Årsrapport for regnskabsåret 2004

Bilag

Grønt regnskab 2004
Regnskabsmæssige forklaringer på tilskudsordningerne

Grønt regnskab 2004

Miljøstyrelsen udarbejder en årlig Miljøredegørelse, hvori der gives detaljerede oplysninger om styrelsens miljøpåvirkninger i kraft af sin EMAS certificering. Der henvises derfor til Miljøredegørelsen for 2004 for detaljerede oplysninger.

I 2005 fastlægges en ny miljøpolitik for Miljøministeriet.

Miljøstyrelsen påvirker med sin virksomhed det omgivende miljø. Med EMAS certificeringen skal redegøres for såvel direkte som indirekte miljøpåvirkninger af styrelsens virksomhed. I 2004 har indsatsområderne været:

De direkte miljøpåvirkninger
Fokus på affaldsmængderne.

  • Der er gennemført en kampagne for at styrke, at Miljøstyrelsens medarbejdere sorterer affald korrekt.

Kortlægning og reduktion af elforbruget om natten:

  • Elforbruget om natten (23.00-07.00) er kortlagt mhp. undersøge mulighederne for at reducere forbruget.

De indirekte miljøpåvirkninger
Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø

  • Der blev i 2004 gennemført en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø og udarbejdet en handlingsplan

Udarbejdelse og brug af kompetenceprofiler i MUS-Samtaler

  • Der blev fastlagt mål for anvendelsen af medarbejdernes kompetenceprofiler

Udvikling i forbrug el, varme, vand, affald og papir

  • For bedre at kunne holde kontrol med udviklingen af el-, varme- og vandforbruget har Miljøstyrelsen installeret et overvågningssystem – Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Disse målinger er tilgængelige via organisationens intranet.

Miljøstyrelsens samlede forbrug af el, vand, varme og papir er faldet i 2004 både totalt og opgjort pr. ansat.

På en række forbrugsområder er det samlede forbrug faldet i 2004 i forhold til 2003 på andre er forbruget stabiliseret.

Faldet i det samlede forbrug over en årrække kan tilskrives en reduktion i antal medarbejdere og et reduceret kontorareal. Opgjort pr. ansat, kan der dog for vand og el konstateres en relativ stabil miljøperformance med faldende til stabil tendens

Fig. 1 Udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen.

Fig. 1 Udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen.

Varmeforbruget er faldet med 24 %, og vandforbruget er faldet med 14 %. Pr. ansat var faldet dog mindre som følge af reduktioner i antal ansatte.

El forbruget er faldet ca. 8 %. Trods en kortlægning af natforbruget, er det ikke lykkedes at finde steder, hvor der har kunnet opnås væsentlige besparelser på natforbruget.

Miljøstyrelsens papirforbrug faldt i 2004 i forhold til året før med 16 % til det laveste forbrug endnu målt siden man begyndte at arbejde med grønne regnskaber. Papirforbruget faldt pr. ansat med 8 %.

Efter flere år med stigende affaldsmængder faldt affaldsproduktionen i 2003, men i 2004 steg brændbart affald med over 50%. Samlet set over en længere årrække har mængden af brændbart affald udvist faldende tendens fra 40 tons i 1999 til 34,5 tons i 2004, men med til tider store udsving. Alle andre affaldsgrupper end brændbart affald har været faldende i perioden. Dette var ventet da, en reduktion i antal medarbejdere og et reduceret kontorareal og deraf følgende interne flytninger har betydet øget behov for oprydning og bortskaffelse.

Fra november 2003 blev en fast udgift på papirindsamling på ca. 125 kr. pr. tons papiraffald eksklusiv leje af containere m.m. ændret til en indtægt på 250 kr. pr. tons inkl. containerleje m.m. Miljøstyrelsen opnåede en mindre indtægt for de to sidste måneder af 2003, men i 2004 blev der en indtægt på papiraffaldet på 6.835 kr.

Fig. 2 Sortering af affald i Miljøstyrelsen

Fig. 2 Sortering af affald i Miljøstyrelsen

Uagtet at Miljøstyrelsen sorterer papir særskilt, blev en stor del af dette papiraffald 2003 i fejlagtigt registreret som blandet pap og papir hos transportøren. Denne fejl blev rettet allerede i løbet af 2003 Ses udviklingen i papir affald over en årrække [23] har denne været faldende og lå i 2004 på 27,3 tons mod 49,2 tons i 2000.

Indkøb administreres nu af Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning, der har udarbejdet lister til dette brug. Der indkøbes så vidt muligt miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager m.m. og der arbejdes løbende med at finde nye miljøvenlige produkter.

Der var besparelser på forbruget af ressourcer i 2004. Mest udtalt vart besparelsen på pr. ansat på varme og papir. Stigende elpriser har opvejet besparelsen.

Fig. 3 Værdien af besparelse på varme, el, vand og papir opgjort på ansat i forhold til årets pris på de enkelte parametre

Fig. 3 Værdien af besparelse på varme, el, vand og papir opgjort på ansat i forhold til årets pris på de enkelte parametre

Der er ikke i 2003 registreret sager om uheld uden eller med personskade, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, ligesom der ikke er registreret fravær der direkte kan relateres til arbejdsskader.

Regnskabsmæssige forklaringer på tilskudsordningerne

Forklaring om merforbrug på konto 23.23.04.10 Insamlingsordning for dæk
Der er akkumuleret et underskud på 75 mio. kr. For at udligne dette underskud er der udarbejdet et udkast til ændring af bekendtgørelsen om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. Ændringsforslaget indebærer, at gebyrsatserne forhøjes og tilskudssatserne nedsættes, således at det akkumulerede underskud udlignes i løbet af 5-6 år. Det forudsættes, at den reviderede bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2005.

Forklaring om mindreforbrug på konto 23.23.04.30. Insamlingsordning vedr. blyakkumulatorer
Tilskuddet til oparbejdning af blyakkumulatorer reguleres med den aktuelle skrotblyværdi. Således fratrækkes en positiv skrotblyværdi fra det udbetalte tilskud mens en negativ skrotblyværdi tillægges. I 2004 var skrotblyværdien positiv det meste af året. Derfor blev der ikke udbetalt mere end 2,2 mio. kr. EU-direktivet for batterier og akkumulatorer er under revision. I den forbindelse skal de danske gebyr- og tilskudsordninger for blyakkumulatorer gennemgås, eventuelt revideres, og det skal vurderes om gebyrsatserne skal nedreguleres. Hvis Kommissionen holder deres tidsplan vil direktivet blive endeligt vedtaget ved udgangen af 2005. Herefter skal det implementeres i dansk lovgivning i løbet af 24 mdr. Der er indledt drøftelser om hvordan vi skal designe et dansk system efter den fælles holdning som blev vedtaget på ministerrådsmødet i december 2004.

Forklaring om akkumuleret overskud vedr. konto 23.23.04.40. Indsamlingsordning for biler
Reglerne om miljøordning for biler blev ændret med virkning fra den 1. juli 2002 blandt andet med sigte på at udligne det akkumulerede overskud, der på daværende tidspunkt udgjorde ca. 250 mio. kr. Antallet af biler, der er blevet ophugget i 2004 med godtgørelse er ca. 10 % mindre end forventet. Væksten i salget af nye biler og dermed også i antallet af biler der ophugges er ikke sket i det forventede omfang. Det må derfor forudses, at det ved en planlagt revision af lovgrundlaget i 2006 skal foretages en yderligere nedsættelse af det årlige miljøbidrag på 60 kr. pr. indregistreret køretøj.

Forklaring om uforbrugte midler vedr. konto 23.24.11. Bekæmpelsesmidler
Der er uforbrugte midler på 11,6 mio. kr. Beløbet kan inddeles i 3 kategorier: Nye forskningsprojekter (3,3 mio. kr.), igangværende forskningsprojekter (4,8 mio. kr.), og myndighedspengeprojekter (3,5 mio. kr.). For nye forskningsprojekter gælder, at aftaler blev indgået efter vækstsæsonen 2004. Årsagen hertil var en forsinkelse hos det nystartede Strategiske forskningsråd. Rådets forsinkede forskningsfaglige vurdering af ansøgningerne samt den efterfølgende partshøring gjorde, at Miljøstyrelsen først i slutningen af juni 2004 kunne udvælge de ansøgninger, der kunne opnå tilskud. For de igangværende projekter skyldes overførslen forsinkelser ved projektets udførelse, herunder især rapportskrivning.

Forklaring om uforbrugte midler vedr. konto 23.27.06. Virksomhedsordningen
Bevillingen er ikke anvendt i 2004. Anvendelse af midlerne til Virksomhedsordningen er forsinket. For ordningen kunne gå i gang skulle ministerens prioritering af midlerne bringes på plads, og derefter skulle der udarbejdes et udkast til bekendtgørelse. Bekendtgørelsesudkastet blev færdigt lige før jul og var i høring i januar 2005. Her efter er ordningen gået i gang i midten af februar 2005. Midlerne videreføres til 2005 så ministerens prioriteringer kan gennemføres.


Fodnoter

[23] Fraktionen papiraffald skal for de foregående år tages som den rene fraktion, men skal for årene 2001 og 2003 også inkludere fraktionen blandet papir/pap.

 



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.