| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af kemiske stoffer i legetøj til dyr

3 Analyser

• 3.1 Beilsteins test
  • 3.1.1 Analysemetode
• 3.2 FT-IR undersøgelser
  • 3.2.1 Anvendt udstyr og teknik
  • 3.2.2 Resultater af Beilsteins test og IR analyser
• 3.3 Oversigt over videre analyser for de enkelte produkttyper
  • 3.3.1 PVC produkter
  • 3.3.2 Gummi produkter
  • 3.3.3 Tekstiler
  • 3.3.4 Pels
  • 3.3.5 Andre hårde og halvhårde plasttyper
• 3.4 XRF-screening
  • 3.4.1 Analysemetode
  • 3.4.2 Resultat af XRF-screening
• 3.5 Migration af tungmetaller
  • 3.5.1 Analysemetode
  • 3.5.2 Resultat af migrationsanalyse
• 3.6 Cr(VI)
  • 3.6.1 Analysemetode
  • 3.6.2 Analyseresultater
• 3.7 Phthalater i PVC
  • 3.7.1 Analysemetode
  • 3.7.2 Analyseresultater
• 3.8 Screening for organiske forbindelser
  • 3.8.1 Analysemetode
  • 3.8.2 Analyseresultater
• 3.9 Kvantitativ organisk analyse
  • 3.9.1 Analysemetode
  • 3.9.2 Analyseresultater
• 3.10 Bromerede flammehæmmere
  • 3.10.1 Analysemetode
  • 3.10.2 Analyseresultater
• 3.11 Mercaptobenzothiazol (MBT)
  • 3.11.1 Analysemetode
  • 3.11.2 Analyseresultater
• 3.12 Screening for azo-farvestoffer
  • 3.12.1 Analysemetode
  • 3.12.2 Analyseresultater
• 3.13 Azo-farvestoffer
  • 3.13.1 Analysemetode
  • 3.13.2 Analyseresultater
• 3.14 Formaldehyd analyse
  • 3.14.1 Analysemetode
  • 3.14.2 Analyseresultater
• 3.15 Lugt
  • 3.15.1 Analysemetode
  • 3.15.2 Analyseresultater

Da oplysningerne, der kunne indsamles om materialer anvendt til fremstilling af dyrelegetøj var meget sparsomme, blev der i projektets første fase lavet Beilsteins test og IR screening af de indkøbte produkter.

3.1 Beilsteins test

Beilsteins test er en hurtig metode til bestemmelse af halogener. Princippet i testen er, at flygtige kobbersalte vil farve en flamme grøn pga. kobberindholdet. Kobbberhalider (F er undtaget) er flygtige, og kun i meget få andre tilfælde vil testen give positiv reaktion. Findes der halogener i plast, er plasten højst sandsynligt en PVC plast og vil typisk kunne være blødgjort med en phthalatblødgører.

3.1.1 Analysemetode

Der skal anvendes en mikrobrænder og en kraftig kobbertråd. Mikrobrænderen skal have fuldt luftindtag (næsten farveløs flamme). Kobbertråden udglødes, den varme tråd gnides på prøven, så noget af prøven smelter over på tråden. Tråden føres midt ind i flammens yderste zone. Hvis prøven antændes og brænder, lader man den brænde ud uden for flammen. Tråden føres atter ind i flammen og kort før glødning ses den grønne farve tydeligt, hvis prøven indeholder halogener.

3.2 FT-IR undersøgelser

3.2.1 Anvendt udstyr og teknik

FT-IR analyserne blev udført på et Nicolet Impact 400 FT-IR spektrometer.

Da der på mange prøver blev påvist silikoneolie, der sandsynligvis har været anvendt som slipmiddel, blev disse prøver afvasket med petroleumsether for at fjerne slipmiddelrester mv. inden den egentlige prøveforberedelse.

I første omgang blev der udelukkende lavet en screeningsanalyse til en vurdering af materialetypen. Hvor et legetøj bestod af mere end en type materiale, er det den del af legetøjet, der er vurderet som den største/væsentligste, der er analyseret.

Der blev anvendt forskellige teknikker afhængig af produktet. Flade, glatte materialer blev undersøgt ved hjælp af ATR teknik. Materialer, der ikke var glatte eller flade, blev undersøgt ved at gnubbe et siliciumcarbid sandpapir mod prøven og optage spektret ved DRIFT (diffus reflektans) med det rene sandpapir som reference. Tekstiler blev ligeledes undersøgt ved DRIFT teknik med KBr pulver som reference.

Såvel ATR som DRIFT er reflektionsteknikker og spektrene bliver lidt fortegnede i forhold til normale transmissionsspektre.

Til identifikation af plasttyper blev fortrinsvis anvendt elektroniske referencebiblioteker (Hummel-Scholl eller Sadtler Know-it-all) kombineret med FORCE Technology's generelle erfaring.

Blødgørere, som phthalater, anvendes normalt i store mængder (30%) og vil umiddelbart kunne ses i spektrene. Ofte vil disse stoffer camouflere spektret af basispolymeren. Phthalat, der er til stede i få procent af en anden ester, vil normalt ikke kunne observeres. Andre additiver, der anvendes i 0,1 til få % vil normalt ikke blive opdaget ved screeningsanalysen, medmindre de har absorptioner i områder, hvor basispolymer og eventuelt blødgører med sikkerhed ikke absorberer.

Fyldstoffer med karakteristiske spektre, f.eks. kridt, vil kunne påvises i niveauer på 10-30%, medens andre fyldstoffer oftest ikke kan identificeres med sikkerhed.

3.2.2 Resultater af Beilsteins test og IR analyser

De detaljerede resultater af Beilsteins test og FTIR-analyserne er angivet i Bilag B, Materialeanalyse.

Som det fremgår af Bilag B, Materialeanalyse er de indkøbte stykker legetøj til dyr fremstillet af en række forskellige materialetyper:

1. Blød og halvstiv plast : PVC med phthalat som blødgører
2. Gummi (naturgummi, latex, polyisopren)
3. Tekstil (polyestre, acrylonitril, viscose/bomuld)
4. Rigtig pels
5. Hårde plasttyper (polypropylen, polystyren, EPDM)

I nedenstående tabel er produkterne opdelt efter materialetype:

TABEL 3.1.

Det ses at ca. 25% af materialerne er af PVC, ca. 35% er af naturgummi/syntetisk gummi, ca. 30% er tekstil, hvortil kommer alt fyldet, der er brugt til udstopning. Endelig er ca. 10% en blanding af forskellige hårde plasttyper.

Der blev i forundersøgelsen ikke kigget efter (eller observeret) andre skadelige stoffer end phthalat, som f.eks. andre blødgørere, tungmetaller, farvestoffer, aminer, monomere, rester af opløsningsmidler etc. Dog blev der i nogle af gummiprodukterne bemærket en indikation af et muligt indhold af mercaptobenzothiazol (MBT).

3.3 Oversigt over videre analyser for de enkelte produkttyper

Jf. prEN 71-9:2002, tabel 1 anbefales det, at polymer-materialer analyseres for monomerer, solventmigration og blødgørere, mens læderprodukter (inkl. pels) anbefales analyseret for farvestoffer og primære aromatiske aminer. Tekstil-materialer anbefales analyseret dels som læder dels for indhold af flammehæmmere.

Baseret på ovennævnte FTIR-screening og Beilsteins test samt prEN 71-9:2002 blev det i samråd med MST besluttet at udføre analyser for de enkelte prøver som angivet i Bilag C, Analyseoversigt.

3.3.1 PVC produkter

Tungmetaller
Alle PVC produkterne er screenet for indhold af tungmetaller vha. XRF, idet det på forhånd ikke er forventet, at de øvrige produkter vil vise for stort indhold af tungmetaller.

Migration af tungmetaller
Baseret på tungmetalscreeningen er de produkter, hvor indholdet af tungmetaller overstiger grænserne for migration, som angivet i DS/EN 71-3, tabel 1, testet for migration af tungmetaller iht. DS/EN 71-3.

Tin
De klare PVC produkter er screenet med XRF for indhold af tin, der typisk kan være tilsat klar PVC som stabilisator.

Phthalater
FTIR-analyserne af PVC prøverne viste alle tydeligt indhold af phthalater. PVC-prøverne er derfor også analyseret for kvalitativt og kvantitativt indhold af phthalater ved ekstraktion og efterfølgende analyse ved hjælp af GC-MS.

3.3.2 Gummi produkter

Organiske forbindelser
Produkterne af naturgummi/syntetisk gummi er alle screenet for flygtige organiske forbindelser ved GC-MS og headspace teknik.

Chrom og cadmium
Gummiprodukter med klare gule, orange eller røde farver er screeenet med XRF for indhold af chrom eller cadmium. Disse to tungmetaller har været anvendt i netop disse farver.

Mercaptobenzothiazol (MBT)
Dette stof er typisk anvendt som accelerator i produktionen af naturgummi.

En række udvalgte gummiprodukter er analyseret ved HPLC for afgivelse af MBT (migration til vand efter prEN71-10).

Lugt
Et enkelt produkt havde en karakteristisk lugt, som blev forsøgt bestemt dels ved GC-MS med headspace teknik dels ved "trænede" næser.

3.3.3 Tekstiler

Bromerede flammehæmmere
Alle tekstilerne er screenet for indhold af Br som indikation for indhold af bromerede flammehæmmere. Screeningen er lavet med XRF.

I prøver med højt Br-indhold er eventuelle flammehæmmere forsøgt identificeret og kvantificeret ved ekstraktion og GC-MS analyse.

Formaldehyd
Alle tekstilerne, inkl. fyld i bamser, er testet for indhold af formaldehyd efter DS/EN ISO 14184-1.

Azo-farvestoffer
I henhold til prEN71-10 annex A er kraftigt farvede tekstiler i første omgang screenet for afsmitning på forskellige tekstilmaterialer. De farver, hvor en afsmitning blev observeret, er yderligere analyseret efter EN ISO 14362 for indhold af azo-farve og/eller aromatiske aminer.

3.3.4 Pels

Chrom
Tre af prøverne er fremstillet af rigtig pels. Disse tre prøver er analyseret for indhold af tungmetaller med XRF og migration af tungmetaller iht. DS/EN 71-3. Endelig er de tre pelse analyseret kvantitativt for indhold af Cr(VI) ved en spektrofotometrisk metode, der anvendes til undersøgelse af læderprodukter til personligeværnemidler (DIN 53314).

3.3.5 Andre hårde og halvhårde plasttyper

Udover identifikation af materialtype er der kun lavet enkelte analyser inden for denne gruppe.

3.4 XRF-screening

3.4.1 Analysemetode

Til røntgenanalyserne (XRF) er anvendt et X-LAB 2000 instrument (Spectro). Til kvantificering af indholdet er anvendt programmet TURBO-QUANT. Ved denne teknik kan alle grundstoffer større end eller lig med nr. 11, Natrium, analyseres. Mindstemængden, der kan bestemmes, afhænger af matrix og grundstof, men er for visse grundstoffer <10 ppm.

Der blev ikke lavet en egentlig prøveforbehandling. Prøven er enten anbragt direkte i instrumentet, eller der er klippet/skåret et stykke ud på ca. 5cm x 5cm. Disse prøveemner er analyseret direkte i instrumentet.

Analysen er en overflade-analyse dvs., at der maximalt analyseres i en dybde af ca. 100μm afhængig af materialet.

3.4.2 Resultat af XRF-screening

Resultaterne af XRF-screeningen fremgår af Bilag D, XRF-resultater. 35 produkter er screenet. På en enkelt prøve er der lavet to XRF-analyser. I Bilag D, XRF-resultater, er kravene til migration af tungmetaller iht. DS/EN 71-3 angivet, og alle prøver, hvor XRF-resultatet for et tungmetal overstiger kravet til migration, er fremhævet.

Tungmetaller
I nedenstående tabel 3.2 ses de i alt syv prøver ud af 35, hvor resultatet viser et tungmetalindhold, der er større end migrationskravene. Disse syv prøver er derfor videre-analyseret iht. DS/EN 71-3, se afsnit 3.5 Migration af tungmetaller.

I udvælgelsen af produkter er der taget hensyn til retningslinierne i DS/EN 71-3 vedr. tilpasning af det analytiske resultat. "Det tilpassede analytiske resultat" opnås ved at fratrække det analytiske resultat en korrektion.

F.eks. er den analytiske korrektion 30% for Ba. Den fundne værdi for Ba på 1011 ppm for Leg 34 vil således korrigeret være væsentligt under kravet på 1000 ppm. Der er derfor ikke lavet migration på Leg 34.

TABEL 3.2 – Indhold af "EN 71-3 tungmetaller", ppm, ved XRF-analyse

*Maks. migration fra legetøjsmateriale i mg/kg

Tin
Organiske tinforbindelser anvendes ofte som stabilisatorer i specielt klar PVC.

Ud af de to prøver af klar PVC, der blev analyseret for indhold af tin (Sn), viste den ene et stort indhold; se tabel 3.3.

TABEL 3.3 – Indhold af Sn, ppm

Der er ikke gjort forsøg på en nærmere identifikation af tin-forbindelsen.

Chrom/Cadmium
Chrom (Cr) og cadmium (Cd) har tidligere indgået i gule/røde/orange farver.

9 prøver, der alle er gule, røde eller orange, er screenet for indhold af Cr og/eller Cd, se tabel 3.4.

De fundne indhold af Cr og Cd er så lave, at de ikke indikerer, at der er brugt Cr- og Cd-holdige pigmenter i de analyserede prøver.

TABEL 3.4 - Indhold af Cr og Cd, i ppm

Nikkel

Der er ikke noget krav i DS/EN 71-3 til indhold af Ni.

I nikkel-bekendtgørelsen stilles der krav både til maksimalt indhold samt til afgivelse af nikkel under bestemte betingelser. Sammenholdes de fundne værdier i de analyserede prøver, se tabel 3.5, med kravene i nikkel-bekendtgørelsen (p.t. under revision), hvor kravet til indhold af nikkel i f.eks. ørestikker er maksimalt 500 ppm ses, at de fundne indhold er væsentligt under.

TABEL 3.5 – Indhold af Ni, ppm

Flammehæmmere
Som det fremgår af Bilag D, XRF resultater, er der også fundet indhold af brom (Br) i tre produkter, se tabel 3.6. Et indhold af Br kan indikere indhold af bromeret flammehæmmer. Antimon (Sb) anvendes også som flammehæmmer, og bruges tillige sammen med bromerede flammehæmmere. Indholdet af Sb er derfor også angivet i tabel 3.6. Der er dog ikke noget, der indikerer, at der er anvendt Sb i de analyserede prøver. Der er derfor lavet yderligere analyse til identifikation af indhold og type af flammehæmmer i de angivne produkter, se afsnit 3.10 for analyse for bromerede flammehæmmere.

TABEL 3.6 - Indhold af Br og Sb, i ppm

3.5 Migration af tungmetaller

3.5.1 Analysemetode

Den anvendte metode er DS/EN 71-3. Metoden simulerer kontakt med mavesyre, når et materiale er slugt. Opløselige stoffer ekstraheres fra prøven under betingelser, der simulerer, at prøven forbliver i kontakt med mavesyren i en periode efter, at det er slugt.

Prøveforberedelsen for alle prøverne fulgte DS/EN 71-3, 8.2. Dog fulgte prøveforberedelsen af de tre pelsmus DS/EN 71-3, 8.6.

Alle prøverne blev analyseret iht. DS/EN 71-3, 8.1.2, hvor det analytiske resultat angives som "Det tilpassede analytiske resultat", der opnås ved at fratrække det analytiske resultat en korrektion. I Tabel 3.7 er resultater over grænsen i
DS/EN71-3 vist før og efter korrektion.

3.5.2 Resultat af migrationsanalyse

I tabel 3.7 er såvel krav som resultater angivet.

TABEL 3.7 - Migration, ppm

*Maks. migration fra legetøjsmateriale i mg/kg.

Resultaterne for de tre pelsmus (Leg 28, Leg 39 og Leg 43) er ligeledes angivet som "tilpasset analytisk resultat", dvs. korrigeret med den angivne analytiske korrektion. Kun for disse tre prøver ses migration, der er større end det tilladte for legetøj til børn.

3.6 Cr(VI)

3.6.1 Analysemetode

Den anvendte metode er DIN 53314, der i modificeret udgave anvendes til bestemmelse af chromat i læder, der anvendes til personlige værnemidler.

Princippet i metoden er, at prøven ekstraheres i en buffer med neutral pH og indholdet af Cr(VI) bestemmes herefter kolorimetrisk på et spektrofotometer.

3.6.2 Analyseresultater

De tre prøver af rigtig pels, Leg 28, Leg 39 og Leg 43, er analyseret.

Der er ikke i nogen af prøverne fundet indhold af Cr(VI).

Detektionsgrænsen for analysen er 3 mg Cr(VI)/kg.

Til garvning af læder anvendes Cr(III), og såfremt garvningsprocessen styres korrekt, dannes der ikke Cr(VI). (MST, kortlægning nr. 3, 2002 "Undersøgelse af indholdet af Cr(VI) og Cr(III) i lædervarer på det danske marked").

3.7 Phthalater i PVC

3.7.1 Analysemetode

50 mg af prøven afvejes i småstykker i 20 ml skruelågsglas. Prøverne ekstraheres med CH2Cl2 ved stuetemperatur natten over. Eventuelt opløst PVC fældes ud ved tilsætning af methanol.

Prøven centrifugeres og ekstraktet analyseres ved gaschromatografi med massespektrometrisk detektor (GC-MS). Som intern standard er brugt butyl-hydroxy-toluen (BHT).

Til GC-MS analyserne anvendes Varian Saturn 2000 iontrap system.

Detektionsgrænsen er væsentlig under de fundne niveauer. Usikkerheden ved kvantifikationen er ca. 10% relativ.

3.7.2 Analyseresultater

Alle tretten PVC-holdige produkter er analyseret. Indholdet af phthalat varierer mellem 11 og 54 vægt-%.

I tabel 3.8 er de fundne indhold af phthalater angivet. Resultaterne er sorteret efter indhold af diisononyl phthalat (DINP) hhv. diethylhexyl phthalat (DEHP). Det skal bemærkes, at DINP er en isomerblanding med mange komponenter.

TABEL 3.8 - Phthalatindhold i vægt-%

Der er udover hovedkomponenten (DEHP eller DINP) også fundet små indhold
(< 1%) af forbindelser som methyl-(2-ethylhexyl)-phthalat i mange af prøverne. Denne mængde er ikke forsøgt kvantificeret.

I flere af prøverne blev der fundet meget små mængder af nonylphenol. Indholdet er ikke kvantificeret.

Nonylphenol anvendes bl.a. i fremstillingen af antioxidanter til gummi og plast, overfladeaktive stoffer og i blødgøringsmidler til PVC.

3.8 Screening for organiske forbindelser

3.8.1 Analysemetode

Ca. 0.5 g af prøven klippes i små stykker. Prøverne anbringes i en lukket prøveflaske.

Prøverne analyseres ved GS-MS ved brug af headspace teknikken.

Prøverne varmes op ved 50°C i ti minutter og rystes med jævne mellemrum.

Herefter injiceres 1000 μl af luften over prøven (headspace) på GC'en.

Til GC-MS analyserne anvendes Varian Saturn 2000 ion-trap GC-MS system. Ved headspace teknikken observeres kun stoffer med et vist damptryk.

Detektionsgrænsen er ca. 10 g/g for BHT, men er stofafhængig.

3.8.2 Analyseresultater

De 20 identificerede elastomer-produkter er analyseret. Se resultater i Bilag E, Screening af organiske forbindelser.

De eneste organiske forbindelser, der er fundet i større mængder i denne analyse er BHT (butyleret hydroxytoluen) samt alifatiske kulbrinter med tetradecan i størst mængde.

Derudover er der påvist N-butyl benzensulfonamid og cyclohexanon i flere prøver og en enkelt ikke nærmere identificeret amin-forbindelse i en enkelt prøve.

3.9 Kvantitativ organisk analyse

3.9.1 Analysemetode

Da der kun blev fundet målbare mængder af BHT (butyl hydroxytoluen) og tetradecan i prøverne, blev det valgt at kvantificere ved hjælp af headspace teknikken.

3.9.2 Analyseresultater

Indhold af BHT i udvalgte prøver, jf. 3.8.2, bestemt ved headspaceteknik.

Usikkerheden ved metoden er 50% relativ.

Detektionsgrænsen er 0,005 g/g.

TABEL 3.9

Indhold af tetradecan i udvalgte prøver bestemt ved headspaceteknik.

TABEL 3.10

3.10 Bromerede flammehæmmere

3.10.1 Analysemetode

GC-MS
0.5 g prøve ekstraheres i 9 ml dichlormethan og står på ultralyd i 30 min.

2,4,6-tribrom-anisol (TBA), 100 g/prøve er brugt som intern standard.

Ekstrakterne er analyseret på Varian Saturn 2000 GC-MS system.

HPLC, decabromdiphenylether
Waters HPLC system med UV detektor ved 220 og 240 nm.

RP-C18 kolonne med 100% methanol eluent 1 ml/min.

0,5 – 0,6 g prøve er ekstraheret med 9 ml dichlormethan i ultralyd i 30 min. Ekstraktet er filtreret og injiceret uden yderligere behandling.

3.10.2 Analyseresultater

GC-MS
Som nævnt under XRF-analyserne, blev der fundet indhold af Br i tre prøver: Leg 3, Leg 31.2, og Leg 32. Derfor er disse prøver analyseret videre efter ovenstående GC-MS metode.

Det er ikke med denne teknik lykkedes at identificere eller kvantificere eventuelle flammehæmmere i de tre prøver.

En hyppigt brugt flammehæmmer, decabromdiphenylether, kunne ikke observeres i dette system og er derfor analyseret i en HPLC metode.

HPLC, decabromdiphenylether
Detektionsgrænsen ved den anvendte metode (uden opkoncentrering) er 0,25 μg/ml, svarende til 4 μg/g tekstil eller 4% af det forventede indhold i prøve 31. Prøve 31 havde det mindste indhold af brom ved XRF undersøgelsen.

Decabromdiphenylether blev ikke detekteret med denne metode i nogen af de tre prøver.

3.11 Mercaptobenzothiazol (MBT)

3.11.1 Analysemetode

Udfra FTIR-spektrene viste ni af gummiprodukterne indikation af muligt indhold af mercaptobenzothiazol (MBT). Det blev valgt at følge migrationsproceduren i EN 71-10, §6 efterfulgt af en HPLC analyse af ekstraktet.

Stykker af produkterne med ca. 10 cm2 overflade blev rystet med 25 ml destilleret vand i mindst 1 time. Den filtrerede migrationsvæske blev derpå analyseret ved HPLC på en RP18 kolonne med UV detektion ved 320 nm ("Microbial and photolytic degradation of benzothiazoles in water and wastewater ", Dissertation von M.Sc. Hafida Kirouani-Harani, Fakultät III der Technischen Universität Berlin, 2003).

Der anvendtes ekstern standard.

3.11.2 Analyseresultater

Resultaterne for de ni testede gummiprodukter er angivet i nedenstående tabel 3.11.

Der er ret stor usikkerhed på det faktiske overfladeareal på grund af prøvernes facon. Det er tilstræbt at have 10 cm2, men enkelte kom op på ca. 25 cm2 (i udregningerne er der taget højde for arealerne).

Usikkerheden på målingen er omkring 6 μg/prøve.

TABEL 3.11 - MBT-afgivelse

i.d. = ikke detekteret

Det ses, at fem af prøverne afgiver tydelige mængder af MBT.

3.12 Screening for azo-farvestoffer

3.12.1 Analysemetode

Afsmitningstest iht. prEN 71-10:2002, Annex A (let modificeret EN ISO 105 E04).

Prøvematerialet i stykker på ca. 5 cm x 15 cm analyseres for afsmitning ved påvirkning af sur og basisk kunstig sved. Prøverne testes for afsmitning ved 37°C på syv forskellige tekstiler ved kontakt, medens de er neddyppet i de to slags "sved".

Graden af afsmitning vurderes på en skala fra 1 – 5, hvor 5 betyder "ingen afsmitning".

3.12.2 Analyseresultater

Se Bilag F, Screening for azo-farvestoffer.
Syv prøver/delprøver med klare farver blev udvalgt til analyse for azo-farvestoffer. Ud af syv analyserede prøver viste de tre prøver klasse 4 for enkelte betingelser, mens resten af prøverne viste klasse 4-5 eller 5.

Analysen afslører ikke, hvorvidt der er tale om azo-farvestoffer, men udelukkende om farverne smitter af.

Til videre analyse for indhold af azo-farvestoffer er udvalgt de tre prøver, der har fået klassificeret et eller flere 4-taller: Leg 16 gul, Leg 16 grøn og Leg 31 grøn.

3.13 Azo-farvestoffer

3.13.1 Analysemetode

Analyserne er udført iht. SS-EN 14362-1:2003 (uden ekstraktion af fibre) eller SS-EN 14362-2:2003 (ved ekstraktion af fibre).
Leg 31 grøn er testet iht. SS-EN 14362-1:2003, mens Leg 16 gul og Leg 16 grøn er testet iht. SS-EN 14362-2:2003.

Princippet i metoden er, at evt. azo-farvestoffer reduceres til aromatiske aminer med en citrate-buffer, pH 6.00 og natrium dithionite.

Detektionen af aromatiske aminer sker med GC-MS, og kvantificering sker ved brug af intern standard og kalibreringsopløsninger af aminer.

Prøvemængde: 1.0 g pr. prøve

Detektionsgrænse pr. amin: 20 mg/kg

Leg 31 grøn indeholdt to kulører, en grøn og en beige. De to kulører blev analyseret sammen som en prøve.

3.13.2 Analyseresultater

I ingen af de analyserede farveprøver kunne der detekteres spor af aromatiske aminer. Dermed indeholdt de tre prøver heller ikke azo-farver.

3.14 Formaldehyd analyse

3.14.1 Analysemetode

Formaldehydbestemmelsen i tekstiler er udført iht. EN/ISO 14184-1:1998.

Princippet i analysen er, at evt. indhold af formaldehyd ekstraheres fra tekstilprøven med vand ved 40°C. Mængden af formaldehyd bestemmes spektrofotometrisk efter reaktion med acetylacetone til dannelse af en gul farve. Der kalibreres på en kalibreringsrække af referenceopløsninger af formaldehyd i vand.

Detektionsgrænsen er 5 mg/kg. Usikkerheden i dette niveau er ligeledes 5 mg/kg.

3.14.2 Analyseresultater

Af resultaterne i tabel 3.12 ses, at det kun er prøve 3, 6 og 8 der har spor af formaldehyd.

TABEL 3.12

3.15 Lugt

3.15.1 Analysemetode

Ca. 0,5 g af prøven klippes i små stykker. Prøverne anbringes i en lukket prøveflaske.

Prøverne analyseres ved GS-MS ved brug af headspace teknikken.

Prøverne varmes op ved 50°C i ti minutter, og rystes med jævne mellemrum.

Herefter injiceres 1000 μl af luften over prøven (headspace) på GC'en.

Til GC-MS analyserne anvendes Varian Saturn 2000 ion-trap GC/MS system. Ved headspace teknikken observeres kun stoffer med en vist damptryk.

Som supplement til ovenstående metode, er også "trænede næser" anvendt til bestemmelse/karakterisering af lugten.

3.15.2 Analyseresultater

En enkelt prøve, Leg 34, havde en meget gennemtrængende og karakteristisk lugt.

GC-MS

Der blev fundet spormængder af cyclohexanon, en C-14 kulbrinte samt en ikke identificeret amin.

"Næse"-metoden

Lugten blev karakteriseret som en blanding af lakridskonfekt, karamel, og specielt vanille.

Ved en forespørgsel til en gummi-producent blev det oplyst, at der bruges vanillin (4-hydroxy-3-methoxybenzaldehyd) som duftstof i gummi.

Der kunne ikke findes spor af vanillin ved GC-MS analysen, hvilket dog ikke udelukker, at lugten i legetøjet stammer fra tilsat vanillin.

Der er på Internettet og i litteraturen fundet forskellige værdier for lugtgrænsen for vanilllin. Lugtgrænsen for vanillin i luft er oplyst at være 1,1x10^-8 ppb (http://cira.ornl.gov/documents/vanillin.pdf) eller 2•10^-7 mg/m³ (Am.Ind.Hyg.Assoc., March 1986).

I Tabel 3.13 er der lavet en kort sammenfatning af de samlede analyseresultater.

TABEL 3.13 – Resultatsammenfatning

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2005, © Miljøstyrelsen.