndtering af bekæmpelsesmidler på landbrugsbedrifter
”Tjekliste for håndtering af bekæmpelsesmidler på landbrugsbedrifter” Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse. Materialet kan ses på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentrets hjemmeside: www.lr.dk/planteavl, (vælg planteværn og derefter pesticidhåndtering) det kræver abonnement på LandbrugsInfo Materialet kan bestilles hos: Indholdsfortegnelse
Tjek af kemikaliebeholdningen for ikke tilladte aktivstoffer Bilag 8.1: Om punktforureninger med pesticider Bilag 8.2: Påvirkning af sprøjtefører ved arbejde med pesticider og personlige værnemidler Bilag 8.3: Fortynding og udsprøjtning af restsprøjtevæske samt skyllevejledning Bilag 8.4: Hvis der sker spild eller uheld Bilag 8.5: Vindskema og illustration Bilag 8.6: Afdrift: Sprøjtning i markafgrøde Bilag 8.7: Retningslinier for etablering og anvendelse af biobede Forbedringsmuligheder på bedriften Forklaring til checklisten
Hvorfor tjeklister?
Senere års pesticidundersøgelser i Danmark og udlandet har gjort klart, at en del af de pesticider, der findes i grundvand, i brøndvand og i vandløb kan stamme fra punktkilder på landbrugsejendomme eller ved uforsigtig anvendelse af pesticider. Punktkilder kan opstå alle steder, hvor pesticider håndteres, men typisk i forbindelse med vask og påfyldning af sprøjten samt ved bortskaffelse af restsprøjtevæske. Bilag 1 viser, at forhindring af punktkilder nytter og forklarer hvorfor og hvor punktkilder typisk opstår. Ved en hensigtsmæssig omgang med bekæmpelsesmidler kan det undgås, at punktkilderne opstår i fremtiden. Det er baggrunden for denne tjekliste. Tjeklisten skal udelukkende ses som et tilbud og værktøj til frivillig gennemgang af bedriftens bekæmpelsesmiddelhåndtering. Hensigten er, at man med Tjeklisten kan få ideer, viden og information til nytte for den fremtidige anvendelse af bekæmpelsesmidler. Det er ønsket med Tjeklisten, at alle brugere af bekæmpelsesmidler benytter den til en gennemgang af bedriftens håndtering af bekæmpelsesmidler. Selve gennemgangen af Tjeklisten vil tage 1-2 timer. Undersøgelser fra udlandet viser, at en sådan indsats kan reducere miljøbelastningen fra pesticider væsentligt. Hvordan anvendes skemaet?
- Det er tanken, at et sådant tjek kan tilbydes landmanden som en konsulenttjeneste, eller at landmanden selv gennemgår de beskrevne forhold. - De enkelte punkter i skemaet afkrydses, hvis man udøver den nævnte aktivitet. I modsat fald undlades blot afkrydsning. - Det er til stor nytte at læse henvisningerne til de forskellige afsnit. Det er dog ikke nødvendigt at læse kommentarerne samtidig med at tjekket foretages. - Som en opfølgning på tjekket bør der tages stilling til de enkelte punkter i forhold til egen bedrift, for at vurdere hvor håndteringen er forkert, og hvilke forbedringer der kan ske. Kolonnerne viser: Kolonne 1: De forskellige dispositioner omkring håndteringer. Kolonne 2: Henviser til oplysende kommentarer og anbefalinger.
Symbolerne i kolonne 2 betyder:
 ,  ,  og  : Betyder at valgte aktivitet er vurderet at være en brugbar løsning. Hvor der er flere muligheder for dispositioner, er disse prioriteret. Således at ofte er den fortrukne måde at gøre aktiviteten, når det drejer sig om at undgå punktkilder. Det højeste tal betyder den dårligste blandt brugbare løsninger. Hvilken løsning man vælger vil dog ofte være en afvejning af såvel miljø som omkostninger. Derfor kan der på den enkelte bedrift være en anden prioritering, som er mere hensigtsmæssig.  :Symbolet betyder, at man aldrig bør disponere på denne måde! Det giver en helt unødvendig risiko for forurening. Gennemgang af tjeklisten
Supplerende kommentarer og anbefalinger Kemikaliemodtagelse og transport: 1.1 Bekæmpelsesmidlerne bør være sikret mod stød og uheld. En kasse med vandtæt bund er velegnet. Det er formålstjenligt at medbringe en spand med fint savsmuld til opsugning af spildt middel fra ødelagte eller utætte dunke. Savsmuld indeholdende mindre mængder bekæmpelsesmiddel kan evt. bortskaffes til gyllebeholderen. Større mængder afleveres til den kommunale modtagestation. Uanset leveringsmåden bør det sikres, at bekæmpelsesmidlerne straks anbringes aflåst i kemikalierummet. Man kan evt. have en aftale med leverandøren om adgang hertil. 1.2 Hvis sprøjtemidlet først blandes i tanken i marken, bør det være transportsikret på traktoren/sprøjten i tilfælde af uheld. En lukket tæt plastkasse (eks. en køleboks) er velegnet. En egnet mulighed er at montere en kasse i beslagene til frontvægten.
Supplerende kommentarer og anbefalinger
Opbevaring af bekæmpelsesmidler og andre kemikalier: 2.1 Det er formålstjenligt at lave et kemikalierum i et hjørne af driftsbygningerne. Rummet kan opbygges som et simpelt skelet af skillerumslægter beklædt med kraftigt trådhegn. Denne indretning giver god mulighed for plads, lys, luft og overskuelighed. Ved opbevaring af mindre mængder bekæmpelsesmiddel kan et mindre rum eller skab anvendes. En udtjent kummefryser med en 15W pære kan evt. tjene til frostfri opbevaring. Vær dog forsigtig med stærk kemikalielugt i små tætte rum. 2.2 Kemikalier der betegnes ”Giftige” og ”Meget giftige” skal altid opbevares under lås. Andre kemikalier har ikke dette krav, men da bekæmpelsesmidler skal opbevares utilgængeligt for børn, så bør kemikalierummet altid være aflåst. Andre typer kemikalier – som f.eks. syrer og baser – bør også altid opbevares aflåst. 2.3 Kemikalierummet bør have en støbt, tæt bund. Det er hensigtsmæssigt at lave en mindre støbt kant, der tilbageholder evt. spild. 2.4 I kemikalierummet bør være en spand med fint savsmuld, kattegrus eller andet sugende materiale til opsugning af spildt middel fra ødelagte eller utætte dunke. 2.5 Kemikalierummet bør være tydeligt skiltet med f.eks. ”giftige stoffer” eller ”bekæmpelsesmidler”. Skiltene kan fås hos Dansk Planteværn eller hos grovvareselskabet. Skiltning kan være vigtig for f.eks. brandpersonel i forbindelse med brand eller uheld. Man kan give oplysninger til lokale brandmyndigheder om adgangen til kemikalierummet samt typen af kemikalier, der opbevares. Skiltning giver også et signal til uvedkommende personer om ikke at opholde sig pågældende sted. Til oplysning for sprøjtepersonel bør der forefindes et tydelig oversigt over R- og S-sætninger samt arbejdspladsbrugsanvisninger. Der bør være skiltning om, hvor dokumentationen forefindes samt oplysninger om hvor værnemidler opbevares. På LandbrugsInfo, www.lr.dk findes et IT-værktøj, der kan bruges til oprettelse af arbejdspladsbrugsanvisninger for plantebeskyttelsesmidler. 2.6 Bekæmpelsesmidler må kun opbevares i original emballage, som reglerne klart foreskriver. Der findes alligevel eksempler på dødsfald eller forgiftninger forårsaget af, at bekæmpelsesmidler (eller andre kemikalier) er opbevaret i ikke-original emballage. Det er hensigtsmæssigt at opbevare midlerne systematisk efter anvendelse i f.eks. ukrudt-, svampe- og insektmidler. 2.7 Mange kommuner uddeler Miljøsække til opbevaring af tømt emballage. Som alternativ er en tæt plasttønde (f.eks. en regnvandstønde) i kemikalierummet velegnet til opbevaring af tømt emballage eller sprøjtemiddelrester til affaldsordningen. Hos nogle grovvareselskaber kan man lave aftale om at levere emballagen tilbage. 2.8 Det fremgår af etiketten, såfremt der er særlige forhold, der vedrører bortskaffelse. Tom emballage må aldrig brændes. Det siger reglerne. 2.9 Det er yderst relevant at have gjort sig disse overvejelser, og have de relevante kontaktmuligheder og telefonnumre indenfor rækkevidde - f.eks. ved telefonen i boligen, så de er tilgængelige. Det fremgår også af etiketten, hvordan man skal forholde sig ved spild af pågældende middel. Ved større spild kan det f.eks. blive nødvendigt at kontakte kommunens miljøafdeling eller amtets miljøkontrol. I tilfælde af forgiftnings- og ætsningstilfælde skal man altid kontakte Bispebjerg Hospitals giftinformation tlf. 35 31 60 60 I tilfælde af forgiftninger bør man have kendskab til umiddelbart afhjælpende førstehjælp.
Supplerende kommentarer og anbefalinger
Anvendelse af værnemidler:
3.1
Det kan være fristende at undlade værnemidler, da de kan besværliggøre arbejdsprocessen. Værnemidler bør dog altid anvendes! Kravene til de enkelte midler er anført på etiketten. Yderligere information kan fås i “Grundbog for sprøjteførere”. Værnemidler opbevares sikkert i aflåst skab, og aktivt kulfilter forsegles, når det ikke er i brug. Der kan læses mere om værnemidler i bilag 2. Tilbundsgående information kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside under ” Personlige værnemidler i landbruget”: http://www.arbejdstilsynet.dk/sw7143.asp I bilag 2 er vist hvordan påvirkningen af sprøjteføreren er fordelt på kroppen under henholdsvis fyldning og udsprøjtning. Flere undersøgelser har vist, at hudkontakt på hånden kan være den største kilde til påvirkning. Danmarks JordbrugsForskning har på deres hjemmeside et program, der viser, hvor stor en legemskontakt med pesticider der forekommer under sprøjtearbejde. Der kan bl.a. ses hvilken betydning værnemidler har for legemskontakten, betydningen af sprøjteudstyret, påklædning osv. Programmet kan findes på netadressen: 3.2 Man skal undlade at færdes i beboelsen iført sprøjtetøj og værnemidler. Sprøjtetøjet skal desuden skiftes dagligt. Man kan med fordel anvende simple og billige engangshandsker ved håndtering af bekæmpelsesmidler. Herved undgås rengøring af handsker. Flergangshandsker kan desuden være gennemtrængt af bekæmpelsesmiddel, uden man er klar over det. Engangshandskerne skal altid være intakte, og de skal bortkastes hver gang de tages af. 3.3 Risikoen for en akut forgiftning er lille ved korrekt håndtering af de midler, der i dag er tilladte. Alligevel skal værnemidlerne anvendes for at eliminere risikoen for langtidseffekter. Selvom det ikke kan observeres direkte, kan påvirkningen ved hudberøring og indånding være relativ stor. Hyppige kontakter med bekæmpelsesmidler på hud eller ved indånding kan eventuelt medføre overfølsomhedsreaktioner, der gør det vanskeligt at anvende de pågældende midler fremover. Supplerende kommentarer og anbefalinger Fyldning af sprøjten: 4.1 Afmåling og påfyldning af bekæmpelsesmidler bør – så vidt muligt - altid ske over en plastbakke til opsamling af spild! Sørg for et stabilt underlag. Følg etikettens anvisning og skyl grundigt ved tømning, så den sidste rest kommer med. 4.2 Marken, der skal sprøjtes, er velegnet til fyldning, da små spild og overskumning ikke er problematiske. Når der er mulighed for det, kan det derfor anbefales at påfylde vand på gården og sprøjtemidlet i marken! Ved fyldning i marken er risikoen under transport til marken betydelig mindre. Store mængder sprøjtevæske udgør en stor risiko under transport, hvis der sker uheld - f.eks. ved færdselsuheld eller havari af sprøjten. Uden indhold af bekæmpelsesmiddel er der mulighed for blot at tømme sprøjtebeholderen. Desuden minimeres risikoen, hvis sprøjten er utæt og drypper. Injektionssprøjter eliminerer en stor del af risikoen. Ved påfyldning af vand og middel på marken skal man skifte sted ofte. En tankvogn bør man parkere forskellige steder fra gang til gang. Man bør også skifte sted ved fyld fra markvandingsboring, f.eks. med hjælp af en lang slange. 4.3 Velegnet er betonpladser, hvor vand fra pladsen ledes til gylletanken (se afs. 6.3!) eller opsamles og spredes ud på marken. Vær opmærksom på at man skal følge kommunens anvisning, når vandet skal skaffes bort. Opsamlet vand kan hensigtsmæssig udbringes på f.eks. stubmark eller sort mark. Byggeblad for vaskeplads med opsamling til gyllebeholder med tilhørende vejledning findes på LandbrugsInfo: http://www.lr.dk/planteavl/informationsserier/planteavlsorientering/pl09-604.htm Vand fra betonpladsen bør aldrig nedsives eller tilledes kloak eller dræn. 4.4 Et græsbevokset eller andet bevokset område med muldlag kan være anvendeligt. Det er dog uhensigtsmæssigt at anvende samme sted i længere perioder. Derfor bør der jævnligt vælges en ny plads. Et sådant område kan findes på de fleste bedrifter, og er en klar forbedring i forhold til grusbelagte fylde- og vaskepladser. 4.5 Et biobed er et biologisk mini-renseanlæg, der sikrer mod forurening af grundvand og brønde ved spild. Ved såvel etablering som anvendelse af et biobed er det vigtigt at følge nogle faste retningslinier (se bilag 7). Hvis man vil etablere et biobed, er det vigtigt at være opmærksom på, at biobedjord der skal udskiftes, på nuværende tidspunkt er at betragte som forurenet jord! Det betyder, at en bortskaffelse kan medføre besvær og store omkostninger. Landscentret | Planteavl arbejder på at få ændret denne status, således at biobedmaterialet kan spredes på landbrugsjord uden forbehold. Forsøg og erfaringen viser, at pesticidindholdet i materialet er meget lavt. 4.6 På grus- og stenbelagte arealer er der en meget hurtig transport af bekæmpelsesmidler til grundvand og brøndvand, og risikoen for forurening er meget stor. Det skyldes en minimal binding samt minimal nedbrydningen af midlerne pga. lille biologisk aktivitet i overjorden (se afs. 7.4 og bilag 1). Bekæmpelsesmidler bør derfor ikke håndteres på arealer med sten og grus! 4.7 Danske vandløb er i dag påvirket med pesticider. Der findes undersøgelser, der peger på, at en mindre eller større del kan stamme direkte fra spild på gårdspladser, eksempelvis betonpladser uden opsamling. 4.8 Der skal uhyre små mængder bekæmpelsesmiddel til, før grænseværdien for drikkevand overskrides (se bilag 4). Få dråber bekæmpelsesmiddel er tilstrækkeligt. Derved risikeres pålæg om lukning af egen vandforsyning. Der findes i dag ikke et egentligt afstandskrav til egen vandforsyning for håndtering af bekæmpelsesmidler. Vi anbefaler, at fyldning (og vask) af sprøjten foregår minimum 25 m fra brønden/boringen, såfremt man på bedriften ikke anvender en sikker fylde- og vaskeplads - som f.eks. en støbt plads med opsamling. 25 m er også afstandskravet fra gyllebeholder til vandforsyning. I en undersøgelse af over 550 små vandforsyning i fire amter har over halvdelen været forurenet med bekæmpelsesmidler. En tredjedel har et indhold af bekæmpelsesmidler over grænseværdien for drikkevand. 4.9 Hvis hovedtank eller drypværn er utæt, vil sprøjtevæske spildes på jorden under blandingen. Dette kan være en af de værste kilder til punktforureninger. Fejlen skal afhjælpes.
Der er eksempler på, at der f.eks. ved driftsstop er sket tilbagesugning til brønd eller anden direkte vandforsyning. Derfor kan det anbefales, at vandet tilledes sprøjtebeholderen fra en separat vandtank. En tank i stativ beregnet til flydende gødning eller udtjente køletanke er velegnede til formålet. Påfyldning af vand går væsentligt hurtigere fra separat tank sammenlignet med påfyldning direkte fra vandforsyning! Sker påfyldning direkte fra vandforsyning bør man altid have monteret en kontraventil. Vandhaner er almindeligvis udstyret med kontraventil. Vandslangen bør under ingen omstændigheder være neddyppet i sprøjtebeholderen. For at undgå overløb, skumning og spild bør man, når det er muligt, tilsætte sprøjtemidlet først, når vandet er fyldt i sprøjtebeholderen. 4.11 Påfyldning fra vandløb er en meget dårlig løsning. Et uheld her medfører en unødvendig risiko for forgiftningsskader på vandløbets organismer.
Supplerende kommentarer og anbefalinger
Når der skal sprøjtes: 5.1 Set i forhold til det samlede pesticidforbrug og forsøget på at nedsætte dette, er der fornuft i at have afpasset sprøjtevæskens mængde til det sprøjtede areal. Der er desuden penge at spare. Bortskaffelse af restsprøjtevæske er samtidig kritisk set i forhold til punktkildeforureninger (se afs. 6). Væskemængden tilpasses bedst ved at kende det nøjagtige areal, ved tjek af dyseydelsen og manometer samt anvende kalibreringsskema for traktorens kørehastighed. 5.2 Der bør sprøjtes på tidspunkter, hvor afdriften er minimal. Undlad sprøjtning ved en vindhastighed over 5 m/s. Figuren i bilag 5 (vindposer) viser, hvordan man kan vurdere/fornemme vindforholdene. Til formålet kan også anvendes en elektronisk vindmåler. Det kan anbefales at opsætte en eller anden form for vindindikator. Bilag 6 viser målinger af afdrift i forskellig afstand fra sprøjtet mark.  5.3 Vindretningen kan let tjekkes ved at montere en simpel vimpel (f.eks. en silkestrimmel) højt på traktoren. Kan evt. også anvendes som indikator for vindhastighed. Tjek af vindretning (og hastighed) er meget væsentlig for at eliminere risikoen for afdrift og undgå gene for naboer eller gøre skade på naboafgrøder (se bilag 6). Det er god landbrugsmæssig praksis at undlade sprøjtning tæt på hegn og naboafgrøder, når vinden blæser i den retning! 5.4 Undersøgelser har vist, at sprøjtemidler selv i svag vindhastighed kunne måles i stor afstand (> 200 m) fra det sprøjtede område selv mange timer efter sprøjtningen. Temperaturen er en afgørende faktor, og forklaringen er fordampning af midlet. Ved at vælge sprøjtetidspunkter på dagen hvor temperaturen er lavest minimeres denne fordampning. Som hovedregel bør der ikke sprøjtes ved temperaturer over 25°C. 5.5 Man bør overveje en vis dialog med relevante naboer om sprøjtetidspunkter. Det drejer sig om væksthuse, frilandsgartnerier, biavlere og haveejere. Herved kan man f.eks. undgå skade på væksthusafgrøder - og sikre sig et godt naboforhold. Pjecen ”Hvis du sprøjter langs haver – så husk!” kan bestilles hos Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 5.6 Det er vigtigt at være opmærksom på bekæmpelsesmidlernes bimærkning. 5.7 Man skal være opmærksom på, at grus- og stenbelægning kan give en hurtig transport af bekæmpelsesmidler. Desuden er nedbrydningshastigheden lav. Det giver - specielt ved store nedbørsmængder - risiko for at brøndvand og grundvand belastes (se afs. 4.6 og 7.4). Har man en brønd eller boring i nærheden af gårdpladsen, bør man overveje at undlade anvendelse af sprøjtemidler her. En stor andel af brøndene på landbrugsbedrifter menes i dag at være påvirket med bekæmpelsesmidler (se afs. 4.8). 5.8 Mange midler har i dag et mindre eller større afstandskrav til vandløb. Afstandskravet er sat for at undgå giftvirkninger på vandløbsorganismer. (se bilag 4) 5.9 Korrekte funktionsforhold sikrer ikke blot optimal udnyttelse af udstyret, men også at risikoen for unødvendige miljøbelastninger fra bekæmpelsesmidlerne undgås. Manometer: Det er helt afgørende for korrekt dosering, at manometeret passer nøjagtigt. Det tjekkes ved måling på ny dyse. Variationen skal være max. + /- 0,25 bar. Filtre: Stoppede eller defekte filtre er ofte forklaringen på, at sprøjten ikke fungerer optimalt. Der er gode sprøjtetekniske og miljømæssige fordele ved at have monteret liniefiltre. O-ringe: O-ringe bør smøres med hanefedt eller konsistensfedt. Det kan forlænge O-ringenes levetid betydeligt.Dyser: Dyseydelsen kan meget simpelt kontrolleres med et litermål holdt under en ny dyse. Variationen mellem dyserne skal være max. + /- 5%. I forhold til ny dyse max. 15% ændring. Dyser skal tjekkes for slitage. Er der tvivl skiftes dyser.   5.10 I løbet af sprøjtesæsonen bør sprøjten jævnligt tjekkes for utætheder. Hvis sprøjtevæske drypper fra dyser eller slanger, når sprøjten ikke er i drift, eller der kommer væske ud forkerte steder under brug, er der opstået en fejl, der skal rettes. Selv meget små mængder af dryppende sprøjtevæske kan medføre, at brønden eller drikkevandsboringen forurenes og risikerer at blive lukket. Det anslås, at alt for mange sprøjter i dag er utætte. Tjek af marksprøjtens tæthed: Øg trykket og check for utætheder ved løse ventiler, pakninger, samlinger, slanger og andre steder. Hvis drypværnet ikke slutter tæt, vil det dryppe fra dyserne. 5.11 Lavdrift- og injektionsdyser samt luftassistance bidrager ofte til at minimere vinddrift og afdrift. Supplerende kommentarer og anbefalinger
Anvendelse/bortskaffelse af restsprøjtevæske: 6.1 Efter hver sprøjtning vil der være en rest i bunden af sprøjten (“sumpen” ) samt i pumper, rør og slanger, som ikke kan udsprøjtes (“teknisk sprøjterest” ). Afhængigt af sprøjtetype og størrelse svarer denne restmængde typisk til 5-50 l. Det er vigtigt at håndtere denne rest korrekt. F.eks. kan blot 5 l restsprøjtevæske let indeholde en mængde aktivstof, der kan forurene 350.000 m³ vand. Der er en formodning om, at restsprøjtevæske er et stort problem for forekomsten af de punktforureninger, der er på landbrugsbedrifterne (se bilag 3 og 4). 6.2 Det er vigtigt ikke at overskride den godkendte dosering af midlerne, når restmængden udsprøjtes på den behandlede mark. Der lukkes så vidt muligt for returløbet til tanken for at sikre, at tanken tømmes mest muligt. Når der ikke kan udsprøjtes mere fortsættes jævnfør nedenstående. Måden restsprøjtevæske mest hensigtsmæssigt anvendes på, er at have monteret en skylletank på sprøjten med tilstrækkelig vandkapacitet. Herfra tilføres sprøjten vand svarende til ca. 10x “sumpens” størrelse. Den fortyndede væske udsprøjtes på afgrøden (se bilag 3). Dette gentages 2 til 3 gange. Ved hver skylning skal alle relevante ventiler betjenes, så det sikres, at hele sprøjtens væskesystem skylles igennem. I slangerne kan sidde 10-15 l restsprøjtevæske. Hvis denne rest ikke fortyndes og udsprøjtes på afgrøden, er der risiko for, at den næste afgrøde tager skade af midlet! 6.3 Det kan i tilfælde af udfældning være hensigtsmæssigt at bortskaffe små mængder restsprøjtevæske til gyllebeholderen. Her skal man dog være meget opmærksom på, at større mængder bekæmpelsesmiddel fra sprøjteresten (eller fra spild) kan give skade på kommende afgrøder, der er følsomme for det aktivstof, der spredes sammen med gyllen. Det kan f.eks. være minimidler (Express, Ally, Synergy, Harmony) på bederoer. De små mængder, der tilledes gyllen fra spild under fyldning og fra vask, vurderes ikke at udgøre en risiko for kommende afgrøder. Man skal ikke forvente, at bekæmpelsesmidler nedbrydes i gyllen. Vær opmærksom på at man skal følge kommunens anvisning, såfremt bekæmpelsesmiddel tilledes gyllebeholderen. 6.4 F.eks. ved udsprøjtning på egnede arealer. Mindre rester af opsamlet sprøjtevæske kan hensigtsmæssigt udbringes på f.eks. stubmark eller sort jord. I særlige tilfælde evt. via den kommunale affaldsordning. Det kan f.eks. være midler, der ikke egner sig til udsprøjtning eller tilledning til gyllebeholderen. Det kan også være midler, der er blandet forkert eller kraftigt udfældet - f.eks. mangansulfatudfældninger. Også her gælder, at man skal følge kommunens anvisninger. 6.5 Jævnfør ovenstående (afs. 6.1) bør restsprøjtevæske aldrig tømmes ud på et mindre areal ved at bundproppen åbnes. Herved øges arealdoseringen minimum 100-200 gange. Tilsvarende øges risikoen for en forurening betydeligt. 6.6 Det er indlysende jævnfør ovennævnte (afs. 6.1), at direkte tømning her udgør en betydelig risiko. Risikoen er kraftigt forøget, hvis det sker på arealtyper med grus og sten, hvor der ikke er nogen særlig tilbageholdelse og nedbrydning af midlerne. Egen brønd eller boring vil med stor sandsynlighed forurenes (se afs. 4.6, 5.7 og 7.4). Sprøjterester må aldrig tømmes ud på arealer med sten og grus (se bilag 1)! 6.7 Vi anbefaler en fortynding af restsprøjtevæsken - indholdet i “sumpen” - på mindst 50-100 gange. I praksis kræver det en skylletank med en god vandkapacitet på sprøjten. Specielt hvis “sumpens” størrelse overstiger 10 l eller sprøjten har tilbageløb. De fleste eksisterende sprøjter klarer ikke denne kapacitet (se afs. 7.7). Selv ved små vandkapaciteter kan der dog opnås store fortyndinger, blot skylleprocessen gentages flere gange (se bilag 3). 6.8 Det fortyndede “sump-indhold” kan bortskaffes ved, at der køres i marken med bundproppen svagt løsnet. Husk at lukke den igen! Hjemme ved gården bør der være et græsdækket areal til udsprøjtning af skyllevand fra supplerende skylning, hvis skylning i marken ikke er tilstrækkelig. Det kan være ved skift fra f.eks. ukrudtsmidler i korn til ukrudtsmidler i roer. Det er ikke nødvendigt at udsprøjte den ekstra fortyndede sprøjtevæske, såfremt næste afgrøde kan tåle det anvendte middel, og sprøjtningerne ligger indenfor en kort periode. 6.9 Se afs. 6.3. 6.10 Selv den fortyndede sprøjtevæske kan let forurene meget store mængder vand (se bilag 3 og 4). Supplerende kommentarer og anbefalinger
Rengøring af sprøjten: 7.1 Indvendig i sprøjtebeholderen findes sprøjtemiddelrester selv efter at den indledende skylning er foretaget (se afs. 6). På sprøjtens yderside afsættes ligeledes en del sprøjtemiddel fra påfyldning og udsprøjtning. Det skyldes afdrift under sprøjtningen, stænk og skumning under påfyldning. Mængderne fra afdriften varierer efter typen af sprøjtemidlet, dysetypen, sprøjtetypen, vindhastighed osv. Der vil normalt efter en sprøjtning sidde rester på sprøjten og bag på traktoren (typisk 1-10 g aktivstof). Mængden af aktivstof, der er målt her, kan forurene op til 100.000 m³ vand over kravet til drikkevand. Da sprøjtemidler bliver akkumuleret på sprøjte og traktoroverfladen, er det set fra arbejdsmiljøet bedst med hyppig udvendig vask. 
(Kilde: GOD SPRØJTE ADFÆRD, Dansk Planteværn) 7.2 Rengøring i marken medvirker til at undgå nye punktforureninger med bekæmpelsesmidler. Indvendig: det er vigtigt, at indledende skylning og udsprøjtning af skyllevandet sker i marken (bilag 3). Den egentlige indvendige rengøring sker ofte hjemme på gården. Efter hver indvendig rengøring udsprøjtes rengøringsvandet på afgrøden eller tilføres evt. til gyllebeholderen (se forbeholdet afs. 6.3). Udvendig: det letter processen såfremt sprøjten er monteret med en skyllevandtank og et højtryks spulesystem. Et lavtryks vaskesystem kan også anvendes. Rengøring i marken har klare fordele og kræver forholdsvis enkle redskabsudrustninger: • fuld udnyttelse af sprøjtevæsken • risikoen for punktforureninger mindskes • specielle vaskepladser kan blive overflødige • en åbenlys tidsbesparelse pga. mindre transport Ulempen kan dog være at skulle transportere en større vægt. 7.3 Velegnet er betonpladser, hvor vaskevandet fra pladsen ledes til gylletanken (se afs. 6.3) eller opsamles og spredes ud på marken, men der kan også være en risiko som nævnt i afsnittene 4.4 og 6.3. Se kommentarerne til biobede i afs. 4.5 samt bilag 7! Når et biobed anvendes til vask af sprøjten, kan det evt. efter udsprøjtning af nogle midler (f.eks. Roundup) være hensigtsmæssig med en indledende udvendig vask i marken, for at græsdækket på biobedet ikke skal tage for stor skade. Vær opmærksom på at man skal følge kommunens anvisning, når vaskevandet skal skaffes bort. Opsamlet vand kan hensigtsmæssig udbringes på f.eks. stubmark eller sort mark. Vand fra betonpladsen bør aldrig nedsives eller tilledes kloak eller dræn. Byggeblad for vaskeplads med opsamling til gyllebeholder med tilhørende vejledning findes på LandbrugsInfo. 7.4 Som påpeget tidligere (se afs. 6.6), bør bekæmpelsesmidler aldrig håndteres på sådanne arealtyper. Der er endog en meget stor risiko for, at brønden, boringen, grundvandet eller lokale vandløb forurenes (se afs. 4.8). 7.5 Der er stor forskel på, hvor gode rengøringsmidler er overfor miljø og arbejdsmiljø. Tjek i KEMINØGLEN (http://www.motorbranchen.dk/) om det anvendte rengøringsmiddel hører til i den gruppe, der anbefales. 7.6 Man skal være opmærksom på, at rester af bekæmpelsesmidler, der sidder udenpå sprøjten, vil vaskes af i regnvejr. Derfor bør en ikke-rengjort sprøjte ikke parkere på arealer med grus og sten eller i nærheden af brønde og boringer (afs. 6.6). 7.7 Muligheden er tilstede med indretningen af nye sprøjter eller såfremt gamle sprøjter eftermonteres spuledyse og skyllevandstank. Omkostningen ved eftermonteringen er i dag ca. 4.000 kr. En del nye sprøjter (både store og små) er udrustet med skyllevandstanke til anvendelse i marken efter afsluttet sprøjtning. Skyllevandskapaciteten svarer typisk til 10 pct. af tankkapaciteten. Selv gamle sprøjter kan eftermonteres en skyllevandstank med relativt enkle midler. Skyllevandskapaciteten på nye sprøjter er typisk i størrelsen 80-300 l vand. Denne kapacitet vil ofte være for lille, såfremt både udvendig og indvendig rengøring (med mindst 50-100 gange fortynding) skal udføres. Specielt hvor “sump-indholdet” er større en 10 l sprøjtevæske og sprøjten har returløb, er der et problem (se skylleskema bilag 3). 7.8 Desværre er det sådan, at mange nye sprøjter ikke er konstrueret med et udtag til vand (evt. under tryk) til en udvendig rengøring.  Tekst til billedet: Lad være med at vaske sprøjten på sådanne arealer med sten og grus!! Ved oprettelse af arbejdspladsbrugsanvisninger, eller ved at tjekke midlerne i middeldatabasen, kan man se om de lagrede midler er lovlige. På Miljøstyrelsens hjemmeside findes også en liste af forbudte stoffer i bekæmpelsesmidler. Middeldatabasen findes på: http://www.lr.dk/middeldatabasen/ Listen over forbudte stoffer i bekæmpelsesmidler findes på: http://www.mst.dk/kemi/01040000.htm Bilag 8.1:Indsats mod punktforureninger reducerer belastningen af miljøetSvenske forskere har gennem 10 år målt pesticidkoncentrationerne i en bæk i Skåne. Bækken har et opland på ca. 9 km², hvoraf 95% er landbrugsareal. Silt- og lerjorde er dominerende og markerne er i vid udstrækning drænet. Området ligner dermed forholdene i Østsjælland. Igennem hele undersøgelsesperioden har bekæmpelsesmiddelforbruget i oplandet været uændret (se figur 1).
Figur 1: Totalmængder anvendt aktivstof fra 1990- 2000. Mængderne er opgjort på baggrund af
interviews I efteråret 1994 blev landmændene i bækkens opland informeret om punktkildeproblematikken og fik tilbud om gratis og anonymt rådgivning om håndtering af bekæmpelsesmidler. Dette førte til en 60 pct. reduktion af pesticidbelastningen i bækken. Fra 1998 kunne bedrifterne i bækkens opland opnå økonomisk støtte til bl.a. anlæg af fylde-/vaskepladser og sprøjtefrie randzoner. Flertallet af bedrifterne har ændret praksis ved at foretage fyldning og vask i marken eller på et bevokset areal i stedet for et grus-/stenbelagt areal (pers. kom. E. Nilsson, 2003). Dette førte til en reduktion ned til 10 pct. af den oprindelige pesticidbelastning af bækken.
Figur 2: Gennemsnitlig totalkoncentration af alle aktivstoffer i bækken fra maj-september, 1992-2000 Fra Kreuger J. og Nilsson E., 2001. BCPC Symposium Proceedings Nn. 78 Hvor opstår punktforureninger? Punktforureninger opstår som en kombination af arealtypen og relativt store spild indenfor et begrænset område. Afgørende for, om punktkilden fører til en forurening er, om stofferne nedbrydes og bindes tilstrækkeligt i jorden. Jo bedre binding jo mindre risiko er der for nedsivning til grund-vandet. I en mark-jord sker der sædvanligvis en god binding og en god nedbrydning pga. jordens muldlag. Fjernes muldlaget, som det ofte er tilfældet på vaske-/fyldepladser befæstet med sten og grus, så har vi den modsatte situation. Skemaet nedenfor viser, hvorfor sådanne arealtyper er kritiske. Hvorfor er gruspladsen værre end markjorden?
Hvorfor opstår punktforureninger? Punktforureninger kan i princippet opstå alle steder, hvor pesticider håndteres og spildes. Forklaringen er store og hyppige spild af pesticid samtidig med en utilstrækkelig nedbrydning. Fra punktkilden spredes pesticiderne og kan give forurening af grundvand samt overfladevand via afløb og dræn. De fire vigtigste kilder er:
For den som foretager sprøjtearbejdet, forekommer et spild normalt ikke kritisk og det er ikke særligt synligt, at der opstår et problem. Imidlertid kan selv små spild være problematiske, og det skyldes til dels de høje krav, der er sat til indhold af pesticider i drikkevand. Bare 1 gram pesticid kan forurene 10.000 m³ vand! Forestil dig at det i stedet er et kraftigt farvende stof, der spildes på jorden! Så vil man straks opfatte problemet anderledes. Der formodes at være punktkildeforureninger på langt hovedparten af de steder - dvs. landbrugsbedrifter, maskinstationer, planteskoler og gartnerier -, hvor pesticider har været anvendt og håndteret. På landsplan drejer det sig måske om 45.000 sådanne punktforureninger. Mere skal der f.eks. ikke til! Restsprøjtevæsken udgør normalt 10-50 liter og vil typisk indeholde 5-350 gram aktivstof. De 350 gram er nok til at forurene 3,5 mill. m³ vand. Det vil sige, at én eneste udtømning af restsprøjtevæske det forkerte sted i princippet kan forurene ét års forbrug af vand i en stor dansk provinsby! Efter en sprøjtedag vil der på ydersiden af sprøjten typisk sidde 1-10 gram aktivstof. Hvis den mængde afvaskes på et forkert underlag (f.eks. med sten og grus), så opstår der hurtigt et problem! Tegninger er lånt fra: TEMA-rapport fra DMU, 26/1999 Bilag 8.2:Påvirkning af sprøjtefører ved arbejde med pesticiderFordeling af den totale belastning
Figuren viser fordelingen af kilderne til den pesticidbelastning sprøjteføreren udsættes for. Det ses, at den egentlige håndtering af pesticidet giver den langt største del af belastningen. Der er forudsat 2 fyldninger af sprøjten og udsprøjtning heraf i 1 time. Hvor på sprøjtefører sidder pesticidet efter fyldning?
Figuren viser at hænderne modtager langt den største belastning, når dunke håndteres, og sprøjten fyldes. En god beskyttelse af hænderne er derfor meget vigtig. Hvor på sprøjtefører sidder pesticidet efter udsprøjtning?
Fordelingen i figuren omfatter også rensning af dyser. Underben påvirkes, når der vandres i sprøjtet afgrøde, og lår ved at hænder eventuelt tørres af på bukserne. Figurene fra: Grundbog for sprøjteførere, Landbrugets informationskontor, 1994 Personlige værnemidler Følgende værnemidler kan være nødvendige ved omgang og anvendelse af bekæmpelsesmidler:
Personlige værnemidler skal være CE-mærkede. Åndedrætsværn og kemikaliebeskyttelsesdragter falder under kategori III: Værnemidler, som beskytter mod en særlige fare. For håndtering og anvendelse af bekæmpelsesmidler der kræver åndedrætsværn vil oftes anvende en filtrerende type.
Partikelfiltre inddeles i tre klasser med hver tre typer:
P2 (SL) er en acceptabel universalfilter i landbruget. Gasfiltre inddeles også i tre klasser og fire typer:
Kilde: Arbejdstilsynet I leverandørbrugsanvisningens pt. 8 står der hvilke værnemidler man skal anvende med pågældende middel. For åndedrætsværn anbefales der almindeligvis halvmasker af kombinerede støv- og gasfiltre af typen A2P2. Bilag 8.3:Fortynding og udsprøjtning af restsprøjtevæske
Eksempel:
Du har sprøjtet med Basagran 480 (aktivstof bentazon). I sprøjten er en restmængde på 10 l (“sumpen” ), som ikke kan udsprøjtes direkte. Doseringen er 1,5 l/ha blandet i 150 l vand. Sprøjten skal herefter skylles, og skyllevasken udsprøjtes efter hver skylning.
Kommentar: Eksemplet viser, at der selv ved anvendelse af mindre mængder rent vand reelt kan opnås langt større fortyndinger, blot skylleprocessen gentages flere gange. Derved er der også en mindre risiko for miljøbelastning. Eksemplet skal også illustrere, hvor uhyre små mængder bekæmpelsesmiddel der skal til for at give miljøbelastninger, såfremt vi ikke håndterer midlerne hensigtsmæssigt. Derfor anbefales som minimum 50-100 gange fortynding, før den sidste væske tømmes ud på markjorden. Sprøjter monteret med skyllevandskapacitet har typisk en skyllevandstank, der svarer til 10% af sprøjtebeholderen.
Mange moderne sprøjter har forskellige slanger med returløb til tanken. Det kan være slangen fra
præparatpåfyldningsudstyr, eller slanger fra pumpen og slangen med returløb fra bommen. Vil man
have sin sprøjte tømt for koncentreret restsprøjtevæske, skal disse slanger tømmes (gennemskylle
med rent vand). På den næste side ses en skyllevejledning. Skyllevejledning Der findes bekæmpelsesmiddelrester forskellige steder i marksprøjten (se figur). De største mængder af bekæmpelsesmiddel findes i restsprøjtevæsken der ligger i slanger, pumpen og ”sumpen”. Der vil i de fleste sprøjter forblive en samlet rest på op til 50 liter, hvoraf ca. 40 liter ligger i slanger og ca. 10 liter i sumpen. Med anvendelse af 1000 gram aktivt stof pr. ha og 150 liter sprøjtevæske pr. ha, fører det til 6,7 gram aktivt stof pr. liter restsprøjtevæske. Samlet vil der restere op til 300 - 350 gram aktivstof i den ”tomme” sprøjte.
a) si ved åbning til præparatpåfyldning Skyllerutine (100 x fortynding)
Hvis ”sumpen” (10 l) tømmes, svarer dette til mindre end 0,7 gram aktivstof. Skyllerutine ( 50 x fortynding)
Hvis ”sumpen” (10 l) tømmes, svarer dette til ca. 1,4 gram aktivstof. Eksemplerne viser, at der skal monteres en skylletank med et volumen, der er mindst 10% af sprøjtens tankvolumen, for at opnå en 50 gange fortynding ved to gange skylning. Bilag 8.4:Hvis der sker spild eller uheld!Skemaet viser størrelsesordenen af de forureninger af grundvand og overfladevand, der kan ske, såfremt man i håndteringen eller anvendelsen handler ubetænksomt. Ligeledes kan det ses, hvor uhyre små mængder der reelt skal til for at give meget store belastninger. Eksemplerne er set i forhold til kravet til drikkevand på højst 0,1 mikrogram/liter.
Begrænsning af forurening ved større spild og hvem kontaktes ved uheld Sker uheldet på et befæstet areal, skal man forsøge at opfange spildet med sugende materiale (f.eks. kattegrus eller savsmuld). Er pladsen indrettet med opsamling og afledning af vand til gyllebeholder, skal man sørge for, at væsken ikke kommer længere end til en eventuel fortank. I alle tilfælde med spild af større mængder væske, bør man uanset koncentrationen kontakte myndighederne. Man skal informere så nøje som muligt om aktivstoffet, væskemængden, koncentration og afstand til eventuelle vandløb, brønd eller dræn etc. Med kommunen eller amtets miljøvagt skal det afklares, hvordan forureningen håndteres. Kommunen skal anvise, hvordan den forurenede jord bortskaffes. I de fleste kommuner skal man kontakte det lokale brandvæsen eller beredskabsmyndighederne. Bortskaffelse af forurenet jord fra uheld Ved større mængder vil de fleste kommuner eller fælleskommunale affaldsselskab anvise jorden til analyse og derefter til en hensigtsmæssigt bortskaffelse (deponering på et kontrolleret deponi eller jordrensning). Omkostningerne til dette vil i almindelighed skulle betales af den der er skyld i spildet. Bilag 8.5:Vindskema/illustration
Skemaet illustrerer, hvordan man på en enkel måde kan vurdere de vindhastigheder, hvor sprøjtning er hensigtsmæssig og kan foregå med en minimal afdrift. Skemaet viser tillige hvilke dysetyper og anvendte mængder vand, der f.eks. kan anvendes ved de givne vindhastigheder. Figuren viser, at sprøjtefri randzoner kan have en stor reducerende effekt på den afdrift, som ender udenfor den sprøjtede mark. (Kilde: GOD SPRØJTE ADFÆRD, Dansk Planteværn) Bilag 8.6:Afdrift: Sprøjtning i markafgrøde
Figuren viser den relative mængde af pesticid, der afsættes i en given afstand fra en sprøjtet mark som følge af afdrift. Værdierne skal ses i forhold til doseringen af aktivstof i l/ha. Den afsatte mængde i den sprøjtede mark svarer til 100 pct. Alle målinger er foretaget i vindretningen væk fra den sprøjtede mark, og alle vindhastigheder har ligget under 4 m/s. Afdriften vurderes at være realistisk i værste tilfælde. Af figuren ses, at der ikke er væsentlig forskel i afdriften ved sprøjtning af afgrøder i hhv. tidlig og sen vækststadie. Disse værdier danner udgangspunkt for godkendelsen af pesticider til at vurdere, om et sprøjtemiddel vil give økotoksikologiske skader i f.eks. et vandløb. (Kilde: Ganzelmeier et al., 1995. Biologischen Bundesanstalt für Land- und Forstwirtschaft, Berlin-Dahlem, Heft 305) Bilag 8.7:Retningslinier for etablering og anvendelse af biobede:Såfremt man vælger at anvende et biobed som vaske- og fyldeplads, så bør nedenstående anbefalinger følges for optimal udnyttelse. Et forslag til byggeblad kan fås ved henvendelse til Landscentret | Planteavl. Der skal gøres opmærksom på, at biobedjord i dag har status som forurenet jord. Det kan give besvær og store omkostninger, når det skal udskiftes og bortskaffes (se afs. 4.5). Konstruktion
Alternative løsninger: Plastmembran og lerforing kan erstattes af en betonstøbt væg. Kræver afløb Dimensionering
Anbefalinger og krav til anlæggelse af biobede
Anbefalinger og krav til anvendelse af biobede
Forbedringsmuligheder på bedriften !På baggrund af tjeklistens gennemgang overvejes følgende forbedringer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
