Miljøprojekt, 1008 – Værdisætning af tabt herlighedsværdi ved deponering - et litteraturstudie

Værdisætning af tabt herlighedsværdi ved deponering - et litteraturstudie

Sammenfatning og konklusioner

Baggrunden for dette notat er, at deponering giver anledning til en lang række eksterne effekter, som det i praktisk analytisk arbejde har vist sig vanskeligt at kvantificere. Blandt disse eksterne effekter er globale som drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlaget. Og der er lokale og regionale effekter som: forurening af overfladevand, forurening af grundvand, toksiske gasser, lugt, støj, spredning af sygdomme, flyvende affald og støv, eksplosions- og brandfare, vegetationsskader og jordforurening. Alle disse effekter er meget steds- og teknikspecifikke, så det er ikke så underligt, at det har været svært at finde generelt anvendelige estimater, der sætter tal på disse eksterne effekter.

Formålet med notatet er på denne baggrund at kvalificere de estimater, der anvendes. Endvidere er det et formål at stille forslag om en ny empirisk analyse af de eksterne effekter ved deponering. En analyse, der bl.a. kan forbedre de samfundsøkonomiske teknikvalgsanalyser, der gennemføres for forskellige affaldsfraktioner (fx imprægneret træ), hvor deponering næsten altid indgår. Med hensyn til afgrænsning forsøger jeg at fokusere på den del af de eksterne effekter, der gemmer sig bag begrebet »tabt herlighedsværdi«. »Tabt herlighedsværdi« kommer fra det engelske begreb »disamenity effects«, der dækker gener som lugt, fluer, måger, vindbåret affald, støj, forringet udsigt, risiko for forurening og trafik. Effekten af tabt herlighedsværdi bestemmes ud fra, hvordan sanserne påvirkes, og hvordan det enkelte individs velfærd påvirkes ^[1]. I forhold til forskellige former for forurening, der kan måles direkte, er tabt herlighedsværdi ikke direkte målbar. Denne eksterne effekt kan udelukkende afdækkes ved at analysere individers oplevelse af effekten, og omkostningerne afhænger derfor ikke nødvendigvis direkte af en fysisk målbar effekt. De samlede omkostninger forbundet med tabt herlighedsværdi ved affaldsdeponering er et udtryk for summen af de gener, en række individer mener at være blevet udsat for fra affaldsdeponiet i form af fx gener fra fluer, lugt, forringet udsigt og individets opfattelse af risikoen for forurening. Omkostningerne opgøres gennem et værdisætningsstudie, da der ikke findes nogen markedspris for sådanne gener. Opgørelsen af omkostningerne forbundet med tabt herlighedsværdi bør omfatte samtlige individer, der kan tænkes påvirket af denne form for eksterne effekter fra det/de pågældende affaldsdeponi/deponier.

Notatets metode er et litteraturstudie. Jeg har gennemført en omfattende søgning, der gav en bruttoliste over relevant litteratur med 111 titler. En stor del af disse er amerikanske eller bygger på amerikanske forhold. Af de 111 artikler indeholder bilag 2, 3 og 4 i tabelform et ekstrakt af i alt 40 udvalgte artikler. Artiklerne er fordelt på hhv. hedoniske værdisætningsundersøgelser (28), betingede værdisætningsundersøgelser (5) samt øvrige undersøgelser af eksterne effekter fra affaldsdeponering (7).

Det har ikke været notatets primære formål at fremkomme med alternative værdier til dem, der for tiden anvendes ved samfundsøkonomiske vurderinger i Danmark. Alligevel fremgår det, at skadesomkostningerne ved deponier i form af tabt herlighedsværdi svinger meget fra deponi til deponi, afhængig af fx typen af deponi. Forskellige estimationsmetoder giver tilsyneladende også meget store forskelle. Blandt de største estimerede skadesomkostninger i form af tabt herlighedsværdi er analysen i Defra (2003), der når frem til, at huse inden for ca. 400 m ^[2] af et deponi gennemsnitligt er 60.000 kr. ^[3] mindre værd end tilsvarende huse med større afstand til et deponi. Andre analyser når frem til mere begrænsede estimater og flere analyser konkluderer simpelthen, at der ikke er signifikant forskel på huspriserne for huse beliggende hhv. tæt på og længere fra et affaldsdeponi.

Da de estimerede værdier tilsyneladende er meget kontekst- og metodeafhængige, betyder det, at det ikke er grundlag for at gennemføre en realistisk benefit-transfer til danske affaldsdeponier baseret på den foreliggende litteratur.

Det leder frem til, at et eventuelt dansk studie af tabt herlighedsværdi ved affaldsdeponering bør tilrettelægges omhyggeligt, således at resultaterne kan anvendes også ud over den snævre kontekst, hvortil de er relateret.

En sådan fremtidig analyse kunne bestå af en landsdækkende husprisundersøgelse af samtlige huse beliggende inden for 5-6 km's afstand af et deponi i Danmark. I Danmark giver BBR-registret helt unikke muligheder for at foretage husprisundersøgelser. Optimalt ville husprisundersøgelsen skulle kombineres med en spørgeskemaundersøgelse for at afdække befolkningens opfattelse af gener og risici. På den måde er det muligt at anvende langt mere præcise variabler til beskrivelse af de oplevede gener, end ved blot at anvende afstanden til deponiet som proxy for de oplevede gener. Gennemførelsen af en landsdækkende undersøgelse giver mulighed for at anvende nøgletal fra et sådan studie til fremtidige konkrete vurderinger af affaldsdeponier. Spørgeskemaundersøgelsen kunne udvides til også at omfatte andre affaldsbehandlingsformer, fx affaldsforbrænding, i et forsøg på at afdække forskelle i befolkningens holdning ikke blot til forskellige former for affaldsbehandlingen men også for at befolkningens opfattelse af eventuelle gener forbundet med forskellige affaldsbehandlingsanlæg.

Indtil en sådan analyse er gennemført, er det spørgsmålet, om det gør mere skade end gavn at medtage affaldsdeponering ved en samfundsøkonomisk teknikvalgsanalyse af forskellige affaldsbehandlingsmetoder.

Fodnoter

[1] Effekten bestemmes ud fra den nytteændring, individet oplever.

[2] 0,25 miles (1 mile= 1,6 km)

[3] £5.500 (1£ = 11 kr.)